Det første dødspil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2013
  • Opdateret: 19 feb. 2013
  • Status: Igang
Vidste du at det første dødspil nogensinde, blev afholdt på Hogwarts? Det sted der har været et trygt hjem for unge troldmænd og hekse, bliver snart et helvede for Eireen. Den traditionelle Magiske Trekamp har i året 2078 fået et regelskift. 3 elever fra henholdsvis Beauxbaton, Hogwarts og Dumstrang skal kæmpe. Til døden.

16Likes
9Kommentarer
1436Visninger
AA

2. Kapitel 1

Kapitel 1

Begyndelsen

"Løb!" skreg jeg til ham, mine ben gjorde så ondt, men jeg blev nødt til at løbe videre. Jeg kunne mærke varmen fra bæstets ånde. Jeg kiggede bagud, han løb alt for langsomt! "Kom nu! Hurtigere!" En tåre trillede ned af min kind, jeg ville give alt for at sidde inde på tribunen lige nu. Det her var jo fuldkommen sindsygt! Hvem kunne finde på sådan noget? Jeg pegede min tryllestav bagud og skød en nytteløse besværgelse. Det var håbløst, det hele var fuldkommen håbløst! Han var kommet op på siden af mig nu, så jeg satte farten op. At løbe var det eneste jeg kunne komme på. At løbe var min eneste mulighed, mit eneste håb. Løb som vinden Ei, jeg kunne hører min mors stemme tydeligt i mit baghoved. Løb som vinden.

Måske jeg skulle starte fra begyndelsen. Dengang hvor skoleåret startede, hvor jeg ingen bekymringer havde. Jeg var en lykkelig syvendeårselev der havde alt hvad jeg havde brug for: Magi, bøger og nogle gode venner.
Da Hogwarts ekspressen kørte fra King's Cross station, havde jeg slået mig ned i en kupe sammen med  Isabell og Edmund, mine to bedste venner. Jeg sad ved vinduet, Isabell på den anden side af mig, Edmund sad på samme side som mig, men i den modsatte side. Jeg sad med min yndlingsbog opslået i skødet: Fantastiske væsner og hvor man finder dem. Et gammelt eksemplar, med mine egne noter over det hele. Vi snakkede om lidt af hvert, men det mest diskuterede emne var dog helt klart den Magiske Trekamp der skulle afholdes på Hogwarts i år. 
"Jeg melder mig og vinder det hele!" sagde Edmund med et bredt grin, han mente det selvfølgelig ikke, vi vidste alle sammen godt hvor mange der var døde i den tunering i de seneste år. Jeg rystede på hovedet, mens Isabell så drømmende ud af vinduet. 
"Jeg tror godt jeg vil være med," hun drejede hovedet og så skiftevis på Edmund og jeg. Jeg troede først hun gjorde grin med os, men hendes ansigt var gravalvorligt.  "Virkelig?" spurgte jeg vantro, "jeg mener, der er.. 54% chance for at du dør hvis du bliver valgt." Edmund så en smule anspændt ud i hjørnet han havde lagt armene om sine knæ og kiggede afventede på Isabell. "Ja, jeg melder mig. Og det var et tal du bare lige fandt på, du aner ingenting om tal Ei" hun kunne ikke lade være med at smile. Jeg trak på skuldrene, "måske" indrømmede jeg, jeg havde jo aldrig haft talmagi som hun havde.
Edmund skiftede emne. Quidditch selvfølgelig, jeg var glad for at han gjorde det, tanken om at Isabell ville melde sig til Trekampen gjorde mig bange. Jeg kunne risikere at miste hende. Min første ven nogensinde. Han begyndte at beklage sig over at vi ikke kunne spille quidditch i år, jeg deltog ivrigt i snakken, mens Isabell samlede sit nye MagiMoss blad op og begyndte at læse, hun spillede ikke quidditch og forstod ikke rigtig meningen med det. Edmund og jeg spillede begge angriber, han for Ravenclaw og jeg for Slytherin, så vi havde massere ting at snakke om. Mens vi snakkede om dette års forfærdelige quidditch sæson for de professionelle hold, kom vi tættere og tættere på Hogwarts. Eftermiddag blev til aften, Edmund og jeg løb tør for quidditch snak og vi begyndte derfor at snakke om det nye skoleår og om vi mon skulle have mange fag sammen ligesom sidste år. Ikke én gang faldt samtalen på Trekampen, vi undgik nu emnet som var det pesten.

Da vi trådte ud på Hogmeade Station, maste vi os hen imod de hesteløse vogne. Edmund hoppede ind først og rakte mig hånden, jeg tog den og trådte op i vognen. Han hjalp ikke Isabell , jeg kunne ikke lade være med at smile.
Inden længe gjorde vognen holdt og vi hoppede ud af vognen. Jeg lagde nakken tilbage og så op på slottet. Jeg blev altid betaget af det smukke bygningsværk der nu i så mange år havde været mit hjem, de gamle mure der blev genopbygget efter den anden krig, var begyndt at blive overgroet af mos og egeføj.
Vi fulgte strømmen ind mod storsalen, Edmund og jeg, Isabell var forsvundet i mængden. Vi småsnakkede imens og Edmund sagde det jeg havde frygtet han ville sige: "Isabell har virkelig tænkt sig at gøre det, ikke?" Jeg kiggede på ham, han så bekymret på mig. Jeg nikkede, kiggede så fremad og gik en anelse hurtigere. "Undskyld, jeg skulle ikke.." jeg afbrød hans undskyldning med en affejende håndbevægelse. "Det er i orden."

Vi skiltes ved enden af Slytherinbordet. Jeg gik ned og satte mig ved siden af Isabell, der skældte mig ud for at falde bagud. Jeg lyttede kun med et halvt øre og fulgte Edmund med øjnene mens han gik ned og satte sig ved Ravenclawbordet. Min hånd var varm der hvor han havde rørt den. Nu måtte jeg tage mig sammen, det kunne ikke gå, han var jo min bedste ven! Tænk på Isabell, sagde jeg til mig selv, det er ham eller hende. Jeg vidste jo godt at det ikke kunne gå, Isabell kunne ikke holde par ud og hvis det så var hendes to bedste venner! Hun ville flippe mere ud end Voldemorts tilhængere gjorde da de så ham dø! Isabell daskede til min arm, så jeg kiggede op. Fordelingshatten var begyndt på sin sang, jeg hørte ikke efter. Den gamle hat, der var blevet lappet og repareret så mange gange, ravede mig, ja, en hat.
Jeg slog igen op i min bog jeg havde tager med fra toget og læste indtil Isabell prikkede mig på skulderen og klappede. Jeg deltog i bifaldet og kiggede på de små
 
førstårselever der nervøst stod og ventede.

Fordelingen gik i gang, Professor Pimpet råbte eleverne op og de kom op og blev fordelt. Der kom som sædvanligt en håndfuld elever til hvert kollegie, de satte sig ned og klumpede sammen ved bordenderne. Jeg lænede mig ind over bordet for at kigge på dem. Hvor var de små!
Igen vendte jeg opmærksomheden mod højbordet. Professor Orbit rejste sig og holdte sin årlige tale. Efter den sædvanlige velkomst, begyndte han at snakke om den Magiske Trekamp, troede vi.
"Som i ved, skal den store magiske begivenhed vi kender som den Magiske Trekamp, afholdes på Hogwarts i år," folk begyndte begejstret at snakke sammen ved bordrene, Orbit ignorerede det og fortsatte, "Men! I år vil det kommer nogle ændringer i reglerne, efter ønske fra Ministeriet for Magi, jeg kan ikke sige så meget mere, kun at der skal udvælges tre deltagere fra Hogwarts," folk piftede og klappede begejstret, "og at den Magiske Trekamp fra nu kendes under navnet: Dødsspillet"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...