Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11515Visninger
AA

13. Enzo...

Jeg rejste mig stille og roligt op, imens den lækre fyr foran mig sagde noget, jeg fattede hat af. Jeg måtte ligne et spørgsmålstegn, for han stoppede med at snakke. Han rømmede sig lidt. ”Du er ikke herfra vel?” jeg rystede let på hovedet og smilede usikkert. ”Hvad hedder du?” spurgte han så om. ”Amanda.. Og du?” fik jeg fremstammet stille. Han virkede meget flink. ”Meget smukt navn du har dig, jeg hedder Enzo.” han smilede meget flirtende til mig. ”Må jeg have lov til at vise dig byen, hvis du ikke allerede har set den?” spurgte han efter en akavet stilhed. ”Meget gerne,” svarede jeg lidt usikkert. Måske kunne det blive starten på et nyt venskab? Heldigvis havde jeg taget min mobil med mig, så jeg hev den op ad lommen og skrev til Usher, at jeg var taget ud for at se byen. Dog undlod jeg at nævne Enzo.

Enzo havde nu vist mig Notre Dame kirken, Champs-Élysées og Sacré Coeur. Det havde været så sjovt. Vi havde også spist frokost på en rigtig fransk cafe. Han var meget sød og omsorgsfuld. Han var meget flirtende og charmerende. Vi var nu på vej over til Eiffeltårnet, og Enzo var begyndt at virke omklamrende. Jeg anede ikke hvor jeg var henne. Vi gik langs et lille stræde. Jeg kunne tydeligt se Eiffeltårnet stikke op over tagene. Vi var tæt på. Jeg mærkede et ryk i min arm. ”Denne vej min dejlige.” sagde han og smilede lumsk. Jeg indrømmer gerne at jeg var bange. ”Hvorfor er vi her?” hviskede jeg næsten, da vi stoppede op i en gyde. ”Fordi jeg har lyst til dig!” hviskede han forførende i mit øre. Det lød langt fra forførende, men han prøvede. Han bed mig i øreflippen. Hans ene hånd fandt vejen ned til min røv. Jeg følte mig langt fra tryg. Jeg greb fat om min mobil i baglommen. Jeg låste den op omme på ryggen og gik ind i kontakter. Jeg forestillede mig hvordan mit display på iPhonen ville se ud. Jeg tog et sats og rullede lidt ned. Jeg tykkede forhåbentlig på en kontakt, der kunne hjælpe og trykkede ring op. Enzos hoved var begravet på min hals, så jeg greb chancen og kiggede ned på min mobil. Det ringede op til Justin. Han ville garanteret ikke snakke med mig. Men overraskende nok tog han den. Jeg rømmede mig og gemte telefonen på ryggen. ”Vil du ikke godt lade vær?” spurgte det nervøst nok til at min stemme knækkede over. ”Hold nu op du vil jo gerne.” stønnede han og begyndte at kysse mig hårdt på munden. Jeg skubbede hans hoved væk. ”Vi står i en gyde ved Eiffeltårnet, vil du ikke godt slippe mig?” sagde jeg i håb om, at Justin forstod, hvor vi var, og at jeg havde brug for hjælp. Jeg havde aldrig i mit liv været så bange. ”Pus du vil jo gerne lad vær med at lyve, det må man ikke!” stønnede han imens hans hænder kørte rundt på min krop. Jeg prøvede at vride mig ud af hans greb, dog uden held. Han strammede bare grebet om mig. Jeg sparkede og slog ud efter ham på livet løs, men intet hjalp. Han tog min overtrækstrøje af. Jeg skreg om hjælp og var ved at miste fokus, da en klam tør hånd blev klasket for min mund. ”Luk røven bitch, ingen kan høre dig!” hvæsende han. Jeg slog endnu mere ud efter ham, og til mig held ramte jeg hans kind. ”Er missen blevet fræk?” han klemte mig op af muren. Jeg bed ham i hånden og han flyttede den hurtigt. ”Hvad fanden laver du?” vrissede han og flåede alt mit resterende tøj af. Her står jeg i en gyde i Paris i undertøj helt hjælpeløs. Jeg må sætte min lid til at Justin finder mig.  To kolde hænder blev lagt på mine skuldre. Det var ikke Enzos, men en andens. Han holdte mig fast. Enzo begyndte at kysse mig over hele kroppen.  Et hulk undslap mine læber og tårende væltede ned ad kinderne på mig. Hvor var Justin? Enzo rev min bh op og lagde mig ned på jorden. ”Hun skal fugtiggøres inden vi fortsætter!” sagde han, så jeg forstod det. Jeg vred mig frem og tilbage i samme rytme, som tårende røg ned ad kinderne. Jeg mærkede noget klamt varmt vand blev sprøjtet på mig. Tis. Jeg havde aldrig oplevet noget så skræmmende. Jeg rystede af skræk. Han overtissede mig i samme sekund en stemme lød. ”Slip hende!” Justin løb over i mod os. Bag ham løb Alfredo og en jeg ikke kendte. ”Slip hende sagde jeg!!!” Justin lød rasende. De stoppede med at tisse på mig og gik over mod Justin og Co. ”Gå med jer, vi leger!” sagde Enzo. ”I har leget nok, skrid!” Alfredos øjne lynede. Enzo og fyren gik uden slåskamp og råbte: ”Amanda baby det er ikke slut endnu! Jeg er først lige begyndt.” Justin tog sin jakke af og pakkede mig ind i den. Jeg hulkede og rystede på samme tid. Jeg følte mig så beskidt. Justin omfavnede mig og vuggede mig frem og tilbage på hans skød. ”Shh… Du er i sikkerhed nu.” trøstede han mig. Justin Løftede mig i brudeform hen til ham taxamandens bil, som havde hjulpet.

Jeg havde været i bad og sad nu i min seng i Ushers favn. Justin havde fortalt det hele, da jeg havde grædt uafbrudt siden de fandt mig. Jeg kunne mærke alle hans berøringer og kys, hvilket fik min krop til at skælve. Hans ord kørte rundt inde i hovedet. ”Amanda baby det er ikke slut endnu! Jeg er først lige begyndt.” Jeg var bange. Så bange at jeg brød endnu mere sammen ved tanken om, at han kunne finde mig.

Justin havde overtaget Ushers plads og sad nu ved min side. Pattie, Scooter og Kenny havde også hørt det, og var selvfølgelig også bekymret. Men noget jeg ikke behøvede lige nu var alt det ihh og ååh hvor er det forfærdeligt snak. ”Amanda?” Justin aede mig i håret mens jeg lå halvt indover ham. ”Mmh?” mumlede jeg træt og grådkvalt. ”Undskyld.” sagde han så. Han lød meget ked af det. Jeg kiggede forvirret op på ham. ”Undskyld for alt det lort jeg har lavet overfor dig… Jeg er en dum idiot!” sagde han med et undskyldende blik. ”Nej du er bare en mindre begavet idiot.” svarede jeg kækt. Han slog en lille latter op. ”Jeg mener det! Jeg har været et forfærdeligt menneske. Et jaloux og helt igennem forfærdeligt menneske. Jeg ved ikke, hvad der gik af mig. Jeg var så egoistisk, at jeg slet ikke så den fantastiske pige. Jeg fokuserede kun på, at de mennesker jeg elsker så meget tilbragte tid med dig, når jeg synes, det skulle være mig, du tilbragte tid med!  Jeg mente ikke noget af det! Jeg har aldrig sagt sådan noget før, og havde jeg vidst det med dine forældre, havde jeg aldrig sagt det. Jeg ved godt, at det lyder tamt… Men undskyld. Jeg forstår godt, at du ikke kan tilgive mig, det kan jeg heller ikke.” sagde han ud i en køre. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg var målløs.

 

God påske til alle jer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...