Changed My Life {1D}

Bethany er en pige der vil have tingene på hendes egn måde. Hun er indlukket, og holder sig for sig selv.
Det vil hendes forældre lave om på, så de sender hende til London i sommerferien, i håb om at hun vil åbne sig op.
Hun skal nemlig på besøg hos hendes tante Lou, som er stylist for One Direction. One Direction skal på tour i sommerferien, og da Lou skal med, skal Bethany også.
Bethany er ikke så begejstret for One Direction, men hvad sker der når hun ender med at kunne lide drengene, og endda får følelser for en af dem, som uheldigvis har en kæreste?
Følg med i hvordan det kommer til at gå med Bethany, i hendes 3 måneders lange rejse.

1Likes
0Kommentarer
236Visninger
AA

1. A different holiday!

Så sad jeg i flyet på vej til London. På vej til min tante Lou, og hendes lille familie.
Jeg glæder mig rigtigt meget. Jeg kan slet ikke beskrive hvor fucking meget jeg glæder mig...

( Mærk ironien)

Og før vi begynder med denne, sikker meget lange, rejse, vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv

Mine forældre har valgt at kalde mig Bethany. Uheldigvis.
Og så tænker i sikkert - Hvorfor uheldigvis, Bethany? Bethany er da et meget sødt navn.

Præcis.

Det problemet. Det sødt. Ergo, det passer ikke til mig. Derfor vil jeg gerne have at I kalder mig for Beth, og glemmer at om at mit navn er Bethany. Comprendo?

Godt så.

Jeg er sytten, og lever teen livet.
Okay, nej.

Jeg har seriøst intet liv, hvilket også er grunden til at jeg er på vej til London.
Jeg er et af de mest asociale mennesker der findes. Min dag går normalt med at sidde på Twitter og tweete ( Eh, selvfølgelig Beth, hvad skulle man ellers lave på Twitter? Men whatever, bare så i er med), og skrive med mine Twitter venner.

Twitter venner= Venner jeg ikke kender i virkeligheden, men som jeg bare skriver med over Twitter.
Hvis I nu skulle være i tvivl.

Jeg har ingen rigtige venner, og det er vel også min egen skyld. Jeg kan allerede sige nu, at jeg er en meget svær person at forstå, og komme ind på.
Hvis mennesker kommer for tæt på mig, skubber jeg dem automatisk væk. Og det har jeg det helt fint med.
Beth, har det helt fint med at ikke have venner, så længe hun har Twitter.
Jep.

Men de eneste som ikke har det fint med det, er mine forældre. De er grunden til at jeg nu er på vej til London.
En uge før sommerferien, som jeg havde glæde mig utrolig meget til, for det betød jeg slap for irriterende mennesker på skolen, tog de en snak med mig.

Og det lød som noget i denne dur:

Min mor: Skat, du ved godt vi elsker, og vi vil kun det bedste for dig. Efter vi er flyttet, har det været svært for dig at finde nye venner, og du har været ret indlukket.


Og, ja. For cirka et år siden var vi flyttet fra min gamle by, som var ret lille, til en storby. Og hvis der er noget jeg ikke kan tage, er det storby mennesker.
I mine øjne er storby mennesker, arrogante, selvoptagede og alt for vilde.
Det var nu ikke fordi jeg havde venner i min gamle by eller skole, men foretrak nu mere menneskerne derhenne.

Vi har prøvet alt for at få dig til at komme mere ud, som du jo ved.

Og, ja. Det vidste jeg alt for godt. Mine forældre havde de sygeste metoder.

Okay, det lød mere aggressivt end det er.
Well, overdrivelse er mit mellemnavn. En ting I bliver nød til at blive vant til.

Men nu har vi bestemt, at du skal en tur til London i 3 måneder. Og det vil sige, at du skal bruge din sommerferie i London.
Åhh, hvor vi har glædt os til at fortælle dig dette. Din tante Lou, som du ikke kender, bor nemlig i London, og hun er en stylist for et kendt band. Og ikke et hvilket som helt kendt band, nemlig - One Direrction!

Og det sidste kom ud med et højt råb, svingende arme og et kæmpe smil.
Og I tænker sikkert - Omg, din tante er stylist for One Direction, omg hvor du heldig, hvor ville jeg bare være dig!

Og min eneste tanke var - Are you fucking kidding me?
One Direction?

One
Direction

Som i - One Direction.

Okay, så tror jeg den er fesen ind.

Min tante var stylist for One Direction. Kunne det blive være?

One Directin var som Justin Bieber II. Like, Justin Bieber, all over again.
Og nej, jeg kan heller ikke lide Justin Bieber

One Direction skal snart på tour i sommerferien, og Lou skal med, og hun ville elske at have dig med. Vi tænkte det kunne være godt for dig at prøve noget nyt, og møde en hel masse nye mennesker, så du måske kan blive en smule mere udadvent. Vi har bestilt en billet til London allerede, så du ikke kan skifte mening, og du tager af sted næste uge tirsdag.

Typisk min mor. Altid et skridt foran, altid tænkt det hele igennem. Min far havde sikkert intet med dette at gøre. Min mor havde sikkert tvunget ham til at deltage i samtalen, fordi at han skulle vise hans støtte. Eller i hvert fald noget i den dur.
 

Og som jeg er, nægtede jeg i første omgang. Det kunne min mor glemme alt om. Jeg skulle ikke bruge min sommerferie på One Direction, eller whatsoever.
Jeg kendte ikke til det univers. Det eneste jeg vidste var at alle pigerne fra min skole var Directioners.
Var det ikke det fansene kaldte sig?
Jo, det siger vi lige.
De skreg så snart en af medlemmerne skrev et eller andet på twitter, eller der blev lagt nye billeder ind på Twitter af dem. Jeg forstod det simpelthen ikke.
Hmm. Okay, det her siger jeg kun denne ene gang, ok.

Men fatisk, så indrømmer at

At

Okay

At

.......

De er faktisk ret lækre.
Især ham med modersmærket på halsen.

Fuck, det burde jeg ikke vide!

Okay, tilbage til mig og min mors samtale, inden det går galt.

Men min mor så ret såret ud, fordi hun jo regnede med at jeg ville blive ellevild for engangs skyld.
Og en ting jeg ikke kan lide er at såre min mor, så jeg gik med til det.

Og som sagt. Nu sad jeg i flyet på vej til London. Jeg havde købt en masse blade med One Direction i lufthavnen, så jeg da i det mindste var en smule mere inde i tingene. Nu fik jeg flyturen til at gå med at læse om One Direction, og jeg må faktisk indrømme at de så ud til at være nogle okay fyre, som bare lavede det de kunne lide, og det virkede heller ikke som om at berømtheden havde steget dem til hovedet.
 

En stemme lød, og det gule sele-skilt lyste.

Jeg pakkede mine blade ned, parat til at lande.

__________________________________________________________________________________

Dette var så første kapitel af Changed My Life.
Jeg er ikke vant til at skrive movellaer, eller i det hele taget bare skrive. Jeg tænkte at det kunne være sjovt at prøve, også ville jeg også se hvor langt tid det tager for folk at opdage ens movella.
Det er også grunden til at dette kapitel er det eneste jeg har skrevet, da jeg ikke ville bruge så meget tid på at skrive en masse, og så risiker at det ikke blev set.
Men hvis den har nogle læsere som synes det lyder spændende, og som gerne vil læse mere, vil jeg med glæde skrive mere.
Så, ja. I må gerne like, eller favorite eller hvad det nu hedder.
Er stadig ikke så meget inde i det her movellas noget, eheh.

Tak fordi I tog jer tid til at læse, og I må meget gerne skrive hvad I synes!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...