Why?{Justin Bieber}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 14 jun. 2013
  • Status: Færdig
Amanda er halv dansker og halv amerikaner. Hun elsker at danse og danser på elite plan. Hendes danske far er soldat og ser ham derfor ikke så tit. Hendes mor har kræft, og hendes levetid er ved at løbe ud.En dag dukker der et brev op, med dårlige nyheder. Hendes far er blevet meldt savnet i en måned, og forsvaret regner med at han er død. Amanda kan ikke klare alt selv, så hendes mors barndomsven Usher Raymond hjælper så meget han kan. Hvad sker der med Amanda ?

72Likes
84Kommentarer
11432Visninger
AA

14. A good idea...

Justin havde kaldt mig fantastisk! Mig? Hans undskyldning lød oprigtig. Måske skulle jeg bare tilgive ham og komme videre. Jeg mener, han reddede mig jo fra at blive voldtaget. Det havde han jo ikke gjort, hvis han virkelig hadede mig som pesten. Jeg var så forvirret. ”Justin selvfølgelig kan jeg tilgive dig. Men du skal vide at du sårede mig!” jeg kiggede ham direkte ind i de smukke brune øjne. Hans fyldige læber trængte op i et smil. Et undskyldende og lettet smil. ”Jeg ved det godt, og jeg vil gøre alt, for at gøre det godt igen!” han lød meget troværdig. Han trak mig op i et kram. ”Justin, jeg bliver nød til at gå i bad igen! Jeg kan mærke ham over alt!” hikstede jeg panikslagen ned i hans skulder. Justin trak mig ud og kiggede på mig med et blik fuld af medlidenhed. Han nikkede og puffede mig stille hen mod badeværelset.

Justins synsvinkel:

Jeg var så rasende og ked af det. Jeg havde såret hende så meget. Hende jeg inderst inde holdte mere af, end hvad jeg burde lige nu. Hvordan kan folk finde på at være så kolde? Hvordan kunne han bare stå og tage på hende uden at få dårlig samvittighed? Hun fortjente det ikke, ikke efter alt det med mig. Jeg har været et svin. Jeg må gøre noget for hende. En høj gråd og løbende vand afbrød mine tanker, idet jeg fik en genial ide. Jeg tog min mobil op ad lommen og tastede nummeret ind. Jeg gik ud på hotellets gang imens jeg ventede på at røret ville blive taget.

Jeg gik ned i hotellets kiosk efter at have snakket i telefon. Jeg købte en masse slik, en halvanden liters cola, nogle stearinlys, en lighter og lejede tre dvd’er. Jeg gik op på værelset og gjorde det hele klar. Jeg havde rykket begge senge sammen, så vi kunne ligge og fylde.

Badeværelses døren gik op, og ud kom Amanda. Hun så smadret og overrasket ud på samme tid. ”Tadaaa!” sang jeg stille og slog armene ud. Hun slog en latter op kiggede rundt. Fredo kom til syne efter Amanda havde valgt en film. ”Hvad laver I?” han kiggede overrasket rundt. ”Får Amanda på andre tanker!” svarede jeg. Amanda løb usikkert over til Fredo, og en meter inden de ville ramme hinanden brød Amanda sammen. Hun hoppede i armene på ham og mumlede et tak for hjælpen. Hun kunne ikke stoppe med at græde, og jeg fik en trang til at slå på noget. Hvordan kan man såre og gøre en så ondt? Jeg ved godt at jeg er dobbeltmoralsk nu, men der er en forskel! Jeg tog en dyb indånding og lagde slikket i sengen. ”V-vil du se film med os?” lød det grådkvalt fra Amanda. Fredo tog tilløb og smed sig i sengen så lang han var. ”Selvfølgelig princess Anda.” klukkede han. Amanda fnes og lagde sig i sengen. Jeg hentede fjernbetjeningen. Jeg gik hen til sengen og så at der ikke var plads til mig. De to spader flydte det hele. ”Hey tykke 1 og 2 ryk lige lidt så tykke 3 også kan være her!” sagde jeg ret voksent. Ingen gjorde mine til at flytte sig. Fuckhoveder! Jeg fnøs og sprang op i sengen og landede på dem. Nogle sjove udbrud lød, og jeg begyndte at grine. ”Så kan i bare lære at flytte jer!” sagde jeg og rykkede lidt på mig. Da vi havde fået sat os ordenligt tilrette så vi filmen.

Vi havde set to film nu, og Amanda var faldet i søvn op af mig. Jeg kiggede på Fredo, som også så ud som om, han kunne gå kold når som helst. ”Skal vi gå i seng?” spurgte jeg hviskende om. Han nikkede og gik ud på badeværelset. Jeg fik lagt Amanda ned under dynen. ”Du må ikke gå!” lød det panisk fra hende, da jeg vendte mig for at gå over og slukke tv’et. Jeg smilte til hende og svarede: ”Jeg slukker bare tv’et.” Sov hun ikke lige før? Jeg må have vækket hende.

Jeg vågnede med et sæt, da jeg hørte et skrig. Jeg vendte mig rundt og så Amanda ligge og vride sig. Hun havde tårer rendende ned ad kinderne. Hun hulkede og skreg på sammentid. Jeg fik vækket hende blidt og trak hende ind i min favn. ”Marridt?” spurgte jeg efter lidt tid. Hun nikkede. ”Jeg vidste ikke at man kunne græde i søvne.” mumlede hun så. Jeg fnes lidt. ”Det er din underbevidsthed søde.” jeg trak hende automatisk tættere på mig. Det her tager hårdt på hende. Jeg må virkelig være der for hende fremover. ”Det her var nok ikke sket, hvis jeg ikke havde flippet ud i går!” hviskede jeg for mig selv. ”Alt har en mening her i livet, måske var vi bare blevet endnu mere uvenner hvis vi havde tilbragt en hel dag på samme hotelværelse?” hun havde hørt det. ”Det er min skyld!” sukkede jeg. Jeg sank klumpen i halsen og aede hende i håret. ”Ikke bebrejd dig selv Justin. Lov mig det! Jeg skulle ikke gå med fremmede det var rigtig dumt.” hun satte sig op og kiggede mig i øjnene. Hendes øjne var så flotte. Brune med en eller anden gnist jeg ikke har set før. ”Jeg lover det, hvis du lover aldrig at gå med en fremmed igen!” jeg så seriøst på hende. Hun nikkede og hendes øjne blev fyldt med vand. Jeg lagde hende ned i sengen, og trak hende ind til mig. Jeg lagde min dyne over os, og aede hendes ryg. Hun kiggede op på mig og hviskede: ”Tak for alt Justin.” jeg fjernede tårerne med mine tommelfingre og aede hendes kind. ”Du skal ikke takke, det har jeg ikke fortjent.” hun lagde en hånd på mig bryst. ”Jo du har! Justin jeg havde ikke klaret det uden dig. Du hjalp mig, da jeg havde mest brug for mig, selvom du var sur. Du hjælper mig nu, jeg han god grund til at takke dig!” mine læber trængte op i et smil. Jeg strammede grebet om hende og vi faldt i søvn igen.

***

Amandas synsvinkel:

Jeg vågnede, da solens stråler havde irriteret mine øjenlåg nok. Jeg så rundt, her var tomt. Havde de bare forladt mig? Panikken bredte sig, og jeg blev bange. Tænk hvis Enzo kom ind af døren nu? Hvor var de henne? Jeg hørte døren gå op og blive lukket igen. Jeg gemte mig under dynen. Mine øjenlåg blev presset i og tårerne fik frit løb. Tænk hvis han finder mig. Jeg hørte skridt komme nærmere, og jeg begyndte at ryste. Dynen blev forsigtigt trukket væk. Et hulk slap min mund. ”Amanda søde!” en stemme jeg havde savnet fyldte min øregang. Jeg vendte mig om. ”Chaz?” skreg jeg og græd endnu mere. ”H-hvad laver du her?” græd jeg og gjorde hans T-shirt våd. ”Jeg er her altså også!” lød det lidt fornærmet fra en anden savnet stemme. ”Smølfe-ry!” jeg overfaldt ham med kram og tørrede mine øjne. ”Justin ringede til mig i går og fortalte hvad der var sket… Han bad os komme!” svarede Chaz på mit spørgsmål fra før. Jeg så hen på Justin. Han smilte nervøst til mig. ”Ja eeh… Jeg tænkte du måske havde brug for dem, i hvert fald Chaz.” jeg satte af og sprintede over til Justin og krammede ham. ”Tak igen!” hviskede jeg i hans skulder. Jeg trak mig ud og kyssede ham på kinden.

 

 

Jeg håber I nyder påsken i fulde drag!

Her er lige et lille "påskeæg", selvom jeg nok skriver noget mere her i ferien...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...