Dear Diary... Today I lost myself.

Dear Diary.
Today I realized the worst feeling isn't to lose someone you love, but the moment that you realize you've lost yourself.

265Likes
259Kommentarer
10119Visninger
AA

7. Kære dagbog.

 

Little mix - turn your face

 

Kære dagbog.

17 maj 15:33

Jeg er her, jeg trækker vejret, jeg lever – men jeg har aldrig følt mig mere død.

Jeg har ikke overskud til noget. Jeg orker ikke engang at skrive mine følelser ned. Jeg ved ikke hvad mine følelser er mere. Jeg kan ikke sætte ord på dem – udover tom. Jeg er tom for følelser, og alligevel er jeg proppet til med dem.

Ingenting går som det skal mere – ikke at det har gjort det de sidste par uger alligevel, men alt ser ud til at blive værre – jeg bliver værre. Mine tanker bliver værre, min selvskadning bliver værre – mit liv bliver værre.

Jeg ser ikke meningen med noget mere. I starten var jeg klar på at kæmpe. Jeg var sikker på alt bare var en periode, men nu, nu er jeg i tvivl. Jeg ved ikke længere hvad jeg laver her, hvorfor jeg er her, og hvem jeg er.

Jeg har mistet mig selv.

Ligegyldigt hvor ondt og hvor lang tid det har taget mig at indse det, så har jeg helt igennem fuldstændig mistet overskuet, mig selv og kontrollen over mit liv.

Smerten indeni bygger sig op for hver dag – så ondt at jeg ikke kan græde, eller sætte ord på det. Den vokser og vokser, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Ingen vil forstå det, eller mig.

Jeg orker ikke engang at fortælle om mit skoleliv længere, eller hvad der forgår herhjemme. Det er alt sammen ligegyldigt – præcis som mit liv.

De sidste par uger, har jeg tænkt på noget, som i starten virkede så fjern og så latterligt. Jeg var sikker på jeg var syg i hovedet, men nu… nu er jeg ikke sikker på om jeg er syg i hovedet, fordi jeg bliver. Jeg brænder, brænder for at komme væk.

Alle siger altid de tanker er sindssyge, men så må jeg være helt igennem sindssyg, for det er det eneste der går igennem mine tanker for tiden.

Har jeg fortalt Ivy droppede mig? Nej? Jeg ved snart ikke hvad jeg har fortalt, og ikke fortalt, men hun droppede mig.

Jeg var dårlig for hende. Hendes familie og venner sagde det hele tiden. De sagde jeg havde en dårlig indflydelse på hende, og det har jeg måske også. Jeg ved ikke om det bare var en undskyldning for at komme fra mig, men ærligtalt er jeg ved at være ligeglad.

Er det forkert at sige, at jeg alligevel ikke engang forstår, hvorfor hun fandt mig spændende og sød i starten?

_______________________________________________________________

Kære dagbog.

28 maj 03.47

Jeg sover ikke om natten længere. Jeg tør ikke. Jeg er bange – og ikke bare for mørket, men for mig selv. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle den nye følelse indeni. Den gør ondt. River og niver i mit bryst og hjerte. Jeg kan ikke beskrive hvor ondt det gør, og jeg gør alt for at få smerten ud.

Og med alt mener jeg virkelig alt. Jeg er bange for mig selv, bange for hvad jeg kan finde på. Det er som om det ikke er mig – men en anden. En stemme der fortæller mig, at jeg er syg, at jeg ikke fortjener at være her. Den fortæller der er en grund til alle forlader mig, en grund til jeg bliver mobbet, en grund til mine forældre vælger min bror frem for mig.

Jeg tør ikke sove, og jeg tør ikke være vågen. Jeg lever i et ubeskriveligt mareridt. Jeg plejer at kunne sove det væk, men plejer er død, og det er den anden side af mig også – den stærk side – mig.

_______________________________________________________________

Kære dagbog

8 juni 01:22

Jeg kan ikke gøre det længere. Smerten før stemmen kom, var lige til at kunne klare, men nu….. alt går galt. Jeg har aldrig haft så ondt indeni. Det er ligegyldigt hvor mange gange jeg prøver at beskrive den, så kan jeg ikke.

Det er ligegyldigt hvad jeg gør – den bliver ved med at være der. Jeg kan ikke søge nogen steder hen, og det gør mig sindssyg.

Jeg har pjækket de sidste par dage – men ikke fordi jeg ikke kunne holde ud at være der, men jeg har haft travlt.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det. Jeg har sjovt nok aldrig gjort det før. Jeg ved ikke om jeg skal efterlade en besked, eller om jeg bare skal forsvinde.

Jeg ved ikke engang hvad der ville være mindst smertefuldt for dem. De ville nok græde, måske en dag eller to, men så er det slut.

Jeg gør os alle en tjeneste. Jeg kan ikke fortsætte sådan her. Det slider på mine kræfter, at jeg skal kæmpe imod trangen til at forsvinde. I starten var der noget der holdt mig tilbage – men den side er væk nu. Jeg er bange for mig selv, bange for hvad jeg kan finde på – og smerte er ulidelig. Hvorfor ikke bare ende det hele en gang for alle? Tage smerten en gang for alle?

Jeg vil bare … bare så gerne slippe for smerten indeni. Jeg kan ikke kigge mig selv i øjnene længere. Jeg har ingen undskyldning for at blive, for hvad har jeg at miste? Jeg er klar. Det må være det her det hele har bygget op på.

Jeg kan ikke kæmpe imod mig selv mere. Jeg kan ikke se på mig selv mere – og det er forkert.

Måske er det det her alt har bygget op på? Måske er det det her mit liv har gjort sig klar til? Måske er det her meningen med mit liv? Kan du huske jeg ikke vidste hvad meningen med livet var før? Jeg tror jeg har fundet ud af det. Jeg har fundet en udvej, en udvej ud af smerten indeni, en udvej væk fra alt der trækker mig ned.

Det er det her – det kan ikke være andet. Det føltes så rigtigt. Der er intet til at stoppe mig, det er det her jeg må gøre.

Hele mit liv har jeg brugt på at finde mig selv – finde ud af hvem jeg er, og hvad jeg vil – men sandheden… sandheden er ikke at jeg skulle finde mig selv. Jeg skulle miste mig selv – jeg har fuldstændig mistet mig selv, og det er den smerte der gør ondt. Det er det der er indeni, det er det der gør ondt. Jeg har mistet mig selv.

Kære dagbog. I dag indså jeg, at det værste ikke er at miste nogen du elsker, men det værste er øjeblikket hvor du mister dig selv. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...