Havet.


0Likes
0Kommentarer
123Visninger

1. Kapitel 1

 

 

1


Når jeg kigger på hende kan jeg se hvor meget hun sørger. Hvor ked af det og knust hun er. Jeg kan se det på den måde hun går på: med øjnene rettet mod hendes bare fødder og hendes arme krøllet ind til maven så hænderne har et fast greb om den modsatte albue, næsten som om hun prøver at beskytte sig. Men jeg kan også se det i hendes ansigt. Hendes fregnede ansigt der så flot bliver indrammet af hendes smukke røde hår. De smukke grønne, næsten katteagtige øjne, der spejder sørgmodigt ud over det bølgende hav. Det er som om de længtes efter noget nede i havets dyb. Jeg tænker tit over hvad hun tænker på når hun sidder der. Nogen gange sidder hun der i timevis. Jeg har aldrig snakket med hende, men jeg ville stadig ønske at jeg vidste hvordan det var at se hende grine. Hvor smukt et syn det ville være hvis både hendes øjne og mund strækte sig ud i et kæmpe stort smil. Men hun kan ikke. Det er som om hun er fanget. Fanget i et univers hun ikke gider være i. Hun er så yndig og uskyldig. Den måde hun går rundt på. Det er nærmest som om hun flyver på sandet med sine bare tæer og håret flagrede bag hende. Hun passer ikke ind i denne her modbydelige verden. En malplaceret person der så smukt får det til at se ud som om hun passer ind, selvom hun ville ønske hun var langt, langt væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...