Forfulgt.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2013
  • Opdateret: 9 apr. 2013
  • Status: Igang
Hun hed Amalie. Hun blev overfaldet på hendes skole, hun havde været til elevrådsmøde, og det var ved at blive mørkt. Da hun stod ude ved sin cykel, kom de tre drenge. Hun blev tævet og de tog alt, hvad der var værd at tage. Siden den dag, har hun haft en mærkelig fornemmelse af, at der hele tiden er nogen bag ved hende. Hun føler sig forfulgt. Den dag, hvor en sms tikker ind på hendes mobil, vil hendes liv ændre sig. Hun tør ikke fortælle det til nogen, og den dag hvor hendes forældre er på overarbejde, får hun endnu en sms. Hvad gør man, når man ikke engang tør, at kigge sig i spejlet, når frygten er for stor til at leve?
*Advarsel: Det er meget realistisk skrevet, så det anbefales ikke for sarte sjæle.*

6Likes
6Kommentarer
599Visninger
AA

4. Jack Russel.

Hun kiggede rundt i rundt i rummet, vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun var fuldstændig i chok, hun kunne knap nok trække vejret. Hun var bange. Hun kiggede ud af vinduet, og hen på manden. Men han var der ikke? Hun rejste sig, hun var forvirret, dog også en smule lettet. Hendes hjerte sad helt oppe i halsen på hende, da hun med sin ene hånd trak gardinet væk. Der var ingenting. Var det hele bare noget, som hun havde forestillet sig? Var hendes fantasi ved at løbe af med hende? Hun var helt sikker på, at det ikke var noget, som hun bare havde forestillet sig. Hun gik ind på sin ældgamle mobil, jo beskederne var der sørme. Hun var faktisk rimelig meget i chok. Hun var undret, men hun rejste sig op for at lave mad. Hun satte pastaen til at koge, og lavede noget kødsovs. Da hendes familie kom hjem, fortalte hun dem ikke noget, og efter aftensmad gik hun direkte ind på sit værelse og hun låste døren. Hun tændte sin MacBook og gik ind på Krak. Hun ville undersøge, hvem det var, som der hele tiden opsøgte hende. Hun fandt en mand ved navn Jack Russel, hun kendte ham godt. Hendes hjerte sad helt oppe i halsen på hende, da hun slukkede sin computer. Hun lagde sig ned i sin seng, tog hun dynen godt op over hovedet, og da hendes mor bankede på for at spørge om hun ville med ud i stuen, sagde hun at hun var træt. Hun ville aldrig nogensinde turde stå op igen. Hun var så bange for, at han ville komme. Hun huskede tilbage på, da hun så manden, hun synes faktisk de så meget ens ud. Hun kiggede lidt rundt i rummet, og hun lagde sig til at sove. Næste morgen, var hendes mobil fuldt med SMS'er fra det samme nummer. Hun klikkede ind på SMS'en og læste den for sig selv.

Nogle gange har jeg været så tæt på dig, at min hånd har strejfet din hånd. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...