Et valg kan ændres

den handler om en der flytter skole.
i den nye skole bliver hun mobbet.
hun begynder på piller.
en dag bliver hun slået ned og kommer på hospitalet...
(resten må i læse jer frem til)

0Likes
0Kommentarer
111Visninger
AA

1. et valg kan ændres

 

Et valg kan ændres

Jeg skal starte på en ny skole.

Min mor har fået et nyt job, der ligger næsten ved siden af min fars.

Skolen holder noget afslutningsdag for mig og jeg skal sige farvel til min veninde.

”Mie.. du lover at skrive hver dag!!” siger min veninde, og tårende triller ned af hendes kind.

”selvfølgelig Katrine, jeg skriver hver time” svare jeg og smiler med tåre ned af kinderne.

Vi krammer og så går jeg.

 

Jeg skal starte på min nye skole, og de alle sammen går i mærketøj.

Mit tøj er fra h&m, altså billigt tøj.

De stirrer på mig og nogle hvisker til hinanden, jeg får det lidt skidt, men vælger at lade vær med at tænke mere over det.

I frikvarteret sidder jeg helt alene, ingen snakker til mig, jeg er helt alene.

Udenfor kan man høre de små børn råbe og skrige.

Jeg skriver til Katrine.

Mie: ”Hej. Savner dig:’( Jeg sidder alene ved mit bord og alle andre snakker. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre:/ hvad syntes du?

Katrine: ”Hej. Savner også dig:’( Det er nederen, jeg syntes du skal prøve at snakke med nogle af dem:)

Mie: ”okay tak :D”

Jeg prøver at tage mig sammen, så går jeg hen og snakker til en pige.

”Hej, jeg hedder Mie” siger jeg og smiler.

”Hej, jeg hedder Sascha” siger hun med en snobbet stemme, hun kigger ondt på mig, så jeg sætter mig tilbage igen.

Sascha og nogle andre piger begynder at grine.

Dag efter dag bliver det værre.

Nu er næsten hele klassen efter mig.

De putter papir i mit skab, griner når jeg kommer, og siger ting som f.eks. ”du må ikke gå, der kommer jordskælv” eller ”der kommer frøken fattig i sit genbrugstøj”, men jeg vejer under det jeg skal, men jeg begynder at tro mere og mere på dem.

Jeg siger det til min mor, og hun siger det til skolen, men det gør bare det hele værre.

Nu kalder de mig stikker, mors pige osv.

En dag efter skole kommer der en mærkelig mand.

Han spørg om jeg vil købe nogle piller.

Jeg siger ”ja” og gir ham næsten alle mine penge og jeg får kun en.

Den er grøn, lille af hvor meget den koster.

Jeg synker den og drikker lidt vand, men den halv sure smag fra pillen er der stadig, den smager af citron.

Pludselig snurre det hele rundt og så er jeg glad, jeg har lyst til at snakke med alle.

På vej til skole ser jeg ham igen, jeg spørg om han har flere.

Jeg køber en og går i skole.

Alle mobber mig og griner af mig, men jeg lægger ikke mærke til det.

Der kommer nogle opstød, så jeg løber ud til wc’erne og så brækker jeg mig ud over hele skraldespanden og ned på det beskidte gulv.

En lære kommer ind og ser det, hun ringer til min mor og siger jeg vil hentes.

”Så er vi hjemme” siger min mor halvt smilene, jeg går op på værelset og ligger mig.

Mit hoved føles som en mursten, og det dunker, ligesom hvis jeg havde fået en hammer i hovedet.

Jeg lukker øjnene og prøver at slappe af, jeg ser alle fra klassen i mit hoved, de mobber mig selv når de ikke er her, en tårer triller ned af min kind.

Jeg råber efter min mor og beder om en Panodil.

Hun kommer op med en Panodil, noget vand og en pose hvis jeg skal kaste mere op.

Panodilen ryger ned, men hurtigt op igen, posen kunne ikke holde det hele, så mit værelse har fået ny farve og duft.

Næste dag skriver Katrine.

Katrine: ”hej søde. Hvordan går det? Det er et stykke tid siden du har skrevet, så ville bare sikre mig alt er i orden:)

Mie: ”hej, mit liv er noget lort. Alle fra klassen enten griner af mig eller mobber mig. I forgårs fik jeg en pille, og i går af en underlig man, og nu føles mit hoved som en mursten.”

Katrine: ”:o tar du stoffer?”

Mie: ”jeg ved ikke hvad det er, men det gør det hele en del nemmere.

Katrine: ”du skal stoppe NU! Jeg kommer over til dig i weekenden!”

Mie: ”men det gør det hele nemmere at overskue. Okay, siger det til min mor :)”

Jeg tager ned til manden igen og tager alle mine penge med, så får jeg en pose med 5 piller i.

Det ringer ind til skole, jeg tager en pille og går ind.

Efter skole løber nogle efter mig, så jeg løber alt hvad jeg kan.

Alt drejer rundt, så jeg ser ikke lygtepælen, så jeg løber direkte ind i og falder.

De tager mig.

Der er to det holder mine ben og to der holder mine arme.

Sascha hælder vand ud over mig og spytter på mig, så lægger de mig ned og begynder at sparke til mig.

De sparker mig i hovedet og jeg går ud som et lys.

Min krop er helt følelses løs, min mor sidder og græder og far trøster hende.

Jeg kigger på dem, og min mor sætter sig op på sengen helt tæt på mig.

Hun holder mig i hånden og kysser den hele tiden.

”Hvor er jeg?” spørg jeg ”du er på hospitalet skat” svare hun ”Jeg kan ikke mærke min krop” siger jeg ”de har bedøvet din krop, du skal opereres lige om lidt, men de vil snakke med dig først” siger hun og klemmer min hånd.

Lægen kommer ind sammen med en fra politiet, jeg får en klump i halsen, tænk hvis de ved jeg har piller.

Politi: ”Goddag. Jeg er politibetjent Mads, kan du fortælle mig hvad der er sket?”

Mig: ”Ehm.. jeg kan ikke huske det meste af det, men jeg kan huske at nogle fra min klasse holdte mig og en hældte vand ud over mig og spyttede på mig, og sparkede mig, det sidste jeg husker er en fod der sparker mig i hovedet.”

Politi: ”Kan du huske hvem personerne var?”

Mig: ”Ikke alle, de var fem. Den eneste jeg kender navnet på, er en der hedder Sascha.”

Politi: ”Okay, vil du kunne genkende de andre hvis du så dem?”

Mig: ”Ja, hvert fald to af dem.”

Politi: ”Okay.”

Så går han.

Lægen kikker på mig og lyser mig i øjnene.

”Kan i måske gå en lille tur, jeg vil gerne snakke med hende alene” siger lægen.

Mor og far går.

Lægen: ”Hej Mie. Nu spørg jeg om noget meget vigtigt og jeg siger det ikke til nogen, men har du taget nogle stoffer eller drukket? Svar ærligt, for hvis du har skal jeg først have det ud af din krop.”

Mig: ”Jeg fik nogle Panodiler i går.”

Lægen kikker på mig ”du kan dø af at have noget af det i dit blod og samtidig få det helt bedøvende medicin.”

Jeg tænker lidt over det ”jamen jeg har kun fået Panodiler!”

Lægen: ”Okay, så henter jeg de andre så vi kan få dig lappet sammen.”

De køre mig ned til operationsstuen.

Lægen skriver alt ned hvad de gør:

Hun får en slange ned til ilt/luft.

Hun bliver bedøvet.

De begynder at kigge hende inde i kroppen med kikkert.

Der er tre trykket ribben tæt på organ.

Indre blødning i hovet.

De stopper den først inden de tjekker videre.

De retter ribbenene, og sætter en plade ind som støtte.

Blodtrykket falder, hendes hjerte og puls bliver svagere og svagere.

De gør alt for at redde hende.

Hun er død.

Der stødes og der er liv i hende igen.

De tjekker resten af kroppen indvendigt og der er ikke mere der er livs vigtigt at operere, så de renser hendes blod først.

Lægen lyser mig i øjnene.

Jeg vågner.

Mit hoved dunker.

Jeg vil aldrig tage piller igen!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...