It Still Hurts- 1D

Jess er en pige på 17 år, normalt er hun en uadvent og glad pige, der elsker fest og farver, men det ændres brat da Jess' kæreste Benjamin begår selvmord.
Benjamins død tager hårdt på Jess, der efter at have siddet grædefærdig på sit værelse i et år, bliver sendt over til sin moster Lou, der bor i London.
Lou arbejder for drengene i One Direction, derfor kommer Jess også til at bruge meget tid med dem.
Vil drengene hjælpe hende med at finde sig selv igen? Kan de få hende på andre tanker? Kan de få hende til at glemme sorgen, efter Benjamins død? Og hvad sker der når en af drengene minder hende så meget om ham? Kan Jess finde sit gamle jeg frem, eller vil hun for altid sidde fast i fortiden?

9Likes
1Kommentarer
802Visninger
AA

4. En gammel mig

You can't see the future with tears in your eyes_________________________________

 

Jeg vågner af en masse stemmer, der snakker højt, alt for højt, jeg sætter mig op i sengen, et øjeblik er jeg helt blank på hvor jeg er, men så kommer gårsdagens hændelser tilbage, det havde været en god dag, jeg havde gjort fremskridt, så vidt jeg husker havde Lou ikke set mig græde en eneste gang.

Jeg lukkede blidt mine øjne igen, men åbnede dem hurtigt da jeg hørte Lous stemme nedenunder ”Du gør det ikke Harry, lad hende nu bare sove!” Lou diskuterer med en anden stemme, som jeg regner ud er Harrys, men hvorfor er han her, mon de andre også er her? Jeg lukker igen mine øjne igen, og kort efter er jeg faldet i søvn endnu engang, min drøm fører mig langt tilbage i tiden, Benjamin er sammen med mig, han knurrer min hånd i sin, mens vi sammen ser alle de eventyrer vi har været på sammen, jeg smiler forlegent da vi passerer os selv i sengen, vores første gang.

En hånd lægger sig i min, og en hæs stemme hvisker mit navn tæt på mit øre, jeg er sikker på det er Benjamin, selvfølgelig er han ikke død, jeg åbner forsigtigt mine øjne, meget forsigtigt, jeg er bange for at det er en drøm, at jeg kun forstiller mig hans stemme, og hans hånd i min, men nu stirrer jeg ind i de forførende grønne øjne, som jeg kender så godt, jeg bider mig i læben og smiler stort, ja stort og ægte, ”Benjamin, du, du er her” hvisker jeg, min hånd kører op til hans kind, meget forsigtigt, han må ikke forsvinde nu, mine øjne fyldes endnu engang med tårer, han er her virkelig, han flimre ikke, han forsvinder ikke ud i den blå luft, han sidder lige her, lige her i min seng, jeg løfter mit ansigt fra puden og presser mine læber mod hans, til min forundring, gengælder han ikke kysset, hans læber stivner blot under mines berøring, jeg kigger ham ind i øjnene, jamen det jo ham, hvorfor afviser han mig? Jeg trækker mig væk fra ham, mine øjne er ikke længere fæstet i hans, nu ser jeg resten af hans ansigt, de store mørke krøller, der indrammer ansigtet, jeg ryster på hovedet, hvordan kunne jeg være så naiv, jeg, jeg, jeg havde lige kysset Harry, men jeg var så sikker, jeg er stadigvæk sikker, det var Benjamins øjne, det var hans…!

Jeg gemmer fortabt mit ansigt i mine hænder, jeg havde været sikker, nu havde jeg bare mistet ham endnu engang, Harry kiggede på mig, han var stadigvæk som forstenet, jeg hulkede højt, og han kom til sig selv igen, han lagde sine stærke arme om mig og trak mig over til ham, han våger mig frem og tilbage i sit skød, han gjorde alt for at få mig til at stoppe med at græde, men jeg fortsatte, jeg kunne ikke stoppe, hvordan kan jeg dog være så dum? Selvfølgelig, var han ikke Benjamin, Benjamin kommer jo aldrig tilbage, han er død, han er væk, han har efterladt mig, jeg er helt alene.

Harrys læber kysser blidt mit hår, jeg borer mine negle i mine håndflader, jeg må tage mig sammen, har jeg helt glemt mit løfte, Lou skulle ikke se mig græde, men det skal drengene da heller ikke.

Jeg tørrer mine øjne, med mine hænder og kigger undskyldende op på Harry, han sender mig et opmuntrende smil, desværre hjælper det mig ikke.

Jeg trækker mig væk fra ham og går hen mod mine kufferter, jeg finder hurtigt en sommerkjole, jeg smider Benjamins T-shirt og trækker kjolen over mit hoved, normalt ville jeg aldrig have smidt tøjet, når en som Harry var i lokalet, men han var fuldt optaget af at studere billederne på væggen over min seng, jeg sukkede og kiggede indtrængende på ham, til han endelig reagerede og kiggede tilbage, ”Harry, jeg, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men undskyld, jeg troede du var en anden!” mumler jeg, Harry nikker og går over mod mig, jeg trækker mig automatisk et skridt fra ham, da han står overfor mig, han sender mig endnu et opmuntrende smil, og denne gang hjalp det faktisk lidt ”Jess, du behøver ikke at undskylde, det er helt okay” jeg nikkede stift, han trak mig ind et kram, jeg gemte hurtigt mit ansigt ved hans skulder, ”er du klar til at gå ned” jeg mærkede hans ånde mod mit hår og nikkede så, jeg trak mig væk fra ham og sendte ham et smil, et rigtigt smil ”Harry, kan den her lille.. ehm episode ikke godt blive mellem os?” mumlede jeg, han nikkede kort og tog min hånd, han trak mig med ud af døren.

Da vi kom ned i stuen sad alle om spisebordet, ja alle var der, Louis, Niall, Liam, Zayn, Lou, Tom og Lux, jeg smilede falsk til dem alle, Lux var nede fra sin stol med det samme og kom løbende hen til mig ”Jess!” hvinede hun glad, jeg greb hende da hun sprang op til mig ”jamen godmorgen til dig også darling!” jeg kyssede hende hurtigt på kinden, inden jeg igen satte hende ned, jeg tog plads ved siden af Lou, Harry satte sig ved siden af Louis, det vil sige lige overfor mig, hans blik lå hele tiden på mig, som om han søgte efter et hul i min kolde facade.

Lou kigger undskyldende på mig ”jeg sagde altså, at han ikke skulle vække dig” smilede hun, jeg bed mig i læben, da episoden blev genspillet i mit hoved ”Det er okay Lou, jeg skulle jo op alligevel ikke?” vi gik alle i gang med at spise, og forskellige bemærkninger fløj rundt i luften, drengene spurgte meget ind til Danmark osv. vi talte lidt om deres karrierer, som jo gik forrygende.

Det var stilhed, vi var alle færdige med at spise, og nu sad vi bare og kiggede lidt på hinanden, jeg sendte Lux et lille smil, da hun kiggede på mig, jeg kunne se at hun ville spørge om noget, men jeg ventede tålmodigt på at hun selv ville spørge.

Endelig spurgte hun, ”Jess hvor er Benjamin henne?” der lød flere små gisp, Lou kiggede indtrængende på mig, med undskyldningen lysende ud af øjnene, jeg trak på skulderne, ingen af os havde regnet ud at Lux ville kunne huske ham.

Harrys blik lå stadigvæk på mig, jeg rettede mig op og kiggede på ham, han løftede spørgende øjenbrynene, jeg rystede på hovedet og rejste mig fra min stol, med rolige skridt går jeg over til Lux, jeg løfter hende langsomt op og placerer hende på min hofte, jeg går over til altandøren, som jeg med besvær får åbent, jeg tager hende med derud og kigger kort op mod himlen, inden jeg peger op på den, Lux følger nysgerrigt min finger med sit blik, hun nikker kort, før hun vender ansigtet mod mit, jeg kigger kort ind mod stuen, i døren har alle de andre samlet sig, jeg sukker, det her var svært nok i forvejen, men at de skal stå at følge med i det hele, ja det var sgu bare svært i sig selv, jeg sætter Lux ned og sætter mig på knæ ved hendes side, ”Ser du Lux, Benjamin, han…” jeg tog en dyb indånding ”han sidder deroppe i himlen og holder øje med os, han passer på os, og sørger for at der ikke sker os noget!” Lux kiggede undrende på mig ”Er han slet ikke bange for at falde ned?” spurgte hun, et kort grin undslap mine læber ”Jo Lux, det er han, men han har fået de fineste englevinger, som kan holde ham oppe, men hver nat er jeg sikker på at han flyver ned og kysser dig godnat!” jeg sendte hende et smil, et rigtigt smil, hun gengælde det ”savner du ham?” spurgte hun kort, men præcis, det ramte mig lige i hjerte, en tårer løb ned af min kind.

Harry trådte ud på altanen, han havde som den eneste set den komme, jeg rystede på hovedet, da han gjorde tegn til at komme endnu tættere på.

”Jo min skat, jeg savner ham, men han er her jo stadigvæk, han er i mit hjerte og er med i alle mine beslutninger, og alle de ting jeg laver gennem dagen.!” Jeg sendte hende et smil, tårerne trillede ned af mine kinder, jeg kan ikke helt finde ud af om det er glædestårer eller hvad det er, men i hvert fald er jeg glad og tilfreds med mig selv, jeg har formået at fortælle de ting, som folk har fortalt mig så mange gange, videre, og nu er jeg faktisk begyndt selv af tro på dem, han er ikke væk, han er i mit hjerte, og hver gang jeg står overfor et valg eller en beslutning, så tænker jeg jo på ham, han er stadigvæk en del af min hverdag på en hel speciel måde.

Lux kiggede skræmt på mig, det går op for mig, at hun aldrig har set mig græde, og nok heller ikke forstår det, jeg ville række ud efter hende, men min krop er lammet, lammet over chokket af virkeligheden, Lux løber hen til Lou, som tager hende med ind i stuen, alle de andre følger efter hende, undtaget Harry.

Harry sætter sig ved min side, han sender mig et lille smil, og folder sine hænder om sine knæ, som han har trukket op under hagen, jeg sætter mig på samme måde som ham.

Jeg læner forsigtigt mit hoved op af hans skulder, ”jeg har aldrig selv troet på det” mumler jeg, mens tårerne løber ned af mine kinder ”men at hører mig selv sige det hjalp, men jeg, jeg ved bare ikke hvad der kommer nu?” Harry trak let på skulderne ved den sidste sætning ”Angel, det er ikke mening du skal vide hvad der kommer, det er livet der kommer, og du kan aldrig vide hvad det bringer med sig!” han drejede let hovedet og kysset mit hår, en kuldegysning gik let igennem mig, jeg rettede mig op og kiggede på ham, han sendte mig et skævt smil, ”jeg går lige op og skifter tøj” mumlede jeg, og inden han nåede at protesterer, går jeg ind af altandøren og fortsatte op på mit værelse.

Jeg sætter mig tungt i min seng, og tager billedet af Benjamin og jeg i hånden, jeg smiler til os, jeg folder mine hænder, lukker øjnene og starter på ’Fader vor’ det er langt tid siden jeg har bedt, jeg er ikke total kristen, men kristen er jeg, men efter Benjamins død, har jeg været ’sur’ på Gud, nogen skulle jeg jo lægge skylden på, jeg slutter Fader vor af og forsætter med min egen bøn til Benjamin

”Min elskede Benjamin.

Jeg savner dig så meget, du er altid i mine tanker, det er forfærdeligt ikke at kunne mærke dit nærvær, eller dine arme om mit liv, men du er for evigt gemt i mit hjerte, og derfra mærker jeg dine kærlige berøringer.

I dag var jeg dig for første gang utro, jeg, jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, jeg troede han var dig, men det var befriende, selvom jeg blev afvist, følte jeg en kærlighed, som jeg ikke har følt siden din afsked..!

Harry er rigtigt sød, han minder så meget om dig, han ligner dig, og jeg tror virkelig, at han forstår mig, forstår min sorg, og de små skridt jeg tager i livet.

Jeg vil gerne lukke ham mere ind i mit liv, jeg vil gerne fortælle ham alt, men hvis jeg gør det, betyder det så at jeg har givet slip på dig? Jeg er ikke klar til at slippe dig..!

Men fra nu af, så lover jeg dig, at jeg vil starte et nyt liv, men hvor du stadigvæk er en del af det, jeg vil være den gamle mig igen, jeg vil være åben og glad, og nyde livet, jeg er træt af, altid at være bedrøvet og indelukket.

Jeg vil bare ønske at du kunne være her ved min side og trække mig op, hver gang jeg er nede, men det er du jo ikke, jeg lover dig at kæmpe, jeg vil gøre det her for din skyld!

Jeg elsker dig for evigt, min skat.

Jeg ved vi ses igen…

AMEN”

Jeg åbnede øjnene og tårerne strømmede igen ud, jeg knyttede mine hænder og borede mine negle i mine håndflader, jeg lægger hurtigt billedet fra mig, min hånd folder sig om halskæden der hænger rundt om min hals, jeg skælver kort. Jeg rejser mig gen fra sengen og går over til min kuffert, jeg finder et par stramme cowboy short frem, samt en ny af Benjamins T-shirts, jeg trækker hurtigt i shortsene, og trækker T-shirten over hovedet, jeg sukker lettet, den var ikke vildt stor, men alligevel slår jeg en knuden på siden af den, så den afslører en lille del af min brune mave.

Jeg redder hurtigt mit hår igennem, og betragter så mig selv i spejlet, jeg vil være den gamle mig i dag, jeg vil være glad, imødekommende og mest af alt åben overfor drengene, shortsene sidder godt på mig, og fremhæver min røv godt, Benjamins T-shirt, er endt med at sidde okay stramt om mit bryst, hvilket bare er fint, det fremhæver mine former, som jeg er ret godt tilfreds med, på T-shirten står der ”The Wild One” med store hvide blokbogstaver, jeg smiler kort til mig selv, det var kort, men det var ægte, mit rødbrune hår hænger ned langs min ryg og mit bryst, alt i alt ser jeg faktisk helt okay ud, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg lægger et hurtigt lag mascara og finder så mine røde vans frem.

Jeg løber ned af trapperne og er ret tæt på at snuble, men når lige at finde balancen igen, jeg tager mine vans på og går så ind i stuen til de andre, som fører nogle ivrige samtaler, Niall som er den første til at få øje på mig sender mig et strålende smil, inden han hæver stemmen og siger ”WOW, du er da godt ud!” de andre vender nu også deres blikke mod mig og sender mig alle nogle strålende smil, jeg smiler hurtigt igen, jeg smiler rigtigt, det er ægte, og jeg tror Harry lagde mærke til det, for hans eget smil blev i hvert fald forstørret en del, ved synet af mit.

Jeg kører fraværende en hånd gennem mit hår ”sååh, altså jeg tænkte på at tage ud at opleve noget i dag, er der nogen, som har lyst til at tage med?” jeg løfter prøvende øjenbrynene.

Lou retter sig op i sofaen ”Tom, Lux og jeg, skal over til Clara, du er velkommen til at tage med, men det er jo nok ikke det fedeste?” jeg nikker kort ”hva’ med jer drenge, er der nogen, der vil med?” jeg bider mig kort i læben, frygten for at blive afvist lægger sig over min krop, som pludselig føles meget tung, til mit held nikker Louis ivrigt og hurtigt ”Det vil være mig en ære!” han sender mig et strålende smil, og jeg nikker glad og kigger afventende på de andre, Zayn og Liam kigger hurtigt på hinanden, ”desværre, vi har lige lavet aftaler med kæresterne” mumler de samtidig, jeg nikker kort, Niall stiller sig ved min side og slår den ene arm om mit liv, ”Jeg er på, hvornår tager vi af sted?” jeg sender ham et smil, ”snart, hvad siger du Harry, skal du med?” jeg retter mit blik mod Harry, der under samtalerne har siddet og betragtet mig, han trækker på skulderne ”Hvorfor ikke? Jeg kan sikkert godt finde tid til det!” jeg himler med øjnene, han spiller bare ikke kostbar, det løgn ”Harry bad move, kostbar klær’ dig ikke!” drengene griner, og Harry rejser sig fornærmet op og tramper ud i gangen.

Jeg smiler stort til Lou, som ser ud som om hun er ved at eksplodere af glæde, jeg smiler for mig selv, selvfølgelig er hun glad, hun kan jo mærke min glæde i dag, jeg løfter hurtigt hurtig Lux op, ”vi ses senere min skat” jeg kysser hende hurtigt på kinden og hun gør det samme ved mig, jeg griner let og sætter hende ned igen, jeg bukker mig hurtigt og kysser både Tom og Lou på kinderne ”vi ses senere, I må hygge jer med Clara” de nikkede og sendte mig et stort smil begge to, jeg rettede mig mod Zayn og Liam ”og I 2 må jo hygge jer med ’kæresterne’” jeg skar kort ansigt ved ordet ”Vi ses nok senere!” jeg løb hurtigt ud i gangen til de andre drenge ”skal vi komme af sted?” grinede jeg, da jeg så, at Harry var ved at binde Louis’ sko for ham, Louis smilede til mig og nikkede, han kørte en hurtig hånd gennem Harrys krøller, Harry gryntede irriteret af ham.

Vi går igennem et stille beboelsesområde i London, vi er på vej mod centrum, da jeg får øje på en stor legeplads, Niall der hurtigt følger mit blik, puffer mig i siden inden han udbryder ”HVEM KOMMER FØRST??!” og derefter sætter i løb mod vippen, jeg sætter efter ham, Louis og Harry går med rolige skridt efter os.

Niall nåede først hen til vippen, men hallo han snød jo også! Han har allerede taget plads, jeg prøver forgæves at kravle op i den høje ende, jeg sukker irriteret ”Ej hallo babe, gå lige af så jeg kan komme op” jeg slår opgivende ud med armene mod Niall, han hopper af vippen og holden den op, så den er lige, vi hopper begge op, men jeg ryger med det samme højere op en ham, selvfølgelig er han tungest.

”Niall du skal jo nok skubbe fra med benene, så jeg ikke skal sidde her hele dagen” råber jeg, da, han bare har lænet sig tilbage og nu sidder og griner af mig, ”Niall der er unfair det her!” jeg sukker og kigger måbende på ham, har han virkelig tænkt sig at lade mig sidde her? Nej vel, det kan ikke være hans alvor?

Med en flyvende fart ryger jeg mod jorden, min ende af vippen rammer jorden hårdt og jeg som på ingen måde havde set det kommer, flyver op fra siddepladsen, for bare at lande hårdt i den igen ”avvv for fanden” udbryder jeg forskrækket, jeg kigger over på Niall som lægger flad af grin og ruller rundt i sandet, jeg rejser mig og tager mig til min røv, som gør utrolig ond, ”Niall din mongol, det får du fandme betalt!” Harry og Louis’ grin lyder bag mig, jeg kigger hårdt på dem, men de tager ikke notits af det.

Jeg sætter i løb hen mod Niall, som stadigvæk ruller rundt i sandet, jeg sætter mig hårdt på hans mave, som straks bliver spændt under vægten.

Jeg grinede højt, Niall skreg irriteret og prøvede at rejse sig, jeg greb hurtigt fat i hans hænder og holdt dem nede med mine knæ, ”sig undskyld babe!” grinede jeg, han rystede på hovedet, han prøvede at rulle rundt, med det mislykkede, jeg sendte ham et strålende smil ”sig undskyld!2 insisterede jeg igen, før jeg gav mig til at hoppe lidt på hans mave, han skar ansigt, jeg lænede mig ned og kyssede hans pande ”sig undskyld, så slipper du for det her!” jeg rettede mig igen op og hoppede endnu engang, jeg tog en håndfuld sand i hunden, og lod noget af det falde ned i en lille bunke på Nialls pande ”du må hellere lægge meget stille hvis du ikke vil have blandet sand i dit voks!” jeg blinkede hurtigt til ham, hans ansigt blev hårdt, jeg letter mig kort fra hans mave, så han ikke havde alt min vægt, det skulle jeg så ikke have gjort.

I en bevægelse har Niall fået os vendt om, så han sad ovenpå mig, jeg sukkede irriteret ”Niall, du er fucker tung!” han griner, og tager selv en håndfuld sand, jeg kigger skræmt på ham ”du gør det ikke!!!” råber jeg, med et smil på læberne, Louis og Harry nærmer sig os, jeg kigger bedende på dem ”hjælp mig lige, gider I?” jeg skar ansigt da de bare grinede og Harry sagde ”get a room!” alt for højt, derefter grinede Louis, inden han kastede sig ind i Niall, som fløj af mig og landede selv på sandet med Louis over sig.

Jeg betragtede taknemmeligt deres slåskamp i sandet, jeg sendte dem et kort smil, før jeg vendte mig mod Harry, ”vil du gynge mig?” spurgte jeg, jeg kunne mærke rødmen i mine kinder, han nikkede og smilede stort ”selvfølgelig, kom!” han tog fat i min hånd og trak mig med over til gyngerne.

Jeg sætter mig på det store bildæk, der er lavet til en gynge, Harry hænder lagde sig på mine, der holdte ved gummi rørene, som var spædt fast til gyngen, han trak mig tilbage og gav så slip, jeg vendte hovedet og sendte ham et strålende smil, som han med det samme gengældte.

Han skubbede videre i noget tid, og hver gang hans hænder lagde sig på min læn, for at give mig et skub, så gik der en lille kuldegysning gennem min mave, jeg smilede for mig selv, hver eneste gang, jeg mærkede ham.

 Pludselig blev hans arme lagt om mit liv, i stedet for bare at skubbe mig, trak han mig af gyngen, et forskrækket skrig undslap mine læber, Harrys grin lød ved mit øre, hans arme holdt stadigvæk om mig, og trak mig med ned i sandet.

Jeg lagde ved Harrys side og kiggede ind i hans grønne øjne, som stadigvæk minder mig så forfærdelig meget om Benjamins, jeg sukker og lægger mine hænder på hans bryst for at skubbe ham længere væk fra mig, men hans arme omkring mit liv, trækker mig længere ind til ham, han sender mig et smil ”er du okay?” spørg han prøvende, jeg rynker panden, hvad snakker han om? Jeg har da været okay hele dagen, jeg har haft det sjovt?

Jeg når ikke at svare, før Niall og Louis smider sig ovenpå os, jeg stønner højt da deres vægt rammer min krop, alle drengene griner højt og Louis kigger forførende på mig ”Er det så frækt her i sandet?” jeg sukker irriteret og trækker på skulderne, ”er det ikke altid frækt når du er her Louis?” han nikker ivrigt, og trækker sig væk fra Harry og jeg, han trækker Niall med sig, jeg sukker lettet, ”I må virkelig til at tabe jer lidt, hvis I alle tror i skal lægge på mig!” griner jeg kort, Niall kigger opgivende på mig ”seriøst, du brokker dig hele tiden over min vægt, jeg kan da ikke gøre for, at jeg godt kan lide mad vel?? Og nu vi snakker om det, skal vi så ikke spise snart?”  Louis slår ham i baghovedet, Niall skær ansigt, ”Jo babe, vi kan godt tage noget at spise!” mumler jeg, Niall smiler glad til mig.

Louis og Niall løber hen til vippen, mens Harry og jeg stadigvæk lægger i sandet, jeg kigger på ham, ikke hans øjne, men ham, han smiler stadigvæk skævt til mig, mine hænder lægger på hans bryst og jeg skubber forsigtigt til ham, for at frigøre mig for hans greb, men det hjælper ikke, endnu engang trækker han mig tættere og griner hæst, han giver mig et hurtigt klem, mens vi lægger helt tæt, jeg sukker og himler med øjnene, før jeg sætter mig op, ”Harry du bliver virkelig nød til at lade vær’ med det der!” mumler jeg, han trak på skuderne og sætter sig op ved min side ”hvad?” jeg klasker ham kort med en slap hånd over brystet.

Harry og jeg går ned mod de andre, som kommer løbende hen mod os, jeg stopper afværgende op og rækker hænderne frem for mig, ”stop før i løber os ned” råber jeg.

De stopper op lige foran os, jeg sender dem et smil ”hvad vil I have at spise?” spørg jeg, uden egentlig at vide hvorfor jeg spurgte, Louis griner ”Du er klar over at du ikke er sammen med Lux, men halvdelen af One Direction!” han gør en dramatisk bevægelse med hånden, jeg sukker og nikker ”nå ja, det der boy-band, der næsten, som næsten er ligeså store som The Wanted?” jeg hæver provokerende øjenbrynene, Louis grynter forfærdeligt ”kom drenge nu skrider vi, hun kender The Wanted, men hun kendte ikke os?” han vender sig og begynder at gå, Niall og Harry bryder ud i grin, Louis vender sig om ”seriøst drenge, i skal have min ryg nu altså” jeg sender ham et smil og tager en dyb indånding inden jeg begynder at synge ”You cast a spell on me, spell on me, you hit me like sky, fell on me, fell on me, and i decided you look well on me, well on me!” jeg grinede kort ”haha come on Louis, indrøm nu bare at de er geniale nok” Louis kiggede måbende på mig, jeg grinede højt ”Seriøst Louis, kom vi finder et sted at spise nu!” jeg tog hans hånd og trak ham efter mig, ”Hold kæft hvor er jeg skuffet over dig Jess!” mumler han ved min side ”oorg Louis, stop dog, jeg ved du elsker mig!” han stirrede olmt på mig, uden at sige noget.

Harry og Niall kom op på siden af os, jeg sendte dem begge et smil, Harry lagde sin hånd på Louis’ skulder ”Hey mate, det var synd du ikke kunne det næste i sangen, så havde du ellers fået en druk aftale hjem med vores dejlige veninde Jess!” Louis kiggede forvirret rundt, han havde tydeligvis ikke hørt sangen specielt mange gange, hvis han overhovedet havde hørt den, Niall grinede og gav sig til at synge den ”You cast a spell on me, spell on me, you hit me like sky, fell on me, fell on me, and i decided you look well on me, well on me, so let’s go somewhere no-one else can see, you and me! Turn the lights out now! Now I’ll drink you by the hand, hand you another drink, drink it if you can, can you spent a little time…” han stopped med at smørret grin, Louis kiggede rundt på os alle ”så i lytter simpelthen alle til The Wanted great! ” han slog ud med armene, ”Louis stop dog! ”

Vi gik ind på en lille café for at få lidt at spise, jeg bestilte en kop ice-the, mens drengene spiste en masse forskelligt mad.

”Så Jess, går du ikke i byen eller hvad?” spurgte Louis pludselig, jeg kiggede forvirret op på ham og trak på skulderne ”næhh ikke rigtigt mere” mumlede jeg og sendte et lille smil ud til ham, han rynkede brynene og syntes at have glemt alt jeg havde fortalt om Benjamin, hvilket vel også ville være fint nok, hvis han havde ”Nå, men Jess, så er det din heldige dag på mandag, for der inviterer vi dig med i byen, du skal feste med One Direction!” han slo ud med armene og smilede stort, jeg løftede opgivende øjenbrynene, Harry rømmede sig ved siden af Louis ”Louis, styr dig for helvede!” Nialls hånd blev forsigtigt lagt på min skulder, som om han lige skulle tjekke at jeg var okay, Louis bed sig i læben og kiggede undskyldende på mig ”undskyld Jess, jeg havde helt glemt at det var på mandag” jeg kiggede ned i bordet et kort øjeblik før jeg rettede mig op igen, jeg havde taget min beslutning ”Louis jeg vil meget gerne med” jeg kiggede rundt på dem alle ”men så skal I også love mig at i stopper med at holde så meget øje med mig, jeg kan faktisk godt have det sjovt og passe på mig selv, jeg bryder ikke pludselig sammen fordi I snakker om Benjamin okay?” de kiggede måbende på mig og jeg smilede selvsikkert, de var hoppet på min løgn, mit blik lagde kort på Harry, han så en smule mistroisk ud, jeg bed mig i læben, han skulle hoppe på den.

Vi snakkede ikke mere om det, og tog hjem da drengene var færdige med at spise, eller det vil sige, jeg tog hjem til Lou, hvor Lou, Tom og Lux, stadigvæk ikke var kommet hjem, mens drengene tog hjem til, ja dem selv vel?

Jeg spiste hurtigt noget pasta og gik i seng, jeg lagde kort med billedet af Benjamin og jeg, før jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...