Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11514Visninger
AA

23. Danmark part 2.

Jeg havde vist dem Den Lille Havfrue, Christiansborgslot, Marmor kirken og Nyhavn. ”Hvad siger I til noget frokost?” spurgte jeg og lænede mig op af Justin. Et nikkende ja kom fra alle, og vi satte kurs mod mad. Jeg havde arrangeret, at de skulle have en dansk klassiker til frokost. Smørebrød. Vi ankom til den butik, som lavede smørebrød. ”Okay guys, jeg går ind og køber vores frokost, også tager vi over i Frederiksberg have og spiser… Deal?” inden de nåede at svare, var jeg steget ud af bilen og inde i butikken. ”Hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte en smørebrødsjomfru bag disken. ”Jo ser du, min familie fra udlandet skal smage noget dansk mad. Så kan du anbefale noget smørebrød, som er traditionelt dansk?” løj jeg lidt selvfølgelig på dansk. ”Så vil jeg anbefale den normale pakke vi har. Der er smørebrød med fiskefilet, en med æg og rejer, roastbeef og en med rullepølse.” forklarede hun. ”Så tager jeg ni af dem og ni flasker vand tak!” sagde jeg smilende. ”Der går lige to sekunder. Men det bliver 368 kr.” meddelte hun. Efter noget tids venten kom maden. Jeg fik det slæbt ud i bilen. ”Thank god jeg er sulten!” brokkede Usher sig.

”Tivoli!!!” oplyste jeg som sidste aktivitet for i dag. ”Yaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaay!” skreg alfe-fredo med hans lungers fulde kraft. Jeg fnes af ham. Vi havde brugt lang tid i Frederiksberg have, så klokken var ved at være fire. Minibussen stoppede op, og hele troppen steg ud af bilen. Vi gik over til indgangen. ”Hej, jeg har reserveret tivoli for ni personer med turbånd.” forklarede jeg stille og roligt med de andres forundrede blikke i ryggen. Vi fik turbånd på og kom ind i parken. ”Er du gal, det lyder mærkeligt, når du snakker dansk!” betroede Chaz mig. Jeg grinte af ham. ”Det lyder dansk Chaz.” forklarede jeg og klappede ham på ryggen. Han fnøs og daskede til mig. ”Vi skal så meget prøve den der!” udbrød Usher og pegede på karrusellen. Den var meget høj, himmelskibet hed den. ”Jamen den er jo farlig! Man sidder i luftgynger agtigt, og hvis man falder med dør man!” forklarede jeg skrækslagen. ”Kom nu shawty! Jeg passer på dig.” Justin tog min hånd og trak mig med. Pattie blev nede på landjorden og kiggede. Jeg var misundelig. ”T-tror I den falder ned? Jeg mener, den er jo højt oppe.” stammede jeg. Justin gav min hånd et klem. ”Der sker ikke noget, jeg er her.” forsikrede Justin mig om. Jeg sendte et lille smil og gjorde klart til at dø. Vi sad på vores pladser og pludselig lettede gyngerne. Jeg klemte Justins hånd, som stadig lå i min hårdere.  Udsigten var smuk øverst oppe. ”Søde ved du egentlig hvor meget jeg elsker dig og hvor smuk du er?” jeg mærkede hårene rejse sig på mine arme af Justins hviskende stemme mod mit øre. ”Hvis du bare elsker mig halvt så meget, som jeg elsker dig, har jeg en ide.” jeg undgik bevidst at han kaldte mig smuk, da jeg hader komplimenter som en i helvede. Han kyssede mig på kinden og fandt sin mobil frem. Han tog et billede at os sammen og et af udsigten. Turen sluttede og jeg var endelig på fast grund igen.

”Vi skal prøve den der min pige!” udbrød Pattie og greb fat om min arm. ”Hvem siger nej til en tur i trærutsjebanen?” råbte jeg med et smil og fulgte med Pattie. Scooter holdte vores ting imens. Jeg vidste egentlig ikke, hvor de andre var, men fuck det for groft jeg skal prøve klassikeren over dem alle, af de forlystelser der er her. Fordi der ikke var andre end os, fik vi fire ture i træk. Gud hvor jeg elsker den forlystelse. ”Hvad skal vi prøve nu?” spurgte Scooter ivrigt, da vi kom hen til ham igen. Vi havde været her i et stykke tid nu. De fleste forlystelser var prøvet. ”Vi skal over i den anden ende, der har vi ikke været endnu.” guidede Pattie og førte trop. På vejen samlede vi Justin og smølfe-ry op. De havde sluppet deres barnlige sjæle fri ved børneforlystelserne. ”Yo princess anda dyrk lige den dér.” smølfe-ry pegede over mod en syg karrusel. Den drejede rundt, imens den drejede rundt. Vertigo hed den. Det skulle vidst føles som om, man styrter med et fly. Nok derfor man sidder i vogne, som ligner et fly. ”Den er sej hva?” jeg sendte ham et flabet smil og tog Justin i hånden. En varm følelse bredte sig i hele kroppen på mig. Hvordan gjorde han det? Var det hans smækre krop, smukke øjne, dejlige personlighed, fyldige lyserøde læber, perfekte øjne, eller var det hans hånd i min, som bare gav mig varmen? Jeg gætter på det første. Hans læber, der blidt træffer mine i et fantastisk kys og hans indre, som bare gør mig blød i knæene, som var det gele. Noget varmt spredte sig i mine kinder. Pokker tage dig rødme! ”Øh hvorfor rødmer du vidunderlige?” pokker tage dig Justin. Hvorfor skulle du lige opdage det? ”Ehm… Ikke for noget.. Slet ikke fordi jeg tænkte.. nej!” mit i forvejen røde ansigt fik lige lidt ekstra farve der. Øv. ”Nurh hun rødmer! Hun tænkte så meget på noget!” kom det fra Chaz. Chaz? Jeg kiggede rundt og så alle stå samlet. Hvornår var de sidste lige kommet? ”Noget frækt…” indskød alfe-fredo til vores samtale. Jeg rystede fast på hovedet. ”Joooooooo indrøm det nuuuuu!” sang Justin og prikkede mig i siden. ”S-s-stooop Justin!” grinte jeg og vred mig ud af hans greb. ”Lad hende nu være! Kom Amanda vi skal prøve den.” lød det utålmodigt fra Ryan, som bare ville prøve den der karrusel. Det endte med at smølfe-ry, Justin, alfe-fredo og jeg tog op og prøvede Vertigo. Den gik i gang og jeg skreg. Jeg skreg, som skulle jeg dø. Det gik over til grin. Drengene sagde ikke et ord, de grinte bare af mig.

”Jeg overlevede!” hvinede jeg glad og kyssede jorden. –Seriøst det gjorde jeg! ”Jeg vidste ikke, du var en skriger?” kom det spydigt fra Ryan. Jeg kiggede flabet på ham. ”Hvad mener du med det?” Justin, Chaz og Alfredo knækkede sammen af grin. ”Jo du ved… Jeg vidste ikke at du skreg.. Eller at du var en skriger.” mumlede han tøvende. Jeg løftede et øjenbryn. ”Skal du stå der og sige, at jeg skriger?”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...