Scramble eggs med bacon (HP)

Remadora oneshot!

3Likes
8Kommentarer
404Visninger

1. One Shot

Huset var stille, som det ofte havde været på det seneste, indtil døren gik op, og Remus trådte ind. Hans svigermor, det eneste udover Dora, han havde tilbage, han kunne kalde familie, kom over mod ham.

"Molly hilser." smilede han, da hun nærmede sig, med en bakke i favnen. Andromeda smilede taknemmeligt da han havde sagt det.

"Er du sød at vække Dora?" spurgte hun venligt. "Hun sover, og jeg nænner det ikke." smilede hun sørgmodigt. Remus tog bakken med mad, og bevægede sig hen imod gæsteværelset i stueetagen. Dora havde sovet her de sidste par måneder, da Andromeda ikke mente det var sundt for en højgravid at traske op og ned af trapperne. Ved siden af ham ringede uret 2, og han grinede lidt for sig selv. Det ville ikke være første gang, at hun sov til sent om eftermiddagen.

Han dunkede ryggen mod døren, og satte albuen i håndtaget. Han stod i dørkarmen og kiggede forundret på den tomme seng. Han kiggede rundt i lokalet, og så at Dora stod med ryggen til, op af de gamle klædeskabe som fyldte rummet. Han stilte bakken på sengen, og gik over imod hende, da hun snøftede højt, og vendte sig om. Hun havde rande under hendes øjne, som om hun havde grædt. Remus skyndte sig over, og omfavnede hende bagfra. I hendes hænder holdte hun et gammelt stykke pergament, fra Ministeriet af Magi. Hun rakte det frem til Remus, som langsomt gav slip på grebet om hende.

"En tegning jeg lavede engang." smilede hun svagt. På den ene side var det gammelt brev, sendt fra Ministeriet til Andromeda Black, men på den anden var der tegnet tændstikmænd i alle regnbuens farver. En krumrygget kvinde stod længst til højre, ved siden af en sten i jorden, med noget krusedulleskrift på. Ved siden af stenen stod der en kvinde, med vildt, filtret hår. En mand, som havde en gravid mave på, var tegnet hånd i hånd med den lille, pinkhåret pige, som stod i en gul prikket kjole.

"Du er meget..." sagde Remus, imens han ledte fter ordet. "Kunstnerisk." nikkede han, og kiggede op. Dora smilede, og kiggede over mod sengen.

"Er der æg?" grinede hun, og tog en skål fra bakken, og begyndte at spise hendes nye favorit - Scramble egs på bedste muggle-vis.  Remus lagde tegningen tilbage i skabet med jakker, lukkede det, og kiggede over mod hende. Hun var i 9. måned, og det var tydeligt. Hun gik udenlukket i sin morgenkåbe, som ikke længere kunne bindes om maven.

"Hvor var du henne?" spurgte hun smilende med munden fuld af æg.

"Vindelhuset, Molly hilser." smilede han tilbage, imens han betragtede hende. Hun skovlede æggene ind, imens hun grinede af ham. Han trådte et par skridt nærmere, og tog et stykke bacon fra en anden tallerken.

"Hey, det er mit!" grinede hun, imens hun langsomt rejste sig op. Remus gik hurtigt over på den anden side af sengen, da hun endelig havde rejst sig.

"Jeg gemmer det bedste, gi' mig det!" råbte hun, imens hun smilede stort.  Hun nærmede sig langsomt. Remus stod bare og grinede af hende.

"Her, åben." sagde han, imens han tog den ene ende af baconnet i hans mund.

"Nå, skal vi være rigtig romantiske nu?" grinede hun, og lukkede munden om den anden ende. De begyndte begge at spise, da hun gav op, og satte sig på sengen, og efterlod Remus triumferende.

"Han sparker." grinede hun, imens hun skar ansigter. Ikke på sin metamorphmagus måde, men på en ganske, almindelig måde. Hun nægtede at skifte udseende, imens hun var gravid, da hun var bange for at det ville give deres barn næb, eller noget. Remus satte sig ved siden af hende, og lagde en hånd på hendes mave.

"Jeg ville ønske jeg kunne mærke det hver gang." smilede han til hende.

"Nej, du ville ej. Han sparker hårdt." grinede hun, da døren bagfra gik op igen. Både Remus og Dora drejede rundt, og opdagede Andromeda stå i døren.

"Hvordan kan I være så sikker på, at det bliver en dreng?" smilede hun, imens hun gik over mod sengen.

"Tro mig, en pige ville ikke kunne sparke så hårdt." grinede Dora, imens hun så på hendes mor. "Bare tag resten." smilede hun. Andromeda kiggede fra Dora til Remus, som straks rejste sig for at hjælpe med den stadig fyldte morgenmadsbakke. Dora grinede over hendes mors ansigtsudtryk, over at få Remus til at hjælpe frivilligt. De forlod værelset, lukkede døren på klem, og gik ud mod køkkenet for at vaske op. De stod derude i 10 minutter og snakkede, imens de satte ting på plads. Efter Teds forsvinden, havde Andromeda insisteret på at gøre ting på muggle-måden. Det var hverken Remus eller Andromeda, som fik idé til at gå fra deres samtale, men derimod den gennemsigtige ulv, der stod på gulvet bag dem. Den åbnede munden, og de hoppede begge to af forskrækkelse, da den begyndte at tale med Doras stemme.

"Hvis I er færdige med at hyggesnakke og vaske op, ville jeg lige informere jer om at vandet er gået."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...