don´t go away

Den handler om min oldefar, som jeg holdt rigtig meget af.
Det er to år siden, men tiden læger ikke alle sår!

God fornøjelse:)

0Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

2. begravelsen!

Detr gik et stykke tid inden jeg var helt lige som før. Og da jeg endelig var det, så kom der en træls nyhed igen.

"hej skat.." min mor kom ind af døren "jeg ville bare vide om du ville med til begravelsen.. du ved.. oldefar.." Der blev helt stille.

IGEN, jeg var lige kommet mig, og så spørger hun mig om jeg vil med til begravelsen. Men jeg svarede ja, jeg fik ikke sagt farvel, og jeg følte jeg skulle med. Så jeg svare ja og spørger hvornår det var, det var lille-juleaften. Det var sgu da en mærkelig dag at holde en begravelse på.

Jeg kiggede noget på min mor "lille-juleaften.. mener du det..." Men det gjorde hun, det kunne ikke laves om for det var bestemt!

Øvv. Jg var lige kommet mig og så kommer der sådan en nyhed som en som om jeg ikke havde haft nok nedture. Jeg kunne ikke tage mig sammen til noget, jeg kunne ikke lide nogen eller noget mere. 

Jeg var trist lige indtil dagen. Mærkeligt nok var jeg glad på selve dagen. Fordi jeg kunne ligsom få sagt farvel til ham. Jeg kunne tage ordenlig afsked med ham ikke bare tage på kirkegården, og besøge ham. Jeg syntes bare jeg skyldte ham mere. Han havde givet mig så meget gennem årene, men jeg har aldrig fået betalt ham tilbage.

Da jeg fortalte min veninde om det hele og om hvad jeg følte, så blev hun så ked af det og forstod ikke hvorfor mig, hvorfor ikke en helt anden.

 

Hun har altid forstået mig, og været ved min side. Og det er hun skam ikke den eneste der har.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...