Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11702Visninger
AA

6. Princess Anda

Jeg havde nu siddet og spillet fifa mod Justin, Kenny og Usher. ”Desværre” vandt jeg hver gang. ”Hvordan kan hun være så god? Hun er jo en pige, og piger kan ikke spille fifa.” hviskede Justin til Kenny. ”Det hørte jeg godt!” halv vrissede jeg for sjov, hvilket fik folk til at grine. Jeg kan ikke gøre for de mange gange jeg har spillet fifa, når fodbold sæsonen sluttede. Fodbold er mit skjulte talent. Ingen ved jeg kan spille. Jeg har aldrig gået til det, jeg har bare kunnet det. ”Hvordan gør du?” kom det spørgende fra Justin. ”Lille ven, for det første tror du så at jeg vil uddele mine skills? For det andet så svarer jeg ikke spørgsmål fra folk, der har fornærmet mit køn,” et flebet smil gled over mine læber, og jeg vendte tilbage til spillet. ”Ha-ha, hvor er du bare morsom hva? Jeg er ældre end dig bette.” mukkede Justin. Fnisende spillede jeg videre. ”Og hun gør det igen! Amanda ubesejret over but nakkerne over dem alle!” skrålede jeg og begyndte min meget grimme sejrsdans. ”Er du ikke danser?” flabede hankønsvæsner kan ikke tage en grim sejrsdans. Jeg forbigik deres kommentar, og satte mig over til Pattie. Vi fik os en meget god snak, og det føltes lidt som at snakke med min mor. På en måde. Jeg kunne fornemme at hun ville blive en god person at holde mig til under touren.

 

”Skal vi vække hende?” små stemmer lyder omkring mig. ”Nej bare lad hende sove, hun har haft en hård dag.” med den sætning og et par hænder omkring mig, vender jeg tilbage til drømmeland.

 

Jeg vågnede op i et værelse, der mindede lidt om en meget luksuriøs campingvogn. Så luksuriøs at man ikke kan kalde det en campingvogn. Jeg prøvede at rejse mig, da noget trak mig tilbage. Jeg vendte mig om, og så til min store overraskelse Justin ligge helt op af mig. Hans arm lå om min hofte. Hvad lavede han i samme seng som mig? Det føltes som om vi kørte eller i det mindste bevægede os. Justin rykkede på sig, og så barnlig jeg selvfølgelig er, lagde jeg mig til at sove rævesøvn. Jeg mærkede en krop kravle over mig, så jeg så mit snit til at ”vågne” op. ”Godmorgen, sovet godt?” mumlede Justin hæst. ”Morgen… Hvorfor er du her?” svarede jeg bare uden at have tænkt mig om. ”Øh, jeg er i min tour bus ligesom dig? Vi har kørt i to timer, men du sov da vi landede, så du har nok ikke bemærket noget.” et svagt grin lød fra Justin. ”Men hvorfor lå vi så i samme seng?” fløj det ukontrolleret ud af min mund. ”Ehm… Jeg faldt vidst i søvn i din seng,” Justin rødmede svagt. Hvor kært. ”Nårh… Men skal du så ikke have mere søvn?” mumlede jeg for mig selv og kiggede rundt. Der var fire store dobbeltsenge, som var lavet som køjesenge. To døre, en kæmpe fladskærm, skabsplads og en stol. Ved hver senge ting-ting, var der en lille hylde til private sager. ”Nej fjolle, vi sov jo også i flyet du ved.” Justin åbnede den ene dør, som åbenbart førte ud til opholdsrummet, eller hvad det end var. Jeg tog mig sammen og rejste mig. Jeg åbnede den anden dør. Et flot, men enkelt badeværelse kom til syne. Jeg pjaskede noget vand i ansigtet, og forlod derefter badeværelset. Jeg gik ud til Justin, som havde lagt sig på en flot lædersofa. Sjovt nok havde han været ninja, og sad allerede i noget afslappet tøj.  ”Hvor er de andre?” spurgte jeg forundret. ”De er i de voksnes bus,” Kkm det friskt fra ham. ”Så denne bus er vores?” mumlede jeg. ”Ja, og når Ryan, Chaz, Caitlin og Chris er her, er det deres også… Medmindre vi tager på hotel,” forklarede han. Jeg nikkede og satte mig ved siden af ham.  Jeg ved ikke hvem det er men so what. ”Hvor lang tid skal vi køre?” spurgte jeg. ”Hvorfor alle de spørgsmål? Vi skal køre hele dagen, men med nogle stop. Vi kan jo ikke leve en hel dag herinde,” kom det fra ham. Jeg er meget nysgerrig anlagt… Dont blame me! Jeg trak på skuldrende og gik ind i soveværelset igen. Jeg overvejede at ligge mig til at sove men droppede det igen. Jeg fandt min kuffert og fandt noget tøj. Det blev til et par sorte Hummel træningsshorts – en gave fra min savnede far-, en sort top og en lyseblå sweatshirt med lynlås som jeg lod være åben. Jeg satte mit hår op i en rodet knold, og gik ud til Justin igen.

En ret så akavet stemning blev lagt over os. Hvorfor skulle jeg også være genert? Lorte lidelse. Hvorfor bliver man egentlig genert? ”Har du lyst til noget morgenmad? Vi kunne lave pandekager?” spurgte Justin. Jeg kiggede overraskende på ham, hvilket ikke var med vilje. Jeg nikkede. Hvem siger nej til pandekager? Kun bizarre folk. Ligner jeg en bizar kvinde/pige eller hvad? Nej det tror jeg ikke. Gør jeg? Nææh ej måske… Nope!

 

Justins synsvinkel.

Vi sad foran tv’et med en tallerken hver, og en masse pandekager + tilbehør. Pandekagebagningen var gået overraskende godt. Vi havde grint og snakket rigtig godt.  Jeg havde troet, at det ville blive meget kejtet, at det kun var os to og chaufføren.  Vi havde med vilje landet i en lufthavn i Tyskland, for derefter at køre til Italien. Vi havde gjort det sådan, så fansene ikke ville være der. Dog lykkedes det ikke helt. Der var omkring 20 – 30, der var mødt op. Jeg sad og betragtede Amanda hun var så naturlig smuk. Hendes brune øjne skinnede så flot, og hendes hår duftede bare så godt. Det smil hun havde på læberne var så perfekt, at mit ellers flotte smil ikke kan måle sig med hendes. Jeg lød virkelig som en forelsket nar, men nej det er jeg ikke. Jeg er bare fascineret, og meget tiltrukket.

Bussen stoppede, og chaufføren sagde at vi godt kunne gå ud lidt. Mor og Usher stod og snakkede med en kop i hånden. Da de så os, skyndte mor sig at gå over mod os. ”Hej min pige,” Sagde hun kærligt til Amanda og trak hende ind i et kram. Bagefter kyssede hun mig blidt på kinden, og spurgte: ”Har du sovet godt skat?” Jeg nikkede som svar. ”Manda, kom lige.” Usher lød meget bekymret. Jeg så hende gå lidt væk med Usher. Mor og jeg stod og snakkede lidt frem og tilbage. Dog med et øje på Amanda og Usher. Hvis jeg ikke tog meget fejl græd hun. Mor kiggede meget hensynsfuld deres vej. Hun hviskede en ”Åh nej.” Jjg kiggede undrende på hende, og hun kiggede mig dybt i øjnene. ”Når drengene kommer i morgen, så må du love mig, at du ikke glemmer Amanda. Hun har det meget svært for tiden. Usher tog en snak med mig, Kenny og Scooter i går. Jeg siger ikke at du skal droppe drengene, men bare lige være der lidt for hende okay?” hvorfor lød hun så nervøs, og seriøs? Hvad var så svært for hende. Hvorfor snakkede Usher ikke med mig også? Jeg må finde ud af hvad der foregår.

Amandas synsvinkel:

Usher havde trukket mig over til side. ”Manda, jeg ved du ikke vil have folk skal vide det, og have medlidenhed med dig,” jeg nikkede, og bad ham fortsætte. ”Jeg har fortalt Pattie, Kenny og Scooter hvorfor du bor hos os og det hele.” ”Jeg ved godt det er for mit eget bedste, men jeg kan ikke overskue, hvis folk begynder at behandle mig anderledes…” jeg kunne ikke lade vær med at fælde en tåre. ”Det gør de ikke manda, men jeg blev nød til at give dem en forklaring. Ingen andre får det af vide, i promise!” han lød meget overbevisende. Jeg smilede til ham og tørrede gråden væk.

***

”So do you think of me when you're with someone else?

You make me wish you'd go to hell

Now you're acting up like you're some crazy bitch

But your name's on this

Can you blame me for feeling like, like

Drop this shit

There's really no turning back

Anyway, this is it

It's too late (it's too late)

Where do we go from here? (From here, from here) [x4]

I need you out of my life.” danske Christophers stemme indtog hele arenaen. Jeg stod på scenen og dansede en koreografi, jeg havde lavet til ære for min far. Denne sang havde vi hørt uafbrudt, sidst jeg besøgte ham. Jeg lavede et slide og et knæk i benet. Drej rundt, ned med den ene hånd, lav far hoppet (Det seje hop min far lærte mig) og slut. Alle minderne sejlede ind over mig, da jeg tog en tår vand. En applaus afbrød mit minde-om-min-far moment. ”Wow Amanda, det var sygt fedt. Bedre end sidst!” Justin virkede begejstret. Jeg smilede forlegent, da jeg havde set et par ukendte ansigter stå bag Justin. ”Der er nogen du skal møde!” Justin havde vidst lige spist noget med meget sukker. Han virkede hyper… ”Det her er Alfredo, Ryan og Chaz.” han pegede rundt på hver person. Jeg smilede og tog imod de hænder der blev rakt frem til mig. ”Boys det her er Amanda,” Justin lagde hans arm om på min ryg. Det gav en underlig følelse i maven. ”Uhh er det din kæreste? Justin det sårer mig at du ikke har fortalt mig det!” kom det fra Ryan. De andres grin blev blandet med mit. Justin rystede på hovedet. ”Nej bare nej Ry.” Justin svarede flabet igen. ”Vil det så sige hun er ledig?” Chaz så fra Justin til mig. ”Nej Sarah venter hjemme, ikk Justin?” fræsede det ud af munden på mig. Jeg puffede blidt til Justin. Drengene stod og så helt forkerte ud i ansigterne. ”Hvad har i nu imod lesbiske? Selv Justin reagerede bedre end jer!” jeg kunne næsten ikke holde mit grin inden. Justin så på mig, med et sjovt ansigt, der seriøst fik mig til at krakelere. Jeg kunne mærke mavekramperne, og mit grin stilnede af. Alle undtaget mig og Justin lignede et spørgsmålstegn. ”Justin forklar det!” jeg prikkede ham i siden. Han begyndte at forklare det hele, og til sidst lå vi alle på scenen af grin. ”Så sjovt var det heller ikke!” snerrede Justin, hvilket fik os til at grine endnu mere.

Vi sad nu i den behaglige sofa, da det bankede på busdøren. Den var låst, og ingen gad åbne. ”Anda du åbner, du er yngst.” lød det fra Fredo. ”Fredo, Fredo, Fredo. For det første skal du ikke kalde mig anda! For det andet ligger Chaz og Justin halvt over mig så har ikke en chance…” brummede jeg af ham. "Come on princess Anda!" Fredo din havskilpadde. Jeg mærkede tre hænder på min krop, der løftede mig op at stå. ”Stooop,” hvinede jeg. De fnes bare. "Princess Anda skal åbne døren," Ryan det var ikke sjovt! Usher og Pattie kom ind af den dør, JEG åbnede. ”Vi ville bare lige sige godnat…” Pattie kyssede min kind, krammede drengene og forsvandt igen. ”Maaaaaaaaaanda kan du godt klare at sove med dem?”Usher skævede til dem i sjov. De kiggede fornærmet på ham. ”Ellers kommer du over til mig! Okay?” jeg fnes og nikkede. Han krammede mig og hviskede i mit øre: ”Din mor ville være stolt over dig. Du har klaret det hele så flot! Din far har virkelig været heldig at du er hans datter,” ”Tak Usher,” mumlede jeg grådkvalt i hans skulder. Hvis jeg flyttede mig nu ville drengene kunne se at der var noget galt. Han gav slip og smuttede. Der stod jeg, midt i en bus fyldt med drenge, der ikke kendte til min fortid. Jeg var ved at tude. Jeg skulle ud! ”Ehm… Jeg går lige en tur,” mumlede jeg stille i håb om at min stemme ikke knækkede. ”Er du okay anda?” Alfredo lød bekymret. Jeg tog muligheden og vendte mig om mod dem. ”Ja ja, jeg har bare brug for luft.” min stemme lød mere sikker. ”Jeg går med.” Chaz rejste sig op. Sukkende rystede jeg på hovedet. ”Nej jeg går selv.” den hårde tone var ikke mig, men jeg blev nød til det. ”Nej Amanda jeg går med!” sagde han bestemt. Jeg vendte mig mod døren og gik ud.

”Er du okay?” Chaz’ stemme lød træt. Jeg sank den store klump i halsen. Jeg kunne bryde sammen når som helst. Skulle jeg satse og håbe på, at min stemme kunne klare at lyve, eller skulle jeg fortælle ham sandheden? ”Ne-nej.” stammede jeg. Mit hjerte valgte for mig. ”Vil du fortælle mig om det?” han lød meget betænksom. Jeg fortalte ham alt. Lige fra begyndelsen til nu. Han trak mig ind til et kram. Han duftede godt, og det gav mig en tryg følelse at hans arme lå om beskyttende om mig. Han trak mig over til en kæmpe sten, hvor vi satte os. Vi snakkede det hele igennem, og jeg må indrømme, at det var rart at få snakket med nogen om det. Jeg græd ikke mere. Nu sad vi bare og grinede og snakkede. ”Vi må hellere komme hjem.” fastslog Chaz. Jeg sukkede lydløst. ”Jeg orker ikke at gå!” mumlede jeg. ”Så må jeg jo løfte dig.” Chaz pegede på hans ryg. Jeg satte mig op, og vrælede: ”Hyyyyyp hyyp!” "Prrrr... Javel princess Anda!"

Vi kom væltende ind i bussen. Chaz havde mig stadig på ryggen. ”Lov mig at du ikke siger noget til de andre.” hviskede jeg til ham. Han gav mine ben et klem, som tegn på at han nok skulle holde mund. De andre kiggede mærkeligt på os, da vi kom ind. ”Er man lidt doven anda?” tak fredo, jeg elsker også dig! ”Nej, jeg tænkte bare at Chaz havde brug for lidt træning.” Ryan flækkede, mens der kom kommentarer som ”Slam!” Chaz smed mig ned i sofaen, med et bump. Jeg landede (u)heldigvis oven på Justin. Han var dejlig varm, men ikke så blød som sofaen. ”Jamen hej med dig shawty… Og Av,” Justin tog armen om mig, så jeg lå med hovedet på hans bryst. Ligeså stille blev mine øjne tungere og tungere.

”Hvilken en er hendes seng?” stemmen var lige ud for mit hoved. Jeg vil gætte på det var Chaz’. ”Den.” en anden stemme tog over. Lidt efter mærkede jeg en dyne over mig, og et blidt kys på panden. Det var Chaz. Hans duft var til at kende. Jeg var meget sært blevet lysvågen, men ville ikke åbneøjnene, da drengene var der. Jeg løb ingen risiko, for at se noget, som jeg ikke har lyst til at se nu. ”Der er kun fire senge dudes,” Ryan var da godt nok hurtig! Can you feel the sarcasm? ”No shit Sherlock!” helt klart Alfredo. “Ingen sover med Amanda! Usher bider hovedet af os.” Justin havde en pointe der. ”Du kan da sove deroppe, hvis du ikke vil have os andre til det!” Ryan din usle dreng. ”Nej ingen… Ikke når hun ikke selv har godkendt det,” Justin du behøver ikke at vrisse. ”Jamen vi kan ikke sove to drenge i en seng!” Fredo stop… ”Så sover jeg der! Vi har trods alt lige snakket sammen ret personligt,” Chaz du afslører os, spade. ”Nej Chaz… Så gør jeg det! Jeg har kendt hende i længere tid. Du skal ikke røre hende!” uha Justin, lidt jaloux? ”Justin seriøst… Tag dig sammen, når du ikke selv tør så lad da mig! Jeg gør hende jo ikke noget.” Chaz du vover på at gøre noget! ”Fint!” knurrede Justin med sammenbidte tænder. 1-0 til Chaz.

Lidt efter mærkede jeg en varm arm om mit liv. Det gjorde mig så tryg, at jeg faldt i søvn med det samme.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvad mon der sker med Amanda, Chaz og Justin?

Hvad synes i?

Skriv gerne ris og ros:)

Eller hvis i har ideer? <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...