Imagines (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2013
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Hej alle.
Jeg skriver imagines med de dejlige drenge fra One Direction. Jeg elsker at skrive imagines, så jeg synes, at de skulle ind her på movellas.
Jeg håber, at I kan lide dem! Jeg ville sætte pris på en kommentar eller to om, hvad I synes om dem!

Masser af love til jer fra mig <3

- Karoline

384Likes
1234Kommentarer
752650Visninger
AA

225. ZAYN: Part 4 af (221)

*DIN SYNSVINKEL*

Da du kommer ind af døren til din lejlighed, smider du din taske hårdt ned i gulvet. Du glider ned langs døren og gemmer dit ansigt i dine hænder. Det var hårdt at se Zayn igen. Det gik op for dig, at du slet ikke var parat til et nyt forhold. Og det var derfor du havde slået op med din nye kæreste.

Du kan slet ikke lade være med at tænke på, om du skulle give Zayn en chance til. Du kunne se smerten i hans ansigt. Det var den samme smerte, som var tydelig i hans øjne for ca. 8 uger siden.
Han fortrød det virkelig. Du har aldrig set ham så trist før, og det gør ondt på dig.
Og nu du tænker over det.. Du kan jo ikke undvære Zayn. Det var ham, som havde hjulpet dig igennem alt lige fra starten. Han har altid været din allerbedste ven. Ham, der altid kunne få dig til at grine, selvom alt så sort ud. Han gjorde noget ved dig, som du ikke havde prøvet før.
Han fik dig til at føle dig elsket.
Men nu.. Nu sidder I i hver sin lejlighed. Sønderknust begge to.

Du rejser dig op og snøfter voldsomt. Du går over til vinduet og kigger ud i håb om, at Zayn står dernede. Det styrter ned, og det er ved at blive mørkt. Men Zayn er der ikke. Du går over til din telefon og tager den op. Du trykker de fire første tal af Zayns nummer ind, men fortryder. Du lægger telefonen på bordet, i samme takt som dine tårer triller ned af dine kinder.
Du prøver at få kontrol over din vejrtrækning, men det er svært. Billederne af Zayn, da du så ham på gaden vil ikke forlade dit hoved, og det får tårerne i dine øjne til at strømme ned ad dine kinder... Igen.

Du lægger dig i din seng, og krummer dig helt sammen. Du prøver på at sove ved lyden af regnen udenfor, men du kan ikke lige meget hvad.
Da klokken er 4 om natten, rejser du dig fra sengen. Du åbner dit skab og tager den første trøje du kan finde. Du trækker i et par joggingbukser og tager tykke sokker på. Du går ud i din gang, hvor du tager nogle tilfældige sko på, åbner døren og går ud i regnen.


Ti minutter senere står du i Zayns opgang. Gennemblødt af regnen. Du græder og kan ikke lade være med at hulke højt. Du sætter dig på trappen, da du bliver i tvivl, om du skal gå tilbage til Zayn. Du elsker ham, men han sårede dig. Han var dig utro, og selv om der ikke var noget mellem dem, er der noget i dit hjerte, som ikke kan heles igen.
Du rejser dig op, og stiller dig foran hans dør. Du snøfter og løfter hånden, for at banke på døren, men du sænker den langsomt igen. Du finder sedlen i din lomme og sætter den fast på døren. Du lader håndfladen glide ned langs døren. "Farvel," hvisker du, før du vender dig om og går ud i regnen igen.

 


*ZAYNS SYNSVINKEL*

Klokken er halv fem om natten, og jeg kan ikke sove. Minderne kom tilbage til mig, da jeg så ____ gå og holde sin nye kæreste i hånden.
Jeg vender mig endnu engang i sengen, men giver op, sætter mig op på albuerne og åbner min skuffe ved siden af sengen. Jeg lader en tåre ramme billedet af ____ og jeg, som jeg sidder med i hænderne. Der er en revne igennem glasset.
Pludselig hører jeg gråd, og en stemme ude i gangen. Jeg kan med det samme høre, at det er ____. Jeg tørrer tårerne væk fra min kind og går ud for at kigge efter.

Da jeg kommer derud, er hun der ikke. Jeg kigger op og ned af trapperne, men hun er der ikke. Tårerne begyder at løbe ned ad mine kinder igen, og jeg prøver ikke at stoppe dem denne gang. Mine øjne begynder at svie, men jeg er ligeglad. Jeg er ligeglad med alt. Alt jeg vil have er ____, men det går op for mig, at jeg aldrig får hende igen. Jeg har mistet alt, hvad jeg elskede.
Jeg rejser mig igen for at gå ind. Jeg stopper op, da jeg ser en lille seddel på min dør. Jeg river den hurtigt af og læser.
'Jeg elsker dig, men jeg kan ikke mere.. Undskyld. - ____'

En tåre drypper ned på papiret, og jeg går langsomt ind i min lejlighed, hvor jeg lægger mig på gulvet med sedlen i min hånd.
 

--------------------------------------------------

I'm baaaaaaack! :D
Og jeg har skrevet en del 4! Håber I kan lide det. Regner også med, at det var sidste del XD
Hvad synes I? :-)
Dejligt, at være tilbage, så jeg kan skrive til jer igen.

Masser af loooove fra Karoline <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...