My first and only love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 feb. 2013
  • Opdateret: 22 apr. 2013
  • Status: Færdig
Forbudt kærlighed

Skrevet på ipad

18Likes
17Kommentarer
2135Visninger
AA

2. Et venskab opstår

Den næste morgen vågnede jeg ved, at solens første stråler ramte mit ansigt. Jeg gned mine øjne, og så at Alexander allerede var oppe, og igang med at gøre mit bad klar. Hvor tidligt havde han lige været oppe, siden at han allerede kunne gøre mit bad klar nu. "Godmorgen my lady, har De sovet godt og fredfyldt?" Sagde han høfligt, og kom hen til mig med min silke morgenkåbe. "Godmorgen Alexander, ja jeg har sovet meget behageligt, hvor tidligt var De lige oppe?" sagde jeg, og tog morgenkåben på. "Jeg har været oppe, siden før solen stod op my lady" sagde han, og gik ud af kammeret, imens jeg gik i bad.

Jeg hang min morgenkåbe og min natkjole på døren, og satte mig så ned i det varme vand. Jeg smilede, for Alexander havde gjort vandet i den helt rette temperatur. Så vandet var hverken for varmt, eller for koldt. Jeg slappede helt af, hvilket jeg ikke havde gjort i længere tid. Da jeg var færdig med mit bad, tog jeg mit håndklæde og fik mig tørret.

Jeg gik ind til min seng, og så der var lagt en kjole frem til mig. Jeg smilede, og tog kjolen på. "Alexander kom lige, og hjælp mig med at lukke min kjole!" kaldte jeg, og så hen imod døren. Alexander kom ind, og gik hen til mig. Han lukkede min kjole, og bukkede for mig. Jeg opdagede, at hans ene kind var helt rød. "Alexander hvad er der sket med din kind?" spurgte jeg lidt bekymret. "Det er intet, som De skal bekymre deres fine lille hoved om my lady" sagde han høfligt. Jeg lagde min hånd på hans kind. "Alexander du er min slave, og det bekymre mig, at du har fået så rød en kind" sagde jeg bekymret. Det nyttede ikke, jeg kunne overhoved ikke få det ud af ham. Jeg gik hen til mit sminkebord og tog et silkebånd. Jeg bandt det om Alexanders hals og tog ham med ud på badeværelset, og fik duppet hans kind.

Efter det gik jeg ned i spisestuen, for at få mig lidt morgenmad. Alexander fulgte med mig, som han nu skulle. Jeg så på ham, og tog fat om hans arm. Han så ind i mine øjne, og jeg smilede blidt til ham. Da vi kom ind i spisesalen, gik jeg hen til min plads og satte mig der. Alexander gik hen til væggen og stillede sig der. Jeg rejste mig, og gik hen til ham og hev ham med hen til bordet, og skubbere ham ned i en stol. "My lady jeg er ikke som Dem og Deres familie, jeg er ikke adelig, jeg kan da ikke sidde ved samme bord som Dem" sagde han usikkert. "Jo du kan, for du er min slave, og du er min ven Alexander, så det kan du altså godt" sagde jeg til ham, og satte mig igen på min stol. Jeg tog min bolle og smurte den, og så på Alexander. Jeg så, at han intet havde taget. Jeg lagde den smurte bolle på hans tallerken, og skænkede lidt juice op til ham. "Spis lidt Alexander, ellers bliver du syg, og det vil gøre mig rigtig ked"sagde jeg og tog fat om hans hånd. Han så på mig, og tog så bollen og bed i den. Jeg smilede lidt og smurte så en ny bolle, jeg ville ikke have, at han blev syg. Jeg så ham jo som en ven, og ikke som en slave.

Efter maden gik jeg ud i haven, og jeg havde taget min bog med ud. Jeg lagde et tæppe på græsset, og lagde mig der på. Der lagde jeg så i noget tid, men jeg faldt også i søvn over min bog. Da jeg åbnede mine øjne igen, opdagede jeg, at jeg ikke lagde udenfor mere, men at jeg lagde inde på mit eget værelse. Jeg så rundt, og så Alexander komme ind. Hans kind var mere rød end før, og denne gang blødte den også. Han så ned, som om han ikke kunne se på mig. Jeg gik hen til ham, og tog ham ind i mine arme. Han så overrasket på mig, men lagde så sine arme om mig, og begyndte at græde.

"Alexander fra nu af skal du fortælle mig alt hvad der sker, jeg kan ikke lide at se min ven og slave være så ked, lov mig det søde ven" sagde jeg til ham. Han nikkede. Efter det fortalte Alexander mig alt, og vores venskab voksede mere og mere, dag for dag.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...