Little Things - One Direction

At miste nogen var nået af det sværeste man kunne komme igennem i livet. Det er som om at de ord, er giftige de ord der fortæller ind at man har mistet. Det efterlader et dybt spor, i dit hjerte. Et spor, som kan samlignes med et hul, og det hul som sad i mit hjerte, blev dybere og dybere for hvert sekund der gik.

Melanie er en pige på sytten år. Hun har mistet sin mor og lillesøster, i en bilulykke hvor hun selv var til stede. Hun er fuldstændig forandret. Hun flytter med sin far fra New York til London, for at minderne ikke skal fylde for meget. I London møder hun en dreng som vender op og ned på alting, Men det er ikke en hvilken som helst dreng, det var Harry Styles.


10Likes
27Kommentarer
1473Visninger
AA

4. Kapitel 3

Kapitel 3.

Regnen piskede ned, mine Converse var gennemblødte, og min stofjakke hang ned ad mine skuldre, mit hår var filtret og vådt af regnen. Jeg kiggede op mod himlen hvor solen kæmpede forgæves med de mørke skyer. Jeg småløb lidt, for regnen bliv vildere. Bilerne dyttede ad hinanden, og menneskerne der gik på fortovet søgte læ, på biblioteker eller caféer. Men jeg havde ikke mulighed for det lige nu, jeg måtte bare skynde mig. Da jeg så de velplejede træer, med de grønne kroner, som stak ud over det hvide hegn, satte jeg farten ned, og trak blomsterne frem fra min taske. Jeg åbnede lågen, og begyndte at gå over mod den sten jeg havde besøgt en gang, og så stod jeg der endelig havde jeg taget mod til det, nu stod jeg på kirkegården ved min mors og lillesøster gravsted. Smerten var ikke til at bære, første gang jeg var her var til min deres begravelse, men der var jeg jo tvunget til at dukke op. Nu havde jeg endelig taget mod til det. Måske også fordi det præcist var et halvt år siden. Jeg kunne mærke det sveg i øjenkrogen, og jeg gav tårerne frit løb, jeg behøvede ikke længere skjule dem som jeg havde været nødt til de sidste seks måneder. Jeg satte mig ned på det kolde asfalt, og kørte mine fingre over gravstenen.

 

”Hejsa.” Hviskede Christopher da jeg dumpede ned ved siden af ham, i klassen. Jeg var kommet et par minutter for sent, men alligevel stod Mr. Samuels og læste op fra en bog om matematik. ”Hej.” Hviskede jeg. ”Har du planer for på lørdag?” Hviskede han, mens han kastede et blik op på Mr. Samuels. ”Super, en af mine venner holder en fest, og man må tage en med!” Hviskede han, mens han øjne lyste op. ”øh, jeg vil gerne komme.” Hviskede jeg. ”Hvem holder festen?” Christopher sukkede. ”Jeg håber ikke du bliver for ivrig, men… min vens bror er, Liam Payne, og han holder den her fe…” Jeg kneb øjnene sammen. ”HVAD?” Røg det ud af mig. Alle klassens øjne, stirrede på mig, jeg pressede mine læber sammen, og kunne ikke lade vær med at udtrykke et lille fnis. Men så gik pludselig op for mig hvad Christopher lige havde sagt. Godt nok var dem fra One Direction bare mennesker men alligevel. HVAD?

Jeg satte min bakke, ned og trak stolen ud. Kantinen var fyldt med mennesker. Christopher satte sig ved siden af mig med sin bakke med mad. Jeg rev et lille stykke af sandwichen af og proppede det i munden. ”Mener du virkelig at Din vens bror er Liam?” Spurgte jeg, nu hvor halvdelen af klassen ikke kiggede på mig. ”Tja, jeg er ikke typen der lyver.” Sagde Christopher drillende, mens han tog en slurk af sin cola. ”Tror du jeg er velkommen til festen?” Spurgte jeg. Han smilede og nikkede. ”Jeg kommer og henter dig i overmorgen klokken 19. du kan være min partner til festen.” Sagde han og rejste sig, efter få sekunder ringede klokken til time, og jeg rejste mig også, det tog lidt tid at fatte men det var virkelig sandt jeg skulle til en fest hos Liam Payne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...