I love you forever

To børn sad under et egetræ og studerede hinanden nøje.
"Hvem er du?" spurgte den brun håret dreng og kiggede nysgerrigt på den spinkle, rød håret pige.

(normalt plejer jeg ikke og kunne lide JB, men giver det et skud)

1Likes
0Kommentarer
358Visninger

1. ...

To børn sad under et egetræ og studerede hinanden nøje. 
"Hvem er du?" spurgte den brun håret dreng og kiggede nysgerrigt på den spinkle, rød håret pige. 
"Jeg må ikke tale med fremmede. Det siger min mor," sagde pigen lavt. Drengen rynkede forvirret på næsen og rakte en hånd frem. 
"Jeg hedder Justin Drew Bieber, men du må gerne kalde mig Justin. Sådan, nu er jeg ikke fremmed mere," sagde han og smilede stort. Pigen grinede og tog tøvende hans hånd. 
"Jeg hedder Aubree Miller," sagde hun forsigtigt. Justin rystede på hovedet. 
"Det er alt for svært. Må jeg ikke bare kalde dig Bree?" spurgte han og trykkede hendes hånd, før han gav slip igen. Aubree bed sig i læben. 
"Tjo... Det må du vel," sagde hun og smilede genert. Drengen smilede stort og rejste sig. 
"Kom," sagde han og rakte en hånd ud til hende. Aubree kiggede forvirret på ham. 
"Hvad skal vi?" spurgte hun usikkert. Justin smilede og nikkede mod legepladsen. 
"Vi skal da gynge!" svarede han, som var det, det mest indlysende. Hun smilede og tog hans hånd. 
"Okay," sagde hun og løb med ham. 



To teenager sad under et egetræ. Pigen hvilede sit hoved i drengens skød, mens drengen dovent aede hendes arm. Han bed sig nervøst i læben og skævede ned til den rød håret pige. 
"Bree?" spurgte han forsigtigt. Aubree åbnede øjnene og kiggede på ham. 
"Hvad?" smilede hun. Justin satte sig lidt bedre til rette og kiggede længe på hende. 
"Du ved godt at du er min bedste ven, ikke?" spurgte han lavt. Hun nikkede og grinede. 
"Selvfølgelig ved jeg det. Du ved også godt at du er min, ikke?" sagde hun og skulle til at lukke øjnene igen, men Justin snakkede hurtigt videre. 
"Jamen... Hvad nu hvis jeg sagde, at jeg ville være mere end venner?" spurgte han lavt. Aubree spærrede øjnene op og kiggede på ham. 
"H-hvad?" stammede hun. 

Deres venskab var langt fra normalt. Faktisk troede mange at de allerede var kærester. Ser I, Justin Bieber og Aubree Miller var hinanden et og alt. De havde kendt hinanden, siden de var syv år og de var nu begge fyldt atten. Aubree havde stået ved Justins side, da han blev berømt og hun var ualmindelig stolt af ham. Pressen havde overbevist alle om at de var kærester, men Justin og Aubree havde hele tiden rullet med øjnene. De var jo bare venner. Okay, så de fleste venner kyssede ikke hinanden på kinden eller sov i samme seng for det meste af tiden, men det gav dem tryghed. Aubree var også med i Justins på hans verdensturné, men i stedet for at sove i hendes egen seng, sneg hun sig ind til Justin. Sådan havde det altid været og det var fuldstændigt normalt for dem. Ja, de var meget kærlige overfor hinanden, men det betød jo ikke noget. I hvert fald ikke indtil nu. 

Justin kiggede nervøst ned på Aubree, som stadig lå med hovedet i hans skød. 
"Mener du det?" spurgte hun langsomt. Justin rødmede svagt og nikkede. 
"Bree, du er et af de vigtigste mennesker i mit liv. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dig. Jeg ville aldrig have klaret mig i gennem berømmelsen, hvis ikke du havde stået ved min side. Du er min bedsteven og jeg elsker dig utrolig høj. Men jeg vil være mere end det. Jeg vil være den du kommer til når du er trist, den du kysser om morgen, den der beskytter dig fra alt ondt,” sagde han og skubbede blidt en krølle væk fra hendes ansigt. 
“Justin, det er du allerede,” sagde Aubree sikkert. Han rystede på hovedet. 
“Nej ikke på den måde. Jeg er der som din ven. Men det er ikke nok for mig. Jeg har været forelsket i dig i fem år nu og jeg ved godt at jeg sikkert ødelægger alt ved at fortælle dig det her, men jeg er bare nød til at sige det. Jeg elsker dig,” sagde han og kiggede hende dybt i øjnene. Aubree kunne mærke en tåre trille ned af hendes kind, da hun forsigtigt kærtegnede Justins kind. 
“Jeg elsker også dig,” sagde hun lavt. Justin kiggede væk. 
“Men kun som en ven.. Ikke?” mumlede han. Hun smilede for sig selv og satte sig op. 
“Som mere end en ven,” hviskede hun og kyssede ham blidt på munden. 



To voksne sad under et egetræ med armene viklet om hinanden. Manden kyssede blidt kvinden på kinden og smilede til hende. Hun grinede og hvilede sit hoved på hans skulder. 
“Justin?” sagde hun lavt. Han kiggede på hende med et skævt smil. 
“Bree?” sagde han med en drillende tone. Aubree skævede ned mod hendes hånd, hvor en vielsesring glimtede om kap med solens sidste stråler. 
“Jeg elsker dig,” sagde hun. Justin holdt hende tættere ind til sig og kyssede hende i håret. 
“I lige måde… Mrs. Bieber,” han hviskede det sidste så lavt, at ingen andre ville kunne høre det, selv om de var helt alene. Aubree kiggede op på ham og smilede. De var blevet gift for præcis tre måneder siden, men Justin mindede hende stadig om det hver dag. Og hun elskede det. Hun elskede alt ved ham. 
“Du er skør,” sagde hun lavt og kyssede ham. Justin grinede og gemte hovedet i hendes lange røde hår, som han aldrig ville blive træt af. 
“Kun for din skyld,” hviskede han ind i hendes øre. 

Efter lidt tid skævede Aubree op mod Justin. Han sad og betragtede solnedgangen med et sil på læben. Hun var nødt til at fortælle ham det. 
“Justin?” spurgte hun forsigtigt. Han kiggede ned på hende og smilede. 
“Bree?” gentog han. Hun kiggede nervøst på ham og Justins drillende smil forsvandt. 
“Er der noget galt?” spurgte han og strøg hende over håret. Aubree rystede på hovedet. 
“Nej, men… Du ved… Jeg har jo haft kvalme på det sidste?” mumlede hun. Justin nikkede. 
“Ja, du gik til lægen med det i morges… Var det noget alvorligt?” spurgte han. Hun smilede lidt og rystede igen på hovedet. 
“Slet ikke. Men jeg har en lille nyhed til dig,” sagde hun forsigtigt og tog hans hånd. Justin flettede deres fingre tæt sammen og kiggede opmærksomt på hende. 
“Fortæl mig det,” sagde han blidt og strøg hans tommelfinger over hendes hånd. Aubree tog en dyb indånding. 
“Justin.. Du skal være far,” hviskede hun. Justin spærrede øjnene op og et smil bredte sig på hans læber. 
“Mener du det?” spurgte han ivrigt. Hun nikkede og smilede. 
“Ja. Altså hvis du vil?” sagde hun. Justin smilede forfjamsket og krammede hende tæt. 
“Om jeg vil! Selvfølgelig vil jeg det! Jeg skal være far… Og du skal være mor! Vi skal være forældre! D-det bliver en lille udgave af dig og mig!” sagde han spændt og kyssede hende på munden. 



To voksne sad under et egetræ, med deres lille datter i mellem dem. Manden sad og lavede fjollede ansigter, mens den lille brun håret pige grinede. 
“Far, du er så fjollet!” sagde hun og skubbede blidt til ham. Han smilede og trak hende ind til sig. 
“Din mor giftede sig da med mig!” sagde han og kyssede hende på kinden. Hun kiggede forvirret hen på hendes mor. 
“Ja, hvorfor gjorde du det? Han er jo skør!” sagde hun med en seriøs tone. Aubree grinede og kyssede hende i håret. 
“Din far er alt for charmerende,” sagde hun og lænede sig op af Justin. 
“Og din mor er alt for smuk,” svarede han og lagde armen omkring hende. 



En ældre herre og en ung kvinde sad ved et egetræ. De stirrede begge på gravstenen hvor navnet Aubree Bieber var hugget ind i stenens glatte overflade. Den ældre mand satte sig på knæ og lagde forsigtigt en rose foran gravstenen. 
“Far, jeg savner hende,” hviskede kvinden, ude af stand til at skjule sine tårer. Manden rejste sig og krammede hende tæt ind til sig. 
“Det gør jeg også lille skat. Det gør jeg også,” mumlede han og kiggede ind i hendes blå øjne. De var identiske med hendes mors. Så forbandet identiske, at han var nød til at bide tænderne sammen, for ikke at græde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...