Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11486Visninger
AA

29. I won't give up

I won't give up on us
Even if the skies get rough
I'm giving you all my love
I'm still looking up

'Cause even the stars they burn
Some even fall to the earth
We've got a lot to learn
God knows we're worth it
No, I won't give up

I Won’t Give Up -Jason Mraz

 

Sarah og jeg var på vej ud at shoppe. Jeg havde lige snakket med Usher om ’nyheden’. Han havde bestilt en flybillet til Atlanta med dårlige nerver. Han havde brugt en time på at få mig overtalt til at blive. Til sidst havde han givet op og bestilt en flybillet. Tænk at jeg skulle hjem efter så lang tids rejsen i Europa. Godt nok gad jeg godt se Australien, men det må blive en anden gang på andre kriterier. Jeg glæder mig nu også til at se Naviyd, Terry og Tameka. Det er lang tid siden, jeg har set dem. ”Vi SKAL der ind!” Sarah hev i min arm og trak mig ind i Primark butikken. Fantastisk butik. Hurtigt følte jeg mig som in heaven og gik i krig. Shopping gør bare noget ved mig! Jeg glemmer alt omkring mig, og gør noget jeg elsker. At shoppe. Jeg fandt en masse fede ting ligesom Sarah, og mit hjem for en tid blev prøverummet.

Mine ben er smadret. Hvis ikke jeg kommer af med mine poser inden to, så dør jeg. Som sendt fra himmelen fjernes posernes vægt. - Okay måske fordi en seng ved min side bærer dem. Udmattet smider jeg mine sko. ”I can’t believe, jeg skal pakke nu!” brokkede jeg mig. Vi havde spist aftensmad på vejen hjem, og jeg var godt træt nu. Jeg havde glemt alt det onde i mit liv, men nu dukkede det langsomt op igen. ”Jeg foreslår, du begynder NU, ellers når du det ikke inden midnat!” kom det bedrevidende fra Sarah. Jeg indrømmer, at jeg er en skildpadde til at pakke. Jeg rullede øjne af hende og fandt min rodede kufferter frem. Jeg havde efterladt to kufferter på hendes værelse og en på Justins -som Sarah hentede i går- for at havde det lidt spredt. Langsomt begyndte jeg at pakke mine ting sammen. Det var nu trist alligevel.

Alt var næsten pakket, jeg manglede bare lige at finde mine høretelefoner, kamera og mine sidste småting. Oh fuck! De ligger jo inde på HANS værelse… Sarah sover pis! Så ond er jeg jo ikke at vække hende.

Justins synsvinkel:

Det bankede på døren, hvilket forstyrrede mig lidt. Jeg havde jo lige lagt mig til rette under dynen. Hvem render også rundt og banker på kl. halv tolv? Halvirriteret traskede jeg ud i gangen og åbnede døren. ”Hvad?” mumlede jeg inden, jeg så hvem det var. Mine øjne mødte hendes. Så forbandet smuk. Gud jeg savner de læber. Nej! Hun dummede sig for groft. ”Jeg kom for at hente mine ting, så jeg kan pakke dem.” mumler hun stille. ”P-p-pakke?” stammede jeg. ”Ja? Gider du flytte dig, så jeg kan komme ind?” vrissede hun. Jeg trådte til side og lod hende komme ind. Hvorfor ramte den information mig så hårdt? Jeg følte mig med ét tom. ”Hvornår rejser du?” spurgte jeg hviskende. Hun stoppede alle hendes bevægelser og kiggede på mig. ”Helt ærligt hvad rager det dig?” hyssede hun og fortsatte hendes leden. ”Jeg ville bare høre, hvornår jeg ville slippe for at se min ex være utro med min ex bedsteven.” mumlede jeg og gik hen til mit skab. ”JEG HAR FORHELVEDE IKKE VÆRET NOGEN UTRO!” råbte hun vredt, og hendes øjne blev blanke. ”HVAD FANDEN KALDER DU SÅ DET DER? HVIS DU IKKE LØJ, VILLE DU JO IKKE BRYDE SÅDAN SAMMEN. SÅ VILLE DU BEVISE DET MODSATTE!” råbte jeg igen og pegede på hendes øjne. Jeg gik hen mod hende. Min vejrtrækning havde forøget sig en del. Hun gjorde mig vred. ”DET KALDES ’NÅR ENS KÆRESTE IKKE TROR EN, OG IKKE STOLER PÅ DET MAN SIGER’ DU FUCKING IKKE TROEDE PÅ MIG! ER DU KLAR OVER, HVOR ONDT DET GØR AT FÅ SMIDT I HOVEDET? ET FORHOLD GÅR JO UD PÅ TILLID, OG SELVFØLGELIG ER JEG DIG IKKE UTRO MED CHAZ. TROR DU IKKE, JEG VILLE HAVE GJORT NOGET MED EN ANDEN SÅ? Du burde da vide, at jeg elskede dig efter alt vi har lavet sammen? Jeg er jo for fanden knust…” hendes ansigt var rødt, hun var rasende. Jeg var mundlam. Hun havde lige flippet på mig. Hun var ærlig, det kunne man se. Tænk hun elskede mig. Som i ikke mere. Jeg elsker hende jo stadig. Hvad har jeg lavet? ”Idiot!” hendes skulder stødte ind i mig og ellers var hun skredet. Fedt! Jeg begravede mit hoved i mine hænder og lod ellers tårerne få frit løb.

***

Amandas synsvinkel:

”Søde du skal op nu! Vi skal til lufthavnen.” Sarahs søde stemme trang ind i min øregang og vækkede mig fredeligt. Jeg havde grædt mig selv i søvn. Det var forfærdeligt. Hvor skulle jeg også hente de ting? En brummende lyd kom ud af min mund, og jeg rejste mig fra sengen. ”Jeg går ned og spiser. Ses vi dernede?” Sarah gik uden svar ud af døren. Jeg besluttede mig for et bad. 20 min efter hev jeg min onepiece på og redte mit hår grundigt. Færdig. Jeg fortrød jeg ikke havde sat mit hår op, så tjept fandt jeg en elastik og samlede mit hår sammen. Vent! Den halskæde er Justins, ikke min. Jeg har ikke brug for den. Jeg lavede en hestehale og tog halskæden af. Hvordan kunne jeg glemme den?

***

Vi sad i bilen på vej til lufthavnen. Med vi mener jeg Chaz, Ryan, Sarah og jeg. Kenny var så flink at køre os. ”Bye London!” råbte Sarah for sjov og vinkede til random mennesker. Mit fly er det første, der letter så de ville følge mig alle sammen. Dejligt. Jeg kommer sku til at savne dem alle sammen, selv Justin. Afskeden med Usher, Alfe-fredo og Pattie havde været hård. Det er ikke sjovt at sige farvel.

Ti minutter efter havnede vi ved tjek in stedet. Alle fik tjekket ind og ventede nu på at mit fly ville kalde til afgang. Eller ikke flyet men personalet. Vi kiggede lige i et par butikker for at få tiden til at gå.

Justins synsvinkel:

Jeg ville lige hente min mobil, inden jeg skulle til et arrangement med crewet. Vi havde lige sagt farvel til Chaz, Ryan, Amanda og Sarah. Det havde været rimligt nemt, jeg skulle jo kun sige farvel til Sarah og Ry. Det var dog hårdest at tage afsked med en jeg ikke nævnte. Hun havde taget mit hjerte med storm, og flækkede det ved at tabe det lige før og smuttede. Amanda. En konvolut foran min dør tog min opmærksomhed. Hvad lavede den der? Jeg samlede den op og gik ind på mit værelse. Langsomt åbnede jeg konvolutten, og et sammenfoldet papir kom til syne samt den halskæde, jeg havde givet Amanda. Jeg foldede papiret ud med halskæden i min hulehånd. Der stod:

Kære Justin.
Jeg glemte at aflevere den, så her er den. Den er smuk! Tak for at måtte bære den men den tilhører dig. Jeg kan ikke bære den mere efter alt dette. Giv den til en du har kær, det vil hun blive glad for.

Jeg håber, du ved, hvorfor jeg vælger at vende snuden hjem. Det er bedst for os begge. Ingen af os ønskede, det skulle ende sådan, men det gjorde det. Jeg er så ked af det, at jeg ikke kan gøre det her mere. Det holder mig nede. Jeg gør det for, at vi kan komme videre.

Du ved ikke, hvor meget du har knust mig. Jeg kan ikke forstå, hvad der skete. Kun at du ikke troede mig eller Chaz. Værst af alt. Du stolede ikke på mig. Det gør ondt. Specielt når jeg elskede dig. Du ved da selv, hvordan medierne er og gejler ting op. Tydeligvis ikke. Jeg vil så forklare dig, hvad der virkelig skete, og så må du selv om, om du tror det.

Vi fandt haven, og gik ligeså stille rundt. Vi snakkede og nød solen. Vi pjattede rundt som bedstevenner. Billederne var redigeret. Jeg kyssede en blomst og derfor ligner det vi kysser. Vi gyngede ja, men på hver sin gynge. Intet passer. Hvordan skulle jeg kunne være utro mod verdens mest fantastiske, omsorgsfulde, og bedste dreng? Min helt, min kæreste, mit alt.

Tak for alle de gode stunder vi har haft. Det har været ubeskriveligt. Du har fået mig op fra et sort hul men også ned i et. Oplevelserne du har givet mig er uforglemmelige! Tak, Tak, Tak!

-Amanda.

Why is it so hard for you to understand, that all I wanna hold is your hand. That all I wanna hear is your sweet voice in my ear?

 

Hun havde virkelig skrevet et brev til mig. Jeg havde dummet mig big time. Ingen lyver i et brev. I hvert fald ikke Amanda. Jeg havde failet totalt. ”Hvad fuck har du gjort Justin?!” råbte jeg af ren frustration. ”Hvem har gjort hvad?” Fredos stemme bryder ud i værelset. ”Læs!” befalede jeg på renden til at græde. Jeg havde været totalt unfair overfor hende. Et dumt svin. Bare jeg kunne gøre noget. ”Tag efter hende!” sagde Fredo, som havde han læst mine tanker. ”Hvad?” uforstående kiggede jeg på ham. Jeg havde jo et arrangement nu her. ”Tag efter hende sagde jeg! Drop det arrangement og vind hende tilbage.” han rejste sig og gik efter at have klappet mig på skuldrene støttende. Hurtigt fiskede jeg min mobil op ad lommen og ringede til Scooter på vej ud af døren. ”Scooter! Jeg kommer ikke senere. Jeg har noget, jeg skal ordne, inden det er for sent.” skreg jeg ind i røret og lagde på. Jeg trådte speederen i bund, så hjulende hvinede.

Amandas synsvinkel:

”Passagerer til Atlanta bedes gå til gate 18.” en højtaler fik mig til at vågne op. ”Så det nu guys!” sagde jeg og vendte mig mod dem. Sarah sukkede og krammede mig hurtigt. ”Vi følger dig!” smølfe-ry skubbede mig frem ad.

Vi endte foran gaten, og jeg krammede hurtigt Ryan. ”Pas på dig selv og hav det nu godt!” mumlede jeg mod hans hals. ”Vi ses ikke? Og lige over princess Anda.” fnes han og kyssede min kind. Hans arme blev erstattet af Chaz’. ”Jeg kommer til at savne dig! Og Amanda, jeg er så ked af det mellem dig og Justin.” mumlede han og kyssede min pande. Hvorfor sagde han lige hans navn?! ”Jeg er også ked af det! Jeres venskab er ødelagt!” græd jeg stille. ”Sshyyy.. Nej det er ej søde.” fast slog han usikkert og lyvende. Jeg trak mig væk og sendte ham et smil. Han tørrede mine kinder og skubbede mig over til Sarah. ”Vi ses snart skat! Jeg kommer og besøger dig. Tak for nogle gode uger.” sagde jeg og kyssede hende rigtig venindeagtigt. ”Vi ses snart ja, og selv tak mussi.” hun hev mig ind i hendes favn. Hun duftede godt. Vi var kommet i god tid, så vi kunne sige ordenligt farvel. Jeg hankede op i min håndbagage efter at have slippet Sarah. ”See ya loves!” grinte jeg og gik mod flyet.

”Amanda!” en stemme, der mindede mig om Justin lød i min øregang. Jeg rystede på hovedet af mig selv, da jeg måtte være paranoid. Jeg fortsatte med at gå, da mit navn blev råbt igen. Denne gang højere og af flere mennesker.  Sarah, Ryan og Chaz kiggede forvirret fra mig til ham. Han stod der. Lige dér! Justin min ex, min fjende, min kærlighed. Han var her. Inden jeg kunne nå at reagere, hev han en guitar frem og begyndte at synge.

”When I look into your eyes
It's like watching the night sky
Or a beautiful sunrise
Well, there's so much they hold
And just like them old stars
I see that you've come so far
To be right where you are
How old is your soul?

Well, I won't give up on us
Even if the skies get rough
I'm giving you all my love
I'm still looking up

And when you're needing your space
To do some navigating
I'll be here patiently waiting
To see what you find

'Cause even the stars they burn
Some even fall to the earth
We've got a lot to learn
God knows we're worth it
No, I won't give up

I don't wanna be someone who walks away so easily
I'm here to stay and make the difference that I can make
Our differences they do a lot to teach us how to use
The tools and gifts we got, yeah, we got a lot at stake
And in the end, you're still my friend at least we did intend
For us to work we didn't break, we didn't burn
We had to learn how to bend without the world caving in
I had to learn what I've got, and what I'm not, and who I am

I won't give up on us
Even if the skies get rough
I'm giving you all my love
I'm still looking up, still looking up.

Well, I won't give up on us (no I'm not giving up)
God knows I'm tough enough (I am tough, I am loved)
We've got a lot to learn (we're alive, we are loved)
God knows we're worth it (and we're worth it)

I won't give up on us
Even if the skies get rough
I'm giving you all my love
I'm still looking up!”

“Amanda, jeg har været en idiot. Jeg brugte ikke min hjerne. Hvad jeg har tænkt på, ved jeg ikke. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Det var som om, det først gik op for mig nu, hvor jeg har mistet dig. Jeg forstår, hvis du ikke vil tage mig tilbage. Men du skal vide, at jeg er ked af det. Undskyld… For alt!” Justin kiggede ned. Jeg tørrede mine våde øjne og løb hen til ham. Jeg hoppede ind i hans favn, og låste mine ben om hans liv. ”Hvorfor alt det besvær Justin? Du skulle have stolet på mig!” hviskede jeg tårevældet. ”Jeg tror ikke, jeg har være ved mine fulde fem! Vil du være min og kun min? Tage med mig til Australien og opleve dit liv med mig som ledsager?” han satte mig ned og kiggede mig dybt i øjnene. Et blik fuldt af sorg, glæde og nervøsitet mødte mig. ”Jeg undskylder også. Jeg har været lige så dum og kunne bare have forklaret dig det hele fra start! Jeg ved nu ikke med det sidste… Hvad med et ja?” hurtigt pressede jeg mine læber mod hans, og ivrigt kyssede han med. ”Jeg har savnet dig shawty!” smilede han mod mine læber. ”I lige måde Justin!”

Awwww! Det var da F.A.N.T.A.S.T.I.S.K!

BTW. var jeg til Bieber aften i Biocity i Århus i dag. Nogle af jer, der var der? Det var så nice! NSN igen tihihihi!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...