Det første dødspil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2013
  • Status: Igang
Vidste du at det første dødspil nogensinde, blev afholdt på Hogwarts? Det sted der har været et trygt hjem for unge troldmænd og hekse, bliver snart et helvede for Eireen. Den traditionelle Magiske Trekamp har i året 2078 fået et regelskift. 3 elever fra henholdsvis Beauxbaton, Hogwarts og Dumstrang skal kæmpe. Til døden.

16Likes
9Kommentarer
1556Visninger
AA

4. Kapitel 3

Kapitel 3

Overlevelse, overlevelse, overlevelse.

Vi fik udleveret vores skemaer på vej ud af salen og så at vi skulle have magiens historie i første time. Med Hufflepuff. Vi sukkede og tog trapperne op på første sal, jeg havde virkelig ingen anelse om hvor Edmund var, jeg havde lyst til at fortælle ham om brevet fra Darren og spørge ham om vi havde nogle timer sammen. Jeg kunne ikke få øje på hans blå øjne eller hans hoppende krøller nogle steder i mængden.
Mens vi gik, plaprede Isabell løs om et eller andet hun havde lavet i sommerferien, jeg hørte ikke efter. Det var som om Dødspillet blev ved med at prikke mig i nakken, det forfulgte mig. Jeg kunne ikke undgå det, lige meget hvor man gik hen var der nogle der snakkede om det. Vi var nået vores klasselokale og pludseligt synes min skuldertaske at veje flere ton. Med et nyt skoleår fulgte lektier. Støn. Vi slog os ned ved et bord nær vinduerne. Professor Binns var der allerede, ingen vidste rigtigt hvor længe han havde undervist på skolen, hans tøj tydede på at det var snart et århundrede siden, han havde været levende.
Jeg fandt noget pergament i min taske. Det lå normalt i et fint bundt, men på grund af min kaotiske opvågning, lå det nederst i tasken og alle hjørner var blevet krøllet. Jeg kunne ikke finde min pen og prikkede Isabell på skulderen, kort tid efter havde jeg en af Isabells fine grønne kuglepenne mellem fingrene og prøvede at lægge mærke til hvad Binns sagde. Jeg kunne bare ikke. Jeg kørte frustreret en hånd gennem håret og lukkede øjnene. Fed start på det nye skoleår, jeg var normalt glad for skolen. Isabell skulle jo bruge mine noter senere. Hvad var der galt med mig? Hvis resten af dagen gik sådan her, kunne jeg lige så godt sige farvel til min families kærlighed. Kun det bedste var godt nok. Jeg tvang mine øjne åbne og prøvede at stille ind på Binns stemme, det var svært men det lykkedes. Jeg begyndte søvningt at skrible nogle noter. Gab. Dræb mig nu. Hvad var emnet overhovedet? Jeg kiggede på mine noter, jeg havde allerede glemt at jeg havde skrevet dem. "Magiske Trekamp" stod der, med min egen skrift. Pludselig blev Binns´ stemme tydelig, som når man stiller ind på en radiokanal på en muggler-radio. 

"...1294, hvorefter det stoppede igen i 1792, grundet for mange dødsfald. I 1994 blev tuneringen taget op igen," Jeg hørte efter nu, kunne jeg heller ikke slippe for Dødspillet i timerne? "Her blev en af de nok mest berømte vindere kåret: Harry Potter, et navn i nok også kender fra 'Magien i nyere tid' hvor han fremstår som personen der dræbte I-Ved-Hvem." Binns var den eneste lærer der sagde I-Ved-Hvem, han havde været der dengang. Harry Potter, havde vi ikke en Potter på skolen nu? Jo, en højrøvet Gryffindor tøs der hed Gwen eller sådan noget. Jeg sukkede og skriflede årstal ned.
Binns var ikke den eneste lærer der tog Dødspillet ind i klasselokalet. Efter magiens historie, havde vi forsvar mod mørkets kræfter med Ravenclaw. Vi skulle bare rykke et lokale længere ned af gangen. Edmund dumpede ned ved siden af os, hans mørke krøller var rodede. Han mumlede noget med at han lige havde haft eliksirer og at Professor Glance havde bedt om en yderst vanskelig healingseliksir. Edmund var den eneste der havde eliksirer på F.U.T-niveau. 
Da Professor Aiden, vores lærer, sagde at vi skulle genopfriske vores forsvarsteknikker og angrebsbesværgelser, lød der et fælles støn fra hele klasse. Alle vidste hvad det betød - en masse skrammer og besøg på hospitals fløjen. "Det er nyttigt at kunne forsvare sig selv i en Arena" sagde hun og kaldte to elever op til tavlen som skulle demonstrere Protego. Hun virkede rastløs og den ellers så elegante professor, sparkede til en bunke bøger så de væltede ned med et brag. Hun blev ved med at mumle til sig selv under hele dobbelttimen,  jeg opfangede kun få ord som: "For unge", "presset" og "helt forkert".
I forvandling skulle vi lærer hvordan man forvandlede pinde og sten til redskaber som skeer og skovle. Hele besværgelsestimen gik med at lære en teltrejsnings-besværgelse. Overlevelse, overlevelse, overlevelse.
Efter skole mødte Isabell og jeg, Edmund på biblioteket, vores faste mødested. "Hvis jeg hører bare et ord mere om overlevelse i en arena, så springer jeg ud fra astronomitårnet," sukkede han og hev en bog om healende eliksirer ud af en reol, "lærerne opfører sig som om vi alle sammen skal ind i den arena." Han rystede på hovedet. Isabell sagde ikke noget, hun sad og prikkede med sin pen på sin påbegyndte besværgelses lektie.
"Og man plejer jo ikke at være der særlig længe, udfordringerne tager normalt kun et par timer," sagde jeg og smed en bunke bøger ned på skrivepulten ved siden af Isabells. Vi sad i stilhed, skrev, læste og sukkede højlydt. Lektier havde vi nok af og ingen af os vidste at vi snart ville får brug for netop det vi halvhjertede sad og skrev ned.

September blev til oktober, snakken om dødspillet havde lagt sig en stund, men lærerne blev ved med at oplære os til et liv i vildmarken. Man kunne altid hører en irriteret mumlen i storsalen til aftensmaden, alle var trætte af det. Der var ikke nogle timer, (måske med undtagelse af spådom, jeg hørte nogen snakke om hvor befriende det var at sidde og stirre ned i en tekop til en forandring) der ikke handlede om overlevelse, forsvarsteknikker og jagt. Selv astronomi, som ellers var mit yndlingsfag, blev en lang smørre om navigering ved hjælp af stjerner. Dødspillet kom nærmere da for dag.
Slottet blev pudset og poleret over det hele, det var næsten helt forkert at se alting afstøvet og nypudset. Det snuskede stengulv blev fejet, de slidte træbænke blev malet med skinnende træmaling, skolens malerier, trofæer og rustninger blev støvet af, pudset og polret.
 
Enkelte elever blev udvalgt til at skolekor, der skulle skolesangen. Efter mange års erfaring, vidste alle lærerne at det nok var den bedste ide, da ingen på skolen egentligt vidste hvordan man skulle synge den. Deltagerne fra Dumstrang og Beauxbaton ville snart komme. Lærerne var nervøse. Alt var kaos.

Jeg må indrømme at jeg var nysgerrig på viden. Eftersom det var 12 år siden at Trekampen sidst blev afholdt på Hogwarts, kunne jeg af gode grunde ikke vide hvordan det foregik. Jeg fandt en tyk bog med titlen: "50 år med Magisk Trekamp - 1994-2044" og læste alt hvad jeg kunne om de traditioner der fulgte med til Trekamp på Hogwarts. Jeg spekulerede på om ting som juleballet ville blive afblæst når Trekampen nu hed Dødspillet.
Med bogen under armen, satte jeg kursen mod vores opholdstue. På vej ned af en ekstra lang korridor, kiggede jeg ud af vinduet. Regnen piskede ned og ville nok få de fleste til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ville tage til Hogsmeade dagen efter. Jeg drejede om et hjørne og passerede det tomme klasselokale hvori skolekoret øvede sig. "
Hogwarts, Hogwarts, Hoggy, Warty, Hogwarts," stemmerne sang stadig ikke helt i takt, jeg smilede for mig selv og sprang ned af trappen mod kældrene. "Lær os noget, vi kan bruge," stemmerne var et svagt ekko bag mig, noget vi kunne bruge? Ikke hvad vi lærte mest af for tiden.
Jeg småløb ned af gangen, mine skridt gav genlyd, jeg standsede kun kort for at få vejret uden for opholdsstuen. Da jeg trådte ind, stod jeg på tæer for at få øje på Isabells lyse hår i mængden. Hun stod pludselig foran mig, jeg smilede til hende.
Hendes ansigt var så alvorligt og tænktsomt, at jeg i et øjeblik ikke troede det var hende. Mit smil blegnede hurtigt. "Jeg gør det stadig, Eireen" sagde hun, hendes stemme var ikke mere end en hvisken. "Jeg melder mig stadig til Dødspillet."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...