The suicide silence - One Direction (13+)

I flere år har den 18-årige Camilla, eller Milla, været et kæmpe mobbeoffer. Hun har aldrig haft noget at grine af, og hun har altid følt sig udenfor og for speciel til at trives. Så da hun, efter masser af år, beslutter sig for at begå selvmord, møder hun sit idol One Direction, og da drengene begynder at interessere sig for hende og hun så småt begynder at være sammen med nogen af dem i smug, begynder hun at tvivle på, om selvmord nu er den rette løsning.. (Der kan være anstødende sprog og scener i)

8Likes
4Kommentarer
805Visninger
AA

4. Kapitel 3

,,Hmm.. Hva' så, Mille?" Hendes blik var moderligt og omfavnende. Jeg sukkede og kiggede ned i gulvet. Min grankusine var den allerbedste til at få nogen til at spytte ud.,- Og få nogen til at få virkelig dårlig samvittighed. Som den gang, da jeg fortalte hende om mine selvmordsplaner, og hun skældte mig fucking ud for det. Men selvfølgelig fortjente jeg det da. Jeg skal heller ikke gå og tale om det, og slet ikke i skolen. Nå, men min grankusine Mia var 21 år, psykolog og massør. Hun kunne også få én til at slappe fuldstændig af. Mia smilede til mig og krammede mig. ,,Stadig selvmordsløsning?" Sukkede hun, og jeg nikkede en halv gang og holdte blikket, stirrende, sitrende nede i gulvet. ,,Det er altså dumt, Camilla. Du skal ikke tænke på at gøre dig selv ondt., - Tænk på alle dem der elsker dig?" Sukkede hun endnu engang. ,,Der er ingen der elsker mig, Mia. Det ved du godt. Du er den eneste der har bildt dig selv ind, at du kan klare mig. Alle andre hader mig.." Mumler jeg hurtigt. Men selvfølgelig hørte hun det. ,,Alle andre hader dig ikke, Camilla. Du bliver også nødt til selv at prøve at få nogen venner, søde" Sagde hun muntert, og puffede let til min skulder. Jeg så muggent på hende. ,,Du fatter det slet ikke, Mia. Alle går mod mig. Alle holder med hende der den klamme Izobell. Du er så dum og uforstående" Snerrede jeg. Mia sank en klump og bevarede fatningen, før hun svarede; ,,Tag det roligt, Camilla. Jeg er ikke ude på at gøre dig noget ondt, det ved du altså godt. Jeg vil bare hjælpe dig" Hun lagde en rolig, men dog forsigtig hånd på min skulder. ,,Jeg elsker dig altså, Camilla. Det må du vide" Jeg sukkede og nikkede let. ,,Men du kan ikke få mig til at skifte mening, Mia. Det sker. Og det sker imorgen. Og vi ses ikke længere. Ikke her, ikke der. Ikke i dette liv" Jeg så ned i gulvet, holdte en dramatisk kunstpause, før jeg vaklede hen mod døren og smækkede den bag mig., - Jeg nåede lige få et glimt af Mia's øjne, der glimtede med tårer i øjenkrogen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...