Valentine Wonderland ♡ One Shot. 1D

D. 14 februar er en dato, som mange kærestepar normalt ser frem til; det er nemlig Valentine's day, men det bliver der ikke meget af i år for den nu 18-årige Rose Anderson og hendes 19-årige kæreste, Niall Horan. Han er nemlig i Frankrig sammen med resten af bandet og har dermed efterladt Rose hjemme i London til en kedelig Valentine's day. Rose, der havde set frem til denne dag, er selvfølgelig ked af det over, at hendes kæreste ikke er der sammen med hende på dagen, men måske kan der ske uventede ting, så hun kan komme i godt humør igen? *One shot/"fortsættelse" af December Wonderland*

174Likes
84Kommentarer
3260Visninger
AA

2. One shot.

Han havde kun været væk i godt og vel et par dage, men jeg savnede ham allerede som en sindssyg. Det var som om, at jeg dårligt nok kunne holde ud ikke at være sammen med ham efter det, der var sket.

Den jul sad stadig på min nethinde, og jeg vidste, at det var helt umuligt at glemme. Hvordan han bare var dukket op foran min dør i New York. Han var taget helt til New York for min skyld. Siden jeg var flyttet til London, havde jeg været gladere, end jeg længe have været.

Jeg var gået i gang med at tage uddannelsen til journalist, og jeg boede tæt på Niall – kunne det være bedre? Det meste af tiden brugte vi sammen, så det var lige før, at vi ligeså godt kunne flytte sammen, altså.

Men nu var han taget til Frankrig sammen med resten af bandet, og selvfølgelig skulle det lige ligge henover Valentines day. Både Niall og jeg havde glædet os ufatteligt meget til den dag, fordi vi begge var enige om, at det var hyggeligt og romantisk – altså var det noget, vi begge gerne ville, men det blev der ikke noget af.

Det var tidspunkter som dem, hvor jeg kunne blive rimelig nedtrykt over, at han var så kendt, som han var. Der ville jo være mange gange, hvor han blev nødt til at tage til et andet land eller til en koncert. Suk.

Min mobil vibrerede henne på bordet, hvor den lå, og jeg trillede nærmest ud af sengen, fordi jeg fik så stort et chok. Jeg havde faktisk ligget i sengen det meste af dagen, fordi jeg ikke orkede at stå op.

Misty ville komme over senere, for hun havde nemlig inviteret sig selv. Hun var i øvrigt også blevet vildt glad og lykkelig, da hun fandt ud af, at jeg ville flytte til London.

”Det er Rose?” spurgte jeg ind i mobilen med en undrende tone. Det var ikke et nummer, som jeg kunne genkende. ”Ja, hej,” lød en stemme, som jeg ikke helt kunne genkende heller. Jeg rynkede på panden.

”Hvem er det?” spurgte jeg undrende, imens jeg rejste mig fra sengen, nu når jeg alligevel havde været tæt på at trille ud før. Et grin lød. ”Det er Austin,” forklarede stemmen så, og først da han sagde det, kunne jeg genkende den.

”Aaaaah, hvordan i alverden har du mit nummer?” grinede jeg, fordi jeg ikke kunne huske, at jeg havde givet ham det. Austin var en af dem, som jeg studerede sammen med. En meget flink fyr, der dog i starten prøvede at ligge lidt for meget an på mig – selv da han fandt ud af, at jeg havde Niall.

”Jeg har mine kontakter. Men hvad så, smukke, hvad laver du i dag?” spurgte han så om, og jeg kunne let høre, hvordan han vadede rundt i hans lejlighed – gulvbrædderne hos ham knirkede så højt, at jeg kunne høre dem.

”Ikke så meget. Misty kommer over her om lidt, og så skal vi bare være sammen, indtil hun skal ud med hendes kæreste,” sukkede jeg, fordi jeg endnu engang blev mindet om, at Niall ikke var hjemme.

”Gud, er din kæreste ikke hjemme i aften? I dag? Jeg kan da godt komme over til dig, hvis det er, du har lyst til det? Jeg kan tage pizza og film med, og så kan vi bare ses som venner?” han lød håbefuld, og det fik mig til at grine.

”Austin, jeg tror, at det er en rigtig dårlig idé. Jeg vil fejre Valentines day med Niall, og hvis ikke jeg kan fejre det med ham, så vil jeg ikke fejre det med nogen anden – da slet ikke andre fyre,” grinede jeg, og han sukkede opgivende.

”Kan jeg overhovedet gøre noget for, at du vil være sammen med mig? Som venner altså?” spurgte han bedende.

”Jeg vil da gerne ses med dig, Austin! Du har det bare altid med at ligge lidt op til forskellige ting, hvis man siger ja til en ting. Kender du ikke det der ordsprog: hvis man giver dig en finger, så tager du hele hånden?” jeg rynkede på panden for mig selv over det, som jeg sagde. Jeg havde altid hadet det udtryk, så lige nu hadede jeg faktisk mig selv for at sige det. Det lød simpelthen så ulækkert, som noget kunne.

”Jo, det kender jeg godt, men så slem til det er jeg da heller ikke, er jeg?” jeg kunne nærmest forestille mig, hvordan han kiggede på mig med de bedende øjne, som han havde fyret på mig flere gange. De var alt for nuttede.

”Nej, du er god nok. Men Misty kommer om 10 minutter, og jeg har stadig nattøj på, så er det okay, hvis jeg smutter? Jeg lover dig, at vi finder en dag at ses på!” jeg udbrød det hele meget hastigt, fordi jeg fik kigget på uret, der hang ude i mit køkken, hvor jeg var spadseret hen, imens vi snakkede.

”Ja, det er fint,” mumlede han. ”Og du, Austin?” afbrød jeg, ”prøv at kigge efter nogle andre piger end mig. Jeg er optaget, og det har jeg tænkt mig, at jeg vil være længe endnu,” sagde jeg så, og han sukkede bare.

”Det siger du jo, men jeg skal nok få vendt din mening om!” advarede han, og jeg grinede, før jeg fik lagt på. Så stressede jeg ellers også rundt, fordi Misty snart ville komme.

Jeg vidste godt, at hun var min bedste veninde, men derfor ville jeg stadig godt se nogenlunde ordentlig ud. Lige nu lignede jeg nok mest af alt et lig, og det følte jeg ikke for.

Imens jeg gik ind på mit værelse og rodede rundt i min skuffe med tøj, kom jeg til at tænke på Niall. Jeg savnede allerede hans blå, lysende øjne og det søde skæve smil, når han drillede mig. Det var helt vildt, at jeg var blevet så afhængig af ham, for det havde jeg aldrig nogensinde været før.

Til sidst iførte jeg mig et par sorte bukser, som jeg tit gjorde. Hele vinteren, hvor jeg havde lært Niall at kende, havde jeg også gået i stramme bukser, der var sorte, så de bragte mig åbenbart held. Sådan da.

Da jeg havde fået presset mig ned i bukserne, tog jeg en stor uldsweater frem, og hvis ikke jeg tog meget fejl, var det nok Nialls. Jeg kunne snart ikke finde hoved og hale i, hvor meget af hans tøj, der lå hos mig, men jeg var sikker på, at det var en del.

Og det var nok også omvendt, for det var ofte, jeg ikke kunne finde tøj, og så fandt det hos Niall et par dage efter.

Jeg blev helt stresset, da jeg hørte brødristeren sige et pling, der indikerede, at brødet var ristet færdigt. Hurtigt tog jeg fat i den nærmeste elastik og satte mit hår op i en hestehale, der med garanti lignede lort fuldstændig – jeg var overbevist.

På vej ud for at få ordnet min mad, ringede det på døren, så jeg blev nødt til at lave en smutvej og gå ud og åbne for Misty. Derefter fortsatte jeg videre ud til min mad, der ventede på mig.

”Hej skatter!” hvinede Misty bag mig, da hun havde fået slæbt sin tunge røv op af trapperne og videre ind i køkkenet. Jeg lavede et underligt peacetegn til hende, imens jeg stod med ryggen til, fordi jeg var i gang med at tage et lag nutella på – I husker nok, hvor stor min kærlighed til nutella er?

Ja, nemlig, den var den store af slagsen, så derfor åd jeg det stadig rigtig meget. Niall brokkede sig nærmest over mit store forbrug af nutella, og der skulle ellers meget til. Det var ikke engang hans penge, der blev brugt på det. Kun når han fik ondt af, at jeg ikke havde mere. Så tog han tit noget med på vejen, og det var også meget rart.

”Hej med dig,” sagde jeg så endelig, da jeg vendte mig om med en bid bolle i munden. Hun hævede afskyende et øjenbryn, fordi jeg garanteret havde nutella udover det hele. Det var jeg ikke det mindste i tvivl om, at jeg havde.

”Hvad så, føler du dig ensom, når du ikke har nogen fyr sammen med dig? Jeg har taget roser med til dig, fordi jeg har så ondt af dig,” hun hev en buket roser frem til bag fra hendes ryg, og det fik mig til at grine højt, imens jeg tog i mod dem.

”Tak skal du have! Nu føler jeg mig rent faktisk elsket, så det er meget godt, når nu min kæreste ikke er her til det,” jeg sukkede tungt og satte mig på en stol. Misty satte sig overfor mig og sendte mig et sadface.

”Du er ked af, at han ikke er her, er du ikke? Tror du ikke, at han ringer, så I kan snakke og sådan lidt? Det er vel næsten det samme,” hun prøvede at muntre mig op, men hun kunne vidst godt selv fornemme, hvor dårligt det virkede.

”Misty, du er virkelig dårlig til at opmuntre mig. Jeg mener helt ærligt? ’han kan vel ringe’ ja tak, det kan han da, men jeg vil vældig gerne have, at min kæreste er her til at være sammen med mig og give mig gave og kysse mig og-” ”ja tak, jeg vil ikke have detaljerne om, hvad I så vil lave i sengen,” afbrød hun mig og viftede afværgende med hånden, som om hun ikke kunne udholde tanken om, at vi havde sex.

”Det var så heller ikke det, jeg havde tænkt på. Jeg havde bare tænkt på, at han skulle kysse mig og holde om mig og fortælle mig, at han elsker mig,” sagde jeg og himlede med øjnene af hendes version. Bare fordi, hende og hendes kæreste med garanti endte i sengen, betød det da ikke, at Niall og jeg var sådan.

”Nå, nå. Du er også så pladderromantisk altid. Men hvad så, hvis han ikke har lyst til at ringe og sige, at han elsker dig,” hun kiggede på mig med et udfordrende blik.

”Hvad snakker du om?” det kom ud som en mumlen, fordi jeg havde så meget nutella og brød i munden, men jeg var sikker på, at det lød så forvirrende, som det skulle.

”Hvad nu hvis….han slet ikke elsker dig?!” hun kappede hænderne sammen i det sekund, hun sagde det, og selvom det gav et lille sæt i mig, endte det med, at jeg bare himlede med øjnene af hende. ”Du er så dum,” grinede jeg og lænede mig lidt frem, så jeg kunne skubbe til hende.

 

Nialls synsvinkel:

Jeg havde det virkelig dårligt over, at jeg ikke var sammen med Rose på lige præcis denne her dag. Hun havde fortalt mig om, hvor meget det betød for hende, og hvor meget hun ville, og jeg havde været helt med på idéen – indtil jeg fandt ud af, at jeg slet ikke ville være hjemme.

Da jeg havde sagt det til hende, havde hun insisteret på, at det var helt okay, men jeg kendte hende godt. Jeg havde let været i stand til at se på hendes øjne, hvor ked af det hun var blevet, og det havde givet mig dårlig samvittighed.

Men hvad kunne jeg gøre ved det? Intet – jeg sad på et hotel i Frankrig og var træt efter et interview eller hundrede. Mine tanker var på Rose, der vidst nok skulle være sammen med Misty, indtil Misty skulle hen til hendes kæreste,

”Hey man, er du i så dårligt humør?” Louis kom ind og satte sig ved siden af mig, og jeg trak på skuldrene. ”Jeg vil gerne være sammen med Rose,” sukkede jeg. Louis kiggede forstående på mig.

”Jeg ville også gerne være sammen med El, men det er desværre ikke muligt for os. Det er så det, der er en af ulemperne ved at være os,” han smilede svagt til mig, og jeg gengældte det med det samme.

”Det er bare ærgerligt, for hun havde glædet sig så meget til det,” jeg rodede lidt op i mit hår, før jeg hev min mobil op af lommen, ”nu ringer jeg til hende,” sagde jeg beslutsomt.

Den ringede et stykke tid, og jeg var lige ved at blive bange for, at hun ikke ville tage den, da hendes dejlige stemme lød.

”Hej skat,” sagde hun glad, og jeg smilede allerede for mig selv. Hun gjorde mig simpelthen så glad, og det var bare selve hendes stemme, der kunne gøre det. Det var rimelig sindssygt.

”Hej smukke. Hvordan har du det tilbage i England?” spurgte jeg så om, da jeg endelig fik taget mig sammen til at svare. ”Fint,” sukkede hun, ”men jeg savner dig. Specielt når Misty er her og kaster om sig med alle hendes ting,” hun grinede lidt over det sidste, og det fik også mig til at grine.

”Det forstår jeg godt. Hun er også en underlig en, hende Misty. Hils hende,” jeg smile for mig selv, som om jeg rent faktisk var sammen med dem begge to lige nu. De to var sjove at være sammen med.

 

***

 

Roses synsvinkel:

Jeg lå derhjemme helt fucking alene med en pakke chokolade og noget varm kakao. Hvor ynkelig var jeg lige? Jeg følte mig virkelig, virkelig dum og nederen, det var helt vildt. Helt alene på Valentines day.

Niall havde ringet til mig mindst 100 gange, men det var bare slet ikke det samme på nogen måde. Jeg savnede ham altså.

Det var mørkt udenfor, så det var også derfor, at jeg nærmest blev helt elektrisk og fór op fra sofaen, da jeg hørte en lyd ude fra entréen her. Der var ingen andre, end Niall og jeg, der havde en nøgle hertil, og eftersom jeg var her, og Niall var i Frankrig, så kunne det ikke være en af os –sjovt nok. Men det gjorde mig så til gengæld også utroligt bange.

Jeg var lige ved at tro, at lyden bare var noget, jeg havde bildt mig ind, da jeg hørte lyden igen, og jeg stivnede totalt. Min umiddelbare reaktion ville være at skrige, men siden det ville være alt for afslørende for, at jeg var her, klemte jeg skriget væk.

Fodtrinnene, der bevægede sig ind mod stuen, var ikke til at tage fejl af, og hele min krop rystede nærmest af skræk. Hvorfor havde jeg også slukket alt lyset? Fuck mig selv.

Lige da personen, der var inde i mit fucking hus, skulle til at åbne døren, og min puls var på det højeste, kunne jeg høre en latter, som jeg kun genkendte alt for godt. Jeg rynkede på panden, for det kunne i den grad ikke passe, når han var i Frankrig.

Døren gik op, og det bekendte lyse hår kom til syne. Jeg blinkede en enkelt gang og måtte kigge utroligt godt på ham. Det var lige før, jeg skulle anstrenge mig for at ikke at spørge, om det var ham, altså.

”Niall?” det jeg sagde, var nærmest det samme, men det virkede mere normalt. Han smilede stort. ”Ja! Er det ikke nu, du skal løbe hen til mig og give mig et kram?” grinede han, og der gik dårligt nok et sekund, fra jeg hørte, hvad han sagde, til jeg sprang hen mod ham.

”Hvad laver du her?” hvinede jeg højt, imens han drejede mig rundt i luften. Duften af Niall indhyllede mig på en dejlig måde, og jeg blev helt varm indeni, da han satte mig ned og bare holdte armene om mig.

”Jeg tog hjem til dig. Det var helt vildt, så dårlig samvittighed, som jeg havde, så jeg blev nødt til at tage hjem. Jeg ville ikke lade dig misse den Valentines day, som du har glædet dig så meget til,” han kyssede mig på håret, og jeg smilede nærmest så meget, at jeg fik tårer i øjnene.

Faktisk havde jeg tårer i øjnene, fordi jeg var så glad. Han var da for sød, når han sådan uden videre bare tog hjem?

”Kom, lad os gå en tur, prinsesse,” sagde han og klappede mig på ryggen. Jeg smilede stort og nikkede omtrent lige så meget som en lille glad hundehvalp.

Jeg fik taget mit overtøj på, og da vi kom udenfor, flettede jeg straks Nialls fingre ind i mine. Det var isnende koldt, men det var som om at her bare var så smukt, at jeg ikke kunne lade være med at nyde det.

Det var som om, at Valentines day gjorde det hele meget mere smukt og hyggeligt, og jeg ved ikke hvad.

”Woooops, vi laver lige stop her, Rose,” sagde Niall og stoppede mig op foran en pølsevogn. Jeg kiggede på ham og kunne ikke lade være med at grine – selvfølgelig skulle vi stoppe op og få noget at spise. Før jeg nåede at protestere, havde han købt to franske hotdogs til os, og jeg smilede stort, da han gav mig den ene.

Derefter førte han mig hen på en bænk, alt imens han blev ved med at holde min hånd. Det var mørkt udenfor, men gadelamperne kastede et nærmest magisk skær henover ham, så jeg fik helt sommerfugle i maven. Selv efter den her tid, hvor vi havde været sammen, fik jeg stadig sommerfugle i maven, når jeg så ham. Det var som om, at min forelskelse i Niall var en, der aldrig aftog.

”Du er så smuk, ved du godt det?” spurgte han pludselig, da han havde siddet og kigget på mig. Jeg mærkede den sædvanlige rødmen stige op i mig, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare til det. Han sagde det så tit, men alligevel blev jeg helt forfjamsket hver gang.

Han grinede lidt over min rødmen, som han nok godt kunne fornemme – ellers kendte han mig bare godt og vidste, at jeg rødmede over ting som det. Jeg smilede skævt, før jeg puttede mig ind til ham.

Aldrig havde nogen person givet mig så meget tryghed med blot tilstedeværelse. Det var helt utroligt smukt.

”Niall, jeg elsker dig. Mere end nogen anden,” i det øjeblik mente jeg de ord, mere end jeg nogensinde havde ment det før. De var så ægte og kom helt inde fra mit inderste.

------------------------------------------------------------------------------------------

Det har var så mit one shot, jaaaa. Håber, at I kunne lide det, for det blev faktisk ikke helt, som jeg havde forestillet mig ):

Men ja, håber I nyder det, og fuck jeg savner Rose, Misty, Niall osv. Men ja.

Lig gerne en kommentar og et like - det vil gøre mig utroligt glad!

Mirah xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...