Little Things - One Direction

At miste nogen var nået af det sværeste man kunne komme igennem i livet. Det er som om at de ord, er giftige de ord der fortæller ind at man har mistet. Det efterlader et dybt spor, i dit hjerte. Et spor, som kan samlignes med et hul, og det hul som sad i mit hjerte, blev dybere og dybere for hvert sekund der gik.

Melanie er en pige på sytten år. Hun har mistet sin mor og lillesøster, i en bilulykke hvor hun selv var til stede. Hun er fuldstændig forandret. Hun flytter med sin far fra New York til London, for at minderne ikke skal fylde for meget. I London møder hun en dreng som vender op og ned på alting, Men det er ikke en hvilken som helst dreng, det var Harry Styles.


10Likes
27Kommentarer
1461Visninger
AA

15. kapitel 13

Kapitel 13

Melanies synsvinkel

Jeg vågnede ved at et skrig, bølgede gennem mig. Jeg åbnede forvirret øjnene, og fik øje på at fjernsynet der var tændt, det var der jeg fandt ud af at skriget ikke var mit, men fra fjernsynet, jeg fik hurtigt, slukket tv’et, og jeg fandt også hurtigt ud af at jeg ikke var dem eneste der var blevet vækket, af tv’et, for min far traskede ned ad, trapperne, og så temmelig forvirret ud, hvilket endte ud i at jeg måtte undertrykket et fnis, for han så virkelig komisk ud, sådan som han stod der og kiggede rundt… lige indtil, han fik øje på mig, hans ansigt forvandlede sig lige så stille fra forvirret til normalt, og måske en anelse irriteret.

Pis.

”Melanie, burde du ikke være i seng, klokken er firer.” mumlede han, og gabte.

Gentag lige det sidste du sagde…

”FIRER?” Udbrød jeg. Min far nikkede. ”Tja du må have været faldet i søvn, her i sofaen, med fjernsynet tændt i går aftes.” Sagde min far, og begyndte at lunte op ad trapperne igen. ”Og Melanie, kom så i seng.” Sagde han. Og forsvandt ind på hans soveværelse. Jeg fik rejst, mig fra sofaen, og travede langsomt op ad de pludselig meget lange trapper, jeg var enormt træt.

Harrys synsvinkel.

Jeg kunne ikke sove, og lå og vendte og drejede mig. Jeg besluttede mig for at droppe det helt, eftersom klokken alligevel var seks, faktisk var jeg en af de mange mennesker der sov længe, hvilket tit endte ud i jeg kom for sent til et eller andet, såsom møder med One Direction (resten af gruppen) eller forskellige aftaler.

Men lige nu kunne jeg bare ikke sove, det var som om at hver eneste gang jeg forsøgte at lukke mine øjne var der nogen der simpelthen trak dem op igen. Sådan havde jeg det aldrig haft det før.

Melanie…

Det var sikkert Melanie der fik mig til at føle sådan.

For vær gang jeg tænkte på hende, blev jeg helt.. underlig.

Harry Styles, underlig af en pige.

Det kunne bare ikke være sket, fucking shit.

Jeg rejste mig fra min seng, og gik ud i køkkenet, hvor jeg sådan set bare gik frem og tilbage, jeg tror sådan ca. at jeg åbnede køleskabet, 6 gange mens jeg var der ude, selvom jeg godt vidste det var tomt. Tomt. Fuldstændig tomt! Jeg åbnede skabende, og fandt nogle cornflakes, de smagte faktisk ret godt, og nu havde jeg jo besluttet mig for at vågne ik’?

Jeg fandt noget sukker og dryssede det på, og så var det så at jeg kom i tanke om at på cornflakes skulle der mælk, og at jeg ikke havde noget mælk. Fuck. Hvorfor var det altid mig det hele skulle gå ud over. Lige nu var jeg bare pisse sur. Jeg tog fat i skålen med cornflakes, og kylede den ned i vasken. Derefter gik jeg ind i stuen, hvor jeg smed mig på sofaen, og så tv.

Melanies synsvinkel.

Jeg var i gang med at hive jeans på, da min telefon gav en lille lyd fra sig, den lyd som markere man har fået en sms. Så jeg humpede på et ben, over mod min taske, hvor jeg virkelig klodset fandt min iPhone frem, og kiggede på sms’en. Jeg synes egentlig efterhånden jeg fik lidt mange sms’er, om morgenen.

Hej Melanie, jeg mangler mælk, kommer du over? –Harry

Hvad?

Hvad?

Hvad?

Spurgte Harry mig lige om jeg kom over med mælk? Hvad tænke han egentlig på, vi havde kysset jeg havde dumpet ham, han var blevet sur, sagt han heller ikke havde brug for mig, og han sagtens kunne finde en ny pige, og nu spurgte han mig om han kunne få MÆLK? Den dreng var skør. Jeg blev så arrig at jeg kylede min telefon gennem mit værelse så den landede på min seng.

Men min telefon blev ved med at bippe, alle beskederne var fra Harry, og i næsten alle beskederne stod der: hallo, eller kommer du? Hvilket gjorde mig ret oprevet, men  så fik jeg en idé, faktisk en rimelig genial idé.

Hej Harry, selvfølgelig kommer jeg med mælk, er der om 10 minutter. –Melanie.

Ha ha, så kunne han stå der om 10 minutter, i den tro at jeg ville komme rendende med mælk, Jeg var vidst lige lidt genial.

Jeg gik ned i køkkenet, min far var allerede taget på arbejde, det var egentlig lidt irriterende han skulle arbejde i ferien. Men ferien var jo slut i morgen, så jeg ville nyde min sidste dag. Jeg fandt nogle cornflakes i skabet, hældte det ned i en skål, tog mælk på, og gik ind i stuen.

Der var vidst gået ti minutter nu, faktisk meget mere, så jeg luntede op ad trapperne og fandt min telefon, jeg forventede han havde skrevet en masse lort til mig nu men, der var ingen beskeder…

Underligt…

Harrys synsvinkel.

Jeg lo lidt inde i mig selv, da jeg smed min iPhone over på sofaen, mig og Melanie havde vidst drillet hinanden lidt, frem og tilbage. For det første havde jeg selv skaffet mælk, så da jeg bad Melanie om at komme med det, var det bare lidt for sjov, og for andet vidste jeg jo godt hun aldrig ville komme.

Jeg fandt min læderjakke, frem og mine solbriller.

Melanie skat, drillerierne, er slet ikke slut, tænkte jeg og forlod min lejlighed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...