Forfulgt.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2013
  • Opdateret: 9 apr. 2013
  • Status: Igang
Hun hed Amalie. Hun blev overfaldet på hendes skole, hun havde været til elevrådsmøde, og det var ved at blive mørkt. Da hun stod ude ved sin cykel, kom de tre drenge. Hun blev tævet og de tog alt, hvad der var værd at tage. Siden den dag, har hun haft en mærkelig fornemmelse af, at der hele tiden er nogen bag ved hende. Hun føler sig forfulgt. Den dag, hvor en sms tikker ind på hendes mobil, vil hendes liv ændre sig. Hun tør ikke fortælle det til nogen, og den dag hvor hendes forældre er på overarbejde, får hun endnu en sms. Hvad gør man, når man ikke engang tør, at kigge sig i spejlet, når frygten er for stor til at leve?
*Advarsel: Det er meget realistisk skrevet, så det anbefales ikke for sarte sjæle.*

6Likes
6Kommentarer
584Visninger
AA

5. Mødet.

Hendes blik strejfede mobilen, hvor det derefter gled op af hendes højre arm. Hun huskede det tydeligt, da han greb fat i hende, og kastede hende ned i glasskår. Arret var der stadig, otte sting på underarmen. Hun husker tydeligt, da han kom ind på caféen og trak hende med sig. Det var en forfærdelig følelse. Hun havde fået krisehjælp, men de indvendige ar, var der stadig. Dem kunne ingen tage fra hende. Hun ville helst glemme alt det her. Glemme, den dumme mand, ved navn Jack Russell. De var kærester, før hendes familie flyttede hertil. Det var faktisk hans skyld, at de var flyttet. Og nu havde han opsøgt hende igen. Han havde forført hende til en fest, og de havde gået hjem til ham. Amalie havde været fuld og dum, og hendes veninder havde også været helt væk. Hun bebrejdede dem intet. Han havde også været stiv, da han havde kørt dem hjem til hans hus, som ikke lå ret langt væk derfra. Han var alle pigernes drømmefyr, og nu havde han valgt hende. Men det viste sig ikke at være noget godt. Da de kom hjem til ham, flåede han tøjet af hende. Hun var jomfru indtil da. De blev kærester, og ingen lagde mærke til, hvor skidt Amalie havde det. Amalie havde så end dag siddet på en café med hendes veninder, hvor han pludselig kom ind, rasende. Han trak hende med sig, hen i en gyde, hvor han smed hende ned i en bunke glasskår. Hun kan tydeligt huske, da glasset gik igennem hendes arm, og blodet flød ud. Hun skreg, men ingen kom. Hans øjne var nærmest røde, han var helt sikkert ude på noget. Han slog hende, så hun blev helt blå og rød, hvorefter han voldtog hende. Amalie havde kravlet hen af gaden bagefter, hun kunne ikke rejse sig op, så hårdt var hun blevet slået. Blodet fra hendes næse flød ned på gaden, men ingen hjalp hende. '' Amalie, det er tid til at stå op.... '' Hendes mor kom ind på værelset, og kiggede på hende. '' Jeg har det ikke godt, mor.... '' Hun nåede ikke at tale videre, før en skikkelse i døren dukkede op, og hendes mor og Amalie blev helt kridhvide i ansigterne. '' Amalie. ''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...