Presset

Efter en time vendte jeg tilbage til de tre drenge. De var væk. Jeg gik over til det lille gård hjørne, hvor de plejer at stå. Der fandt jeg Magnus. Jeg spurgte ham der skulle ske. Han svarede mig, om jeg lovede at gøre det, uanset hvad. Jeg havde besluttet mig, så jeg sagde ja. Han smed smøgen i sneen. Han kiggede op, og pegede ud mod vejen. Han sagde at den Lille Købmand holdt ferielukket, da ejeren var i udlandet. Jeg skulle røve den. I aften.

Den 15-årige dreng Mike, bliver sent på kostskole. Hans bedsteven hedder Tobias. De bliver narret af tre andre drenge. Mike bliver udnyttet og røver en lille købmand. Det vidste sig at Tobias passede købmanden, imens at hans bedstefar var på ferie.

0Likes
0Kommentarer
205Visninger

1. Presset

 

Klokken ringende. Frikvarteret var begyndt. Alle fra klassen væltede ind i hinanden for at komme
først over til døren, og uden for. Sådan er det hver dag. På vej ud af døren fik jeg en albue i maven. Jeg tænkte ved mig selv at det bare var en fejltagelse.  Det er koldt uden for, det er Januar og der er sne alle steder. Mit navn er Mike, og jeg er 15 år gammel. Jeg bor i et lille samfund i udkanten af København, sammen med min far. Men jeg er kun hjemme i weekenden, da jeg går på kostskole og har værelse der. Pludselig fik jeg et koldt sus ned af ryggen og jeg vågnede op fra min egen lille verden. Nogen af drengene havde kastet snebolde efter mig. Det har stået på i flere måneder, faktisk næsten fra da jeg startede her på skolen, har de drenge været efter mig. Jeg undrede mig over det, men tænkte ved mig selv at de fleste her på skolen har haft mange problemer derhjemme, med tidligere skoler og sikkert mange andre steder. Jeg vil snakke med dem, finde ud af hvad der er galt. Klokken ringede ind. Det er noget andet nu, folk går stille og roligt ind i klassen og finder deres plads. Vores lærer kom ind og sagde, at vi skulle gå ned og klæde om i skolens træningslokaler. Det var vi selvfølgelig alle sammen begejstrede for. Her på skolen udover de fleste af drengene en del sport og elsker at styrketræne. Da vi var klar og trådte ind i træningsrummet blev vi overvældet af en lugt af sved. Alle gik direkte til maskinerne og min kammerat hev mig med over til bænken. Han ville konkurrere lidt, bare for hyggens skyld. Så det gjorde vi. Min kammerat hedder Tobias, han er 15 år gammel, ligesom mig. Han har boet her på kostskolen i snart to år og har lært mange nye mennesker af kende. Tobias tog godt imod mig, den dag jeg startede på skolen og siden da har vi snakket sammen. Klokken ringende og vi havde fri. Alle gik til omklædningsrummet. Tobias og jeg snakkede om drengene, som hele tiden var efter mig. Jeg valgte at snakke med dem. Jeg fik øje på dem, de stod ovre i hjørnet af gården og røg. Jeg spurgte dem var de havde imod mig, siden de havde været efter mig fra første dag jeg startede. Drengene blev sure og en af dem kastede deres skod efter mig, så jeg blev brændt på hånden. Tobias kom over til mig og tog fat i drengen der gjorde det. Han kendte dem udmærket godt, og vidste hvad de var ude på. Jeg ønskede ikke at der blev gjort det store ud af det, men jeg kunne mærke at Tobias var sur. Vi stod alle og snakkede, fem drenge i alt. Vi var alle rimmeligt store at kropsbygning og trænede en del. Vi havde alle samme tøjstil, nemlig hiphop. Vores frisure var også næsten ens. Det var sjovt at tænke på. Samtalen var halvt om halvt slut, og vi havde vidst alle fem fået en følelse af sammenhold. Tobias og jeg gik ind på mit værelse og snakkede om tingene der var blevet sagt udenfor. Det virkede så underligt.
Tobias fortalte mig, at drengene før havde hevet fat i ham. De fortalte at de havde brug for os. Vi kunne danne et hold. Hvilket hold? De tre drenge hedder Magnus, Christian og Frederik. De er alle på min alder. De startede sammen på skolen et par måneder før mig. De var vidst brødre, i hvert fald Christian og Frederik. De lignede meget hinanden. Alle tre var store af størrelsen. Tobias mente at vi skulle forsøge, så jeg besluttede mig for at vi ligeså godt kunne gøre det. Dagen efter, før skolen startede, mødtes Tobias og jeg. Vi var uden for. Jeg hørte en råbe mit navn. Vi vendte hovedet og i hjørnet af skolegården så vi at Magnus, Christian og Frederik stod der og røg. Vi gik over til dem. Magnus trådte frem og spurgte om hvad vi havde besluttet os for. Jeg skulle lige til at svare, men Tobias sagde hurtigt, at vi havde besluttet os for at være med. Men til hvad, det vidste vi jo ikke? Drengene kiggede på hinanden, de nikkede. Klokken ringende ind. Da der var frikvarter tog Magnus fat i mig og hev mig ud af mængden af mennesker. Vi snakkede omkring vores lille hold. Magnus fortalte mig at han skulle bruge mig. Men til hvad? Han sagde jeg ikke måtte fortælle de andre det. Jeg undrede mig. Magnus og jeg snakkede i lang tid og da klokken ringede ind, trak han i mig igen. Jeg måtte ikke gå. Han så bekymret ud, som en lille hundehvalp. Jeg grinte inde i mig selv. Han kiggede ned i jorden. Det var vidst alvorligt det her. Jeg begyndte at føle et smule medfølelse, men jeg vidste jo ikke hvad der var galt. Magnus fortalte mig at han var blevet mobbet, slået og misbrugt i flere år af sin far. Det var derfor at han var endt her på kostskolen. Kommunen havde taget over, efter Magnus han endelig turde komme ud med det til nogen af sine kammerater. Det var faktisk Christian og Frederik der startede med at mobbe ham men efterfølgende startede de alle tre på kostskolen her. Jeg følte mig på en måde skyldig, selvom jeg næsten ikke kender knægten. Magnus kiggede op på mig, han fortalte at han manglede noget. Jeg ville gerne hjælpe ham.  Magnus flyttede blikket. Han kiggede mig over skulderen og nikkede. Jeg vendte mig om. Christian og Frederik kom gående bagved mig.  De lagde en hånd på hver sin skulder af mig, og spurgte hvad vi havde gang i her. De virkede mistænksomme. Inde i mig selv tænkte jeg på hvad der var galt med Magnus. Jeg havde medfølelse og jeg lovede at hjælpe ham, så nu var der ingen vej tilbage. Christian, Frederik og Magnus snakkede sammen. Om hvad, det kunne jeg ikke høre. Jeg var i hvert fald blevet sendt væk. Jeg gik ud for at lede efter Tobias. Det blev sent, og jeg fandt ham aldrig. Efter en time vendte jeg tilbage til de tre drenge. De var også væk. Jeg gik over til det lille gård hjørne, hvor de plejer at stå. Der fandt jeg Magnus. Jeg spurgte ham der skulle ske. Han svarede mig, om jeg lovede at gøre det, uanset hvad. Jeg havde besluttet mig, så jeg sagde ja. Han smed smøgen i sneen. Han kiggede op, og pegede ud mod vejen. Han sagde at den Lille Købmand holdt ferielukket, da ejeren var i udlandet. Jeg skulle røve den. I aften.  Jeg trådte et skidt tilbage, det var ikke lige min plan. Magnus knipsede. Ud af mørket kom Christian og Frederik. Jeg havde slet ikke kunne se dem. De tog fat i mig. En pistol blev sat for panden af mig. Jeg gik i chok. Det hele var bare en plan. Det med Magnus, det var løgn. Christian og Frederik vidste det hele. Jeg var  blevet lokket, og de fik mig i fælden. Hvor var Tobias? Havde de gjort noget ved ham?  Jeg kiggede rundt på drengene der stod bøjet over mig. Pistolen blev stadig holdt for panden af mig. Jeg var nød til at gøre det. Jeg kunne ikke sige fra, der var ingen vej tilbage. Drengene ruskede i mig, nu var det nu. Det var sent om aftenen, resten af dem fra kostskolen var gået i seng. Magnus, Christian, Frederik og jeg gemte os bag nogen buske. Vi kunne se lige over til købmanden. Der var intet lys, alt var lukket og slukket. Jeg fik beordret af drengene, at jeg skulle tage alle de penge, smøger, sprut og alt værdifuldt jeg kunne få fat i. Jeg var ked af det jeg havde gang i, men jeg turde ikke sige fra. Tænk hvad der kunne ske hvis jeg blev opdaget. De sendte mig af sted over vejen. Tankerne fløj gennem mit hoved. Jeg gik over til det store købmandsvindue, ved siden af indgangen.  Jeg trak en skruetrækker op af lommen, og stillede et koben op af muren. Jeg blev lige pludselig blændet af lys. Min krop stivnede. Det var bare en bil. Jeg fortsatte mit arbejde. Jeg fik brækket vinduet op, uden de store problemer. Jeg kiggede rundt i den mørklagte butik. Mit hjerte bankede, det føltes som om at mit hjerte sad oppe i halsen på mig. Jeg fandt lommelygten frem, og lyste rundt. Jeg gik op bag disken. Tog de smøger jeg kunne nå, og smed ned i en pose. På hylden over smøgerne stod sprutten. Jeg rystede meget. Jeg tog flaskerne og lagde ned i min rygsæk. Jeg tøvede en del, men det skulle gå stærkt. Jeg kom til at tabe en af flaskerne. Det larmede i butikken og der var vådt på gulvet bag disken. Jeg gik over til pengekassen, men den var låst. Nøglen var der ikke. Jeg kunne ikke tage den med, fordi den var alt for stor til at kunne bæres. Det bliver drengene ikke glade for. Jeg gik rundt om disken og over til døren. Pludselig kom der lys i baglokalet. Jeg tænkte ikke, jeg skyndte mig at hoppe ud af vinduet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kunne heller ikke nå at sætte vinduet på igen. Jeg blev stoppet ude foran huset. Der var lygter alle steder. Politiet stod rundt om huset. Der kom en høj, bred skikkelse gående imod mig. Jeg kunne ikke se noget med alt det lys. Jeg kunne høre på stemmen at det var Tobias. Det var hans bedstefar der ejede købmanden. Tobias havde åbenbart holdt øje med butikken, lige siden hans bedstefar tog på ferie. Jeg var blevet opdaget, og endda af min bedsteven. En af politimændene kom over til mig og tog fat i min skulder. Tobias sagde, at han vidste hvem der havde tvunget mig til at gøre det, men det var ikke nok til at jeg ikke skulle straffes. Politimanden satte mig ind i bilen og efterfølgende blev jeg kørt væk, der gik folk rundt inde i butikken. Jeg vidste det ville ende galt. Jeg væmmes ved mig selv. Hvad skulle der dog ske nu?  Jeg blev kørt til stationen og blev afhørt. Jeg turde ikke nævne noget om drengene. De blev blandet udenom. Min far blev kontaktet, han sagde bare at det var deres beslutning. Han har altid været ligeglad. Tænk at han ikke engang lærte noget af det her. Det blev fastlagt at jeg skulle i ungdomsfængsel i 60 dage.  Dagene gik stærkt. Efter en uges tid, blev der ansat en psykolog til mig. Jeg mente ikke jeg havde behov for dette. Jeg blev anbragt på en døgninstitution, hvor forskellige mennesker kom og snakkede med mig. Jeg skulle på afvænningsture og havde en privat skolelærer. Alt dette mente de der skulle til, selvom jeg jo egentligt ikke havde brug for det.  De 60 dage var gået. Sikke noget rod. Jeg fik af vide, at jeg ikke gik på kostskolen mere. Jeg skulle finde et andet sted, så jeg blev sendt hjem til min far. Der skulle jeg være, indtil der blev fundet en anden skole. Min far og jeg havde vores op- og ned ture, som altid. Det føles som om, at det var blevet bedre end det plejer at være. Desværre kom tiden hvor vi havde været for meget sammen, og vi ender med at blive tosset af hinanden. Der var blevet fundet en skole til mig, ikke særlig langt herfra. Jeg havde ikke hørt om den før, og kendte jo slet ikke nogen der henne. Jeg tog imod tilbuddet med åbne arme. Der gik ikke længe før jeg startede. Skolen var helt anderledes end de tidligere skoler jeg har gået på. Der gik en uges tid, og jeg fik nogen gode kammerater. På skolen var der andre unge, der før har været udsat for noget lignende det jeg har prøvet. Vi kunne forstå hinanden. Jeg var glad for at gå her, jeg glemte alt om den gamle tid. Det var her, jeg hørte til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...