Complicated Things ❂ One Direction

Terra Jo Wallace er en model - måske ikke så kendt men hun gør sit job godt. Så godt at hun efterhånden begynder at få mere betydningsfulde jobs hos større firmaer. Men modelbranchen er ikke den eneste der lægger mærke til hende, for man er altså ikke helt ukendt hvis man er Zayn Maliks bedsteveninde - og det er nu også det alle kender hende som. Terra har et super godt liv, venner med kendte, kærester med Josh Hutcherson, bedsteven med Zayn Malik og en velfungerende familie som hun virkelig holder af. Men nogle gange er tingene bare lidt for gode til at være sande, ikke? Og det finder Terra hurtigt ud af. På måder som hun aldrig havde troet ville ske for hende, måder som hun aldrig har set i øjnene kunne ske for hende. Hun har altid levet i en bobel af en perfekt liv, så hvordan går det når den sprænger?

139Likes
319Kommentarer
9635Visninger
AA

11. Runaway.

I never understood
What love was really like, but
I felt it for the first time
Looking in your eyes

- One Direction ~ Loved You First

 

ZAYN

'Thank you Zayn, for everything.. Really! But I don't need your help anymore, you've already done so much. So.. I think's it's time for me to move on.'

Hendes besked tonede igen frem på min nethinde, og jeg fik det virkelig dårligt bare af at tænke på det. Det virkede virkelig som om hun ikke gad se mig mere, og det håbede jeg inderligt, ikke ville ske.

Hvis hun droppede mig, fordi vi havde haft et skænderi over hendes kæreste, så kunne jeg aldrig leve med mig selv igen. Måske var jeg blevet forelsket i Terra, men jeg kunne sagtens skubbe følelserne til side, hvis det gjaldt vores venskab.

”Louis, Harry, jeg smutter nu!” jeg var allerede på vej ud i gangen for at finde min jakke. Efter Terra havde svaret mig til morgen, havde mit humør været i bunden. Louis og Harry havde ihærdigt prøvet at hjælpe mig, men det eneste jeg ville have var, at Terra og jeg skulle finde ud af det igen. Og det kunne hverken Louis eller Harry - selvom de var fantastiske - tilbyde mig.

”Find ud af det med Terra, Zayn. Ellers så kommer du aldrig videre,” Harry stod bag ved mig og klappede mig kort på skulderen, før han lod Louis komme til. ”Ja, tal det igennem med hende,” enig gjorde Louis sig og gav mig et knus. Et rigtig Louis knus, som man aldrig kunne slippe fra.

Uden at svare dem, på deres råd smilede jeg i stedet for, nikkede en enkelt gang og forsvandt så ud af lejligheden, med jakken over armen.

Uden at kæmpe i mod, lod jeg mine tanker drive over til det lille emne kaldet; ’Terra’. Eller, det var vel efterhånden ikke et lille emne i mit hoved mere. Det var et stort emne, hun fyldte det meste.. af den ene grund at jeg var så smaskforelsket i hende.

Da jeg nåede ned til min bil, fik jeg hurtigt startet den, og begav mig hjemad. Jeg ville gerne snakke med Terra, men hvordan jeg skulle komme i kontakt med hende, vidste jeg ikke rigtig. Hun var afvisende overfor mig på sms, og hvis jeg ringede, ville hun sikkert ikke svare.

Underligt havde jeg på fornemmelsen at hun havde været sammen med Josh i går. For hvor skulle hun ellers sove i nat? Ja, hun kunne sove hos Annie, men så ville hun nok ikke være sådan. Hun havde aldrig afvist mig før og det gjorde en del mere ondt end hvad jeg først lige regnede med.

For hele hændelsen, da han startede med at være hende utro, førte til at jeg var begyndt at hade ham. Førhen kunne jeg ret godt lide ham, men nu var det helt anderledes. Han var heller ikke specielt vild med mig, det stod tydeligt efter den dag nede i byen.

Han ville gøre alt for at holde Terra fra mig, det var stensikkert.

Automatisk strammede jeg mit greb om rettet lidt, da jeg tænkte på Josh. Jeg ville ikke have en fighte mellem os, især ikke når det var Terra der ville ende med at stå i mellem os. Det fik mig til at tænke på de der ubehagelige film, med mænd der kom op og slås om kvinden.

Puha, nej aldrig i livet.

Aldrig skulle Terra udsættes for sådan noget, det ville give hende traumer for livet og det var vi ikke ude efter. Eller, det var jeg i hvert fald ikke ude efter.. hvad Josh ville var jeg ligeglad med, så længe han ikke gjorde Terra noget.

 Langt om længe nåede jeg mit lejlighedskompleks. Jeg parkerede bilen det sædvanlige sted, og steg derefter ud. Hurtigt fik jeg låst bilen efter mig og begav mig så op til min lejlighed, med tunge skridt.

Selvom det kun var min lejlighed, havde der alligevel været så tomt uden Terra. Det hele var begyndt at føles forkert. Jeg havde sovet uden hende, og det virkede pludselig også fremmed for mig, eftersom vi havde sovet sammen de sidste mange dage.

Bare hendes tilstedeværelse gjorde mig gladere, hvilket nok igen hang sammen med de følelser jeg havde for hende. Terra gjorde mig bare lykkelig, det kunne jeg ikke komme udenom.

Jeg nåede op til min lejlighed og fandt min nøgle frem fra lommen. Langsomt fik jeg låst den op og trådte ind i den velkendte lejlighed. Men jeg var dårligt kommet ind, før en taske hurtigt fangede min opmærksomhed.

Det var en af Terras tasker, det var tydeligt eftersom den var lilla, og den farve havde jeg aldrig brugt i taske. Ikke at jeg havde tusindvis af lilla ting, for det havde jeg bestemt ikke, men I ved hvad jeg mener.

 Undrende smækkede jeg døren efter mig og bevægede mig længere ind i lejligheden. Der kom lyde fra soveværelset og jeg havde det virkelig som om mit hjerte hoppede op i halsen på mig. Hvis Terra var her, så skulle jeg virkelig sørge for at hun ikke skred, eller noget.

Derfor tog jeg en dyb indånding og prøvede at få et nogenlunde normalt ansigtsudtryk. Men så snart jeg trådte ind på værelset, tog synet af Terra næsten pusten fra mig. Selvom hun stod med ryggen til, kunne jeg se hvor anspændt hun var.

I en bevægelse vendte hun sig om, og hendes skræmte øjne mødte mine, der stadig lyste af forvirring. ”Terra? Er det dig?” Forventningen bredte sig i min krop, eftersom jeg virkelig blev nødt til at snakke med hende.

”Z-zayn,” stammede hun og så sig til begge sider, som om hun ledte efter en flugtvej. Hendes øjne landede på døren bag mig, eftersom jeg var gået et par skridt frem. Hurtigt fandt jeg ud af hvad hun ville.

”Nej Terra, fortæl mig hvor du har været?” sagde jeg hurtigt og gik de sidste skridt hen mod hende. Hun slog blikket ned for at undgå mine øjne og trådte et skridt tilbage.

”D-det er lige meget Zayn, jeg går nu,” svarede hun afvisende og prøvede at komme udenom mig, men igen stoppede jeg hende. ”Var du hos Josh?” spurgte jeg med afsky i stemmen, og ignorerede det hun lige havde sagt. Hun burde virkelig svare mig, hun var min bedsteveninde og hun burde stole på mig.

”Og hvad så hvis jeg var?” hendes sårede undertone var ikke til at tage fejl af. Hun brød sig ikke om at jeg talte til hende i den tone jeg brugte nu. Men hvis hun bare vidst at det var fordi jeg havde følelser for hende.

”Jeg troede virkelig du støttede mig gennem alt,” fortsatte hun, stadig med såret stemme. Hendes brune øjne var store og hun var virkelig tæt på at bryde sammen. Det gjorde ondt på mig, og jeg ville ikke se hende sådan.

”Farvel Zayn!” sagde hun hårdt og trådte et skridt forbi mig, med retning mod døren. Men eftersom jeg ikke kunne lade hende forlade mig, i den tilstand, greb jeg hurtigt fat i hendes arm. Og fordi jeg var meget stærkere end hende, var der ingen problemer med at få hende tilbage. Hendes forvirrede øjne mødte mine, og før hun kunne nå at sige noget, lagde jeg en hånd bag hendes nakke og pressede mine læber mod hendes.

Det kom tydeligvis bag på hende, og det viste bare at hun ingen idé havde haft om mine følelser for hende. Men der gik heller ikke lang tid før hun kom sig over sit chok og løsnede sig fra sin stivnede bevægelse. Hendes hænder hvilede slapt mod mit bryst og hendes fingre brændte gennem min t-shirt.

Hendes læber var bløde, og kysset overgik mine forventninger. Jeg havde tænkt på før, hvordan det ville være at kysse Terra, men jeg havde aldrig troet det ville være sådan.

 Da jeg trak mig væk fra hende, prøvede jeg ihærdigt at fange hendes øjne, hvilket hun også lod mig gøre. De var fulde af forvirring, men hun gjorde ingenting. Hun kiggede bare på mig.

Jeg strøg en tot hår om bag hendes øre, og lod derefter mine fingre kærtegne hendes kind. ”Undskyld Terra,” hviskede jeg og lod min pande hvile mod hendes, da vi stadig stod forholdsvis tæt. ”Men det er kun fordi jeg er forelsket i dig,” ordene forlod min mund, samtidig med hun spærrede øjnene op, og trådte et skridt tilbage.

”Nej Zayn, det kan du i.. nej.. Zayn, j-jeg,” tårerne samlede sig i hendes øjne og begyndte kort efter at rinde ned af hendes kinder. Jeg rakte ud efter hendes hånd, men hun trak den panisk til sig. ”Nej!” hviskede hun og begyndte at gå baglæns mod døren.

”Bare lad mig være!” næsten skreg hun og så var hun ude af min synsvinkel. Men jeg reagerede hurtigt og løb ud i entréen, men det var for sent. Døren smækkede i, som jeg nåede derud. Jeg havde lyst til at følge efter hende, men alligevel havde jeg på fornemmelsen at hun skulle være alene.

Hun tog ikke hen til Josh, det var helt sikkert. Efter den her episode, var det nok udelukket at hun ville tage hen til den anden person der fortalte hende hvor meget han elskede hende. Hun kunne ikke holde til det og det burde jeg have tænkt over.

Måske havde det alligevel været en dårlig idé at kysse hende. Hun havde jo tydeligvis ikke de samme følelser og slet ikke efter hendes reaktion. Nu havde jeg sikkert ødelagt det hele, og vores venskab hang i en tynd tråd lige nu.

Det var jeg selv uden om.

 

 

TERRA

Jeg vidste virkelig ikke hvad der lige var sket, det ene øjeblik var jeg på vej ud, og det næste havde jeg kysset Zayn. Eller han havde kysset mig, jeg vidste det ikke. Men ligemeget hvad kunne jeg lide det, trorede jeg. Altså det var svært. Men...

Følelsen føltes bare så rigtig, præcis som det havde gjort da jeg kyssede med Josh første gang. Men hvorfor bringer jeg ham på banen? Jeg vidste det ikke, jeg vidste virkelig ingenting.

Med tårene hængende nede af mine kinder, forsvandt jeg længere og længere væk fra Zayn's lejlighed. Længere og længere væk fra Josh's lejlighed. Bare væk fra det hele, for jeg kunne virkelig ikke klare at se nogle af dem. Jeg.. Det hele føltes bare så forkert.

Hvorfor havde jeg overhovedet ladet mig kysse Zayn? Det var jo Josh jeg elskede, ikke? Det burde jo være ham.. Det var jo ham jeg ville bo sammen med, var det ikke? Jo, selvfølgelig var det det. Selvfølgelig var det det, hvem skulle det ellers være? Zayn? 

Jeg tørrede mine øjne med håndryggen, da der hvert sekund kunne komme en paparazzi, hvis der ikke allerede havde været en. Jeg var ikke ukendt, og det var Zayn derimod heller ikke. Så hvorfor skulle de ikke finde på en eller anden latterlig historie omkring os?

Men ville de gøre det, når de så min tåre?

Ja, selvfølgelig ville de det. For de tænker aldrig på folks følelser, kun på deres eget job. Hvis de får en god historie, så er alt bare godt! I hvert fald for dem! Og så er det os andre der skal sidde med lorten, for hvem ved ikke hvad fanden de kunne finde på?

Hysterisk over mine undslippede tanker, lukkede jeg hårdt øjnene i, og tog i stedet for min mobil op af min bukselomme. Hele min verden havde på et sekund lige vendt sig fuldkommen på hovedet, for jeg havde virkelig ikke regnet med noget af det her.

Zayn? Han kunne lide mig, han var praktisk talt forelsket i mig? Men hvorfor havde jeg ikke set det noget før? Han havde jo gjort alt for mig. Virkelig alt. Han havde virkelig været der for mig, og måske endda mere end han plejede at være. Men jeg så det vare ikke fordi at Josh havde blokeret mine tanker.

De var jo altid om ham, han var jo min kæreste. Eller hvad var vi overhovedet? Vi burde vel være kærester, men det lød bare så forkert. Det lå forkert i munden, men alligevel føltes ordene så velkendte. Så velkendte at det næsten måtte være det eneste rigtige.

Alligevel blev tankerne om at Zayn og jeg kunne blive et par, de blev ved med at komme. Som om de ikke ville lade mig være, men det skulle de! Mig og Zayn var kun venner, sådan måtte det være, ikke?

Min telefon lyste nede i mine hænder, hvilket indikerede at jeg havde fået en sms. Men jeg var ligeglad, jeg gik i stedet for bare ind i mine kontakter og søgte under Annie. Jeg havde brug for en veninde at snakke med, en veninde til at rådgive mig. Og hvem kan være bedre til det end Annie?

Jeg fik derfor hurtigt ringet hende op, og sat mobilen mod øret. Der lød et dyt, før hun tog den. "Det er Annie." Der lød lidt fjernsynsstøj i baggrunden, hvilket bare konstaterede at hun sad derhjemme og lavede ingenting, overhovedet. "Annie? Kan jeg komme hjemme til dig, for en tid?"

"Wow girl. Hvad så? Men ja, selvfølgelig." hun lød forvirret, men jeg bebrejdede hende. Jeg ville have samme reaktion, hvis det var hende der ringede og sagde sådan til mig. "Jeg er der lige om fem minutter." mumlede jeg så, og lagde på. Jeg ville ikke fortælle noget over mobilen.

Imens jeg gik, kom jeg til at tænke på at det var første gang min samtale havde varet i så lidt tid, når jeg snakkede med Annie. Den plejede altid at vare i mindst en halv time, men desværre så kunne jeg ikke klare til det nu.

Ikke længe efter stod jeg foran hendes lejlighedskompleks, og denne gang uden en ting man skulle ringe på først. Der kunne man bare vade ind, og ringe på hoveddørene, så det var det jeg gjorde. Jeg skyndte min ind af døren, og op af trapperne til jeg landede foran Annies.

Jeg knyttede min næve, og bankede så på tre gange. Der gik ikke lang tid før døren blev åbnet, og med det samme jeg havde trådt ind i lejligheden lå et par arme omkring mig. Jeg lagde hurtigt armene om hende, for at gengælde hendes dejlige kram. 

"Jeg har lavet kakao, og taget nogle film klar." Sagde hun da  hun slap mig. Jeg sendte hende et anstrengt smil, og mumlede så et 'tak', da hun altid vidste hvad hun skulle gøre. Det bedste var nok at hun ikke pressede mig til at sige noget som helst.

Så hun ville ikke have noget at vide før jeg selv lagde op til snakken omkring det, og jeg havde ikke brug for at snakke om det lige nu. Om Zayn, og Josh, og mit liv.

Jeg havde bare brug for at slappe af med en film, og noget kakao.

 

 

 

Så langt, så godt? Ikke?

Jooooooo..

Uhm, hvad siger I til Terra's beslutsomhed? Og hvad tror I at hun i sidsteende vælger?

Amalie og Kirstine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...