Complicated Things ❂ One Direction

Terra Jo Wallace er en model - måske ikke så kendt men hun gør sit job godt. Så godt at hun efterhånden begynder at få mere betydningsfulde jobs hos større firmaer. Men modelbranchen er ikke den eneste der lægger mærke til hende, for man er altså ikke helt ukendt hvis man er Zayn Maliks bedsteveninde - og det er nu også det alle kender hende som. Terra har et super godt liv, venner med kendte, kærester med Josh Hutcherson, bedsteven med Zayn Malik og en velfungerende familie som hun virkelig holder af. Men nogle gange er tingene bare lidt for gode til at være sande, ikke? Og det finder Terra hurtigt ud af. På måder som hun aldrig havde troet ville ske for hende, måder som hun aldrig har set i øjnene kunne ske for hende. Hun har altid levet i en bobel af en perfekt liv, så hvordan går det når den sprænger?

139Likes
319Kommentarer
9507Visninger
AA

19. The ways of love.

Today I'm laughing the clouds away
I hear what the flowers say
And drink every drop of rain.
I see the places I have been.
In ways that I've never seen 
My side of the grass is green.

- McFly ~ Love Is Easy

 

TERRA

Zayn og jeg havde efterhånden været sammen i et par dage nu, og det havde bare stået på at vi havde hygget os. Fra sekundet fra han kom hjem, til vi gik i seng. Der havde ikke været noget, og det var heller ikke fordi jeg regnede med at der ville kommet noget som helst.

Lige nu var Zayn til et interview, og jeg kunne vælge at se det live på tv'et, men jeg havde valgt at gøre rent i stedet for. Så måtte jeg se hvad jeg kunne nå at det. Jeg havde nemlig lige sat støvsugeren fra mig, og var nu begyndt at tørre støvet af. Normalt gjorde man det i omvendt rækkefølge, det plejede jeg normalt også. Men jeg havde bare glemt at tørre støvet af.

Med viskestykket og rengøringmidlet i hånden, gik jeg hen til den ene vindueskam i stuen, og begyndte at sprøjte noget af rengøringsmidlet på. Bagefter kørte jeg viskestykket hen over. Sådan blev jeg ved med indtil jeg havde taget alle vindueskarmene, og reolerne rundt inde i stuen.

Dog stoppede jeg op da mit blik faldt på et billed der stod inde i stuen. Det var et billed af mig og Zayn, for godt og vel to år siden. Vi stod med en arm om hinanden, og smilede som to gale mennesker. 

Desværre kunne jeg ikke huske hvor det var henne, vi havde været på ferie, og i en forlystelsespark  men hvilken kunne jeg ikke  huske. Og i og med det var to år siden, havde vi  rent faktisk havde kunne gå rundt det meste af dagen, uden at han blev opdaget. For der var drengene ikke så kendte.

Men egentlig var det ikke det eneste gode fra de år, for det var også den sommer hvor han havde overtalt mig til at gå i modelbranchen, altså virkelig tage steppet. For jeg havde da taget nogle enkelte billeder før, men det var ikke blevet til det store. Ikke før han sagde at jeg skulle.

Egentlig så var jeg Zayn evigt taknemmelig, men det var bare ikke rigtigt blevet til at vise ham det. Det var altid ham der sørgede for mig, det havde aldrig rigtigt været omvendt. Der havde han haft sine fem bedstevenner, for dem var han også utrolig tætte med.

Dog var jeg den der havde fået ham nu. 

Jeg stoppede med at kigge på billedet, og gik i stedet for tilbage til arbejdet. Efter stuen gik jeg ud til køkkenet, og tog skabende der, og igen gentog den samme procedure sig også her. I hvert fald indtil jeg var færdig, hvor jeg så fortsatte ud på badeværelset, og igen skete det samme igen. Da jeg var færdig med at tørre alt af, inklusiv spejlet, gik jeg hen og ordenede toilettet.

Tilfreds så jeg mig omkring, og da det hele egentlig var rent, og det ikke havde taget meget mere end en halv time, kunne jeg også godt føle mig tilfreds med hvor hurtigt jeg havde gjort det.

Jeg kiggede hen på min refleksion i spejlet, og da en af mine totter hår var røget løs fra min hestehale, så skyndte jeg mig at sætte den bag øret, og smilede så til mig selv. Det smil jeg havde fået på mine læber, syntes at være anderledes end da jeg var sammen med Josh. Det var mere lykkeligt nu, end dengang.

Så med smilet på læben, forlod jeg endnu en gang badeværelset, og drog ud til stuen. Denne gang uden rengøringsmidlet, for det havde jeg nået at sætte på plads, på vejen.  Da jeg igen kom ind i stuen, kiggede jeg rundt. Alt så ud som det plejede herinde, og det føltes så dejligt trygt og normalt. Som om det virkelig var mit hjem det her, som om det virkelig var noget jeg selv havde været med til at bestemme.

Men det havde jeg bare ikke. Det havde Zayn. Min bedsteven og min kæreste. Det kunne ikke blive meget bedre.

Jeg orkede ikke rigtigt at gøre mere husligt arbejde, og der stank alligevel også af rengøringmiddel over det hele i lejligheden, så i stedet for at gøre mere, så valgte jeg bare at smide mig hen på sofaen, men ed pude bag på ryggen. Da jeg lå der, rakte jeg ud efter fjernbetjeningen og tændte for fjersynet.

Jeg lå lidt og kiggede på det program som kørte, før jeg fik kigget på klokken, og så at der stadig var nogle minutter tilbage af drengenes interview. Så jeg fandt hurtigt kanalen de sendte det fra, og begyndte så bare at sidde og kigge på det.

Mit blik faldt hen på Zayn, og sad på ham under resten af interviewet. Jeg lignede nok en af de der forelskede idioter, som ikke kunne snakke om andet end deres kærester. Men jeg var nok også en af dem, for Zayn han var virkelig en fantastisk fyr. Så romantisk, og fantastisk. Utroligt nok havde jeg ikke lagt mærke til det noget før.

Mine øjenlåg begyndte langsomt at blive tungere og tungere, og til sidst faldt de helt i. Mine tanker fløj med det samme hen på Zayn, og med et smil på læben, faldt jeg ind i drømmeverden. 

 

ZAYN

Interviewet med drengene var forløbet helt fint. Egentlig bedre end fint, måske perfekt! Eller også var det fordi jeg rendte rundt som en forelsket idiot, hvilket jeg nok også havde lignet under hele interviewet, men dog havde jeg ikke snakket om Terra og jeg. Vi havde sammen besluttet at vi skulle vente lidt, også med hensyn til hende og Josh.

”Zayn nu fortæller du fandeme hvad der sker! Du har smilet som en idiot hele formiddagen!” klagede Harry, da vi forlod studiet, hvor interviewet havde fundet sted. Et grin slap over mine læber, da jeg bare kiggede hemmelighedsfuldt på ham.

”Ej Zayn!” brokkede Louis sig også, da vi nåede hen til min bil, som var den første på vejen. Jeg svarede dem ikke, men låste i stedet bilen op, og åbnede døren ind til førersædet.

”Hvad siger I, hvis jeg siger Terra?” nøjedes jeg med at sige og satte mig så ind i bilen. Det var nok informationer til drengene, det var jeg helt sikker på. De vidste jo alle sammen, hvordan jeg havde det med Terra, og nu hvor jeg pludselig var blevet glad igen og jeg så nævnte hende, burde det ikke være så svært at ligge to og to sammen.

Jeg fik spændt selen og startede bilen. Jeg var mere ivrig efter at komme hjem, end jeg burde være. Men jeg savnede Terra, og frygten for at hun ville være væk, dukkede stadig op. Frygten for at det hele bare var en perfekt drøm, lurede lige under overfladen.

Dermed efterlod jeg drengene på parkeringspladsen uden yderligere informationer, men jeg havde også fortalt dem at jeg skulle hurtigt hjem efter interviewet. Men de havde heller ikke haft noget i mod det, kun været nysgerrige over mit gode humør.

 På vejen hjem holdt jeg ind ved et af de steder, hvor man kunne købe blomster. Ikke fordi jeg sådan rigtig havde styr på hvor sådanne steder lå, så jeg måtte også lede lidt efter det. Men da jeg endelig fandt et sted, der så mindre kunstigt ud fik jeg parkeret bilen.

Det var sådan en rigtig blomsterbiks, eller hvad det nu er man kalder det. Det så i hvert fald ret hyggeligt ud, og det var også det eneste der så ud til at blive solgt her. Jeg låste hurtigt bilen og begav mig hen mod døren. Da jeg trådte ind, gav en af de gammeldags klokker sig til at ringe, så personalet blev informeret om at der var kunder.

Ligesom jeg havde vurderet udefra, var det et ret hyggeligt sted. Og så var der virkelig mange forskellige blomster, som jeg ikke kendte halvdelen af. Men nu var jeg jo også kommet her for at købe en af de eneste blomster jeg faktisk kendte til. jeg behøvede jo ikke give Terra en blomst jeg ikke engang kendte navnet på.

”Kan jeg hjælpe dg med noget?” jeg vendte mig om, og så på den ældre dame, der stod bag ved disken. Hun smilede venligt og så ikke ud til at vide hvem jeg var overhovedet, hvilket egentlig passede mig fint, for jeg orkede ikke rigtig folk der genkendte mig nu.

”Jeg skal bare have et bundt roser,” sagde jeg i et venligt toneleje, da jeg stillede mig hen til disken overfor hende. Hendes smil blev kun større, og hun løftede en finger for at signalere at hun straks ville være tilbage.

Det så jeg som en mulighed for at finde min pung frem, som lå i min jakkelomme. Jeg fandt nogle kontanter frem, da jeg ingen ide havde om, hvor meget roser ville koste. Det var jo ikke ligefrem fordi jeg handlede herinde hver dag.

Damen kom ud, denne gang med 4 roser bundet sammen i favnen. Hun lagde dem på disken og fandt noget indpakning under disken, som hun pakkede dem ind i, som man altid gør med blomster.

”Værsgo!” sagde hun og rakte mig blomsterne. Jeg gav hende derefter den passende sum penge og var inden længe på vej ud af butikken. Da jeg satte mig ind i bilen igen, lagde jeg forsigtigt blomsterne på passagersædet, så der ikke skete noget med dem.

Igen fik jeg startet bilen og satte endelig kursen mod min lejlighed. Jeg håbede virkelig at Terra var hjemme og ikke var taget over til Annie eller noget. Jeg var næsten blevet afhængig af hende, og vores forhold var blevet meget stærkt på de få dage, vi havde været sammen.

Heldigvis var der ikke langt hen til min lejlighed, så jeg nåede derhen på et par minutter. Jeg parkerede bilen på den sædvanlige plads, eftersom den ikke var optaget. Sjovt nok, fordi der faktisk stod ’Malik’ og mit lejlighedsnummer der, hvilket jo betød at den var privat.

Jeg tog roserne og steg forsigtigt ud af bilen, låste den efter mig, og begav mig op mod lejligheden til Terra, som forhåbentlig var hjemme. Ellers havde hun nok skrevet at hun var taget over til Annie, hvis hun nu var.

På ingen tid nåede jeg frem til min dør, som jeg hurtigt låste op. Jeg trådte tilfreds ind i gangen, hvor jeg omhyggeligt lagde bundet med roser på kommoden, mens jeg fik mit overtøj af. Der kunne høres lyde inde fra stuen, så jeg regnede med at Terra var derinde.

Jeg fik som det sidste mine sko af og skubbede dem ind til siden, så de ikke kom til at stå i vejen. Derefter tog jeg igen blomsterne og begav mig ind i lejligheden. På vej ind i stuen, mødte jeg Terra, der lignede en der stadig sov, eftersom hun træt gned sig i øjnene.

”Hej smukke,” mumlede jeg lettere begejstret og lagde min frie hånd på hendes hofte, mens jeg havde blomsterne på ryggen. ”Eller skulle jeg sige godmorgen?” foreslog da jeg intet svar fik. Straks vågnede hun op og så bebrejdende på mig. ”Jamen godmorgen, så,” fnes hun og klappede mig på kinden, som hun efterhånden havde fået for vane at gøre.

”Jeg har noget til dig,” sagde jeg og fik et nysgerrigt blik frem i hendes øjne. ”Hvad er det?” spurgte hun ivrigt og smilede svagt. Jeg rakte hende blomsterne og hun virkede noget overrasket over det, men så snart hun kom sig over chokket smilede hun som en idiot - ligesom jeg havde gjort hele dagen, så jeg kunne vel ikke bebrejde hende.

”Hvor er du sød, skat!” smilede hun, og lagde blomsterne fra sig på bordet ved siden af os, men kun for at ligge armene om halsen på mig. Jeg tog det som en god mulighed for at ligge armene om livet på hende presse mine læber mod hendes.

Det var noget vi brugte meget tid på. Jeg var bare håbløst forelsket i hende, og der var ingenting jeg kunne gøre. Terra var den person jeg havde tænkt mig at tilbringe min tid med, hun var perfekt.

 

 

Vi endte med at sidde inde i stuen, hvor vi så et eller andet talkshow, som jeg ikke gad følge med i. Men fjernsyn var også godt som baggrundsstøj, så der ikke blev for stille.

Terra havde sagt tak mindst tusind gange for de roser jeg gav hende, og hun blev bare ved. Hun fattede åbenbart ikke at hun skulle have roser, for det fortjente hun ikke - altså, efter hendes mening. Jeg havde en helt anden holdning, og den diskussion kunne vi nok aldrig blive enige om.

”Så, hvad lavede du, mens jeg var til interview?” spurgte jeg nysgerrigt og fangede hendes brune øjne. Hun trak bare på skuldrene og sukkede lidt. ”Gjorde rent og-”

”Ej Terra, det skal du ikke gøre! Du skal ikke gå og rydde op efter mig.” afbrød jeg hurtigt. Jeg forstod hende ikke, hvorfor gøre rent? Og så i min lejlighed.. okay, måske boede hun praktisk talt her nu, men derfor skulle hun ikke rydde mit rod op.

”Det er lige meget Zayn, jeg valgte det jo selv,” fnes hun og lænede sig opad mig igen, så hendes hoved hvilede ved min skulder. ”Og det er jo ikke ligefrem fordi du roder specielt meget.” tilføjede hun derefter, stadig som en fnisende lille pige. Det var bare så typisk Terra.

 Jeg troede endelig jeg kunne slappe lidt af, men sådan skulle det ikke være, for pludselig gav dørklokken sig til at ringe. Med et suk rejste jeg mig fra sofaen og smilede undskyldende til Terra.

Hvem fandt egentlig på at troppe op ude foran mit hjem? Altså udover drengene, de kom tit, men de havde en ekstranøgle til lejligheden, så de ringede jo ikke på?

Jeg tog fat om håndtaget og åbnede døren. Det kom dog som et chok for mig, hvem der stod på den anden side. Hvad fanden bestilte han her?!

”Josh?” jeg lagde ikke skjul på afskyen i min stemme, men jeg havde ligesom gjort det klar for ham, at jeg bestemt ikke brød mig om ham.

”Z-Zayn, er du her?” spurgte han og så overrasket på mig. Altså, hvad troede han selv? Det her var min lejlighed! Enten troede han jeg var flyttet, eller også havde han gevaldigt slået hovedet.

”Nej, jeg er på månen! Selvfølgelig er jeg her, Josh, det er min lejlighed!” sagde jeg, måske lidt for højt, og lagde armene over kors.

Hvad fanden lavede han egentlig her? Jeg troede ligesom han havde fattet at jeg ikke gad snakke med ham, efter han var her sidste gang. Det var også mig der endte med at finde Terra til sidst, hvor han troede hun var hos mig.

”Men, jeg troede du var.. øh..” han så sig lidt forvirret omkring, og det gik hurtigt op for mig, hvad han troede. At jeg var til interview, selvfølgelig! Problemet er bare at jeg ikke er til interview i lang tid.

”Til interview, ja, men nu er jeg så sjovt nok taget hjem igen!” jeg færdiggjorde hans sætning og smilede provokerende til ham. Efter min mening kunne han godt skride nu, jeg gad ikke snakke med ham, og han skulle under ingen omstændigheder snakke med Terra

”Men hvad vil du Josh?” endte jeg med at spørge og lænede mig op af dørkammen.

”Jeg ved at Terra er her, og jeg vil snakke med hende!”

”Hvad tror du selv, du kan godt smutte igen!” sagde jeg irriteret og skulle til at lukke døren, da Terras stemme afbrød mig: ”Skat, hvem er det?”

Nu ville Josh under ingen omstændigheder gå. Jeg burde bare have smækket døren i hovedet på ham, og gået tilbage til Terra. Men nysgerrig som Terra var, så gik der heller ikke mange sekunder før hun dukkede op bag ved mig, og så mig over skulderen.

”J-Josh?” stammede hun.

Jeg hadede virkelig at hun skulle opleve det hele igen. Alt det hun havde gennemgået det sidste stykke tid, fortjente hun jo ikke. Og så at Josh blev ved med at dukke op, gjorde ikke det hele meget bedre.

”Gå Josh, du har ingenting at gøre her!” sukkede jeg og prøvede at skubbe døren i. Men irriterende som han var, satte han foden i mellem og så på Terra.

”Terra, snak med mig!” bad han i et hårdt toneleje. Han havde aldrig snakket til Terra på den måde før. Han havde snakket sådan til mig, men han havde aldrig været led overfor hende, når jeg havde hørt det.

”Nej, skrid med dig!” hvæsede hun, vendte sig om og gik tilbage til stuen. Klogt valg, jeg havde nok gjort det samme. ”Du hørte hende, gå nu!” bekendtgjorde jeg, og endelig flyttede han sig. Det så jeg som muligheden for at skubbe døren i.

Hvad fanden havde han selv troet? Altså, var han dum? Eller var han virkelig så desperat efter at få Terra tilbage? For det var jo tydeligt at han ikke var forelsket i hende, så havde han ikke været sådan her.

”Terra?” jeg gik hurtigt ind i stuen, hvor jeg fandt Terra stående ved vinduet. Hun havde hænderne på vindueskarmen og hun gjorde alt for ikke at bryde sammen, det kunne man se tydeligt på afstand.

”Skat,” jeg lagde armene om livet på hende og lod mit hoved hvile på hendes skulder. Hun virkede til at slappe lidt mere af, men ikke så det gjorde den store forskel. ”Du skal ikke tænke mere på ham, han kommer ikke tilbage.” mumlede jeg og kyssede hendes kind. Hun nikkede svagt og vendte sig, så hun stod med fronten mod mig.

Hendes brune øjne var fyldt med tårer, som kun gjorde mig endnu mere ked af det. Hun fortjente jo slet ikke at have det, som hun havde det. Hun fortjente et liv, uden idioter som Josh, der tydeligvis kun havde brugt hende.

”Vi finder ud af det sammen.” lovede jeg og pressede uden tøven mine læber mod hendes. Hendes hænder fandt plads bag min nakke og hun rykkede sig helt ind til mig. Det hele skulle nok gå, vi skulle bare starte forfra - sammen.

 

JOSH

"Terra, snak med mig!" Bad jeg hende hårdt om. Måske en anelse for hårdt, jeg vidste trods alt hvor skrøbelig hun var. Men lige nu rørte det mig ikke. Jeg var ligeglad. Hun skulle bare tale med mig, det skulle hun virkelig bare.

"Nej, skrid med dig!" Hvæsede hun nærmest, hvilket fik mig til at træde et halvt skridt tilbage. At se hende så bestemt og hvæsende overfor mig, det var virkelig aldrig noget jeg havde set hende før. Så derfor kiggede jeg også mærkeligt hen på hende, indtil Zayn overtog hvad hun før havde sagt. 

"Du hørte hende, gå nu!" Sagde Zayn hårdt til mig, og fordi jeg før havde trådt de skridt tilbage havde han muligheden for at smække døren lige i hovedet på mig. Og han tøvede ikke et eneste sekund med at gøre det.

Jeg stod lidt med døren foran mig. Han havde rent faktisk bare smækket den i hovedet på mig, jeg var blevet afvist af Terra, hun gad ikke en gang snakke med mig. Jeg vidste ærlig talt ikke hvad jeg skulle gøre mere, hun valgte Zayn frem for mig. Det var det der gjorde noget.

Hvis hun havde været alene, og det ikke var mig der stod og så dum ud, så havde det ikke gjort så meget. Men hun havde Zayn, den eneste grund til at hun ikke var sammen med mig mere.

Jeg var ikke sikker på hvad Zayn havde sagt til hende, men der måtte være noget. For de havde aldrig haft de følelser for hinanden, og de havde ikke gjort noget på det niveau da Terra flyttede hjem til mig. I hvert fald ikke hvad hun havde sagt noget af, og hun sagde som regel så meget.

Med tunge skridt gik jeg ned af trappen, i lejligheden, og efter et par trapper ned, kom jeg endelig hen til hoveddøren. Jeg tøvede med at tage fat om dørhåndtaget, for egentlig så ville jeg have Terra tilbage. Det ville jeg.

Hårdt pressede jeg håndtaget i bund, så jeg kunne åbne døren, og med en form for vrede til Zayn gik jeg ud, og satte kursen hen imod bilen. Jeg ville ikke have at de skulle være sammen - hvis Terra ikke var sammen med mig, så skulle hun ikke være sammen med nogle. Det burde være mig der var kommet videre, ikke hende.

Da jeg kom hen til bilen, og havde fået låst den op, satte jeg mig ind. Og der slog det mig. Lige da jeg lod mine fingre glide hen over rattet på bilen. Der slog det mig hvad jeg kunne gøre, gøre for at de ikke kunne være sammen. Jeg kunne ødelægge det ved så få ting.

Men det havde jeg bare først set nu.

Derfor fik jeg også hurtigt startet bilen, så jeg kunne komme afsted. Som jeg før havde sagt, så siger jeg det igen. Hvis Terra ikke var med mig, så skulle hun ikke være med nogle. Hvis bare jeg selv havde en jeg kunne falde tilbage med, men det havde jeg bare ikke. 

Det var det der gjorde, at jeg gjorde som jeg gjorde. Det var trods alt mig der ville ligne den onde hvis det var at hun bare sådan kom videre, og jeg bare gik rundt og var sammen med alle mulige andre. Hun skulle være med mig, eller ikke være sammen med nogle.

Sådan var det.

Jeg drejede ud af byen, da jeg skulle ud på motorvejen. Også selvom jeg ikke en gang var sikker på at det var den hurtigste vej, men det var sådan det blev. Jeg skulle vise hende at det ikke var hende der kom til at bestemme hvem der skulle skride, eller ej.

Med en lidt for hurtigt fart kørte jeg på motorvejen, og overhalede en del biler på vejen. Nogle dyt undslap sig også, før det rent faktisk var at jeg kom til frakørslen hvor jeg skulle af.

Jeg havde ikke kørt utroligt langt på motorvejen, men alligevel var det nok længere end jeg troede. For jeg havde trods alt kørt en del stærkere end det jeg egentlig måtte.

Mine tanker fløj hen på alle de gange jeg havde kørt Terra herud, ud til hendes forældre. Alle de gange jeg havde sat hende af derude, for at komme og hente hende igen. Men ikke mindst alle de gange hvor jeg selv havde med derinde, men egentlig ville jeg helst slippe.

For fra min synsvinkel syntes de rent faktisk at være lidt for søde. Jeg havde aldrig haft det bedste forhold til mine forældre, men det gjorde det ikke meget bedre af at Terra havde det til sine, og jeg så var nødt til, på en eller anden måde, at blive en del af det.

Derfor havde jeg tit bare sat hende af, givet hende en undskyldning for at jeg ikke kunne komme med ind, og så smuttet ud og drikke noget i en bar. Det var tit sådan mine dage havde gået, hvis hun var taget afsted. Eller også havde jeg hygget mig med drengene. Men det var ikke altid at de kunne, jo.

Jeg drejede ned på den lille sidegade som man skulle ned af, for at komme ned til hendes forældres hus. Jeg kendte vejen, utrolig godt, men det havde nok også noget med at gøre at Terra ikke skulle herned hvert år, men snarere end gang om måneden, og hun havde jo ikke selv nogen bil, eller kørekort.

I starten havde det været fint nok, men efterhånden som tiden gik, var det næsten irriterende.

Huset kom højere og højere op foran mig, og da jeg holdt foran det stoppede jeg bilen, og nærmest hoppede ud af den. Jeg fik hurtigt låst den efter mig, og fik så et nærmest panisk blik frem i mine øjne. Jeg var trods alt skuespiller og vidste hvordan jeg skulle spille mine kort rigtige.

Så derfor gik jeg også op til døren, og bankede hurtigt på. Jeg havde nemlig en god ting, Terra's forældre syntes altid at have kunne lide mig. De havde altid syntes om mig, hvilket kun var til et stort plus nu.

Døren blev åbnet foran mig, og hendes mor fik et underligt udtryk i ansigtet, i sær da hun så mit ansigtsudtryk. "Josh.. Hvad laver du her?" Spurgte hun helt foragtet, og havde en rynke i hendes pande.

Jeg fugtede mine læber, og tog fat i mit hår, for at få det til at ligne at jeg var helt ude af den. Som om jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle sige eller gøre. Men inderst inde var jeg så rolig som overhovedet muligt.

"Det gør mig virkelig ondt at sige men.." Jeg holdt en pause, og bed mig i læben. Der røg endda en falsk tåre ned af mine læber. "Men.." Endnu en tåre røg ned af min kind, og jeg kunne fornemme hvordan at Terra's mor blev helt ude af den.

"Men hvad Josh?" Spurgte hun helt ude af den, og så på mig med store øjne. Hendes hænder fandt vejen hen til mine, og hun så på mig som om hun virkelig følte med mig. Hvis det ikke var fordi det var for mit eget bedste, så havde jeg klart stoppet skuespillet med det samme. At se jeg kunne rive hende med på den måde, det var næsten ondt.

Jeg klemte derfor hendes hænder, og lukkede hårdt mine øjne i, for at åbne dem en gang til, og bore mit blik ind i hendes. Jeg var nødt til at få hende til at tro på mig.

"Zayn slår Terra."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...