Little Things - One Direction

At miste nogen var nået af det sværeste man kunne komme igennem i livet. Det er som om at de ord, er giftige de ord der fortæller ind at man har mistet. Det efterlader et dybt spor, i dit hjerte. Et spor, som kan samlignes med et hul, og det hul som sad i mit hjerte, blev dybere og dybere for hvert sekund der gik.

Melanie er en pige på sytten år. Hun har mistet sin mor og lillesøster, i en bilulykke hvor hun selv var til stede. Hun er fuldstændig forandret. Hun flytter med sin far fra New York til London, for at minderne ikke skal fylde for meget. I London møder hun en dreng som vender op og ned på alting, Men det er ikke en hvilken som helst dreng, det var Harry Styles.


10Likes
27Kommentarer
1545Visninger
AA

12. Kapitel 11

Vinden brusede gennem gaden, og tog fat i mit hår, og dansede med det. Jeg havde en underlig følelse i maven. Jeg skulle mødes med Christopher, selvom han var en god ven, og jeg faktisk havde kysset med ham, så havde jeg overhoved ingen ide om hvordan han ville reagere på, at jeg også havde kysset med Harry. Jeg var ikke kærester med nogen af dem og regnede slet ikke med at blive det, for jeg havde efterhånden indset at det jeg gjorde med Harry bare, var en impulsiv og spontan måde for at få ham til at blive i London, han var trods alt min ven, og jeg elskede ham, jeg havde måske lidt følelser for ham, men jeg vidste samtidig at det ville være en kæmpe fejltagelse at begyndte at kæreste med han igen.

Jeg tøvede et par sekunder før jeg bankede på den store brune trædør, ind til hans villa. Der gik lidt før jeg kunne høre skridt, komme nærmere mod hoveddøren, og derefter lukke den op.

Jeg kunne mærke skyldfølelsen strømme gennem min krop, da jeg så hans smil, og hans brune øjne, der tog i mod mig ved hoveddøren og bød mig indenfor, jeg trak læberne op i et svagt smil, inden jeg gik ind i hans hus. "Er du sulten." Spurgte han, og åbnede køleskabet, som han hurtigt lukkede igen, efter at have taget en karton med kakaomælk ud. Jeg trak smilende på skuldrene. "Jeg kom for at fortælle dig nået" sagde jeg lidt halvalvorligt. Han smilede og skænkede kakao op i to glas, hvorefter han gav mig et af glassende. "Du ved der hvor vi kyssede, jeg tror ikke... Ikke at det kan fortsætte sådan, for jeg føler du er en god ven med jeg tror ikke vi har følelser for hinanden. Undskyld! " mumlede jeg og kiggede forlegent ned i mit glas med kakao. Han tøvede, lidt inden han nikkede. Jeg smilede uskyldigt.

"Jamen lers så bare være venner!" Sagde han. Jeg havde forberet mig på en lidt hårdere reaktion men han tog det meget pænt.



______________________________________________________________________________
Undskyld det korte kapitel men jeg havde lige lydst til at lægge lidt ud<33
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...