It Still Hurts- 1D

Jess er en pige på 17 år, normalt er hun en uadvent og glad pige, der elsker fest og farver, men det ændres brat da Jess' kæreste Benjamin begår selvmord.
Benjamins død tager hårdt på Jess, der efter at have siddet grædefærdig på sit værelse i et år, bliver sendt over til sin moster Lou, der bor i London.
Lou arbejder for drengene i One Direction, derfor kommer Jess også til at bruge meget tid med dem.
Vil drengene hjælpe hende med at finde sig selv igen? Kan de få hende på andre tanker? Kan de få hende til at glemme sorgen, efter Benjamins død? Og hvad sker der når en af drengene minder hende så meget om ham? Kan Jess finde sit gamle jeg frem, eller vil hun for altid sidde fast i fortiden?

9Likes
1Kommentarer
794Visninger
AA

8. Don't tell

Jeg åbner langsomt mine øjne, der holdes en smule lukket, af mine klistrede øjenvipper, jeg kigger roligt på Louis' sovende ansigt, i en hurtig bevægelse vender jeg mig op og løfter hovedet udover sengekanten, hvor der til mit held stadigvæk står en brækspand. Jeg opfatter en hurtig bevægelse ved mig min side, men tænker ikke videre over det, da min mavesæk endnu engang vender sig, og sender en sur stråle ud af min mund.

Et par hænder trækker mit hår væk fra mit ansigt, og nusser mig forsigtig på ryggen, jeg sukker dybt og vender hovedet, for at kigge ind i Harrys trætte øjne.

"Undskyld" mumler jeg flov over han lige havde set mig kaste op.

"Det er okay" hvisker han tilbage.

"Hvad er klokken" spørg jeg for at skifte emne.

"Halv 6" mumler han roligt, og kører endnu engang sin hånd over mig bare ryg.

"Kun, hvorfor er du allerede oppe?" spørg jeg chokeret.

"Jeg har været oppe hele natten for at passe på jer to" hvisker han, og nikker mod Louis, der uroligt vender sig om.

"Harry lad os gå ud inden han vågner" hvisker jeg, og rejser mig roligt op, med et nik fra Harry, der stille følger med mig ud af lokalet, jeg går med faste skridt mod stuen, og dumper tungt ned i sofaen, jeg trækker et tæppe over min ellers nøgne krop, Harry sender mig et beroligende smil og sætter sig i forenden.

"Undskyld for alt jeg har gjort i går" mumler jeg, en smule flov, da billederne af mig selv der vælter rundt på diskoteket, og mig der brækker mig på stuegulvet, og i spanden på Harrys værelse, kommer fremfor mit indre.

"Du var ikke så slem" beroliger han mig, uden det hjælper, for jeg var slem.

"Kan vi godt bare, ikke fortælle Lou det?" hvisker jeg skrøbeligt.

"Selvfølgelig, det er vores hemmelighed" hvisker han, og læner sig indover mig, for at plante et solidt kys på min kind, jeg sender ham et hurtigt smil.

"Harry i går, da du hjalp mig i seng?" siger jeg spørgende, og kigger indgående på ham.

"Mmmh?" hvisker han, jeg ryster kort på hovedet, og kigger ned i mine hænder.

"Spørg nu bare" siger han mere bestemt, og løfter mit hoved, så mit blik møder hans.

"Det var bare, du klædte mig af" mumler jeg hurtigt, og ryster på hovedet af mig selv, da det egentlig ikke var mit spørgsmål.

"Ja, de gjorde jeg, men det var bare for at hjælpe ikke andet, det lover jeg" siger han hurtigt i forsvar jeg ler kort.

"Det er okay Harry, egentlig var det, det du sagde til mig" hvisker jeg stille.

"Hvad sagde jeg?" spørg han uroligt.

"Du, du kaldte mig skat" mumler jeg, og kigger ned igen.

"Ehhm ja, det gjorde jeg vist, hør Jess, det er jeg ked af, jeg, det, det virkede rigtigt, jeg ønskede bare du var min skat, undskyld" hvisker han, og kigger nervøst rundt i rummet.

"Hey, kig på mig" mumler jeg, og fanger hans ansigt mellem mine hænder "Det er okay, jeg vil gerne være din" hvisker jeg, og kan ikke stoppe mit smil i at stråle frem, Harry smiler sødt igen, og kysser min hånd, jeg kigger fortabt ind i de øjne der minder så meget om min første kærlighed.

"Kan jeg komme i bad?" spørg jeg ud af det blå, efter vi bare har siddet og stirret på hinanden, Harry nikker hurtigt og hjælper mig op at stå, og følger mig ud på badeværelset.

"Hvilken tandbørste er din?" spørg jeg og kigger vurderende på de to tandbørster i kopholderen.

"De er begge mine" smiler han roligt, jeg nikker og tager den ene op, og begynder at børste tænder.

Jeg smiler stort til ham, da jeg er færdig, han gengælder det roligt , og finder håndklæder frem til mig, og forlader mig efter alene, jeg skynder mig i badet og tørrer mig hurtigt, jeg får roligt mit undertøj på, men sukker så irriteret, da det går op for mig jeg ikke har andet tøj pt.

Jeg åbner roligt døren, og hører lave stemmer i stuen, så en eller flere af de andre er altså stået op.

"Harry" halvråber jeg efter ham, og ånder lettet op da jeg hører ham rejse sig og gå ud mod mig.

"Kom lige herind" hvisker jeg roligt og lukker hurtigt døren efter ham idet han træder ind.

Harry kigger undrende på mig, men suger hver en detalje fra min krop til sig, jeg sukker og går roligt hen mod ham, og griber fat om kanten på hans hvide T-shirt, han lader mig roligt rækker den af sig.

T-shirten, som jeg burde tage på med det samme, ender på gulvet, og mine negler kærtegner hans hud omkring sommerfuglen, på hans veltrænede mave, hans hænder lægger sig tungt om mine hofter, og trækker mig længere ind mod hans krop, jeg stønner blidt da vores kroppe støder sammen, og stiller mig på tæer for at omfavne hans læber med mine, han besvarer hurtigt kysset, og kort efter trækker jeg mig tilbage, og bider mig roligt i læben, jeg samler hurtigt hans T-shirt op, og trækker den over hovedet.

"Da du sagde du gerne ville være min, mente du det så?" spørg han uroligt, jeg nikker blidt til ham, og kan ikke holde mit smil tilbage, da han trækker mig ind i endnu et kys.

"Jeg kunne godt vænne mig til det her" hvisker jeg kort, da jeg trækker mig fra ham igen.

"Mmh også mig" mumler han, og planter små forførende kys på min hals.

"Hvordan fortæller vi de andre det?" spørg jeg svagt.

"Vi tager det bare stille og roligt, er os selv, efterhånden vender de sig selv til tanken når de ser os sammen" mumler han og forsætter sine kys, jeg griner blidt og skubber ham fra mig.

"Lad os gå ud" smiler jeg, og kan ikke lade vær med at grine over hans skuffede udtryk.

Jeg åbner døren igen, og går mod stuen, Harry griber hurtigt min hånd og fletter sine fingre ind i mine, jeg kigger undrende på ham.

"Vi skal jo starte et sted" mumler han med et skuldertræk.

Vi træder ind i stuen, og til min overraskelse er alle drengene der, og Lou, ved synet af hende, gisper jeg kort og slipper hurtigt Harrys hånd, vi sagde stille og roligt, og det var det ikke hvis Lou fandt ud af det nu.

"Hey" mumler jeg, kort og kigger spørgende på Harry, vidste han hun var her?

"Godmorgen" svarer de alle i kort, jeg nikker roligt, og sætter mig ved siden af Louis i sofaen.

"Harry få en trøje på, vi kører om en time" siger Lou strengt, jeg kigger undskyldende på Harry, da det jo lidt var min skyld han manglede den.

"Er I friske derovre?" griner Zayn, og nikker mod Louis og jeg, som hurtigt kigger rødmende på hinanden.

"Aldrig haft det bedre" mumler jeg træt, og lægger mit hoved på Louis' skulder, de andre griner kort, undtaget Lou, der bare glor uforstående på os.

"Hvor skal I hen?" spørg jeg, og kigger på dem.

"Vi skal bare mødes med nogle mennesker og planlægge den næste tour" siger Liam glad, jeg nikker roligt, et øjeblik havde jeg helt glemt hvem jeg hang ud med.

"Lou, vidste du egentlig godt at Jess er en rimelig syg danser?" spørg Niall uventet, jeg hæver et øjenbryn mod ham, og ryster kort på hovedet, over hans kæmpe smil.

"Selvfølgelig, det var da min ide hun startede i sin tid, hvad skete der egentlig i går?" svarer hun hurtigt, jeg kigger strengt på de andre.

"Ikke det store, jeg kom, men kunne ikke rigtig finde drengene, så faldt jeg i snak med den her pige, som åbenbart var danser, vi tog en lille battle, ikke noget særligt" siger jeg hurtigt, og smiler til Harry da han kommer ind i stuen igen.

"Fedt en battle, hvem vandt så?" lyder det spændt fra Lou, jeg trak kort på skulderne.

"Det gjorde hun, hun var rimelig god, havde også et crew og det hele, hun tilbød mig en plads, men jeg ved ikke" smiler jeg.

"Hey, det skal du da gøre, du kunne rent faktisk få noget at give dig til her så, og jeg ved hvor meget du elskede det, desuden kan du jo ikke blive ved med bare at gå hjemme, nogle nye venner i London, ville da også være godt?" er hun hurtigt til at sige.

"Skal vi kommer afsted" lyder det fra Liam af, alle nikker hurtigt, da de vist har en smule travlt alligevel.

"Tak for tren Lou, vi ses senere" smiler jeg, og smækker bildøren efter mig.

Med en stor bevægelse for jeg låst døren til det tomme hus op og træder ind, jeg kigger kort på uret, den er 11, men efter festen igår vil det ikke gøre noget hvis jeg sover nogle timer, så jeg går roligt op af trapperne, og smider Harrys trøje, for at ifører mig Benjamins istedet, med et lille smil om læberne falder jeg i søvn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...