Soulmates - De uddødelige 1

Da Evaline hører sin mor fortælle om hendes barndom, hvor hendes mange år gik på at være uddødelig, prøver Evaline at finde miksturen, for selv at opleve den fantastiske opdagelse af at være en af de uddødelige.
Men da hun endelig opdager hvad hun vil, finder hun ud af at der er meget mere på spil end hendes mor har fortalt hende. Hun bringes både i fare, men hun møder også sin Soulmate.

13Likes
5Kommentarer
1192Visninger
AA

7. Syv

Jeg ligger hurtigt flaskerne under sengen, da jeg er nået hjem. Egentlig har jeg ikke travlt, for mine forældre kommer først hjem om et kvarters tid. Men jeg stresser alligevel lidt ved tanken, og leder desperat efter en kasse af en art, jeg kan putte flaskerne i.

I det samme finder jeg en kasse i en dyb krog i vores kælder, som fyldes op med alle drikkene. Alle, undtagen én flaske. En flaske som ikke kan være der. En eneste.

Jeg gemmer kassen under min seng, og tænker mig om. Jeg kan ikke gemme den under min seng. Den sidste drik. Den sidste eliksir. Det vil være for synligt. Den skal gemmes i et eller andet, før jeg går trygt herfra.

I det samme falder det mig ind, at jeg slet ikke behøver at gemme den sidste flaske. Jeg behøver ikke at stresse. Jeg har det perfekte sted. Siden jeg har tænkt så meget over det, er jeg ikke nervøs på noget tidspunkt. Kun lidt spændt. Men ellers ikke.

Stedet, min geniale idé, er min mave! Et perfekt hulrum, ingen kigger i. Og desuden er jeg klar til følgerne. Klar til at springe ud i det, og opleve (måske) hemmeligheden bag flaskens indhold.

Jeg skruer langsomt låget af flasken, og placerer dens top, mod mine smalle, tørre læber. Endnu langsommere hælder jeg flasken, så indholdet falder mere og mere, faretruende tæt på mit gab.

Jeg tøver en enkelt gang. Tænker på om det mon er det rigtige at gøre. Men jeg er helt sikker. Jeg gider ikke at leve et kedeligt liv mere. Jeg vil leve i en uendelighed. Tage ud og opdage noget. Noget, der for en gang skyld kunne være mere spændende, end at udspionere, og helt klart, mere spændende end skolen!

Jeg hælder lodret flaskens indhold i mig, og mærker en smag af surt, rød-sodavands-agtigt, fylde min mund, og løbe nedad. Helt ned i kroppen, hvor det begynder at skvulpe rundt. Med ét, er det hele væk ...

Jeg tager flasken væk. Kigger på den. Det hele er tømt. Hver en dråbe.

Hurtigt løber jeg udenfor, mod skraldespanden, hvor flasken kastes i. Jeg ved mine forældre snart er hjemme, og i forhold til tiden, regner de nok med at jeg efterhånden sover.

Igen løber jeg indenfor, lidt skuffet over min (stadig) langsomme hastighed, som jeg håbede på ville speede lidt op, efter eliksirens virkning.

Jeg låser døren, løber rundt og slukke alt lys, og derefter ind på mit værelse, hvor jeg lægger mig under dynen. Ja, med tøj på - og Ja, det er pissevarmt, men jeg må jo gøre det.

Så ligger jeg bare der, prøver at falde i søvn, mens jeg tænker på hvornår eliksiren mon vil virke ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...