Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11484Visninger
AA

3. The Skype date!

Jeg gik ind i stuen efter at have været oppe for at skifte til dansetøj. Jeg var blevet vækket at Tameka, som havde sagt, der var morgenmad. Vi havde spist, og vi havde i fællesskab planlagt min ”fremtid”. Jeg havde fået tidlig sommerferie, da det ikke kunne betale sig at starte for to måneder. Usher havde sagt, at jeg skulle finde ud af, om jeg ville have hjemmeundervisning, eller om jeg ville starte på high school for et år. Vi havde også snakket om mit dans, og de havde lovet mig at finde en danselære til mig. Jeg havde rykket en af sofaerne for at få lidt mere plads i stuen. Jeg satte musikken til, og straks var stuen fyldt med rytmiske toner. Jeg dansede den koreografi, jeg sidst havde lært ved ED.

Da musikken mættede, lød en klapsalve i mine øregange. Jeg vendte mig om i chok, hvor Usher og to andre kom gående. ”Manda jeg troede ikke du var SÅ god?” lød det mumlende fra Usher. Jeg kiggede bare på ham, mens mine læber trak op i et smil. ”Hvor har du lært det henne?” spurgte en mand, som trådte et skridt til siden, så jeg kunne se ham. Det var Scooter Braun. Ham havde Sarah vist mig engang, da hun forklarede en del om Justin Biebers crew. Jeg hørte ikke rigtig efter udover lige om Scooter. ”Jeg gik på ED i Miami.” sagde jeg stille. Han nikkede som svar. ”Nå men Amanda det her er Scooter og Justin, Scooter og Justin det her er Amanda,” lød ordene fra Usher. De kørte igen og igen i mine øre. Havde jeg lige danset foran Justin Bieber? Åh nej, nu kommer der snart en åndsvag kommentar fra ham, jeg kan mærke det. Et par grin fik mig tilbage til mig selv. Justin havde åbenbart rakt sin hånd frem. Jeg tog imod den, men slap efter en ryst eller to. ”Nå men er du færdig med stuen eller? Vi har et møde.” Usher så spørgende på mig. ”Ja, jeg har en Skype date med Sarah nu.” svarede jeg og gik. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Justin havde kigget på mig med hans flotte brune øjne, mens jeg dansede. Han er garanteret fuldstændig misundelig over mine moves. (Selvglad må man godt være engang i mellem) Sarah ville fangirle for vildt når hun hører det.  

 

Justins synsvinkel:

Scooter, Usher og jeg havde stået ude i gangen og havde hørt noget musik, som kom fra stuen. Vi gik derind, og jeg så en pige med siden til os. Hun dansede rigtig godt, og hun havde det flotteste brune hår, jeg længe havde set. Jeg stod og betragtede hende danse færdig. Da musikken stoppede begyndte vi at klappe, og hun fik vidst et chok, da hun ikke havde opdaget os. Hun var god, og de moves hun lavede gjorde hun med en hvis elegance. Hun så meget sød ud. Det må være hende pigen, Usher havde snakket om, der skulle bo ved ham. Jeg ved ikke hvorfor.  Mit navn blev nævnt, og jeg faldt ud af min egen boble. Jeg gav hende hånden, da jeg lige var blevet præsenteret af Usher. Hun hed Amanda. Flot navn. ”Nå men er du færdig med stuen eller? Vi har et møde.” spurgte Usher hende om. ”Ja, jeg har en Skype date med Sarah nu.” sagde hun smilende tilbage. Sarah? Skype date? Hendes kæreste? Hun gik ud af stuen og op på hendes værelse vel.

Vi havde nu siddet i to timer og drøftet de sidste ting til Believe touren. Nu ville turen gå til Europa og Australien. USA havde været fantastisk, så nu kunne jeg kun glæde mig. Jeg har virkelig nydt min ferie, men vil nu gerne i gang igen. ”Så mangler jeg kun lige en ting,” Usher kiggede rundt i stuen, indtil hans blik hvilede på os. ”Jeg har tænkt en ting igennem, og jeg kan ikke forlade Amanda her… Hun har brug for mig mere end nogen andre. Hun har det svært for tiden!” han lød trist. Scooter bad ham fortsætte. ”Så jeg havde tænkt på om hun ikke kunne komme med? Hun har brug for at komme væk fra alle de minder… Jeg har ikke sagt noget til hende endnu. Jeg ville lige høre jer først?” han kiggede nervøst på os. Både Scooter og jeg nikkede stille med et undrende blik. Hvad havde hun været igennem siden hun havde det så svært? Men hvis det gør Usher glad så kan hun da bare komme med. Jeg er lidt ligeglad. ”Bliver i til middag?” lød det fra Tameka, som stod i døren og betragtede os alle. Scooter svarede ja for os begge, så jeg satte bare mine ben op i sofaen og fandt min iPhone frem.

”Justin gider du ikke gå op og hente Amanda? Hun skal lige hjælpe mig med at bage pandekager til desserten.” det var Tameka, som spurgte. Jeg nikke som svar, og fik af vide hvor hendes værelse var og gik så. Da jeg stod foran døren til hendes værelse, bankede jeg tøvende på døren. Da jeg ikke fik noget svar åbnede jeg døren og stak mit hoved ind. Hun sad i sengen, med sin computer på skødet. Hun kiggede undrende på mig, men lod mig gå ind.

 

Amandas synsvinkel:

Justin kom til syne i døren. Jeg så undrende på ham, men lod ham komme ind. Han kom hen til sengen og tøvede et øjeblik men satte sig. ”Øh… Sarah det her er Justin, Justin det er Sarah min-” mere nåede jeg ikke at sige før Justin afsluttede min sætning: ”-kæreste.” både mig og Sarah kunne ikke lade vær med at se sjovt på ham. Jeg kunne ikke holde det tilbage. Jeg begyndte at skraldergrine: ”H-hun… er… min… HAHAHAHAHAHAH!” jeg prøvede men jeg kunne ikke snakke. En grinende Sarah tog over: ”Vi er bedste veninder… Troede du seriøst at vi er kærester?” Justin fik røde kinder. Han kiggede undskyldende på mig. Jeg bed mig i læben for ikke at grine mere. ”Justin Bieber troede vi var kærester Sarah… Det er noget nyt,” fløj det ud af munden på mig. Nu kunne han heller ikke lade vær med at grine. ”Nå men jeg kom for at sige at der er brug for dig i køkkenet. Du skal bage pandekager!” lød det fra Justin. Jeg nikkede. ”Jeg smutter nu søde… Jeg savner dig så meget! Men vi ses,” sagde jeg hurtigt. ”Jeps… Jeg savner også dig! Ehh…  Hyggeligt at møde dig Justin” lød det skrattende fra Sarah. ”Ja i lige måde Amandas bedste veninde,” sagde han flovt. Jeg loggede af, og gik så ud i gangen med Justin lige i hælene. Jeg smågrinene stadigvæk lidt, men fordi jeg er så genert, som jeg er, gjorde jeg det stille. ”Så sjovt var det heller ikke!” vrissede Justin og puffede til mig. Jeg nikkede og holdte en grin inde. ”Træk dog vejret menneske…” mumlede Justin og drejede ind i stuen. Jeg fortsatte ind i køkkenet til Tameka. ”Hvorfor er du så rød i hovedet?” adspurgte hun. Jeg fortalte hende det hele, og vi endte i et latterudbrud. Jeg havde helt ondt i min mave, da jeg endelig kunne stoppe med at grine. Jeg fik lavet alle pandekagerne, imens Tameka havde lavet aftensmaden. ”Der er maaaaaad!” råbte jeg med mine lungers fulde kraft. Alle satte sig til bords. Naviyd insisterede på at sidde ved siden af mig. Jeg sad i mellem ham og Justin, hvilket var okay. Snakken gik rundt om det store bord, det var meget de normale emner der blev taget op. Jeg holdte mig mest i baggrunden. ”Nå manda er du faldet okay til?” Spurgte Usher pludselig. Der var stille. ”Ehm ja… Altså jeg savner da Miami, men at bo her med jer er næsten ligeså godt.” mumlede jeg. ”Aaaw hvor er det godt… Men jeg lover, vi skal nok besøge Miami, du skal jo have en chance for at besøge de tætteste.” sagde han lidt efter. Jeg smilte og svarede så: ”Ja det ville være rart. Men det er okay, jeg har minderne og det er fint.” mumlede jeg så stille at jeg tvivlede på at han havde hørt det. Jeg fik øjenkontakt med Justin, der så forvirret ud, men rystede det fra sig ved at spørge: ”Nå men går du så i skole?” jeg rystede på hovedet som et nej og kiggede væk igen. 

”Tak for pandekager…” mumlede et par stykker i kor. Jeg skulle til at rejse mig da en stemme, der tilhørte Usher, bad mig blive. ”Manda… Som du ved skal jeg på tour med Justin om to dage…” startede han. Jeg nikkede. ”Og jeg kan ikke bare tage væk fra dig… Jeg lovede din mor ikke at forlade dig, så jeg har fundet en plan. Du skal med til Europa og Australien med os… Hvis du vil?” sluttede han af.

______________________________________________________________________________________________

Jeg undskylder for et lidt mærkeligt kapitel... Men det skal nok blive godt... :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...