Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11690Visninger
AA

8. What this planet needs is more mistletoe and less missile-talk!

Jeg sad og tænkte på hvad jeg skulle. Jeg kunne under alle omstændigheder ikke slikke Chaz’ fod. Det ville også være forkert bare sådan at snave med dem. ”Må jeg bede om colaen?” jeg kiggede over på Amanda, som så helt skræmt ud. Jeg tog noget cola i munden gik over til Amanda. Jeg lagde min sammenknebne mund på hendes læber. Vores læber åbnede sig stille og roligt. Colaen gled ud af min mund og langsomt ind i hendes. Det var lykkedes os ikke at spilde, og vi havde nu haft vores læber sammentømret to gange på en aften.  Hvordan kan hun være så tiltrækkende? Jeg fatter det ikke.

Klokken var nu omkring de 2 stykker, da vi besluttede os for at gå hjem ad.  Amanda var faldet i søvn for en time siden eller noget, og nu havde vi ikke kræfter nok til at være her længere. Vi havde pakket det hele sammen, og stod nu og grublede over om vi skulle vække Amanda eller bære hende. Jeg tog handling og lagde armene om hende, så hun lå i brudeform i mine arme. Drengene kiggede lidt forbavset på mig, men jeg skubbede det til side. ”Kommer I?” spurgte jeg lidt selvsikkert.

Jeg havde lagt Amanda i hendes seng, og Chaz og jeg havde i fællesskab fået hendes bukser og sweatshirt af. Vi ville ikke tage det sidste af, da vi ikke vidste, hvordan hun ville reagere. Jeg lagde mig ned i min seng, og det irriterede mig grænseløst at Chaz lå sammen med hende. Det skulle have været mig!

Amandas synsvinkel:

Jeg vågnede ved at solens stråler irriterede mine øjenlåg. Jeg gned mig i øjnene og fandt min mobil. Jeg låste den ligeså stille op, og så at klokken var 10. Jeg lagde mærke til datoen, og det var nu en uge siden begravelsen. Jeg følte et stik i hjertet, og jeg kunne bryde sammen når det skulle være. Godt nok var jeg alene på værelset, men folk skulle ikke se mig sådan.  Jeg lagde mig ned under dynen igen, og kvalte et hulk. Jeg var alene i verden. Min mormor hadede mig, og mine andre bedsteforældre var døde. Fedt. Jeg havde den sygeste følelse af skyld. Jeg kunne måske have reddet hende, hvis jeg havde været der noget mere. Jeg kunne i det mindste have sagt farvel og at jeg elsker hende. Gud hvor jeg savner hendes kram og søde klang af en stemmet at være. Hun var mit forbillede mit alt. Jeg kiggede ned på mit håndled. Hvor var jeg glad for at jeg gjorde det. Min tatoo samler alt om min far omkring den. Den giver mig håb, om  at vi ses igen en dag. Jeg husker sidste gang jeg så han. ”What this planet needs is more mistletoe and less missile-talk!” jeg kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet, da ordene fløj rundt i mit hoved og dannede et billede af min smilende far, som sagde de ”magiske” ord. Min tankestrøm blev afbrudt, af en meget irriterende stemme. ”Princess anda er du vågen?” Alfe-fredo den lort. ”Skrid!” vrissede jeg af ham. ”Der er vidst en, som er lidt morgensur… Ahh er det den tid på måneden?” fnes han. Jeg så rødt! ”GÅ NU FOR HELVEDE BARE UD HERFRA!” skreg jeg han lige ind i fjæset. Han gik skræmt ud af døren. Jeg hørte han snakkede med drengene om mig. Jeg var ligeglad, han kunne bare skride ad helvedes til i dag. Lidt efter kom Justin ind. ”What sup babe? Kommer du ikke ud til os andre?” ikke nu også ham. ”Nej, lad mig være!” jeg vendte mig om i sengen og sukkede højlydt. ”Vil du så ikke have noget morgenmad?” kom det usikkert fra Justin. ”Fat nu snart at jeg bare vil ligge her, og for resten så SKRID UD!” jeg skreg af mine lungers kræft. ”Hvad sker der lige for piger og humørsvingninger når de har deres periode?” jeg kiggede chokket hen på Ryan. ”Ryan HOLD KÆFT eller jeg propper din fod op i røven på dig! Jeg har fucking ikke menstruation FAT det nu!!!” jeg gemte mig under dynen og græd endnu mere end før. Hvorfor kunne de ikke bare respektere at jeg var nede.

***

Formiddagen lød langsomt af sted, og Usher havde været inde to gange, men jeg havde bedt ham om at gå. Chaz havde også prøvet at få mig ud af sengen. Det var endt med at jeg havde flippet ud på ham. ”Amanda skat?” det var helt klart Pattie, der ødelagde min gennemgang af minderne. Jeg mumlede noget meget uklart. Hun satte sig om i min seng. ”Hvad så min søde?” spurgte hun. ”Ved du hvad dag det er i dag?” mumlede jeg grådkvalt. Jeg begravede mit hoved i mine hænder. ”Oh… Jeg ved, at det er en svær tid i øjeblikket, men jeg ved også, at vi er en masse mennesker, som gerne vil hjælpe dig, og som er her for dig.” sagde hun meget fornuftigt.  Jeg kiggede op på hende. ”Ja, men jeg føler mig som et dårligt menneske. Jeg nåede ikke at sige farvel, eller hvor meget jeg elsker dem… Jeg er bange for at glemme dem, hvis jeg ikke minder mig selv om dem. Jeg føler ikke, at jeg skal have det godt, når de ikke er her.” tænk at jeg lige havde tømt mit hjerte og følelser for Pattie, en dame jeg ikke havde kendt i særlig lang tid. Jeg kunne høre Justins stemme svagt igennem døren. ”Hvad laver de? Nu har min mor været derinde i tre kvarterer” han lød lidt jaloux. ”Du er ikke et dårligt menneske. Tænk på at du ikke skal sige farvel, men at de altid vil være i dit hjerte uanset hvad… Og de ville ønske at du har det godt. De vil i hvert fald ikke have at du har som du har det nu!” anslog hun. ”Hvad med at vi tager ud og hygger os nu? Du skal i hvert fald ikke sidde her alene!” Ffreslog hun. ”Jamen havde du ikke planer?” spurgte jeg forundret. ”Nej, det skal du ikke tænke på min pige.” lød det fra hende. Hun gik ud, og jeg fandt noget tøj frem. Jeg stod og lagde noget mascara, da jeg hørte nogen råbe på den anden side af døren. ”Det mener du seriøst ikke vel? Vi havde jo aftalt at have en PJ dag!” råbte Justin. ”Justin det gør vi i morgen så. Jeg ked af det, men der er en, som har brug for mig.” sagde Pattie undskyldende. Jeg følte mig skyldig. Jeg havde lige knust en aftale mellem mor og søn. ”Fuck dig mor! Tror du ikke jeg har brug for dig? Nå men det har jeg faktisk!” brølede Justin. Lidt efter smækkede en dør, og jeg tog mit snit til at gå ud. ”Pattie, du skal altså ikke aflyse dine planer for at være sammen med mig. Smut nu efter Justin så finder jeg selv på noget.” fastslog jeg og sendte en lille oprigtigt smil. Jeg havde ikke lyst til at være alene, men jeg ville ikke destruere noget mellem dem. ”Sludder og vrøvl! Nu tager vi ud og hygger.” med de ord førte hun mig ud til vejen.

”Nå hvad har du lyst til nu?” lød det spændt fra Pattie. Vi havde nu shoppet os fattige, fået massage og ansigtsbehandling og set nogle seværdigheder. ”Jeg vil egentlig gerne handle ind, og lave det mad mine forældre fik på første date… Jeg vil holde memory aften for dem.” mumlede jeg og blinkede med øjnene, for at få de tårer væk i øjenkrogen. ”Jamen okay så.” lød det fra Pattie.

Vi var nu kommet hjem, og jeg havde bestemt mig for at dele denne aften med Usher, Pattie, Kenny og Scooter. Jeg havde lavet Lasagne og salat, dækket et fint bord og hørt deres yndlingsmusik. ”Mmh, hvor smager det godt!” Usher så på mig. De andre gjorde sig enige. ”Mange tak, og tak Pattie fordi du har hjulpet mig igennem dagen.” sagde jeg utilsløret og smilede forsigtigt. ”Skulle det være en anden gang,” svarede hun. Vi sad i stilhed og spiste op. Mig og Pattie slap for oprydning, og gik derfor over til min seng, og lagde os til at se mine forældres yndlingsfilm. Nemlig Grease. Chaz joinede os lidt efter, og jeg fortalte ham hvorfor jeg havde været sur. Han havde sagt at det var forståeligt, og at det var okay. Jeg mærkede søvnen overbemandede mig, og jeg overgav mig til sidst til mørket.

***

Jeg vågnede tidligt næste morgen. Drengene sov stadig, så jeg listede ud i opholdsrummet. Jeg sad og snakkede med Sarah, da Chaz kom ud. Tårerene havde løbet ned ad mine kinder i noget tid nu. Han skyndte sig over til mig. Jeg blev trukket op på skødet af ham, og han aede forsigtigt min ryg. Efter samtalen med Sarah sluttede, puttede jeg mit ansigt ind i hans skulder. Sådan sad vi i noget tid. ”Du er virkelig en ven i verdensklasse, ved du godt det?” spurgte jeg ham om. ”Ja. Men du er nu heller ikke værst!” sagde han med et lille grin. Han var helt klart min bedste ven. Jeg ved godt at det var forkert ikke at sige det til de andre, men alt ville ændre sig. Det vil jeg ikke have. Chaz gik i bad, og nu lå jeg bare her med hovedet nede i en pude. Justin kom ud og satte sig i den anden ende af sofaen. Han skævede til mig og sendte mig onde øjne. Hvorfor ved jeg virkelig ikke. Jeg mærkede et lille stik i hjertet.  Ingen sagde noget. Chaz kom tilbage efter badet, og satte sig på køkkenbordet. Jeg følte virkelig en akavet stilhed.  Jeg var lige ved at falde hen da en savnet stemme afbrød min søvn. ”Godmorgen alle sammen.” det var Pattie ”Godmorgen mor…” mumlede Justin. ”Er du klar til brunch?” spurgte hun ham. ”Åh godmorgen min pige!” sagde hun og aede min håndryg. Jeg brød sammen. Ingen hørte det heldigvis. Chaz og Pattie vekslede blikke kunne man se. ”Skal vi gå?” lød det fra Justin. ”Ehm… Ville du have noget i mod hvis Amanda tog med?” jeg blev overrasket, havde Pattie lige spurgt om det?

Håber i kan lide det:)

I må meget gerne skrive noget ris og ros eller noget...

Men tak fordi i læser med, det betyder meget for mig!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...