More than this (1D)

Amalia er en ung pige på 17 år, hun har haft en lang barndom og begyndende ungdom fyldt med mobning og svigt, og det hele vender da hendes far dør. Hendes mor forlod hende, hendes storebror og deres far da Amalia var 3 år gammel. Nu skal hun bo sammen med sin bror hos deres Onkel og hans kone Helene som var stemmetræner. Men hvad sker der når en gammel ven dukker op midt i alt er på vej til at gå den rigtige vej igen??? jeg har valgt at skrive den her er 13+ da der kan forkomme mindre pænt sprog m.m. så læsning er på eget ansvar(+13)

10Likes
5Kommentarer
676Visninger
AA

2. Kapitel 2

 

Kapitel 2

’’Ej LOUIS! Giv mig lige pastaen først’’ pev Niall, vi sad alle sammen rundt om vores store spisebord, og skulle til at spise aftensmad.
’’Du kan da godt vente lidt’’ grinede Louis flabet tilbage og gjorde sig rigtig langsom.
’’Nej jeg kan ikke vente, jeg er sulten’’ svarede han igen og kiggede på Louis med hundeøjne, og jeg kunne ikke ladevær med at flække af grin.
’’hvad nu?’’ pev Niall mens han skyndte sig at tage noget pasta inden den blev taget fra ham.
’’Altså jeg troede jeg var madglad og elskede mad, men jeg spiser jo som en anoreksi pige samlignet med dig’’ grinede jeg. Altså ikke fordi anoreksi er sjovt, det er det absolut ikke!
’’Du spiser jo ingen mad’’ udbrød Niall i en stor og høj latter.
’’Ej jamen jeg spiser hele tiden’’ beklagede jeg mig tilbage.
’’Altså jeg har ikke set dig spise endnu?’’ Niall høje latter var taget lidt af.
’’Jeg hader bare når folk kigger på mig når jeg spiser’’ Forsvarede jeg mig selv igen.
’’Ja det havde jeg også sagt’’ sagde han og sad med en stort og flabet smil.
’’Ihh altså…’’ jeg kunne ikke rigtig svarer igen så i stedet for tog jeg en pasta fra min tallerken og kastede den i hovedet på Niall.
Niall rettede hurtigt sit blik imod mig!
’’Du kaster vel ikke med maden’’ udbrød han og lignede en der skulle til at græde lidt. Hvilket jeg overhovedet ikke kunne tage seriøst.
’’Jo jeg gør’’ sagde jeg med et stort provokerende smil, og tog endnu en pasta, og den her gang var det Harry der stod for skud!
’’HEY! Hvad har jeg nu gjort?’’ grinede han, inden han tog en pasta og kastede den igen.
’’EJ hallo der var kødsovs på Harry!’’ og selvom jeg prøvede at spille pigefornærmet kunne jeg ikke holde masken da Louis brød ud i grin.
’’Syntes du det er sjovt Louis?’’ svarede jeg flabet mens jeg holdte min tallerken over hovedet på ham. Han kunne slet ikke svarer fordi han grinede så meget.
’’Når Louis! Sidste chance inden jeg vender bunde i vejret på min tallerken’’ grinede jeg.
’’Det tør du ikke Amalia!’’ grinede han. Og hvis der var nogen der sagde der var noget jeg ikke tude, så skulle jeg da nok bevise dem modsat! Og jeg vendte stille og roligt tallerkenen på hovedet, så pasta og kødsovs røg lige ned i hovedet på Louis, og jeg kunne slet ikke holde mit grin tilbage!
’’Jeg ville løbe nu hvis jeg var dig’’ grinede Louis! Så jeg skubbede hurtigt stolen ud og løb om på den anden side ad bordet og gemte mig lidt bag Harry.
’’Det her skal ikke gå ud over mig’’ grinede han og kiggede om på mig, og lige da han drejede hovedet tilbage for at kigge på de andre sad der en kæmpe klat kødsovs lige i ansigtet på ham. Og jeg faldt ned på gulvet og kunne slet ikke stoppe med at grine igen! De andre drenge begyndte også bare at grine, selv Niall udbrød i en høj ustoppelig latter.
Harry vendte hovedet ned på mig og sendte mig det sygeste dræber blik inden han rejste sig fra sin stol, tog sin tallerken og stillede sig over mig og kiggede ned på mig.
’’er det stadigvæk sjovt?’’ grinede han.
’’HARRY! NEJ! STOP! DU GØR DET IKKE!’’ jeg prøvede at lyde alvorlig, men det var lidt svært. Da jeg ville prøve at kravle væk satte han fødderne i siderne på mig.
’’Louis kom lige og hjælp mig! Jeg har en bedre idé end pasta med kødsovs!’’ grinede Harry! Åh gud hvad havde de fundet på! Louis kom hen til mit hovedet og kiggede ned på mig!
’’LOUIS, tør det flabede smil af det ikke sjov’’ grinede jeg. Lidt efter tog Harry fat om livet på mig, og løftede mig op, så jeg lå som en lille baby, i hans arme!
’’Louis åben døren’’ grinede han!
’’HARRYYYYYYY! Sæt mig ned please’’ grinede jeg. Jeg kunne godt se hvor Harry ville hen!
’’HARRY! NEJ IKKE POOLEN! Det så koldt! Det gør du ikke’’ grinede jeg og klamrede mine armen og halsen på Harry i håb om han ikke ville smide mig i.
’’Åhh jo!’’ grinede han, og kastede mig i. Der var bare et problem! Harry røg direkte med i fordi jeg holdte så godt fast om hans hals! Louis stod ved pool kanten og grinede så meget at han næsten ikke kunne stå på sine ben. Jeg så drengene kom til syne i glasdøren ud til poolen. Og det fristede hvis Liam at se Louis stå at grine sådan af mig og Harry. Fordi Liam satte i løb direkte mod Louis og skubbede ham i poolen. Og jeg troede altså jeg havde et lyst skrig. Men Louis! Omg hun lød som en tøs, og jeg var helt færdig af grin! Liam, Zayn og Niall stod også og grinede op på kanten, men man kunne mest hører Nialls høje latter! Jeg elskede den latter!
’’HEY i skal da ikke stå deroppe og grine i kan da selv hoppe i hvis det er så sjovt at bade’’ protesterede Louis med et smil.
’’PAS PÅ’’ råbte Niall pludselig og hoppede ned i poolen så det plaskede til alle sider.
Det var skide koldt, men gal hvor var det sjovt! Det var længe siden jeg havde grinet så meget.
’’Søde søde søde Liam? Gider du ikke finde Helene og spørge efter nogle håndklæder?’’ Jeg smilede mit sødeste smil op til ham.
’’Jo selvfølgelig’’ han nikkede og smilede og Zayn gik med ham. Jeg hoppede op og satte mig på kanten af poolen. Jeg rystede og klaprede tænder fordi jeg frøs så meget. Niall svømmede hen imod mig. Det var ligesom hans øjne lyste helt op i tusmørket.
’’Fryser du?’’ han smilede og holdte fast i kanten på poolen.
’’mmm.. lidt’’ svarede jeg og smilede. Jeg blev sådan lidt genert overfor ham fra tid til anden.
’’nurh lille pus’’ smilede han og hoppede op og satte sig ved siden af mig.
’’Kom her’’ sagde han med sine arme åbne og smilede. Han lagde armene om mig og prøvede at varme mig lidt. 

 

UNDSKYLD for det lidt korte og kedelige kapitel. Har lige lidt travlt for tiden da jeg er igang med at læse op til eksamen. Lover de nok skal blive længere og mindre kedelige :-)!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...