Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
12497Visninger
AA

9. The freak out

”Skal vi gå?” lød det fra Justin. ”Ehm… Ville du have noget i mod hvis Amanda tog med?” jeg blev overrasket, havde Pattie lige spurgt om det?

Justins synsvinkel:

Jeg fatter ikke, at min mor lige spurgte om det! Hun havde aflyst i går og vil nu ødelægge vores dag i dag ved at tage hende med… ”Ej Pattie, det behøves altså ikke. Jeg er faktisk ikke sulten.” bød Amanda ind. ”Visse vasse min søde. Du skal da ud og have det sjovt!” lød det bestemt fra min mor. ”Jamen-” mere nåede Amanda ikke at sige før mor afbrød. ”Smut nu ind og få noget tøj på!” jeg stod som forstenet. Chaz kom hen og lagde sin arm på min skulder: ”Ey dude er du okay?” jeg rev mig løs af hans greb og satte mig ned.

”Jamen se nu dig.” smilet i mors stemme var ikke til at overhøre. Amandas perfekte grin fyldte bussen. Hun var perfekt, havde et perfekt liv og alt hun gjorde var perfekt. Hvordan bærer hun sig ad? Hendes stemme fik mig ud af min boble. ”Åh Pattie du er virkelig en reserve mor i verdensklasse… Ehm er det okay at du er ligesom det for mig?” Amanda blev usikker. Jeg kiggede kort op fra min mobil og så Chaz prøvede at flette hendes hår. Jeg skulle lige til at sige noget da min mor åbnede munden: ”Søde selvfølgelig! Du er den datter jeg aldrig fik.” hun skævede over til mig. Det var dråben! Jeg fór op fra sofaen. Med tre skridt stod jeg foran Amanda. Hun så skræmt på mig.

Amandas synsvinkel:

Lige pludselig farede Justin over foran mig. Han så rigtig gal ud. Spørg mig ikke hvorfor. Jeg blev ærligtalt lidt bange. Han plejer ikke at være sur. ”Dig!” sagde han surt. Jeg må ha’ lignet et spørgsmålstegn. ”Du stjæler min mor, Usher og min bedste ven fra mig!” vrissede han. ”Justin hvad mener du?” spurgte jeg rystende. Jeg kiggede rundt på Chaz og Pattie, de lignede nogen, der havde set et spøgelse. Alfredo og Ryan kom også ud i stuen. ”Du har taget Usher fra mig. Han skal ALTID lige tjekke om du er okay, eller om det er okay med dig at han laver noget! Chaz og dig hænger op ad hinanden HELE TIDEN, han er nok taget her til for at snakke med mig. IKKE dig-” ”Hvad snakker du om?” afbrød jeg ham. ”Hold kæft når jeg taler! Kan du ikke bare tage hjem til din egen mor? Hun vil nok heller ikke have det særlig fedt med, at du vil have en reserve mor vel? Du tager min mor fra mig… Hun aflyste vores ellers vigtige aftale i går pga. dig… Hvorfor er du her overhovedet? Kan du ikke bare tage hjemtil din egen familie? Jeg er sikker på at dine forældre gerne vil se dig… Eller har du også taget alle deres kære fra dem?” råbte han ud i én køre. ”Justin!” vrissede Pattie. Hun så rasende ud. Jeg mærkede tårerne glide ned ad kinderne og samle sig i mundvigen. ”Justin, m-mine forældre er fucking d-dø-døde!” hulkede jeg og løb ud af døren. Det sidste jeg hørte var Chaz og Pattie råbe efter mig.

Justins synsvinkel:

”Justin, m-mine forældre er fucking d-dø-døde!” græd hun og løb væk. ”JUSTIN! Hvad har du gang i?” skreg min mor. Jeg havde aldrig set så skuffet et blik som hendes. ”Flot Justin… Jeg finder hende!” mumlede Chaz hårdt. Jeg kiggede hen på Ry og Fredo. Jeg kom vidst til at vække dem. De stod bare og stirrede på mig. ”Justin vi to skal snakke.” mor lød helt klart gal. Jeg satte mig ned i sofaen. Hun fortalte mig alt, hvad Amanda havde været igennem, og hvad hende og mor havde snakket om. Hun fortalte også, at det var derfor, at Usher, Scooter og mor var så ”interesseret” i hende. Vi andre vidste det ikke for Amanda mente at vi ville behandle hende anderledes. Jeg fik straks dårlig samvittighed. Jeg havde lige fucked alt op mellem hende og mig.  Hvorfor skulle jeg lige flippe ud over, at hun hang ud med min mor? Hvor er jeg dum. ”Undskyld mor, men jeg vidste det ikke.” mumlede jeg. ”Justin, du skal ikke undskylde overfor mig! Men måske du lige skulle holde dig langt væk fra hende det næste stykke tid. Vores aftale er aflyst, og nu går Ryan, Alfredo og jeg også ud og leder! DU bliver her…” hun lød virkelig arrig. Jeg bebrejder hende ikke. Hvorfor havde Amanda ikke fortalt mig det? Hun burde vide at hun stadig var den samme.

Amandas synsvinkel:

Jeg havde nu løbet rundt i 3 timer. Jeg var faret vild. Usher, Alfe-fredo og Chaz havde ringet, men jeg orkede ikke at snakke med dem. Jeg havde bare lyst til at græde ud. Jeg satte mig ned op af en mur og begravede mit ansigt i mine hænder. Måske havde Justin ret. Min mor ville da ikke have at jeg gik rundt med noget som jeg følte var en ekstra mor. Måske skulle jeg bare stikke helt af. Skifte identitet og så bo selv. Jeg kunne også forsvinde, forsvinde. Måske hænge i et træ eller drukne mig selv i havet? Nej så langt nede er du ikke Amanda.

***

Klokken var efterhånden blevet syv. Jeg havde fået noget at spise, og sad nu på gaden overfor en fjernsynsbutik. Jeg havde fået kontrolleret mine tårer. Heldigvis havde jeg ikke make up på. Jeg havde slukket min mobil, da jeg ikke ville kunne klare at snakke med nogen udover Sarah. Jeg manglede hende virkelig meget lige nu! Måske skulle jeg ringe til hende? Jeg tændte min telefon og straks væltede det ind med ubesvaret opkald og beskeder. Jeg ringede op til Sarah, men hun tog ikke telefonen. Øv. ”Undskyld?” lød en ukendt stemme. Jeg kiggede op på en gammel mand. ”Skal du ikke hjem?” spurgte han. Heldigvis kunne jeg italiensk. Jeg ved ikke hvorfor, men det havde jeg altså lært. ”Nej, jeg har ikke noget stad at gå hen.” mumlede jeg lidt trist. ”Du må gerne gå over i min butik og se fjernsyn hvis du vil? Så kan du sove der til i morgen.” den flinke mand pegede over på fjernsynsbutikken. Jeg rejste mig op, og gik med. Manden havde placeret mig i en sofa, sammen med hans kone. Vi sad og så et eller andet program. Den flinke mand redte en seng til mig. De var virkelig flinke. ”Så er det nu Marco!” råbte konen. Marco som han hed kom ud og satte sig ned. ”Vi skal se en koncert med Justin Bieber i fjernsynet nu!” sagde han til mig. ”Kan i godt lide Justin?” spurgte jeg forundret. De nikkede begge to. Hans koncert ville blive sendt live og selvfølgelig skulle vi se det. JUBII! Nej ikke rigtigt… Jeg havde nu spillet på min mobil i en times tid, da jeg ikke ville høre på Justin. ”Inden jeg spiller den næste sang, vil jeg gerne lige sige noget…” det var Justin. Jeg kunne ikke lade vær med at kigge hen på skærmen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...