It Still Hurts- 1D

Jess er en pige på 17 år, normalt er hun en uadvent og glad pige, der elsker fest og farver, men det ændres brat da Jess' kæreste Benjamin begår selvmord.
Benjamins død tager hårdt på Jess, der efter at have siddet grædefærdig på sit værelse i et år, bliver sendt over til sin moster Lou, der bor i London.
Lou arbejder for drengene i One Direction, derfor kommer Jess også til at bruge meget tid med dem.
Vil drengene hjælpe hende med at finde sig selv igen? Kan de få hende på andre tanker? Kan de få hende til at glemme sorgen, efter Benjamins død? Og hvad sker der når en af drengene minder hende så meget om ham? Kan Jess finde sit gamle jeg frem, eller vil hun for altid sidde fast i fortiden?

9Likes
1Kommentarer
801Visninger
AA

6. Dødsdagen

And so the lion fell in love with the lamb…What a stupid lamb. What a sick, masochistic lion

 

 

Lux’ hånd lagde sig på min kind, og hende lille engle stemme hviskede forsigtigt ”Jess, du skal op nu!” mine øjne glider træt op og Lux smiler blændende til mig, jeg bider mig i læben og sender hende så et smil.

Jeg sætter mig op i sengen, mit hoved har det meget bedre i dag, Lux kravler op i mit skød, ”Vi skal over og have morgenmad ved Harry og Louis” hun kigger smilende op på mig, og forventningen lyser ud af hendes øjne, jeg nikker stift, og løfter hende ned fra mig, ”Går du ned og siger, at jeg er klar om lidt?” hun nikker og løber ud af mit værelse.

Jeg finder min mobil frem, og som ventet er der en del ulæste beskeder, jeg kigger hurtigt navnene igennem, Benjamins søster har skrevet, samt min mor, Thomas, Nikolaj og Sophie, alle sammen har skrevet at det er forfærdeligt at der nu er gået et år, og at deres tanker går til mig, og hvad man ellers skriver.

Jeg kniber øjnene sammen, da et velkendt navn dukker op, Tobias, jeg bider mig i læben, han var en af Benjamins gode venner, jeg havde også altid snakket godt med ham, efter Benjamins død havde han altid været der for mig og prøvet på at hjælpe mig med alt, samtidig havde han haft en del følelser for mig, men jeg havde blankt afvist både hans hjælp og hans følelsesmæssige tiltrækning.

Jeg åbner beskeden.

From: Lovely Tobi

#Hej engel, jeg håber du har det godt i London.

Jeg var forbi gravstedet i går, med en lille blomst og sådan.

Det så virkelig fint ud, rigtig hyggeligt, han ville elske det.

Jeg lagde et billede af jer, når nu du ikke selv kunne gøre det.

Jeg ved ikke om det er det rigtige jeg har valgt, men har bare taget det far Paris?

Men altså, jeg tager til London på onsdag, måske kan vi mødes og hænge lidt?

Jeg savner dig.

Xoxo Tobias <3 #

 

Jeg kører en hånd gennem håret, det var så typisk ham, han havde tænkt over det hele, han var jo vidunderlig.

Da tårerne stille trillede ned af mine kinder tastede jeg et svar ind.

From: Me

#Hey babe, jeg har det faktisk utrolig godt herovre.

Det er godt, det ser godt ud, gider du tage et billede til mig?

Det lyder fint med det billede, han elskede det jo.

Fedt, hvem kommer du med? Selvfølgelig kan vi hænge, jeg vil glæde mig til at se dig igen”

Du skriver bare når du lander, så skal jeg nok hente dig, eller i hvert fald få en til at køre mig derud!

Xoxo Jess#

 

Jeg bed mig i læben og ventede spændt på svar, da det ikke kom i løbet af de første fem minutter, rejser jeg mig og går over til min kuffert, jeg finder en stram sort top, og et par cowboy shorts, jeg sætter mit hår op i en sjusket knold, og lægger et hurtigt lag mascara.

Jeg tramper ned af trapperne, og går ind i stuen, Lou ser afventende på mig, jeg sender hende et træt morgensmil.

”Harry og Louis inviterede os alle på morgenmad, jeg ville ikke være bekendt at sige nej, så jeg håber det er okay? Lux og jeg tager i centeret efter, hvis du har brug for tid alene, nu hvor…” hun lod resten af sætningen hænge i luften, jeg bed tænderne sammen og tog en dyb indånding "Det er helt okay Lou, jeg klarer mig. Det lyder fint, jeg kunne godt bruge lidt alene tid netop i dag, men jeg skal jo i byen i aften, så kan du måske købe en kjole eller noget til mig? Mit tøj er ikke ligefrem festtøj?” jeg kigger afventende på Lou, som får et fjernt udtryk, jeg rømmer mig lidt, hun blinker et par gange ”Selvfølgelig Jess det skal jeg nok, Tom er taget på arbejde, han kommer først hjem engang i morgen” jeg nikker kort.

Vi står i elevatoren på vej op til drengene, det føles som om vi har stået her i 20 år, da dørene endelig går op, jeg sukker og venter lidt længere derinde, mens Lux og Lou går mod døren, Lux vender sig og kigger på mig ”Skal du ikke med Jess” spørg hun med en lav stemme, jeg nikker kort, ”jeg kommer om lidt” de går ind og jeg træder ud af elevatoren.

Jeg træder ud på den lille altan med brandtrappen, tårerne brander sig på i mine øjenlåg, men jeg holder dem inde, mine hænder berører let min hals, hvor de finder halskæden, jeg smiler kort for mig sig, og prøver at huske mig selv på at jeg ikke har mistet ham, at han bare er blevet en del af mig selv.

Jeg rejser mig fortvivlet op, jeg trænger til at græde, jeg trænger til at skrige, uden tanke om nogen kan høre mig, men et her er ikke stedet at gøre det.

Jeg åbner døren og går ind, der lyder en masse stemmer indefra stuen af, jeg tager en sidste dyb indånding, inden jeg træder gennem den lille åbning til stuen.

Harry lyser op i et smil da han ser mig ”når man snakker om solen” han slår kortvarigt ud med armene, de andre kigger på mig, og jeg løfter hånden som en hilsen, inden jeg slår mig ned mellem Louis og Harry, jeg lægger min telefon på bordet, mens jeg går i gang med maden, jeg er ret sulten nu jeg tænker over det.

Min mobil ringer, jeg sukker og slår blikket over på den, hvilket Louis og Harry også gør, de andre har bare blikket på mig, på displayet står der ”Lovely Tobi” jeg sukker, ”undskyld mig et øjeblik” de nikker alle sammen og kigger efter mig da jeg går ud fra stuen, jeg forsætter ud i gangen og sætter mig ned, med ryggen mod væggen.

”Hey Tob..” mumler jeg.

”Hej Jess, hvor er det dejligt at høre din stemme igen”

”I lige måde, hvad har du på hjertet boy?”

”Det var bare det der på onsdag, det ville være perfekt hvis du kunne få Lou, eller Tom til at hente mig, og kører mig indtil mit hotel, så kunne vi hænge efter det?”

”Selvfølgelig Tob, vi sidder lige og spiser, men jeg snakker med Lou med det samme, jeg er nød til at gå, vi ses onsdag, skriv lige hvornår du er her okay? Kys” jeg lagde hurtigt på og sukkede.

Jeg gik ind og satte mig ved bordet, de andre var færdige med at spise, så jeg skulle spise resten alene, hvilket faktisk gjorde at jeg mistede appetitten, så jeg skubber hurtigt tallerknen fra mig, ”Lou, det var Tobias der ringede, han spurgte om vi kunne hente ham i lufthavnen onsdag, så jeg kunne hænge lidt ud med ham?” Lou kiggede tænksomt frem for sig, før hun med sammenknebne øje så på mig ”Tobias? Er det ham der på et tidspunkt havde det der blå hår?” jeg nikkede kort ”jeg skal til frokost selskab med Tom hele dagen onsdag, det er jeg ked af” sagde hun og gav sig til at tørre Lux om munden, ”Det er okay” mumlede jeg.

Harry rømmede sig kort ved min side, ”jeg kan godt kører dig til lufthavnen og sætte jer af et sted på onsdag?” jeg bed mig mistroisk i læben ”og hvad skal du Hr. Styles så have for at lege min chauffør for en dag?” jeg kiggede indtrængende på ham, han trak på skulderne ”en dag i dit selskab er nok angel” jeg bed mig i læben, aww charmør altså.

Louis smilede stort ”Harry for helvede du kan sgu da ikke sidde og lægge så åbenlyst an på Lous niece, seriøst tag dig sammen!” varmen strømmede op til mine kinder, jeg kiggede rundt, fedt alle havde fulgt med i vores samtale, Harry gryntede irriteret ved min side ”jeg lægger da ikke an på hende, jeg er bare venlig” drengene grinede hånligt, mens Harry bare rystede på hovedet så hans krøller fløj frem og tilbage, jeg sendte ham et taknemligt smil.

”Harry når nu du så gerne vil være sammen med min niece gider du så at smide hende af derhjemme, Lus og jeg smutter nemlig i centeret nu!” siger Lou og begynder at kysse drengenes kinder farvel, Harry nikker ”Alt for dig Lou” Zayn klapper kort Harry på hovedet ”Charmøren Harry er tilbage, i topform hvad?”

Jeg sukker ”Harry vil du kører mig hjem?” Niall grynter fornærmet, ”Du kunne ligeså godt sige at du ikke nød vores selskab” jeg lægger min hånd på hans kind ”Stop da, jeg elsker jeres selskab det ved du da, desuden har vi jo hele natten sammen” jeg blinkede kort, Niall rødmede svagt, og grinede så kort med de andre drenge ”Hvad Jess siger du vi har en fræk aftale eller hvad er det jeg hører” råber Louis, jeg vender mig mod ham og kysser hans kind,

”vi ses senere drenge” råber jeg da Harry og jeg træder ud af døren.

Vi sidder i bilen i en tom stilhed, Harry skruer op for radioen, en velkendt sang bliver spillet, og Harrys stemmer gengiver teksten i bilen, jeg smiler svagt, der ”It all about us” med He is We, det havde altid været Benjamins og min sang, teksten havde passet perfekt til vores forhold, jeg sukker tårerne triller ned af mine kinder, min krop ryster voldsomt, det er lang tid siden jeg har grædt, sådan grædt for alvor og nu tager alle mine indre følelser over, alt sorgen er tilbage med sangen, den velkendte sang, som Harry nu sidder og synger med på, med sin sexede stemme.

Harry trækker bilen ind foran den hvide villa, bedre kendt som mit midlertidige hjem, tårerne triller stadigvæk lydløs ned af mine kinder, jeg har fået styr over min krop, men tårerne kan jeg ikke hamle op med.

Jeg lår blikket ned på bilens gulv, ”tak for turen Harry” mumler jeg med en grådkvalt stemme, Harry bider desværre mærke i den, hans hånd lægger sig om mig kind, han tørrer et par tårer væk, ”Jess kig på mig” mumler han, jeg bukker hovedet endnu mere, hans hånd lægger sig nu under min hage og tvinger blidt mit hoved op, så han kan fange mine røde øjne, der er fyldt med vand.

Harrys arme lægger som om mig, og han trækker mig over på hans skød, det bliver en ret akavet stilling, eftersom vi sidder i en bi, men hans arme omkring min krop er en dejlig følelse.

Han kysser blidt mit hår, ”kom Jess lad os gå ind nu” jeg nikker svagt og Harry trækker mig med ud af bilen og op til hoveddøren. Jeg fumler med nøglen, som Harry hurtigt overtager, han får på ingen tid låst døren op, og trukket mig med ind, jeg sætter mig grædende ned på gulvet i entreen, ude af stand til at røre mig, nu var det sket, det der ikke måtte ske, jeg brød sammen, jeg brød sammen foran Harry.

Harry bøjer sig lydløs ned ved min side, og binder mine vans op, han trækker dem forsigtigt af, han tager min hånd og tvinger mig op at stå, jeg ryster et par gange, men han lægger bare armene rundt om mig og trækker mig med op på mit værelse, jeg smider mig i sengen og begraver mit hoved i puden, tårerne strømmer ud.

Harry sætter sig ned ved min side, hans hånd kører op af ned af min ryg, jeg binder tænderne sammen, jeg må tage mig sammen, og det skal være lige nu!

Jeg sætter mig op og kigger på Harry, ”har du noget imod jeg lige skifter tøj?” spørg jeg med grådkvalt stemme, han ryster på hovedet og rejser sig for at gå ud af døren, jeg sender et kort smil efter ham, han var da en gentlemen.

Hurtigt smider jeg mit tøj og finder mine korte stofshorts frem, samt Benjamins sove-T-shirt, jeg går over mod døren, men da jeg åbner og forventer at se Harry er han væk.

Hurtigt er jeg nede af trapperne, Harry er ved at tage sine sko på, jeg går langsomt over til ham, og lægger min hånd på hans skulder, jeg bider mig i læben, hvordan skal jeg få det her sagt, så det ikke lyder forkert, jeg troede jeg gerne ville være alene, men i virkeligheden opslugte ensomheden mig på en dag som i dag, jeg tog en dyb indånding, Harry havde rettet sig op og trak mig nu ind i et farvel kram, jeg slyngede mine arme om hans hals, jeg hulkede et par gange ”Harry, vil du ikke godt.. Blive her ved mig?” min stemme knækkede et par gange.

Harry strakte sine arme frem og afbrød derved vores kram, jeg kiggede spørgende på ham, han så tænksom ud, hans grønne øjne borede sig ind i mine, jeg sukkede, de var fortryllende, de mindede om Benjamins øjne, men nu år jeg så efter, så var de faktisk en nuance lysere end hans.

”Er du sikker på du vil have mig her?” spurgte han så, jeg vågnede fra min trance med et lille chok, men jeg nikkede bestemt, Harry tog endnu engang sine sko af, og trak mig med op på værelset igen.

Jeg lagde min ned i sengen og trak dynen op over mine hofter, jeg kiggede indtrængende på Harry ”vil du ikke lægge dig og holde om mig?” jeg bed mig i læben, det skulle ikke lyde forkert, *Harry smilede og nikkede så, han trak sin store trøje af og sad nu i en stram hvis T-shirt der virkelig fremhævede de muskler han gemte under den.

Harry lagde sig inderst, jeg lagde mig ind til ham, og trak også dynen om over ham, vi lagde i ske og jeg nød hans kropsvarme, og hans brystkasse der hævede sig i takt med han vejrtrækning.

Harry lagde sin hånd om mit liv og trak mig tættere på sig, jeg placerede min hånd ovenpå hans, og knugede den tættere ind til mig, tårerne strømmede ingen ned af mine kinder, og jeg hulkede svagt.

Harry rykkede kort på sig, så vi ikke længere lagde i ske, han overkrop blev holdt oppe af han albue, jeg vendte mig og betragtede hans ansigt nærgående.

”Fortæl mig om Benjamin, kom ud med alt du har gemt på om ham” han opmuntrende smil, min mave trak sig en smule sammen, men jeg nikkede så.

”Benjamin og jeg, vi var alt, vi var hinandens bedste venner, værste fjender, samtidig var vi hinandens modsætninger, men alligevel var vi så ens, han kunne altid få mig op når jeg var nede..” jeg holdte en pause, Harry kunne også få mig op når jeg var nede, det var lige det han bevidste nu, Harry nikkede indgående, jeg bed mig i læben ”det lyder nok mærkeligt, men vi var alt for hinanden, siden vi var 9 år, har vi lavet alt sammen, ikke at vi aldrig var sammen med andre, for det var vi skam, vi var aldrig det der par der gemte sig væk fra alle andre, vi var sammen med vores venner sammen, både da vi var små og da vi blev ældre. Igennem 7 år har vi været sammen hver eneste dag, ja indtil sidste år, du ved…” jeg stoppede kort op ”Vi tog med hinandens familier på ferie, vi oplevede stort set alt sammen, engang var vi i Rom med hans familie, du ved den der væg, balkon noget, den besøgte vi sammen, altså den der hvor man kan skrive breve til Juliet, det var så romantisk.

Vi har altid været afhængige af hinanden, en gang skulle vi være væk fra hinanden i en uge, vi overlevede de første dage med timelange telefonsamtaler, men så blev min mor til sidst så sur at hun tog min telefon, Benjamin var til et eller andet familie tam tam, det samme var jeg, derfor var det jo ikke smart at vi begge sad med vores mobiler, men da der kun var gået 2 dage af den meget lange uge vi begge skulle være væk, besluttede vi at skride fra det, jeg havde taget min telefon i min mors pung, så havde jeg skrevet en lille seddel og lagt i stedet, jeg husker tydeligt hvad jeg havde skrevet #kære mor, jeg er taget hjem, jeg er hos Benjamin, han er også taget hjem, vi ses når du engang kommer hjem selv# også var jeg ellers bare skredet fra hele festen, uden nogen bemærkede det, da jeg kom hjem var Benjamin allerede kommet hjem, han havde tændt stearinlys overalt i deres hus, vildt romantisk, og ikke nok med det, så havde han og de smukkeste røde roser og chokolade til mig.

Vi var 15 dengang, men der havde vi jo allerede været sammen i 5 år, og vi følte os begge parat, så den aften, hvor vi begge var stukket af fra vores familier, ja der havde vi sex for første gang..” jeg stoppede og smilede over mindet, Harry sendte mig et smil, det undrer mig faktisk lidt at han ikke var faldet i søvn, tænk han gad at hører om mit forhold.

En lydløs tårer trillede ned af min kind, Harry fangede den hurtigt med sin finger og kærtegnede min kind, ”hvis det ikke gør dig noget, men vil du så ikke fortælle om hans død?” spurgte han stille, mens han stadigvæk kærtegnede min kind, jeg nikkede kort.

”Hans familie skulle flytte til Australien, hvilket selvfølgelig ville være meget kompliceret for vores forhold, men da Benjamin var 17, og derfor snart selv kunne bestemme hvor henne i verden han ville bo, ja så besluttede vi os for at bevare forholdet så godt som muligt, vi var begge sikre på at vores kærlighed var stræk nok til at klarer distancen, det tror jeg også stadigvæk at den var, men han kom bare aldrig af sted..” jeg klemte øjnene sammen for at undgå flere tårer, ”han var hjemme ved mig aftenen før de skulle rejse, han gav mig en halskæde” min hånd greb automatisk fat i halskæden om min hals ”også løb han ellers hjem, og jeg brød jo sammen, jeg havde lige sagt farvel til mit livs kærlighed der, men i mit hoved skulle vi jo mødes igen, sådan blev det bare ikke, for næste morgen, kom min mor grædende ind til mig, Benjamin havde begået selvmord, han havde slugt en masse piller” jeg kiggede op på Harry som synes at være helt opslugt af min fortælling, jeg prøvede at smile til ham, men det gik ikke specielt godt, da tårerne trillede ned af mine kinder igen, ”han havde efterladt mig et brev..” jeg satte mig forsigtigt op i sengen og trak det indrammede billede af Benjamin og jeg ind til mig, jeg åbnede rammen og trak det velkendte brev ud, som jeg rakte til Harry, der forsigtigt foldede det ud og gav sig til at læse.

Jeg betragtede Harrys ansigt, mens han læste brevet igennem, en enkelt tårer trillede ned af hans kind, jeg lagde min hånd på hans kind og forhindrede tåren i at løbe længere, Harry rettede sig op og kiggede på mig, hans øjne var fyldt med tårer, det samme var mine egne, jeg kunne hvert ord i det brev udenad.

”Det er smukt, virkelig smukt, tænkt at I, I jeres alder kunne skabe en så ægte kærlighed, en kærlighed, som han var sikker på var værd at dø for, jeg.. Jeg håber jeg engang finder en pige som dig Jess, en der er i stand til at få mig til at føle præcis som din kærlighed gjorde ved Benjamin!”

Jeg bed mig i læben og tog brevet som Harry nu rakte mig, jeg lagde det på mit natbord, hvorefter jeg igen lagde mig ned i sengen og puttede mig ind til Harry.

”Det var jeres forhold, har du lyst til at fortælle mig om noget efter hans død?” spurgte Harry da han forsigtigt lagde armen om mig, jeg nikkede, uden at vide om han overhovedet kunne se det.

”Det sidste år af mit liv har været det værste, på så mange måder, jeg droppede min skole, mine venner, ja selv min familie.” jeg bed mig i læben, da skyldfølelsen strømmede ind over mig, ”jeg afviste alle der prøvede at hjælpe mig, jeg havde svært ved at tage stilling til ting, altså jeg kommer fra en meget lille by i Danmark, sådan en by hvor alle kender alle, og derfor bevægede jeg mig heller ikke udenfor en dør efter hans død, jeg kunne ikke se nogen i øjnene, der gik så mange rygter om hvorfor han gjorde det, ingen udover du og jeg har læst det brev der” jeg gjorde et nik mod mit natbord, ”men de fleste i byen troede at han havde gjort det fordi jeg havde slået op med ham, eller havde været ham utro, og på en måde ønskede jeg også at det måske havde været derfor, jeg kan ikke lide tanken om at vores kærlighed slog ham ihjel, derfor har jeg heller ikke vist det brev til nogen, rygtet var for mig bedre end virkeligheden!

Jeg lukkede mig inde i mig selv, jeg spiste når min mor kom med noget mad til mig, hvilket gjorde at min mor ikke kunne forlade huset på noget tidspunkt, for så ville jeg ikke spise, jeg pinte min mor, hun kunne ikke få luft for mig, i virkeligheden var det jo ligeså svært for hende som for mig, Benjamin var nærmest som hendes egen søn.

Jeg kunne ikke sove mere, eller jo det kunne jeg, men jeg kunne ikke sov roligt, min mor vækkede mig altid fordi jeg enten skreg eller græd højt i søvn, hun ville have mig til psykolog, hvilket jeg da også gik med til i første omgang, men sandheden kom ikke ud i det lille rum hvor det hele forgik, det virkede forkert for mig, at sidde og fortælle personlige ting til en vildt fremmed, der kun lyttede til mig fordi hun fik en masse penge for det, så det endte med at jeg til sidst pga. den tanke blev så sur at jeg smadrede hendes vindue da jeg gik, det endte som min sidste psykologtime.

Efter næsten et år med søvnløse nætter og hjemmegående indelukkede dage, ja så blev det for meget for min mor, jeg forstår hende godt, jeg var ond mod hende, det var min skyld hun ikke kunne komme ud, at hun ikke kunne sove, og ja så snakkede jeg ikke til hende, jeg sad bare og kiggede ud af vinduet og ventede på at det en dag blev min tur til at forlade denne verden, så til sidst sendte min mor mig herover med et fly…” jeg havde våde kinder, så jeg tørrede dem hurtigt af med min håndflade.

Harry rømmede sig bag mig, jeg vendte mig om og kiggede ham i øjnene, jeg ventede tålmodigt på spørgsmålet jeg vidste der ville komme, Harry åbnede munden, hans øjne var blevet dystre, eller på en eller anden måde bare mørkere, ”har du nogensinde tænkt på at følge Benjamins eksempel?” spurgte han så, jeg sendte ham et smil ”både og” mumlede jeg ”hvad mener du med, ’både og’?

”Altså, jeg har altid været indebrændt over Benjamins beslutning, men tanken om at gøre det samme har da strejfet mig, men i brevet som han skrev, står der det med at han døde ung, men han for evig lever videre i mig, jeg ved det lyder underligt, men jeg tror på det, jeg tror virkelig på ham, og jeg føler at hvis jeg ikke lever mit liv, ja så vil han bare miste sit endnu engang, og jeg vil ikke have skylden for at han mister et liv igen.” jeg bed mig i læben, det lød dumt, men det var sådan jeg havde det, jeg følte virkelig at en stor del af Benjamin var gemt i mig.

Harry nikkede ”ved du egentlig godt hvor klog du er?” jeg trak undrende på skulderne og gav ham et blik der fortalte at han skulle uddybe spørgsmålet, hvilket han gjorde ”jeg mener, det du har været igennem på så kort tid, det er det de fleste bruger en hel livstid på at opnå, og de fleste når det aldrig. Du har fundet dit livs kærlighed, du har mistet ham, og alligevel ser du hele verden fra en positiv vinkel, i sådan en ung alder, det er utroligt at du kan være så, så moden.” jeg trak kort på skulderne, ”Harry jeg er ikke mere moden end andre på 17, det er bare de ting jeg har oplevet der gør at du mener det, jeg har en skyldfølelse, jeg føler virkelig at jeg er skyld i hans død, og den skyldfølelse er nok den eneste grund til at jeg stadigvæk er her i dag”

Harry kyssede min pande ”jeg ved det lyder underligt, men jeg er utrolig glad for at du føler skyldfølelse så!”

Jeg kiggede på ham og nikkede mig så enig med ham, ”tror du på kærlighed ved førsteblik, og det der med dit livs kærlighed?” Harry så ud til at tænke sig om et øjeblik, men så nikkede han, ”ja, det tror jeg nok, det der med at man ser en pige, og med det samme man kigger ind i hendes øjne, så har man ikke rigtig kontrol over sin krop mere, og man kan ikke andet end at smile, selvom man endnu ikke har snakket med hende, det er kærlighed ved første blik efter min mening, men jeg tror ikke at det er noget der kun sker engang i livet, jeg tror det kan ske flere gange igennem livet” jeg nikkede og tænkte mig om og nikkede mig så enig ”du har ret, kærlighed ved første blik er ikke noget der kun sker den ene gang, men jeg tror det er de færreste mennesker der oplever det mere end en gang, altså sådan for alvor, du svarede ikke på det med livs kærlighed?” jeg lagde mig lidt tættere ind til ham.

Harry sukkede tungt, ”det gjorde du heller ikke, men min mening lidt den samme som før, altså man kan godt opleve det flere gange, men igen de færreste mennesker oplever den i det hele taget.” jeg nikkede bare denne gang, og lagde mit hovedet på hans bryst, ”har du oplevet noget af det?” Harry sukkede tungt, inden han svarede ”ja, jeg er ret sikker på at jeg har oplevet det med kærlighed ved første blik” han sukkede endnu engang ”og du har vel oplevet det hele med Benjamin?” hans stemme lød en smule anklagende, jeg nikkede kort ”ja det har jeg vel, det var bare ikke den lykkelige kærlighedshistorie, som jeg ønskede mig, det var mere den sorgmodige kærlighedshistorie, du ved som med Romeo og Juliet, hvor de egentlig aldrig rigtig opnår at få hinanden, men på en måde har de alligevel hinanden?” Harry nikkede, jeg smilede kort for mig selv og tog så en dyb indånding ”men da jeg så dig for første gang Harry, så følte jeg præcis det med kærlighed ved første blik, min ellers så ødelagte verden så pludselig lys ud igen, jeg ved ikke hvad det et, men noget ved dig gør mig bare glad, på en måde jeg ikke har følt siden Benjamin!” jeg sukkede tungt, nu havde jeg sagt det.

Harry var længe stille, jeg var bange for at han var faldet i søvn, eller var i chok over det jeg lige havde sagt, jeg satte mig forsigtigt op og kiggede ned på ham, hans grønne øjne kiggede tilbage på mig, godt nok, han sov ikke, men hvorfor havde han ikke svaret?

Harry satte sig op ved min side, ”Jess, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, så nu gør jeg bare noget som jeg ellers aldrig har gjort før, jeg vil lukke mine øjne, også vil jeg bare fortælle dig hvad jeg føler” jeg sukkede tungt, kunne han ikke bare sige hvis han ikke kunne li mig på den måde overhovedet?

Harrys stemme lød forførende udfor mit ører ”siden jeg så dig første gang, har jeg ikke kunne glemme dig, du har hele tiden været i mine tanker, og aldrig i mit liv har jeg følt noget så stærkt, jeg har hele tiden lyst til at være sammen med dig, at ringe til dig, eller bare at se dit smil.

Da du første gang kom ind i lejligheden, så du så ked ud af det, jeg havde lyst til at farer op og trække dig ind i et langt kram og derefter kysse dig, jeg ville gøre alt for at få din smerte væk, nu når jeg har set dig glad, ja så er jeg bare, jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det…

Men da du fortalte om Benjamin om jeres kærlighed, om alt i havde oplevet sammen, så kom jeg i tvivl, jeg ved ikke om jeg nogensinde vil kunne leve op til at det han har gjort for dig, og bare at sidde her alene med dig, på dit værelse, uden andre i huset, ja den tanke skræmmer mig faktisk lidt, jeg ved ikke hvorfor, men jeg er bange for at jeg siger noget forkert og…” hans talestrøm forsatte, jeg lagde hurtigt min hånd om hans nakke, og trak hans ansigt ned mod mit, jeg pressede mine læber mod hans, ikke kun for at få ham til at holde kæft, men fordi jeg havde lyst til det.

Harrys læber besvarede lidenskabeligt kysset, jeg trak ham med mig ned i sengen, uden at afbryde kysset, nu lagde vi i sengen, Harry halvt over mig, jeg fumlede med hans T-shirt, som jeg til sidst fik af ham, mine hænder kørte over hans mave, hans hænder fumlede med min bh under Benjamins T-shirt, mine hænder begyndte automatisk at lukke knappen på hans bukser op, for derefter at gå videre til hans lynlås.

Døren nedenunder smækkede, jeg smilede forlegent under vores kys, inder jeg trak mig tilbage, Harry havde fået min bh af, samt min T-shirt, jeg var godt i gang med at trække hans bukser ned, mens hans overkrop lagde blottet, jeg tog min T-shirt på gulvet og trak den over mit hoved, jeg smilede til Harry og hjalp ham med at få bukserne på igen, ”lad som om du sover” mumlede jeg til ham, da jeg hørte trin på trapperne, Harry nikkede, han lagde sig ned ved min side og trak mig helt ind til sig, jeg smilede kort inden jeg lukkede øjne.

Døren blev smækket op og et sødt barnegrin, som kun kunne tilhøre Lux, spredte sig i hele værelset, Harry grinede lydløst ved min side, jeg skubbede til hans brystkasse for at få ham til at stoppe igen, Lux løb hen til sengen og kravlede op, hun rejste sig og gav sig til at hoppe på os, men hendes kærlige stemme hvinede ”i skal op. I skal op. I skal op nu” hun hoppede endnu engang, men blev så fanget i Harrys arme, hun gav et højt og utrolig langt skrig fra sig, inden hun begyndte at grine.

Jeg greb fat i Harrys T-shirt, som vi på en eller anden måde havde fået smidt ned på gulvet, ”på med tøjet Styles” mumlede jeg og smed den i hovedet på ham, jeg tog Lux ud af armene på ham, så han bedre kunne komme til ”nå prinsesse, har i fået købt noget i dag?” jeg sendte hende et smil, hun så betænksom ud et øjeblik, men smilede så lumsk til mig ”JAA, vi har købt en kjole, til dig!!!!!” hvinede hun, jeg grinede kort, vi skulle jo til fest i aften, det havde jeg helt smidt ud et sted under mig og Harrys ja, I ved..

Harry rejste sig om fra sengen ”jeg kan ikke vente med at se dig i den Jess” jeg sukkede, jeg var ikke kjole typen, på ingen måde!

Jeg gik ned af trapperne med Lux i mine arme, Lou stod i køkkenet, og lavede mad, jeg sendte hende et smil de vi trådte ind, ”nå Harry er du her endnu, skulle du ikke bare kører hende hjem?” Harry smilede skævt til hende inden han rettede sit blik mod mig, jeg trak på skulderne ”jeg spurgte ham om han ikke ville blive, jeg var åbenbart ikke så glad for at være alene alligevel” mumlede jeg stille, Lou kiggede overraskende på mig ”Jamen Jess skat, det kunne du jo bare have sagt, så var vi jo aldrig taget af sted fra dig på den måde!” jeg havde sat Lux ned og Lou trak mig nu ind i et kram, jeg sendte hende et kærligt smil ”det er okay Lou, Harry var en god trøst” jeg vendte mig halvt mod ham og sendte ham et strålende smil, som han hurtigt gengældte.

Harry kørte en hånd gennem sit hår, inden han gik hen og gav Lou et kram ”jeg må hellere komme hjem, jeg skal jo også gøre mig klar til i aften” han smilede charmerende til mig, og min knæ gav kort under for det, så jeg var hurtig til at gribe ud efter bordkanten.

Jeg gik med Harry ud i gangen, han tog sine sko på, meget langsomt rent faktisk, jeg lukkede roligt døren ind til stuen, Harry trak mig ind i et langt kram, som jeg selvfølgelig gengældte alt hvad jeg kunne, da han afbrød krammet rejste jeg mig på mine tæer for at lade mine læber møde hans i et lidenskabeligt kys, han smilede under kysset, hvilket også fik mig til at smile, min hænder kørte en omgang rundt i hans store fyldige krøller, jeg trak mig tilbage og kiggede ham dybt i øjnene, han smilede stort, og gav mig et hurtigt kys i panden, inden han sagde: ”Vi ses senere Angel” jeg nikkede og så ham så gå ud af døren og ned mod sin bil.

 

Kapitlet er desværre ikke rettet, håber i overlever..
Smid en kommentar med jeres mening, så er i nogle skatterbasser :-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...