Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11434Visninger
AA

25. Det er farligt at leve. Du kan dø af det...

Chaz’ synsvinkel:

Ærligt talt ved jeg ikke, hvor jeg befinder mig. Jeg ved, at jeg er i Danmark og på et hospital, men hvor henne har jeg ikke styr på. Jeg havde ikke forladt Amanda én eneste gang, udover da jeg blev holdt væk af to portører. Lige nu lå hun vidst til undersøgelse, imens hendes onkel, tante farfar og jeg sidder i venteværelset. Jeg havde ringet til Usher og fortalt det hele. Han ville komme ligeså snart, han kunne. Jeg vil gætte på, at han venter, til Justin er færdig med koncerten. Han kan jo ikke skuffe sine fans.

Hvorfor var hun også løbet efter sin farfar? Bare hun overlever. Alt imens jeg gik frem og tilbage i min egen boble, havde onkel Michael rejst sig op. Jeg stoppede og kiggede på ham. Han hvæsede noget uforståeligt af hendes farfar. Jeg må have lignet et spørgsmålstegn, for Amandas tante kom hen til mig. ”Du skal ikke tage dig af dem, de er bare lige oppe og toppes, hvilket er forståeligt.” forklarede hun og krammede mig. Mine tårer i øjnene fik frit løb. Jeg var helt klart nede i kulkælderen. ”Tror du hun vågner igen?” spurgte jeg hikstende Annette om…

Justins synsvinkel:

Chok en fed koncert. Parken var så fed! Alle de fremmødte beliebers gjorde det helt ubeskriveligt. Jeg var på toppen. Gad vide om Chaz og Amanda er kommet hjem? Jeg løb ned ad gangen, da jeg stødte ind i Usher. ”Justin, hvis jeg var dig, ville jeg skynde mig i bad! Vi har travlt, Amanda har medvirket i en bilulykke, og Chaz siger, at det er slemt.” råbte Usher mere eller mindre stresset. ”HVAD?!” var min shawty kommet til skade? ”Jeg skipper badet, vi skal hen til hende NU!” græd jeg. Jeg vidste det var en dårlig ide at lade hende tage af sted. Hvorfor lod jeg min skat tage væk?

Usher, mor og jeg var på vej mod det hospital Amanda lå på. Der var helt stille i helikopteren, en meget skræmmende stilhed. Det eneste, som lød, var den damn støjende helikopter. Kunne vi ikke godt bevæge os hurtigere? Min pige ligger og har brug for mig, og jeg kan ikke engang være der. Fucking lort! ”Kan vi ikke godt få fingere ud af røven og flyve hurtigtere?” hidsede jeg voldsomt. ”Justin, vi flyver så hurtigt, vi kan. Prøv og slap lidt af!” sagde min mor beroligende. Hjalp det? Nej.

Endelig! Jeg fór ud af helikopteren med de andre i hælene. ”Undskyld. Ved du hvor Amanda Ancher er?” spurgte jeg receptionisten om. ”Hun er på akutstue 3, men I er velkomne til at tage plads i venteværelset vedsiden af. Det er syvende dør på højrehånd også til højre.” forklarede hun. Jeg satte af og løb, inden jeg nåede at svare hende. Da jeg nåede venteværelset, sad Chaz grædende på en stol. Jeg gik over til ham. ”Er det meget slemt?” spurgte jeg mere som en konstatering, da han ellers ikke ville have siddet der. ”Hun har været derinde i to timer Justin.” hulkede han og krammede mig. To bedste venner sad den dag grædende i hinandens arme krammende. ”Du må være Justin, Amandas kæreste?” en mand rakte sin hånd frem mod mig. ”Ja, undskyld jeg ikke præsenterede mig noget før.” svarede jeg og tørrede mine øjne. Derefter gav jeg ham hånden. ”Jeg er Michael Amandas onkel, og dette er min kone Annette.” forklarede han og jeg rystede Annettes hånd. Usher og mor var åbenbart også kommet, for de stod og snakkede med en læge. EN LÆGE? Jeg skyndte mig over til dem. ”Hvordan har hun det?” stammede jeg grødet. ”Hun er udenfor livsfare og har været meget heldig. Hun har brækket et par ribben, slået hul på siden af maven, hvilket vi har syet sammen, flækket et øjenbryn og fået et par skræmmer i hovedet. Hun kunne have været død, hvis noget var sket anderledes.” fortalte han, og jeg sukkede lettet op. ”Hvor er hun så nu?” spurgte jeg hurtigt. ”Hun sover, men du er velkommen til at gå ind på hendes stue. Jeg råder til at gå ind to ad gangen, da hun skal have ro.” sagde han smilte. Jeg kunne prise mig lykkelig lige nu.

Amandas synsvinkel:

En mumlende lyd lød. Hvorfra vides ikke. Lyden kom tættere og tættere på. Alt var sort. Det gik op for mig, hvilke stemmer det var. Usher og Pattie. Jeg prøvede at åbne mine øjne, men til ingen nytte. Jeg tog en dyb indånding men fortrød hurtigt. En smerte skød igennem min krop. Jeg skuttede mig lidt og lød mine øjne glide op. ”Amanda min søde!” gispede Pattie lettet. Jeg glippede med øjnene en gang og rømmede mig. ”Hvor er jeg?” spurgte jeg hæst og kiggede rund. ”På hospitalet, du har været ude for en ulykke, som var meget slem.” forklarede Usher blidt og klemte min hånd. Jeg prøvede igen at tage en dyb indånding. Det failede. ”Hvorfor gør det så ondt?” spurgte jeg og tog mig til ribbenene. ”De er brækket.” forklarede Pattie mig og aede min arm. ”Hvor er Justin og Chaz?” spurgte jeg og kiggede rundt, idet døren til stuen gik op. En læge kom ind. ”Nå så du er vågnet Amanda.” konstaterede han og gav min hånden. Jeg nikkede stille. ”Hvis jeg må have lov til at undersøge dig, så kan det være du kan komme hjem i morgen eller overmorgen.” sagde han roligt. Jeg nikkede bare igen.

Lægen havde undersøgt mig, og jeg kunne komme hjem i morgen. Eller jeg kunne komme videre med touren. Klokken var efterhånden 04:30, og jeg havde været vågen i en time siden ulykken. Jeg var stadig træt. Jeg lukkede mine øjne i og var næsten faldet hen, da en dør åbnes. ”Ssh… Hun sover.” en længe savnet stemme fyldte rummet. ”Justin?” sagde jeg med lukkede øjne. Lidt efter mærkede jeg et par læber mod mine. ”Jeg er så ked af, at jeg ikke var ved dig. Undskyld shawty jeg troede, jeg ville miste dig!” græd han. Jeg åbnede udmattet mine øjne. ”Jeg er lige her skat. Jeg ville aldrig f- SARAH!” jeg satte mig hastigt op i sengen. ”Hvad laver du her?” hvinede jeg og krammede hende. ”Justin ringede og bad mig komme.” svarede hun grinende og kyssede min kind. ”Han fortalte, hvad der var sket og bad mig komme, da du nok ville blive glad.” fortsatte hun, da vi havde trukket os væk. ”Jeg har savnet dig så meget søde.” sagde jeg og krammede hende igen. ”Tro mig jeg har også savnet min bedsteveninde!” slog hun fast og sendte et smil. ”Så det er det, du har lavet, imens jeg har ligget og undret mig over, hvor du var.” sagde jeg og krammede Justin. ”Tak.” hviskede jeg og kyssede ham. ”Nu er det vidst min tur!” brokkede Chaz sig og angreb mig med kram. ”Du ved ikke, hvor bange jeg har været!” hviskede han skrøbeligt og aede mig på ryggen.

***

”Er du klar søde?” spurgte Sarah. Vi var lige blevet færdige med at pakke mine ting. I dag ville jeg blive udskrevet og videre med touren. Alle de andre var taget af sted i går, da Justin skulle holde koncert. De var ikke meget for at tage af sted, men jeg havde insisteret. Sarah blev jo ved mig. Vi havde aftalt med de andre at vi ville tage en flyver i dag. ”Lets go!” råbte jeg og tog min taske. Vi havde, eller Justin havde købt et sæt tøj til mig. Jeg havde jo ikke noget her, så han var sød at købe noget til mig.

Vi sad i en taxa på vej mod lufthavnen. Nøøøj hvor jeg glæder mig til at se de andre! Vi havde været så heldige, at privatflyet var kommet for at hente os. Justins ordre. Den dreng var blevet min hønemor, bodyguard, kæreste og spion siden ulykken. Han ville ikke lade mig ude af syne, medmindre sikkerheden og alt andet var tilrettelagt og i orden.  Vi stoppede foran flyet og gik om bord. Vi sad på sofaen med hver vores cola og snakkede. Man kunne godt høre, at vi ikke havde set hinanden i lang tid, for vi kværnede løs. Efter noget som føltes som 5 minutter, landede vi i Heathrow lufthavn. Vi gik ud af flyet og blev mødt af Kenny, alfe-fredo og smølfe-ry. ”Ryaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaan!” råbte jeg og løb ind i favnen på ham. ”Hvor har jeg savnet dig søde!” sagde han og kyssede min hovedbund. Turen gik til Alfredo. ”Hejsa alfe-fredo min ven!” fnes jeg og krammede han. ”Hvor har jeg været bekymret for min lille princess Anda!” sagde han alvorligt og slap mig. ”Der skete ikke noget, jeg er blevet lappet og god som ny!” forsikrede jeg om. ”Amanda lyt på mig! Det er farligt at leve. Du kan dø af det.“ sagde han og sendte et smil. ”Hello mr. Kenny.” sagde jeg sjovt og krammede ham. ”Dav mrs. Amanda.” efterlignede han, og vi lavede vores håndtegn. –Ja vi har vores eget håndtegn. ”Guys I skal møde min bedsteveninde Sarah!” sagde jeg og tog en arm om hende.

***

”Denne sang er i aften dedikeret til min skønne kæreste Amanda. Babe du ved selv hvorfor. Jeg elsker dig!” sagde han og begyndte at synge.
” Ooh, Ooh..
Across the ocean, across the sea
Startin' to forget the way you look at me now
Over the mountains, across the sky
Need to see your face and need to look in your eyes
Through the storm and, through the clouds
Bumps on the road and upside down now
I know it's hard baby, to sleep at night
Don't you worry

Cause Everything's gonna be alright, ai-ai-ai-aight
Be alright, ai-ai-ai-aight
Through the sorrow,
And the fights
Don't you worry,
Cause everything's gonna Be Alright,ai-ai-ai-aight
Be Alright,ai-ai-ai-aight..

All alone, in my room
Waiting for your phone call to come soon
And for you, oh, I would walk a thousand miles
To be in your arms
Holding my heart

Oh I, Oh I...
I Love You
And Everything's gonna Be Alright, ai-ai-ai-aight
Be Alright, ai-ai-ai-aight-“ “Åååh hvor er det romantisk!” dånede Sarah og krammede en storsmilende og stolt mig!

 

Jeg er sååååå ked af, at dette kapitel først udkommer nu. Men da jeg har haft meget at se til med hensyn til eksamen, som starter på mandag, så måtte det lige blive i dag!  Jeg ved godt, at dette kapitel ikke er det sjoveste, men det er nødvendigt for at komme videre. Jeg lover højt og helligt, at der snart kommer et nyt kapitel. Wish me luck to the exam....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...