Dear Diary... Today I lost myself.

Dear Diary.
Today I realized the worst feeling isn't to lose someone you love, but the moment that you realize you've lost yourself.

265Likes
259Kommentarer
9931Visninger
AA

2. Kære dagbog.

Kære dagbog

7 januar - 2013 - 23:27

Jeg fik denne dagbog i julegave. Jeg ved ikke helt, hvad de regner med jeg vil lave med den? Men nu giver jeg det en chance. Mest fordi den er fremme, og jeg føler mig ikke træt, trods klokken er halv tolv.

Jeg startede på gymnasiet i dag – efter juleferien selvfølgelig. Jeg kan ikke huske et tidspunkt, hvor jeg har glædet mig så meget til at komme hen til den bygning. Det startede før juleferien. Dean – klassens populære dreng, begyndte at skrive til mig. Jeg kan ikke huske hvor lang tid jeg har drømt om det.

Dean er alle pigernes ven. Han har grønne øjne, brunt hår, brun hud – selv om vinteren. Han ligner alt i alt en gud, og jeg er dybt forelsket i ham, og det viser sig, at han har det på samme måde.

Vi har set lidt til hinanden her på det sidste, og hver gang har jeg været i en anden verden. I flere år har jeg drømt om hans læber mod mine, hans hånd i min, og nu er det hele bare kommet så hurtigt. Dean og jeg har kendt hinanden hele livet. Vi har altid snakket godt sammen, indtil vi kom på gymnasiet. Han begyndte at hænge ud med de andre piger, som jeg ikke brød mig om. Jeg har aldrig brudt mig om de piger, som vælger at bestemme alt. Sådan er jeg ikke. Jeg holder mig bare i baggrunden.

Og det er derfor jeg ikke forstår, hvorfor jeg pludselig blev interessant for Dean igen. Var det fordi jeg ikke var som alle de andre piger, og hang op af ham? Haha - Han skulle bare vide.

Jeg tænker ikke dybere over det. Nu er jeg bare glad for at tingene går som de skal. Det har de altid gjort, men at vide ham man drømt om i flere år, endelig gengælder følelserne, det var stort. Hvordan er det overhovedet muligt at fjerne sit smil, når man har det sådan her? Ingenting kunne få mig ned. Ikke engang mine forældre, hvis de råbte af mig.

Jeg er fuldstændig helt igennem forelsket, og det bedste er endda, at jeg på fredag skal med ham til fest. Jeg vil gerne indrømme, at jeg er ret bange for, hvad hans venner synes om mig, men han havde beroliget mig og sagt, at lige meget hvad de ville sige, så var jeg hans.

 Det værste er faktisk, at de piger jeg i flere år, har holdt mig fra, nu begynder at snakke til mig og tro vi er bedste veninder. Jeg hader sådan noget, men jeg vil bare gerne være sammen med Dean, og hvis det hører med til det, så er det det jeg gør. Jeg giver den en chance.

Dagen i dag har været stille og rolig. Mine forældre har hjulpet min bror med at flytte. Det føltes tomt uden ham, men det er som om Dean har overtaget alt i mit hoved, så jeg ligger ikke rigtig mærke til han er væk. Det er en smule rart.

Nu vil jeg smutte i seng, og så må vi se om jeg overhovedet får brugt denne dumme bog.

Godnat! Xoxo

_______________________________________________________________

Kære dagbog 

9 januar - 2013 - 22:56

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver. Den lå bare på bordet, og jeg er næsten for træt til at sove.

I dag har været den længste dag længe. Pga. søvnunderskud var jeg ved at falde i søvn i religion timen i dag – faktisk faldt jeg i søvn, men heldigvis opdagede læren intet.

Jeg er fuldstændig forelsket, og tiden kan bare ikke gå hurtig nok. Jeg kan ikke vente til fredag. Det bliver den bedste fest nogensinde.

Dean og jeg snakkede utrolig meget sammen i dag. Han har faktisk nogle søde veninder. Jeg tog måske lidt fejl af dem, ellers er det fordi jeg er Deans veninde – jeg ved det ikke, men jeg vil give det en chance.

Mine forældre skændes i nat. Det føltes som om hele huset rystede. Det var en ubehagelig følelse, men min Ipod er min bedsteven. De har bare ikke snakket med hinanden hele dagen. Der var helt stille ved aftensbordet – især uden min bror. På tidspunkter som dette, så kan jeg virkelig godt mærke, at han mangler.

Jeg glæder mig bare til at komme i skole i morgen. Jeg burde bare gå i seng, men jeg venter på Criminal minds som kommer nu her. Dean elsker at se det, og jeg vil gerne vide hvad det er han ser, så vi måske har mere tilfælles.

Han har lige sendt mig den sødeste besked. Han skrev han savnede mig, og nu ligner jeg måske en idiot, men jeg er så glad. Jeg kan slet ikke beskrive mine følelser for tiden. Min veninde – Ivy, kan også mærke det. Jeg ser ikke Ivy til hverdag, men nok cirka hver anden weekend. Jeg lærte hende at kende over nettet, og lige siden har hun været en af mine tætteste veninder.

Dog er hun en type med mange problemer. Hun har rigtig svært ved at håndtere, hvis det ikke handler om hende. Vi har skændes så tit at jeg nu giver op – derfor er det hende vi skriver om. Jeg vil ikke miste hende, og sidst vi skændes var hun sur over, at det hele skulle handle om mig evig og altid. Så nu vil jeg lade hende få sin vilje. Tingene handler om hende nu, og endnu et problem er løsnet fra mine skulder.

Det har ikke altid været sådan med Ivy, men lige for tiden er hun bare virkelig ked af det, så du må ikke tro, at hun er ond eller noget, hun har bare brug for min hjælp.

Nu begynder Criminal minds, og det ser ret spændende ud, så jeg tror jeg vil sige tak for i dag. Min hånd gør også helt ondt nu.

Måske ses vi igen. xoxo

_______________________________________________________________

Kære dagbog 

11 januar - 2013 - 16:33

Jeg har ondt i maven. Jeg har kvalme, jeg har ondt i hovedet og hele min krop. Festen i går var vild, den var virkelig virkelig vild. Dean og jeg var sammen hele aftenen. Jeg har aldrig følt mig så glad før, så elsket. Han ved virkelig, hvordan man skal behandle en pige.

Ivy og jeg har bare cammet hele dagen. Lige nu sidder hun med rødsprængte øjne. Jeg ved ikke hvor lang tid jeg har prøvet at trøste hende, men det er som om hun vil have en grund til at være sur og ked af det. Lige nu er det bare for meget, så jeg har påstået jeg laver lektier – hvilket jeg også burde. Men det er som om minderne fra i går hele tiden kommer ind, og hvis jeg skriver dem her, så er det måske nemmere at finde rundt i dem.

Jeg kan virkelig ikke lade være med at tænke på aftenen. Jeg savner Dean, og da jeg nævnte det for Ivy, så var det bare hende det blev drejet hen på igen. Det er vel også fair nok, når hun sidder og er ked af det, men jeg ville bare gerne dele min glæde med hende, hvilket jeg jo så fornemmer, at hun ikke har lyst til lige nu.

Min mave er oppustet af alt den mad jeg har spist. Jeg har haft den slemmeste appetit i dag, og jeg føler mig bagstiv hver gang jeg rejser mig op. Men det var alt værd.

Dean skal et eller andet i dag, og mine forældre og jeg har en aftale i morgen – hvis de kan enes. Jeg har holdt mig på mit værelse, så jeg ved faktisk ikke, om de snakker sammen igen. Men indtil videre er det stadig en aftale, og jeg glæder mig.

Dog er det lidt trist, at jeg skal vente helt til mandag med at se Dean. Jeg savner ham. Jeg føler mig tom når jeg ikke er omkring ham. Hans smil, hans grin og den måde hans øjne stråler på. Jeg kan virkelig ikke holde det ud.

Bare ved tanken om ham, begynder mit hjerte at banke og slå hårdt mod mit bryst. Jeg fik også taget et par billeder i går, og en af Deans venner har lagt et billede på facebook af os. Jeg bliver så glad når jeg ser det. Jeg føler det er ved at blive seriøst, og det gør mig nervøs på en god måde. Jeg har aldrig rigtig haft et seriøst forhold før, og jeg havde da aldrig troet det skulle være med Dean.

Han fik mig til at føle mig som en lille pige igen. Når jeg var omkring ham, så var alt andet ligegyldigt. Dog havde Ivy en tendens til at ringe til mig, når vi var sammen. Hun fortalte altid hvor vigtigt det var, og hver gang jeg gav efter og snakkede med hende, så var det langt fra vigtigt.

Hun havde gjort det tre gange nu, men Dean var heldigvis forståelig omkring det. Jeg burde egentlig tage en snak med hende lige nu, men jeg føler ikke jeg har energien. Jeg skal nå så meget, og så alligevel ingenting. Jeg skal i bad, og så vil jeg sætte en film på. På en eller anden underlig måde, har jeg stress, fordi jeg ikke har fået en skid ud af dagen.

Men det er vel bare mig.

Lige nu sner det helt vildt, og det giver mig en endnu større lyst til at sætte en film på, og bare slappe af. Vi har vidst nogle chips nedenunder. Dog gør tanken om at rejse mig, helt sur, men mine øjne hænger og Ivy har vidst brug for at være alene.

Derfor vil jeg nu smutte. Utroligt jeg allerede har fået skrevet tre gange heri. Måske er du ikke helt så slem alligevel!

Godnat. Xoxo

_______________________________________________________________

Dette var et lille eksempel på, hvordan historien vil komme til at foregå. Jeg håber I vil læse den, selvom jeg skriver på en lidt anderledes måde. Hendes liv vil ændre sig igennem dagene - læg mærke til, at jeg fx går fra 7 til 9 januar, så det ikke er hver dag hun skriver.

Jeg ved godt, at den måske ikke tiltrækker en specielt meget lige nu, da det godt kan være ret kedeligt at læse om - men tingene i hører heri er faktisk starten på alt, og noget af det vigtigste i historien. Så endnu engang, jeg håber I vil læse den! Kapitlerne bliver også længere når vi kommer længere hen, og når hun får brug for virkelig at skrive i den!

Det er selv helt nyt for mig at skrive sådan her, så jeg håber jeg kan leve op til at gøre det udmærket. xxxxxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...