Dear Diary... Today I lost myself.

Dear Diary.
Today I realized the worst feeling isn't to lose someone you love, but the moment that you realize you've lost yourself.

265Likes
259Kommentarer
10031Visninger
AA

3. Kære dagbog.

Kære dagbog 

14 januar 19:45

I dag har været en lidt underlig dag. Dean og jeg har ikke rigtig snakket sammen i dag. Jeg har heller ikke rigtig set noget til ham. Han plejer at komme hen til mig, men i dag har jeg slet ikke set ham. Jeg har dog set nogen af hans venner, og da jeg spurgte om hvor Dean var, så var det som om der var noget, jeg ikke vidste. Deres blikke og grin gjorde mig urolig – faktisk har jeg været det hele dagen.

Jeg har skrevet til Dean, men han har ikke rigtig svaret.

Mit humør føltes fortabt lige nu, så jeg ligger bare i min seng og ser The Vampire Diaries, og så kom jeg til at tænke på dig. Jeg kan mærke, at jeg skal til at finde et gemmested til dig. Jeg plejer at lade dig ligge fremme, men jeg har allerede skrevet utrolig meget, og jeg tror det fortsætter. Det giver en lettede følelse at skrive tingene her.

Jeg har lige spist, og det hele gik bare galt. Mine forældre begyndte at skændes så slemt at min far blev nødt til at gå. Han smed gaflen på bordet og skred, og mor ja … hun gik op for at sove, så jeg var helt alene.

Jeg ved ikke engang hvad de skændes om, men det må være det de altid skændes om – penge. De fortæller mig altid, hvor meget vi skal spare og hvor lidt penge vi har, og på en eller anden underlig måde, så påvirker det mig. Jeg har ikke noget job, derfor føler jeg, at jeg bruger af deres penge, og så er jeg vel bange for, at vi pludselig ikke kan bo her længere.

Men bare lige for at se positivt på tingene, så har Dean skrevet. Det reddede det hele. Dog var hans besked ret kold, men han svarede at han havde haft en stressende dag – så han var ikke sur. Jeg lagde bare for meget i det.

Det er utrolig han har den virkning han har på mig. Han kan virkelig få mig op når jeg er nede – og han ved det ikke engang selv. Måske jeg bare burde ligge mig til at sove, og så se Dean i morgen.

Jeg har prøvet at snakke med Ivy om det her, men hun har åbenbart problemer med sin bedste ven, så derfor søgte jeg herhen. Jeg orkede ikke rigtig at høre på hendes problem, så jeg har egentlig bare svaret ’ja’ ’nej’ oh’ og sådan til noget, som jeg ikke har nogen ide om.

Det har været en dårlig dag. Jeg vil se positivt, få en god natsøvn og møde Dean i morgen.

Godnat! Xoxo

_______________________________________________________________

Kære dagbog

17 januar 17:24

Jeg har virkelig prøvet alt. Jeg prøver at søge hen til Dean i frikvartererne, og jeg prøver hele tiden at planlægge noget – eller jeg gjorde. De sidste to dage har jeg virkelig prøvet, men jeg er så småt ved at give op.

Selvfølgelig har vi være sammen i skolen, men det er som om han søger væk fra mig. Jeg har prøvet at spørge ham, og han siger, at der ikke er noget. Det føltes bare som om der er noget han ikke fortæller mig.

Jeg har haft en klump i halsen hele dagen. Mine forældre er stadig uvenner. De har ikke snakket siden det skænderi om aftenen. Jeg har lyst til at besøge min bror, men på den anden side, så har jeg allermest bare lyst til at tænke på Dean. Jeg savner ham.

Jeg har ikke lyst til at hænge op af ham, så jeg vil give ham tid nu. Jeg vil gerne have han indser, at han savner mig – hvis det sker. Pigerne hænger stadig op af ham. Det er ikke noget nyt og det har de altid gjort. Men Lily er specielt en af de værste. Hun ved vi er sammen, men alligevel flirter hun åbenlyst med ham. Jeg ved ærligtalt ikke, hvad jeg skal gøre.

Jeg har bare brug for at sove nu.

Godnat. Xoxo

_______________________________________________________________

Kære dagbog 

21 januar 23:02

Tårerne løber ned af mine kinder og mine tre pakker kleenex er ikke nok.

Alt hvad jeg troede på, var løgn. Alt den energi jeg har brugt, på at tro, at det var ægte. Det føltes som om jeg har et hul ind i hjertet.

Jeg ved ikke engang hvor jeg skal starte, så jeg går bare tilbage til starten.

Hele weekenden har Dean ignoreret mig. Det var fint nok, da han så endelig skrev han var på camping. Min weekend har været helt fint. Måske lidt kedelig og ensom, men jeg har brugt lang tid på Ivy. Det havde hun brug for, og jeg havde brug for at tænke på noget andet end Dean, så jeg har hørt på lange forklaringer om, hvor hårdt hun har det lige for tiden.

Det er synd for hende, det synes jeg. Hendes spiseforstyrrelse, hendes mor og far, hendes venner og alt sådan noget. Det er rigtig synd, og jeg prøver at hjælpe – men nu har jeg brug for hendes hjælp, men hun er her ikke for mig, og det er skuffende og det rammer endnu hårdere nu når jeg er ked af det.

Jeg kom i skole i morges. Deans venner som altid i det mindste plejede at hilse på, sendte mig blikke og begyndte at hviske bag min ryg. Jeg ignorerede det – som jeg altid har gjort. Problemet var bare, at det ikke stoppede. Det fortsatte, og det blev meget værre da jeg kom ind i klassen.

De hviskede om mig, de bagtalte mig og de gjorde grin med mig. Jeg forstod ingenting og havde egentlig helst lyst til at finde Dean – da han altid kan få rygter til at forsvinde. For et eller andet må jo være startet op omkring mig.

Så jeg gjorde som normale kærestepar ville gøre, hvis den ene var ked af det. Jeg ville søge hen til ham, og det gjorde jeg. Jeg droppede timen og gik ned mod hans skab. Jeg vidste han først skulle møde klokken ti.

Og jeg fandt ham. Men han var ikke alene. Hans venner stod omkring ham, og hun stod der. Lily stod der. Helt klistret op af ham, og han gjorde ingenting ved det.

Selvfølgelig blev jeg jaloux over det. Det ville enhver anden have gjort, og jeg ville have bedt hende fjerne sig, hvis det ikke var fordi jeg hørte hvad jeg hørte.

Jeg husker det stadigvæk så tydeligt. Det er det eneste der kører rundt og rundt i mit hoved, og det er det der får tårerne til at presse sig på.

”Gå hele vejen med hende , og du får dine penge.” Det var Danny der havde sagt det. Danny der havde klasket sin hånd mod Dean som gik med til væddemålet, og ikke at det var nok, så kyssede de.

Lily og Dean kyssede, og det var ikke et lille uskyldigt kys. Når jeg lukker øjnene kan jeg stadig se det for mig.

Det gør så ondt indeni. Der skal ikke meget til for at regne ud, at alt Dean og jeg havde, bare var et spil for ham. Men hvorfor kom det bag på mig? Hvordan kunne jeg være så forelsket, at jeg ikke tænkte over det?

Det var mig. Jeg var hverken lige så tynd som Lily var, eller havde det lyse lange falske hår. Jeg var ingenting af det hun var – og det gjorde ondt. Hvordan kunne jeg tro, bare et øjeblik, at Dean kunne lide mig for den jeg var? Jeg var hverken populær eller noget andet.

Det gør så forbandet ondt. Jeg har aldrig følt denne knude af smerte indeni. Det der gør mest ondt er, at jeg lukkede ham ind. At jeg blottede mig for ham, at jeg lod ham såre mig – at jeg et øjeblik troede vi rent faktisk var tætte.

Jeg har været så utrolig blind af kærlighed, at jeg ikke har set hvad der foregik rundt omkring. Det var tydeligt, at jeg var den eneste der åbenbart ikke vidste noget.

Rygterne der gik, måden folk kiggede på mig på og hviskede når de så mig – det var alt sammen på grund af ham. Ham jeg havde været så tæt med før alt det her. Ham der havde været min ven. Ham jeg havde kendt hele mit liv. Hvordan kunne han gøre det? Hvordan kunne han stikke mig sådan i ryggen?

Hvorfor lige mig?

Er jeg så nem? Er jeg så latterlig? Vidste han jeg var forelsket i ham? Det måtte han vide. Jeg måtte have været et nemt offer for ham, og det vidste han. Hvis han lige kunne score et par penge på at udnytte mig….

Jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke mig. Ivy har ringet. Jeg tog den, og til min overraskelse forstod hun det og hjalp mig. Hun fortalte mig at jeg var mere værd, og at han var en stor idiot.

Men det samme spørgsmål kører rundt og rundt igen og igen. Hvorfor mig? Hvorfor hende? Hvad havde Lily som jeg ikke havde?

For at være ærlig, så kunne jeg komme på en hel liste.

Jeg føler mig virkelig fanget i paradis. Et paradis af helved. Jeg er så forelsket i ham. Jeg var på den lyserøde sky hver gang han bare kiggede på mig, eller gav mig opmærksomhed. Jeg er fanget i hans paradis, som han har lavet om til et helved – og jeg kan ikke komme ud.

Mine tanker er ustyrlige. Jeg har brug for at sove – brug for at tænke på noget andet.

_______________________________________________________________

Kære dagbog

22 januar 03:46

Jeg vågnede fuldstændig badet i sved. Jeg burde sove nu, burde være klar til at stå op om nogle få timer – men jeg kan ikke. Han var i min drøm. Det hele fra i går kom tilbage som et falshback. Han lader mig ikke engang være i mine drømme. Ikke engang dér kan jeg søge ind.

Mit hjerte hamre af sted, og jeg som troede mine tårer var opbrugt. De triller ned af mine kinder. Huset er helt stille. Jeg er ikke engang sikker på min far er hjemme. De skændes igen ved en tolv tiden.

Ivy har haft ringet til mig – helt ude af den tror jeg. Hun blev hvert fald ved. Men jeg kan ikke tage den. Jeg har ikke kræfter til det. Min krop gør ondt, og mit hoved skriger af mig. Jeg burde slet ikke skrive lige nu, men det gør mig rolig. Lige nu har jeg brug for at være rolig. Jeg burde bare opgive at sove.

Dean har skrevet godnat til mig. Jeg har først lige set den. Han har skrevet som om alt er okay. Og det er sjovt nok lige efter det væddemål, at han tager kontakt til mig. Jeg har ikke lyst til at tænke på hvor mange penge han fik for at kysse med mig, og lade som om vi var sammen – men jeg kan ikke styre det. Mine tanker er så fucked, og selvom jeg får skrevet alt det her, så er jeg stadig lige så forvirret som jeg var før.

Jeg vil prøve at sove igen. Prøve at få styr over mine tanker. 

_______________________________________________________________

Undskyld ventetiden. Jeg håber I kan tilgive mig, virkelig! x & så håber jeg til gengæld, at I kan lide kapitlet. jeg ved det ikke er så langt, men jeg har planlagt at ligge flere kapitler ind efter hinanden, så I ikke får alt på en gang - hvis det er okay med jer? 

Jeg håber I kan lide min nye skrivemåde. Den er selv ny for mig, og eftersom historien er ret personlig, så gør det mig virkelig glad at se, at der er så mange der læser den. Så virkelig tusind tak! Jeg håber virkelig I vil fortsætte. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...