Little Things - One Direction

At miste nogen var nået af det sværeste man kunne komme igennem i livet. Det er som om at de ord, er giftige de ord der fortæller ind at man har mistet. Det efterlader et dybt spor, i dit hjerte. Et spor, som kan samlignes med et hul, og det hul som sad i mit hjerte, blev dybere og dybere for hvert sekund der gik.

Melanie er en pige på sytten år. Hun har mistet sin mor og lillesøster, i en bilulykke hvor hun selv var til stede. Hun er fuldstændig forandret. Hun flytter med sin far fra New York til London, for at minderne ikke skal fylde for meget. I London møder hun en dreng som vender op og ned på alting, Men det er ikke en hvilken som helst dreng, det var Harry Styles.


10Likes
27Kommentarer
1547Visninger
AA

17. Kapitel 15 det sidste kapitel

Kapitel 15

Melanies Synsvinkel




"Hvor vil du sove" Spurgte harry, da vi kom ind hans lejlighed. Eftersom jeg havde glemt mine nøgler der hjemme, skulle jeg sove hos ham. ikke lige hvad der stod på min top ti over steder jeg helst vil sove men somme tider bliver man nødt til at træffe den klogeste beslutning.

JEg trak på skuldrene mens jeg kiggede mig omkring i hans store lejlighed, der var temmelig rodet men på en hyggelig måde. "Harry.. Tak fordi jeg må sove he..." Begyndte jeg. "Mel, du kan komme når du vil!" Mumlede Harry og smilede. Jeg smilede tilbage.

"Hvor kan jeg så sove?" Spurgte jeg og så rundt i stuen, der var en stor sofa, med udsigt til et stort fladskærmstv. Der var et køkken, og nogle værelser. "Tja... altså det bestemmer du sådan set selv, du kan sove på en madras eller i sofaen... Eller sammen med mig." Sagde han og skød hans øjenbryn op i panden. "Jeg sover bare her på sofaen..." Sagde jeg og sendte ham dræberblikket, denne gang var det bare anderledes, nærmest... Kærligt?

Vi satte os i stuen og så tv, jeg faldt vidst lidt i søvn, for pludselig blev jeg vækket af Harrys stemme. "Skal du have noget at drikke, eller er du sulten?" Spurgte han fra køkkenet. Jeg overvejede hvad jeg kunne tænke mig og fik pludselig rigtig meget lyst til bacon.

"Har du bacon?" Spurgte jeg og smilede ved mig selv, der gik et par sekunder, hvor jeg kunne høre smækkende køleskabe, før Harry svarede "Ja, vil du da have bacon?" Spurgte han, grinende. "Ja." sagde jeg. "Hvis altså du gider lave noget." Tilføjede jeg og foldede hænderne i skødet mens jeg kiggede på fjernsynet, som vidste et eller andet quiz program. Jeg forsøgte at følge med, men søvnen overtog ligeså stille mit syn, for mine øjne flakkede.

Duften af bacon, overtog ligeså stille stuen, hvilket sagde mig at Harry var på vej herind, og det var han for lidt efter dukkede han op med en tallerken med bacon. "Tak" Sagde jeg og tog i mod tallerkenen. "det var så lidt..." Sagde han og dumpede ned ved siden af mig i sofaen.


***


Næste morgen vågnede jeg, på sofaen i Harrys hjem, Jeg måtte vride min hjerne for at komme i tanke om hvad jeg dog lavede her.

Harry var i bad, hvilket jeg kunne høre af bruseren der sprøjtede vand ud. Jeg trængte også til et bad men mest af alt bare til at skifte tøj. Jeg blev liggende lidt, før jeg rejste mig og tog mit tøj på fra i går.

Min telefon var løbet tør for strøm, så jeg besluttede at spørge Harry om jeg måtte lå hans oplader eftersom vi jo havde den samme telefon. Endelig kom Harry ud fra badet. Han trak sine læber op i et smil, da han fik øje på mig. "Hej smukke." Sagde han. "Morgenmad?" Jeg nikkede.

***

Vi havde kørt en lille tur ned til stranden hvor vi sad og kiggede ud over skrænten, vandet bølgede over sandet.

Og pludselig kom jeg i tanke om noget.

"FUUUUUCK!" Råbte jeg, hvilket fik Harry til at fare tre meter op i luften. "Eh Hvad?" Spurgte han forvirret, og kiggede på mig. "Harry jeg skulle havde været i skole i dag!" Jeg sukkede. Det var første dag efter sommerferien, hvilket ikke var en særlig god dag at komme for sent eller slet ikke komme. "Jeg skulle for helvede have været i skole i dag jeg for jo eftersidning i skolen og stuearrest hvis min far finder ud af de..." Harry pressede pludselig sine læber mod mine.

"Melanie... Jeg ved godt det ikke er det bedste tidspunkt at sige det på, men jeg elsker dig!" Sagde han, og kiggede mig i øjnene. "Jeg elsker også dig" Hviskede jeg.










___________________________________________________________________________________

Det var sidste kapitel:-( Men heldigvis bliv de da kærester. I kan jo altid læse min nye movella, hvis i kommer til at savne denne. Men nu er den slut.

Tak for alle jeres likes, alle jer der tilføjede den til favoritter, og jeres søde kommentare, det betyder meget.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...