Complicated Things ❂ One Direction

Terra Jo Wallace er en model - måske ikke så kendt men hun gør sit job godt. Så godt at hun efterhånden begynder at få mere betydningsfulde jobs hos større firmaer. Men modelbranchen er ikke den eneste der lægger mærke til hende, for man er altså ikke helt ukendt hvis man er Zayn Maliks bedsteveninde - og det er nu også det alle kender hende som. Terra har et super godt liv, venner med kendte, kærester med Josh Hutcherson, bedsteven med Zayn Malik og en velfungerende familie som hun virkelig holder af. Men nogle gange er tingene bare lidt for gode til at være sande, ikke? Og det finder Terra hurtigt ud af. På måder som hun aldrig havde troet ville ske for hende, måder som hun aldrig har set i øjnene kunne ske for hende. Hun har altid levet i en bobel af en perfekt liv, så hvordan går det når den sprænger?

139Likes
319Kommentarer
9505Visninger
AA

12. The choice.

And my pillow
is a swimming pool
I just don't understand
why you did what you did, yeah

- Nikki Flores ~ Earse you.

 

TERRA

Jeg havde fortalt hende hele historien, lige fra da Josh havde været mig utro, til at jeg mødte Zayn henne i hans lejlighed, og at han kyssede mig. Annie sad bare og så hen på mig med nogle store, runde og åbne øjne. Hendes stilhed betød bare at hun sad og tænkte på alt hvad jeg havde fået sagt til hende.

"Så.. Han kyssede dig bare." Mumlede hun efter nogle flere sekundens tøven, og det fik mig til at nikke til hende, og nervøst fange min underlæben imellem mine tænder. "Og sagde at han var forelsket i mig." Jeg sank en klump da jeg lukkede ordene ud af min mund, for jeg ville så gerne kunne sige det med enten glæde, eller afsky. Men jeg var så forvirret, at jeg ikke vidste hvad jeg følte. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle føle overhovedet.

"Men.. " Hun holdt en pause, og i mellemtiden fik hun en lille rynke placeret i hendes pande. "Hvad med Josh?" Hun blev ved med at have den lille rynke. Nok fordi hun var bange for svaret, hun havde nemlig altid kunne lide Josh. Det havde alle, og det havde jeg også.

Og hvad med ham nu? Kunne jeg stadig lide ham?

Men inden jeg kunne nå at svare viberede min mobil henne fra sofabordet, og det fik det hele til at larme. Jeg ville have rakt ud efter den, hvis det ikke havde været for Annie der kom mig i forvejen. "Når vi taler om solstrålen." Sagde hun, og rakte mig så min telefon.

Dog var jeg stivnet med det samme jeg så hans navn på displayet, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, eller gøre. Jeg havde virkelig ingen anelse om noget som helst. Mit hoved var stadig et stort rod, som jeg slet ikke kunne finde rundt i. Ligemeget hvor meget jeg prøvede at finde ud af labyrinten, som mit hoved selv havde fået opbygget, så blev jeg ved med at komme ind i en blindgyde.

"Skal du ikke tage den?" Spurgte hun forsigtigt om, og jeg skulle lige til at ryste på hovedet, men inden jeg nåede at gøre noget så stoppede den med at ringe. Jeg var lige blevet reddet fra at skulle tage den når jeg ikke gad. 

Annie satte sig helt tæt på mig, og tog fat i mig, så jeg røg ind i favnen på hende, og det var først da jeg begyndte at snøfte at jeg lagde mærke til at jeg græd. At jeg rent faktisk var brudt sammen, bare fordi at Josh havde ringet til mig, så ville jeg ikke hvordan jeg skulle reagere hvis det var at Zayn ringede.

Hvem af dem var det overhovedet at jeg kunne lide?

"Shh, søde. Vi finder ud af det, okay? I finder ud af det. Jeg ved at ligemeget hvem du vælger, hvis du vælger nogen af dem, så vælger du det rigtige. For du vælger efter hjertet, og bare du gør det, så er det det rigtige.." Hun knugede mig længere ind til hende.

"Bare husk at vælg med dit hjerte mus." Jeg snøftede endnu en gang, og knugede mig så langt ind til hende som jeg kunne. Som om det hjalp mig med at forsvinde for oververdenen. For jeg ville egentlig helst bare væk lige nu. Jeg ville helt væk.

"Hvorfor skal det være så svært?" mumlede jeg usammenhængende, men Annie forstod mig. For hun kom bare med et stille 'jeg ved det ikke' og nussede mig så op og ned af ryggen.

Det hele var så trist og forvirrende, jeg ville helst bare væk. Men det kunne jeg ikke, så jeg måtte begynde at tænke på mit valg. Jeg skulle jo vælge et eller andet, det fortjente de trods alt.

Jeg trak mig en smule væk fra Annie, efter vi havde siddet sådan i lang tid. Hun var min bedsteveninde, og hun forstod mig virkelig. Hun var en af dem der havde været der allermest, og allerflest gange. Hun var den søster jeg aldrig fik, som man jo siger. Og det havde hun været siden første klasse.

"Tak." Jeg kiggede hen på hende, da jeg sagde det, og det fik et lille smil til at blomstre på hendes læber. "Det var så lidt søde." Hun gav mit knæ et lille klem, før hun rejste sig op. Jeg sad lidt og kiggede på hende, og troede faktisk hun skulle til at gå, men hun mumlede bare et 'jeg er sulten' og forsvandt så ud imod køkkenet.

Jeg derimod lænede mig bare tilbage i sofaen, jeg trak mine ven op under mig, og kom til at tænke på første gang jeg snakkede med Zayn. Det var en gang i skolen. Vi havde gået i parallelklasse sammen længe, men aldrig snakket sammen. Aldrig.

"Skal I med hen til Tessie og Mile?" Spurgte Annie om, og inden jeg og de andre kunne nå at svare var hun allerede trisset afsted. Jeg fulgte grinede efter, da det var typisk hende ikke at vente på noget svar. Men bare vide at man fulgte efter hende, for det var jo det vi gjorde altid.

Jeg fik dog fisket min telefon op fra lommen, og gik ind under et af mine quizspil. Jeg kunne ikke komme videre, og ingen af mine veninder kunne heller ikke finde svaret. Desværre havde ingen af dem, heller ikke fået spørgsmålet, til trods for at de spillede det samme som jeg gjorde.

De andre fortsatte ned af gangen, og jeg kom en smule bagud. Men det var ikke fordi jeg rigtigt missede noget. Jeg var ikke så vild med Tessie, men Mile, som egentlig hed Michelle, men som vi bare ikke gad at kalde hende, hun var nu flink nok.

Da jeg kom ned af gangen, og endelig ramte døren foran deres klasselokale, tog jeg ned i dørhåndtaget. Men den var låst. Irriteret over at den automatiske lås var sat til, bankede jeg hårdt på og ventede på at den ville blive åbnet. Imens jeg ventede, tog jeg endnu en gang udgangspunkt i mit spil, som jeg allerede på to dag var kommet utroligt langt i.

Døren blev åbnet, og jeg skulle lige til at sige noget til Annie, da jeg havde regnet med at det var hende. Det var det bare ikke, det var en af drengene fra den klasse. Han hed vidst Zayn. Jeg sendte ham et flovt smil, da jeg allerede havde løftet pegefingeren af ham, og alt muligt.

"Jeg.." Jeg skulle lige til at undskylde, men det ville blive for akavet, så i stedet for at sige noget, tog jeg min telefon frem og kiggede ned i skærmen. Jeg kunne ikke lade være med at se at Zayn, kiggede ned på min mobil i det jeg gik forbi ham.

Han stoppede mig også, han tog fat i min skulder og fik mig til at vende mig mod ham. "Det er mulighed C' Sagde han, og slap mig så igen. Jeg kiggede ned i min mobil, og så på spørgsmålet igen, og så ned på svarene. Jeg trykkede på knappen 'C', og ventede så lige et sekund til svaret kom frem.

Det var rigtigt, og jeg kiggede overrasket op på Zayn. "Tak, jeg skylder dig." Mumlede jeg, og forsvandt så ind i klassen igen. Annie, lagde med det samme øjnene på mig, og hævede hendes øjenbryn for ligesom at hentyde til hvad det lige gik ud på. 

Jeg grinede dog bare, og trak på skulderne. Genoptog spillet, imens hun optog samtalen hun ellers havde haft gang i. Da der kun var fem minutter til klokken ringede til time igen, valgte jeg at rejse mig fra det bord jeg havde siddet på, og gå ud af min parallelklasse's klasselokale. Fordi jeg hadede at komme forsent til timerne.

Da jeg kom ud på gangen, så jeg at Zayn sad med hans mobil oppe, og viste den til sine venner imens de alle sammen sad og gloede på telefonen. Jeg kunne næsten gætte mig til hvad de sad og lavede.

Som jeg gik hen imod dem, kiggede Zayn op på mig, og han sendte mig hurtigt et smil. Han vinkede mig hen, og fordi at det ville være akavet at ignorere ham, så valgte jeg bare at fortsætte hen imod ham. Da jeg kom derhen, viste han mig sin mobil, "Hvad skal jeg svare?"

Han lød som om han udfordrede mig, og jeg kiggede hurtigt spørgsmålet igennem og så svarmulighederne. Jeg havde haft spørgsmålet dagen før, og havde fået hjælp fra min far, så derfor vidste jeg hvad svaret var. Jeg fik hurtigt trykket på den rigtige knap, og det fik Zayn til at tage hans mobil til ham igen.

"Wow, tak." Sagde han forbløffet, som om han troede jeg var dum. "Det kunne være jeg skulle bruge din hjælp en anden gang, og du kunne bruge min." Jeg bed mig nervøst i læben, og nikkede så til ham. Og så gjorde jeg noget som jeg aldrig havde gjort før. Fordi jeg normalt ikke havde selvtillid til det.

"Skriv dit nummer ind, så skriver jeg en sms senere. Så kan du altid skrive hvis det er du har brug for hjælp," sagde jeg imens jeg rakte ham min mobil. Han tøvede ikke et sekund med at tage den, og få skrevet hans nummer ind. "Så glæder jeg mig til at få hjælp af eksperten."

Det var sådan det hele havde forgået. Sådan at vi kom til at snakke sammen, for efter vi havde fået hinandens numre så gik det stærkt. Men der havde aldrig været noget, ikke før nu. Nu hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle føle, eller gøre, eller bare sige.

Så var der overhovedet noget?

Jeg var hele tiden så forvirret, og inderst inde ville jeg bare have jeg kunne få svaret, som Zayn havde givet mig det den dag. At der bare var en der lige kunne sige det til mig, det ville være så meget nemmere.

"Skal du have noget?" Råbte Annie ude fra køkkenet, hvilket fik mig til at dreje mig en halv omgang i sofa'en for at se hvad hun stod med i hånden. Men da det bare var en bolle, rystede jeg på hovedet. "Har du ikke nogle chips?" Spurgte jeg i stedet for, men denne gang var det hendes tur til at ryste på hovedet.

"Nej, så usund er jeg ikke." Grinede hun. Jeg sukkede bare og vendte mig om igen, jeg tog fat omkring den ene fjernbetjening som lå på bordet, den der var til fjernsynet. Jeg tændte for det, og begyndte stille at sappe lidt rundt, indtil jeg fandt America's Next Topmodel, hvilket klart var en af mine yndlingsprogrammer. Nok også fordi man kunne få en del tip derfra, det var et godt program.

Mine øjenlåg begyndte at blive tungere og tungere, men jeg nægtede at overgive mig til søvnen. Jeg holdt mig da også vågen indtil at Annie kom igen, denne gang med en bolle i hånden, og et glas juice. Hun satte sig ved siden af mig, og kiggede hen på mig. "Hvad?"

Jeg grinede lidt af hende, da hun havde mad i munden, og bare lød som en eller anden fuld karl. Men mit grin var halvhjertet, for jeg var ikke glad langt fra. 

"Hvad skal jeg vælge?" Mumlede jeg efter lidt stilhed, hvilket bare fik hende til at se hen på mig. Hun trak på skuldrene, og undgik at svare mig. Jeg kunne også godt forstå hende, hun vidste det jo ikke. Hun var ikke i samme situation som mig, og kunne derfor ikke svare som mig.

 

 

Jeg vågnede ved at ligge med hoved på en pude, og med et tæppe over mine skuldre. Forsigtigt skubbede jeg tæppet ned, fra mig, og satte mig op. Tæppet landede på gulvet, så jeg var hurtigt til at samle det op, lægge det sammen og pænt læggedet på armlænet. 

Hurtigt fik jeg åbnet og lukket mine øjne, fordi jeg stadig var en smule træt. Men det meste var væk. Jeg måtte have været faldet i søvn på sofa'en men hvordan vidste jeg ikke. For Annie havde jo været der hele tiden, hun sad der jo, og vi havde ført en samtale, men nu var hun der bare ikke.

Ærlig talt vidste jeg ikke hvor Annie var, og det var også grunden til jeg rejste mig op, og gik ud i køkkenet for at se om hun var derude. Men der var ingen tegn på at hun var der, heller. Så hun var ikke i stuen eller køkkenet. Et suk forlod mine læber, da jeg fortsatte igennem køkkenet og ud på den lille gang, der havde badeværelset og det ene værelse. 

Jeg tjekkede først værelset men der var også tomt, derefter badeværelset, men heller ikke der var der nogen gevinst overhovedet. Sukkende kiggede jeg mig selv i spejlet, og så hvordan min sminke var løbet. Den var praktisk talt ud over hele mit ansigt.

Hurtigt fik jeg taget mig sammen til at få taget den væk, og fordi jeg var hos Annie, og fordi at Annie var min bedsteveninde, så tillod jeg mig selv at tage noget af hendes make-up fjerner, som jeg vidste hun havde stående i skabet. 

Jeg fik hurtigt taget det væk, og fik lagt en ny make-up, kun bestående af noget mascara, da jeg ikke gad at putte alt muligt i fjæset, da jeg nok højst sandsynligt kom til at græde igen. Jeg var virkelig på mit laveste lige der, jeg var så ustabil som jeg aldrig før havde været. Jeg syntes endda at være mere ustabil end da Josh viste sig at være mig uro. Men dengang elskede jeg ham bare.

Gjorde jeg stadig det?

Forvirret tog jeg mig til hovedet, og rystede af mig selv. Der var så mange spørgsmål, som jeg bare ikke kunne få svar på. Så mange ting, jeg gerne ville have svar på men bare ikke kunne. Ikke alene, og lige nu så det ikke ud til at Annie var til den største hjælp.

Med et suk forlod jeg badeværelset, og gik endnu en gang ud i køkkenet, da sulten stille var begyndt at melde sig. Egentlig skulle jeg have været på arbejde i dag, men jeg orkede ikke at tage derhen. Jeg lignede lort, og jeg var trist, og var bare ikke fotogen idag, og så ville mine billeder blive lort. Så hvis en gang at Andrew ringede, måtte jeg bare sige til ham at jeg var syg. Havde influenza, og nok ikke var klar før om nogle dage.

For det jeg orkede mindst lige nu var mit arbejde, og normalt elskede jeg det. Det var altid det der fik mig på andre tanker, men lige nu havde jeg ikke lyst til andet end at ligge med noget flødeis, og se en god film. Desværre vidste jeg at Annie ikke havde is, for jeg havde spurgt om det dagen før, og der havde hun intet haft.

Jeg gik hen til køleskabet, og fik åbnet det. Lyset fra det, lyste næsten rummet op da det var lige ude på aftenen, og det var først da jeg havde kigget hele køleskabet igennem, og jeg ikke fandt noget jeg kunne lide at jeg gik hen og tændt lyset.

Men det skulle jeg måske have gjort noget før, for en seddel lå midt på bordet, og jeg gik hen til den, og tog den op så jeg kunne læse den.

'Hey Sweetie. I wouln't weak you up. So instead I just goona writhe this to you. 
I know that you're sad. I know that this is something there is taking a lot of space inside your head, and I wish I could do something for you. 
But I just can't.
This choice is up to you, I can't do anything. Because I know, if I say how you have to choice, you'll go after what I did say to you. And that isn't what you suppost to do.

So please listen to your heart!'

Da jeg havde fået læst beskeden færdig, stod jeg bare lidt og kiggede ned på den. Jeg lagde den på bordet igen. Hun havde ret i alt det hun skrev. Hvis hun havde svaret på mit spørgsmål tidligere, så havde jeg bare gået efter hendes mening, havde skidt på mine egne følelser.

Det var ikke sådan det skulle være, og det vidste jeg også godt selv. Men det hele var bare så svært at forholde sig til. Virkelig svært.

Men det var som om at hendes brev havde åbnet en ny vej til at se igennem tingene på. Som om det havde hjulpet mig, for pludselig syntes jeg at have bestemt mig. Jeg skyndte mig derfor ud i gangen hvor jeg fandt min telefon, nede i min jakkelomme.

Den var fuld af beskeder, som jeg hurtigt tjekkede igennem.

From: Josh.

'Where are you? And why don't you answer your phone?'

Jeg var inde i vores samtaler og rullede helt ned til den sidste besked som han havde sendt. Jeg gad ikke kigge alle de andre igennem, da der virkelig var mange.

From: Josh

'I miss you, Where are you? Please answer me.'

Jeg kunne ikke lade være med at blive en smule glad over at se at han rent faktisk holdt af mig. Men gjorde han det? Billedet af det blonde hår kom frem, og jeg kunne ikke lade være med nærmest bare at brække mig ved tanken omkring det. Jeg elskede ham, ingen tvivl om det.

Hurtigt forlod jeg vores samtale for at gå ind i den jeg havde med Zayn. Han havde nok sendt endnu flere end Josh havde, og det fik mig også bare til at læse den første som han havde sendt mig.

From: Zayn

'Terra.. I'm sorry. It wasn't my mention to make you feel sorry. I don't know how you have it about.. The kiss, do you regret anything?'

Et suk forlod mine læber, men jeg gad ikke svare på den. Da han som sagt havde sendt en million andre beskeder, som jeg bare hurtigt lod mit blik skimme, og til sidst lande ned på den sidste som han havde fyret af. 

From: Zayn

'You still doesn't answer me. And I'm a bit worried, that you'd go back to Josh. I hope not. Because I want u to be happy, and I don't see u happy with him, not anymore. I don't say u should be with me, but not with him.'

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare, ikke på nogle af hans beskeder. Eller på nogle af dem fra Josh. De gjorde lige den beslutning jeg før havde taget, usikker.

Derfor forlod jeg samtalerne, og skyndte mig at låse min telefon. Jeg kiggede ned på den nu sorte skærm, og begyndte at spekulere det hele igennem. Var det det rigtige valg jeg havde taget, eller var det det forkerte? Jeg vidste jo at en af dem ville være imod det, en mere end den anden, meget mere. Men det var mit valg.

Det var hvad Annie sagde, det var mit valg, og jeg bestemte selv over det. Hverken Zayn, eller Josh skulle bestemme over mine valg.

Jeg fik tændt min telefon igen, kørte den til side man skulle køre til side på en Iphone, og gik så ind under mine kontakter. Den første jeg møde var Josh, men jeg kørte forbi ham og ned til Zayn. Og så kørte jeg op igen til Josh, min finger kørte mig ukontrolleret frem og tilbage imellem de to.

Som om den ikke havde besluttet sig endnu.

Men jeg vidste hvem jeg valgte, og jeg skulle bare få mig finger til at stoppe det rigtige sted så jeg kunne ringe op. Da jeg røg hen på navnet, trykkede jeg hurtigt på kontakten, og så hen på 'Ring op'. Jeg sank en klump som jeg havde siddende i halsen, da jeg hørte det første dut.

Telefonen blev taget, og før han fik sagt noget, havde jeg allerede åbnet min mund. "Det er Terra." Sagde jeg, og ventede egentlig bare på et svar. Det tog ikke mange sekunder før et svar kom.

 

 

OMG! 

Jeg er ond, syntes I ikke?

Men jeg stopper den nu, fordi jeg lige vil have nogle gæt fra jer? Hvem tror I at vores søde Terra har valgt at ringe til? Jeg håber at det er blevet et mysterium, for det er i hvert fald det det helst skulle være.

Det var egentlig meningen det her kapitel skulle splittes op, men nu fik jeg den her super gode idé, som bare sprang i hovedet på mig. Så søde Stinne, må tage det næste kapitel, og får ikke lov til at være en del af mit helt igennem fantastiske kapitel! Håhå

Men kan I lide vores historie? Jeg savner lidt at høre fra jer! :'((((((((

Amalie.xxx

p.s mh, i mellemtiden, på at venter på et nyt kapitel kan I jo tjekke vores noy movella'er ud.
Min hedder: The Dark side - One Direction
StinneStyles' hedder: Against The World - One Direction

Møssssssaaar! <33

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...