Bye baby.

- Mit one-shot til "at miste konkurrencen.", håber i kan lide det!


1Likes
0Kommentarer
300Visninger

1. One shot.

Hør sangen "Goodbye My Lover" imens, så passer historien bedst.

Jeg føler mig svag. Gennemboret. Træt. Tom, og værst af det hele efterladt.

 

*

Gennemtrækket fra det halvåbne vindue fik gåsehuden på mine bare arme til at stige kraftigt, men lyden af din stemme varmede mig langsomt op igen. Du sagde at vi bare skulle snakke, at du skulle fortælle mig noget vigtigt, og derefter skulle vi hygge os. Jeg husker tydeligt dine ord, "Jeg var til lægen igår, fordi jeg jo har været træt, og tabt mig enormt meget indenfor de sidste par dage. Lægen siger at jeg er alvorligt syg." Jeg husker mit forvirrede udtryk, og mit lave spørgsmål. "Hvad fejler du?" Jeg forstod ikke hvad du sagde, da du strøg håret fra mit ansigt væk og svarede mig trist. "Jeg har prostatakræft." Min verden brød langsomt sammen, og jeg mærkede straks mine tårer presse på i mit øjenlåg. Hvad? Hvad? Hvad? Jeg havde lyst til at løbe skrigende væk. Kræft? Som i kræft? "Du kan da kureres ikke? Selfølgelig kan du det!" Hele min krop dirrede, da du lagde din hånd på min og ikke svarede. En tåre faldt ned af min kind og ned på sengetøjet i din seng. "Kræften har bredt sig.." Jeg kunne ikke tænke, og min sorg blev til vrede. "Hvorfor tog du ikke til lægen til at starte med? Du kan ikke forlade mig! Det må du ikke!" Nu fortryder jeg min vrede, nu hvor du er væk fortryder jeg det hele. "Undskyld skat." Jeg husker dit ansigt, og hvordan mit hjerte bankede, jeg rykkede tættere på dig. "Du må ikke. Du må ikke. Jeg kan ikke uden dig." Du lagde en arm om mig, og jeg puttede mig ind til dit bryst. Bange for at du ville gå. Bange for omverdenen. Bange for hvordan det ville være uden dig. Du gik ikke, vi lå bare stille, i en time, eller to. "Lægerne vil have mig indlagt. Selvom de ikke kan fjerne knuden vil de give mig smertestillende, og sørge for at jeg holder ud." Jeg rystede på hovedet, "Kom vi tager afsted med det samme! Jeg vil ikke have du dør!" Selvom jeg ikke var læge, ville jeg alligevel være hundrede på at de gjorde det godt nok, jeg ville holde øje med det hele. Hastigt træk jeg i dig, og var lynhurtigt henne ved din dør så vi kunne komme afsted. Afsted mod hospitalet, som lå 2 timers kørsel fra os. Selvom du ikke var kommet ud af døren endnu løb jeg hen på fortovet, og ringede til en taxa. Jeg hundefrøs, i min lille lyserøde top med den grå blazer udover, dekoreret med smykket fra dig, samt mine converse og et par skinny jeans. Taxaen kom, på noglelunde samme tid som du kom styrtende ud af huset, med din og min jakke. "Skat, slap af. Der er intet at gøre." Du lagde dine arme om mig, men jeg undgik dem hurtigt, da jeg satte mig ind i taxaen, efterfulgt af dig. Jeg sagde ikke et ord, sad bare og halvgræd i taxaen med dig på min side. Vi ankom til hospitalet, og fortalte det hele, lægerne forsikrede mig om at de ville passe på dig. Du blev lagt i en hospitalsseng, i et lille rum, hvor der blev stillet en stol vedsiden af. Jeg ringede til mine forældre, og til dine, så de vidste hvor vi var. De kom, og besøgte dig, alle, dine venner, familie, næsten hele skolen kom, endda min familie. Jeg var hos dig, hele tiden. Sov i stolen, spiste i den stol, jeg skyndte mig når jeg var på toilettet. Lægerne syntes jeg burde tage hjem, men jeg nægtede, jeg ville ingen steder! Der gik en dag, to dage, tre dage.. På den femte dag skete det. Vi sad og snakkede, da du begyndte at trække vejret langsommere, og langsommere, jeg tog din hånd, og kyssede din kind. Jeg vidste det var på tide til at sige farvel, men ikke kun farvel, vi skulle nok ses igen. "Goodbye baby." En tåre trillede ned af min kind da du lukkede øjnene i. "See you soon."

 

 

*

Goodbye baby, sleep tight.

I know maybe, i'll se you again.

Thank you baby, for all you've done.

I'll never forget you.

You're away,

but our memories last forever.

Words dont go away, 'love you' will be on replay.

*

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...