Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11482Visninger
AA

10. Where have you been?

"Jeg har gjort noget dumt. Noget så dumt som at såre en jeg holder af... Jeg håber virkelig du ser det her på en eller anden måde! Undskyld… Undskyld, undskyld, undskyld. Denne sang går til dig i aften." jeg kiggede hen på tv'et, og mærkede tårerne presse på. Han begyndte at synge: "Across the ocean, across the sea
Startin' to forget the way you look at me now
Over the mountains, across the sky
Need to see your face and need to look in your eyes
Through the storm and, through the clouds
Bumps on the road and upside down now
I know it's hard baby, to sleep at night
Don't you worry

Cause Everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight
Be alright, ai-ai-ai-aight
Through the sorrow,
And the fights
Don't you worry,
Cause everything's gonna Be Alright,ai-ai-ai-aight
Be Alright,ai-ai-ai-aight.."

Mine tårer gled hurtigt ned af kinderne og blev erstattet af nye. Han havde virkelig såret mig, men på den anden side vidste han jo ikke, hvad jeg havde været igennem. "Er du okay?" Marco kiggede bekymret på mig. Jeg nikkede. "Jeg tror jeg vil gå i seng." mumlede jeg.
 

***

Jeg vågnede ved en ruskende fornemmelse. ”Der er morgenmad bella!” jeg gned mig forsigtigt i øjnene. Jeg fulgte stille med Marcos kone ud på terrassen. Hun havde lavet et kæmpe udvalg af morgenmadsprodukter. Jeg startede med lidt frugt skåret ud i tern og en bolle. Bagefter tog jeg nogle gode pandekager. ”Tak fordi jeg måtte overnatte her. Det er jeg evig taknemlig for!” det kom oprigtigt fra hjertet. ”Vi er bare glade for at kunne hjælpe. Hvad har du tænkt dig nu?” Marco lød lidt bekymret. ”Jeg tror jeg bliver nød til at finde tilbage, de rejser videre i dag jo.” jeg havde fortalt dem om ”uheldet” fra i går. De nikkede begge synkront. Vi spiste videre, og jeg fortalte dem om livet i USA, min fortid og mig selv ikke mindst. De havde også fortalt lidt om deres baggrund. Det var nogle virkelige søde mennesker. Klokken nærmede sig to og jeg besluttede mig for at lade dem slippe for mig nu. ”Mange tusinde tak igen!” sagde jeg og krammede dem begge. ”Ingen årsag… Lov os at du kommer på besøg, og du er altid velkommen!” Marco rakte mig et stykke papir. ”Her har du vores adresse og nummer hvis du får brug for det.” jeg kunne ikke blive mere overvældet over to mennesker, der lukker én ind i deres liv på en dag. Jeg gav dem et kram til og gik ud af døren. Jeg gik ned af en vej og endte vidst i centrum. Jeg fandt et shoppingcenter. Kunne det skade at kigge der inde i nogle timer? NEJ!

Jeg havde nu været rundt i nogle forskellige butikker, og jeg havde endda fået købt en smule tøj. Jeg sad på en lille hyggelig cafe og drak smoothie, da min mobil ringede. Jeg så på skærmen, det var Usher. Jeg lod den ligge. Han ville flippe skråt hvis jeg tog den. Automatisk så jeg på klokken. Den var allerede 6. Måske jeg skulle se den sidste og bedste butik og så gå hjem. Eller hjem og hjem. Nærmere til helvede. Jeg fandt hurtigt Kiko butikken. Mit humør steg en del. Jeg gik derind og fandt to neglelakker og en øjenskygge. Jeg betalte og gik. Min mobil ringede, da jeg stod på rulletrappen på vej mod udgangen. Det var Chaz. ”Hallo?” mumlede jeg. ”Amanda?!” Chaz lød virkelig panikken. ”Øh nej? Jeg hedder Gertrud!” svarede jeg muggent. ”Amanda hvor er du henne? Er du klar over hvor bange alle er?” han lød pludselig vred. ”Jeg står i et shopping center.” var det eneste jeg svarede. Der var stille. ”Chaz? Jeg ved ikke helt hvor jeg er.” sagde jeg meget stille. ”Kan du se en adresse?” han lød lidt roligere. ”Nej, men jeg kan se den franske ambassade.” jeg gik lidt væk fra udgangen. ”Jeg henter dig nu!” jeg nåede ikke at svare før han havde lagt på.

Jeg så en sort bil komme kørende. Den stoppede op, og ud kom Chaz. Jeg hoppede ind i hans favn. Han knugede mig tæt ind til sig. Jeg begyndte stille at græde. ”Hvor var jeg bekymret for dig!” sagde han ned i min skulder. ”Kom.” vi satte os ind i bilen. ”Hvor har du været?” spurgte han så. Jeg satte mig til rette og tørrede øjnene. Så begyndte jeg ellers, at fortælle ham alt fra da jeg løb væk til nu. Han kiggede lettet på mig. ”Jeg troede, at du havde ligget ude hele natten eller noget. Ingen har sovet i nat, vi har ledt, og ledt, og ledt.” han lød egentlig også ret træt. ”Har du fortalt de andre at du fandt mig?” spurgte jeg stille om. ”Nej, jeg synes personligt at de skal have en overraskelse!” sagde han med et smil i stemmen. Jeg lagde mig tilbage i sædet og ventede på at helvede ville bryde løs.

Lidt efter ankom vi til arenaen. Vi steg ud og gik mod busserne. ”Kan vi ikke undgå Justin til at starte med?” spurgte jeg grådkvalt. Han havde virkelig såret mig dybt, og ikke mindst gjort mig totalt bange for ham. Chaz nikkede og førte mig over mod de voksnes bus. Der var ingen. Hvor var de henne? Lige da vi skulle til at gå ud, kom Kenny ind. ”AMANDA!” råbte han og løftede mig op i et kram. ”Hvor har du været henne?” selvfølgelig kom det spørgsmål. ”Kan vi ikke finde Usher, Pattie og Scooter så kan jeg forklare det på en gang?” spurgte jeg lidt trist. Jeg havde gjort nogle mennesker bekymret for mig, pga. en dum person. Usher kom farende ind i bussen. Han kastede sig over mig bogstaveligt talt. ”MAAAAAAAANDAA!” hvis jeg ikke tog meget fejl kunne han græde når det skulle være. Jeg begyndte selv igen. Tænk at folk havde den effekt! Ellers var det bare fordi det hele omhandlede scenen med Justin. Det havde gjort mig sygt ked af det! Hvorfor mon? Jeg trak mig lidt væk fra Usher, da jeg kunne høre et hulk i det fjerne. Lidt efter kom Pattie grædende ind. ”Åh min søde! Undskyld.” hun omfavnede mig i et lagt kram. Scooter kom også. Han så meget træt ud. Vi satte os alle ned ved bordet, og jeg fortalte det hele for anden gang. Pattie startede ud da jeg var færdig: ”Amanda du må undskylde så mange gange. Det var SLET ikke fair, at det skulle gå udover dig!” jeg rystede let på hovedet. ”Pattie du kan jo ike gøre for, at han er så…. Ehm nej” jeg kiggede ned i mine hænder. Det der kunne være endt grueligt galt. ”Manda, du må love, at du aldrig løber væk igen! Vi har været så bange, og der kunne være sket de frygteligste ting.” jeg nikkede og kiggede Usher i øjnene. ”Undskyld, men jeg blev bare så ked af det…” mumlede jeg, og brød sammen. ”Såååh pus.” jeg gik hen og satte mig på Ushers skød.

Da jeg var holdt op med at græde, skulle vi til at køre. Det var nu helvede brød løs. ”Jeg vil ikke!” sagde jeg med sammenbidte tænder, da mig og Chaz var på vej hen i vores egen bus. ”Bare ignorer ham.” Chaz lød bekymret. ”Tak fordi du fandt mig!” sagde jeg og krammede ham. Han slog en latter op. ”Skulle det være en anden gang princess Anda!” han holdte busdøren for mig, og jeg trådte ind. Jeg mærkede 6 øjne på mig. U-B-E-H-A-G-E-L-I-G-T! ”Princess Anda!” Alfe-fredo sprang op af sofaen. Han løb over og krammede mig. ”Hvor har jeg savnet dig!” sagde han og prikkede mig på næsen, da han trak sig væk. Jeg smilte et halvhjertet smil. En ny krop begyndte at kramme mig. Det var Ryan. ”Du må ikke bare forsvinde sådan… Never!” han lød meget ked af det. Jeg kiggede ham i øjnene. ”Nej nej. Men jeg har faktisk ikke haft det slemt… Jeg har fået to halv RESERVE BEDSTEFORÆLDRE!” jeg sagde jeg sidste lidt højt med vilje for Justins skyld. ”Fortæl det hele!” befalede Ryan. ”Chaz vil du ikke nok?” bad jeg ham om. Han nikkede og smilede til mig. Jeg tog et æble i hånden. ”Amanda… Kan vi ikke lige snakke?” lød det fra en, jeg havde lyst til at flå hovedet af lige nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...