Little Things - One Direction

At miste nogen var nået af det sværeste man kunne komme igennem i livet. Det er som om at de ord, er giftige de ord der fortæller ind at man har mistet. Det efterlader et dybt spor, i dit hjerte. Et spor, som kan samlignes med et hul, og det hul som sad i mit hjerte, blev dybere og dybere for hvert sekund der gik.

Melanie er en pige på sytten år. Hun har mistet sin mor og lillesøster, i en bilulykke hvor hun selv var til stede. Hun er fuldstændig forandret. Hun flytter med sin far fra New York til London, for at minderne ikke skal fylde for meget. I London møder hun en dreng som vender op og ned på alting, Men det er ikke en hvilken som helst dreng, det var Harry Styles.


10Likes
27Kommentarer
1464Visninger
AA

13. Kapitel 12

De fleste af mine minder her i livet var gode, men dem der så var dårlige var så bare rigtig dårlige. Foreksempel da min mor og lillesøster døde, eller da min tante blev gift og rejste væk, til Frankrig, eller da jeg skulle sige til Harry vi ikke kunne fortsætte, vores forhold, eller da jeg så ham kysse en anden, pige. Men det værste minde, var da jeg indså hvor stupid, og dum jeg havde været, sammenlagt. Da jeg indså at jeg var alt for naiv, og for uspontan, jeg var sådan en asocial type. Men det var ikke kun det jeg fik indset... Jeg fik indset at selvom min mor og søster var døde, og det var hårdt, for mig, så var der så mange mennesker der mistede hele sin familie, og måske slet ikke havde nået hus at bo i.

Sommerferien, var ved at være slut, og det var jeg faktisk ret glad for, jeg havde ikke så meget at lave, jeg var ikke så meget for at være på stranden, udover det, havde jeg slet ikke nået at få knyttet et særligt stærk bånd til nogen fra min klasse, udover Christopher, men jeg forventede det venskab var knækket, for det første havde jeg dumpet ham, og for det andet havde han slet ikke sendt en eneste besked, eller ringet efter den dag hvor jeg havde været hjemme hos ham, og jeg havde sagt jeg ikke havde følelser for ham.

Jeg sad i stuen, og lavede de lektier vi havde fået for lige før sommerferien, det var lørdag og vi skulle begynde på College igen, om mandagen, hvilket betød jeg kun havde to dage tilbage.





Jeg besluttede mig for at gå en tur i det dejlige sommervejr, solen skinnede, og der var virkelig lunt udenfor. Så jeg tog mine sneakers på, og en tynd cardigan, og tog fat i håndtaget for at gå udenfor.

"Undskyld du er Melanie ikke?" Spurgte en stemme bag mig, jeg vendte mig om og så ind i to blå øjne, jeg vidste med det samme hvem de to blå øjne tilhørte. Niall, jeg vidste overhoved ikke hvad han lavede her, eller hvor fra han vidste hvor jeg boede, men ved nærmere eftertanke vidste jeg vel godt, hvem han havde fået informationerne, fra... De var selvfølgelig fra Harry, og jeg vidste ikke hvorfor men det irriterede mig grænseløst, at han viftede rundt med min adresse, til alle. "Ja jeg er Melanie?" Mumlede jeg og kiggede ned. Mig og niall havde været ok venner dengang mig og Harry var kærester men nu... Vidste jeg ikke rigtig hvad der var sket. "Godt, jeg vil bare sige noget til dig, måske kan vi gå en tur, eller gå indenfor, hvad du vil!" Sagde han hurtigt, og en anelse genert. Jeg nikkede. "Lers bare gå indenfor." Sagde jeg og begyndte at gå ind.

Vi satte os ind i stuen, min far var ikke hjemme, hvilket jeg var glad for, i den her akavede situation. Stemningen var ret trykket til at starte med, men jeg fik hurtigt brudt, den tykke tåge der lå over os. "Du ville sige noget." Sagde jeg, og hævede øjenbrynene. "Ja altså...." Begyndte han, men jeg fik hurtigt afbrudt ham. "Ved Harry noget om det her?" Spurgte jeg. Niall rystede på hoved. "Efter du sagde at det ikke kunne blive til noget, mellem jer, har jeg en følelse af, at Harry faktisk... Jeg kan ikke rigtig forklare det. De fleste ved vel, at Harry er lidt af en player, tager den flotteste, kysser lidt med hende, og går videre i køen efter piger. Men.." Han tøvede lidt, og fortsatte. "Melanie det er noget andet med dig, han... Melanie jeg tror virkelig han elsker dig..." Sagde han, og kiggede på mig, han så ud til at mene, det og når niall sagde noget, kunne jeg sagtens stole på ham. "Jeg tror på dig men... Niall, Harry kyssede med en anden pige!" Sagde jeg. "Jeg troede godt du vidste det var hende der kyssede ham" han så mistroisk på mig, som om jeg var en af de der langsomme typer, der først opfatter tingene efter alle andre. "Mel, jeg kendte god pigen, og kort efter hun havde kysset Harry kom hun hen, til mig og sagde, at så havde hun lige kysset Harry Styles, men at han desværre havde forsøgt at skubbe hende væk!" Han sukkede. "Det troede jeg godt du vidste.... Melanie du bliver nødt til at taget ham tilbage, du har ødelagt ham,"



Det var et par timer siden, niall havde været har. Han havde givet mig en god begrundelse, for hvad der var sket og jeg stolede på det. Jeg vidste bare ikke hvad der var galt med mig? Endelig vidste jeg at Harry slet ikke havde kysset med pigen, men forsøgt at skubbe hende væk. Men hvorfor tvivlede jeg så stadig på om jeg ville være kærester med Harry. Han var vild med mig, jeg var vild med ham, han løj ikke, og... Hvad skulle jeg gøre?


_________________________________________________________________________________

Hvad synes i Melanie skal gøre? Finde sammen med Harry eller prøve lykken med Christopher? Eller måske fortsætte alene, for altid:-)
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...