Complicated Things ❂ One Direction

Terra Jo Wallace er en model - måske ikke så kendt men hun gør sit job godt. Så godt at hun efterhånden begynder at få mere betydningsfulde jobs hos større firmaer. Men modelbranchen er ikke den eneste der lægger mærke til hende, for man er altså ikke helt ukendt hvis man er Zayn Maliks bedsteveninde - og det er nu også det alle kender hende som. Terra har et super godt liv, venner med kendte, kærester med Josh Hutcherson, bedsteven med Zayn Malik og en velfungerende familie som hun virkelig holder af. Men nogle gange er tingene bare lidt for gode til at være sande, ikke? Og det finder Terra hurtigt ud af. På måder som hun aldrig havde troet ville ske for hende, måder som hun aldrig har set i øjnene kunne ske for hende. Hun har altid levet i en bobel af en perfekt liv, så hvordan går det når den sprænger?

139Likes
319Kommentarer
10054Visninger
AA

10. Picking up my things.

Same bed, 
but it just feel a little more bigger now
Our song,
on the radio but it don't sound the same

-When I Was Your Man ~ Bruno Mars

 

TERRA

Jeg vågnede ved at mærke en kulde imod mine ben, og langsomt slog jeg øjnene op. En træt lyd kom fra mig, og jeg strakte min arm ud mod venstre side. Jeg havde egentlig regnet med at min arm ville have mødt på Josh, men der var bare ikke nogen Josh, eller noget andet.

Det fik mig også til forsigtigt at åbne det ene øje, og kigge, og da jeg ikke kunne se ham åbnede jeg også det andet. Sukkende lagde jeg mig, så jeg kom til at støtte på min ene albue. For den anden arm brugte jeg til at løbe ind over sengen, og hen til det vækkeur som stod henne i Josh's side.

Den viste at klokken var 9:58, og det betød at jeg satte mig op. Jeg havde det tit med at stå tidligt op, og eftersom at den næsten var 10, så følte jeg mig virkelig frisk. Selvom trætheden med det samme lagde sig ind over mig, log jeg det ikke påvirke mig.

Trods alt ville jeg gerne vide hvor det var at Josh var henne, og hvorfor han ikke lå i sengen sammen med mig. Så jeg kom hurtigt op på benene, og skyndte mig hen til døren.

Jeg forlod værelset uden at rede sengen eller noget, uden at gøre noget som helst inde på det værelse jeg nu kunne kalde mit igen. Selvom det lang fra føltes sådan, men igen skubbede jeg bare tanken væk. For det var mit, og jeg skulle bare vende mig til det. Den eneste grund var at jeg havde boet hos Zayn så lang tid.

En duft af æg, på panden ramte min lugtesans, og nogle lyde ude fra køkkenet afslørede at Josh stod derude. Eller også var det en tredje, men jeg tvivlede stærkt på det, og derfor gik jeg også bare bestemt ud mod køkkenet. Uden at skifte nogen form for tøj, til det jeg havde haft på dagen før.

Forsigtigt, og uden at larme for meget, fik jeg åbnet døren ud til køkkenet. Et smil spillede frem om mine læber, da jeg så Josh i køkkenet, og lave en rigtig engelsk breakfast til mig. Imens han stod med ryggen til mig og arbejdede, kunne jeg ikke lade være med at se på hans muskler som arbejdede i takt med at han bevægede sig. 

Han vendte sig om, og tog mig i at stå og kigge på ham. Men han sagde ikke noget til det, i stedet for tørrede han hans sine hænder af i viskestykket og gik hen imod mig. "Godmorgen skat." Sagde han, med et smil i stemmen.

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham, og den måde han kom gående hen imod mig på. Men mit grin døde langsomt ud, da jeg langsomt fik øje på hans tøj, som egentlig var lidt for fint til at han bare skulle være hjemme hele dagen. Så lang tid havde vi trods alt været sammen. 

"Godmorgen." Fik jeg sagt en anelse toneløst, men rømmede mig kort, og gentog så mig selv endnu en gang. Denne gang med lidt mere følelse i stemmen, ikke at jeg mente det eller noget. Rent faktisk var jeg ked af at han blev ved med at lave aftaler. I sær når vi lige havde fundet sammen igen, og endelig kunne være i et rum sammen igen. Jeg havde savnet ham. Men sådan som han havde opført sig, lod det ikke til at være gengældt.

Forsigtigt lod jeg mig læne mig op af dørkarmen, også selvom han lige var ved at være henne ved mig. Da han kom hen til mig, plantede han et kys på min kind, og sørgede for at bore hans øjne ind i mine. Noget han altid gjorde, hvis han havde lavet noget ekstra sødt til mig.

"Jeg har lavet morgenmad." Jeg nikkede glad til ham, og lod så mit blik glide hen på bordet hvor der stod bacon, små pølser og så var æggene henne på panden. Sådan som de så ud ville de snart brænde på, så derfor gik jeg hen til dem, uden at se på Josh.

Jeg tog panden med hen til bordet, og placerede et æg på begge tallerkenerne, hvilket nok ville betyde at Josh i hvert ville spise hjemme. Med et smil på læben, gik jeg tilbage til med panden. Jeg slukkede for varmepladen, og skyndte mig så at putte panden ind under varmt vand, så den kunne blive ren.

"Hvad skal du i dag?" spurgte jeg efterfølgende og så op fra panden. Jeg hentydede klart til hans tøj, og han så ned af sig selv som om det var en overraskelse at han havde det på. Som om han ikke selv havde lagt mærke til det.

"Til ny samtale om en rolle i en film." Jeg nikkede til ham, og kiggede så en sidste gang på hans tøj. Det kunne godt være til det, så derfor så ville jeg ikke rode mere i det. I stedet for, slukkede jeg for vandet og skyndte mig hen til bordet. "Men så skal du have noget mad med på vejen."

Han sendte mig et nik, og gik så hen til den modsatte stol. Han trak den ud og satte sig ned på den. Jeg gjorde ham kunsten efter, og få sekunder efter sad vi begge med en gaffel og en kniv i vores hænder. 

Min mund lød nærmest i vand over alt maden, så jeg var ikke lang tid om at øse ting op på den. Det samme gjorde Josh, og sammen tog vi den første mundfuld. "Jeg har tænkt på noget." Kom det konstaterende henne fra Josh, der lige havde tygget den første bid af munden.

Jeg nikkede bare til ham, og sendte ham et blik der bad ham om at fortsætte. Hvilket han også gjorde. "Terra.. Vil du ikke flytte ind igen? Det hele er så tomt uden dig." Hans ord, syntes hver gang at gøre mig glad. En glæde, som jeg på en eller anden måde ikke kunne kende. Den gjorde mig både ked af det og glad. Og jeg vidste ikke hvilken side den hældte mest til.

"Jo selvfølgelig Josh." Jeg ville gerne flytte ind igen, det var trods alt også min lejlighed. Og Josh var den dreng jeg ville bo sammen med, det hele skulle nok blive det samme igen. Det var jeg sikker på, jeg skulle bare vende mig til det hele en gang til.

Resten af måltiden sad vi bare og spiste i stilhed, hvilket igen pinte mig lidt. Vi var jo endelig sammen, og det var som det altid havde været, men alligevel føltes det tomt. Som om det hele ikke var som det plejede, men jeg blev ved med at sige til mig selv at det kun var fordi at jeg havde været ude hos Zayn i så lang tid.

Da vi begge var færdige med at fede os op med morgenmaden rejste Josh sig hurtigt op, han kiggede på hans armbåndsur, og skyndte sig så utrolig meget ud i gangen. Lidt efter kom han tilbage med sine sko på, og jakken over den ene skulder. "Vi ses skat. Jeg er hjemme en gang i eftermiddag."

Jeg gik hen til ham, og nikkede. Han pressede hurtigt og hårdt hans læber mod mine, og vendte mig så endnu en gang ryggen. Han forsvandt uden videre ud af hoveddøren og lod mig vente tilbage i en lejlighed som jeg dårligt nok følte jeg kendte ordenligt. Det var også det der fik mig til at tænke på mine egne ting, at det var fordi jeg ikke havde dem. Jeg skulle vel bare hente dem,

Med energiske skridt, over at have fundet en løsning, gik jeg hen til min jakke hvor jeg fiskede mine mobil op af lommen. Jeg havde trods alt ikke haft den på mig i flere timer, og måtte derfor lige tjekke den igennem. Så ville jeg også lige sikre mig at jeg havde et ur på mig imens jeg skulle derhen.

Min tommelfinger låste uden videre min hvide Iphone op, og fordi jeg så jeg havde modtaget en del sms'er. Men en samtale syntes at være vigtigere end de andre, det var den fra Zayn. 

Et stik i mit hjerte kom frem da jeg læste hans besked. For jeg vidste at han ikke syntes om at jeg var hos Josh, han havde altid haft noget imod det. Også uden at han selv vidste det. Det var bare som om.. han havde noget imod ham, og alle andre jeg havde været sammen med. Men det var først nu jeg begyndte at lægge mærke til det.

Så det at skulle skrive at jeg tog hjem og boede hos Josh, var egentlig ikke noget som jeg havde allermest lyst til. Så derfor valgte jeg at lade være med at skrive det til ham.

To: Zayn

'Thank you Zayn, for everything.. Really! But I don't need your help anymore, you've already done som much. So.. I think's it's time for me to move on.'

Jeg vidste ikke helt om det var ondt skrevet, men det endte med at blive sendt sådan. For jeg ville have ham til at forstå at jeg ikke kom til at være hos ham mere. Men uden at skrive at jeg boede hos Josh, for det kunne jeg ikke få mig selv til at gøre overfor ham.

Sukkende lagde jeg min mobil tilbage, og skyndte mig så ind på mit og Josh's værelse. Mit blik gled rundt nu hvor jeg endelig kunne tage min tiden til det. Men igen syntes en tom følelse at komme frem, jeg skyndte mig at skubbe den væk og tog i stedet for noget tøj på.

Mit hår, satte jeg bare i en hestehale, og så gik jeg ellers ud for at børste mine tænder, selvom jeg burde have haft gjort det før morgenmaden. 

Imens jeg stod og børstede mine tænder, blev jeg enig med mig selv om at jeg lige skulle ud og købe en gave til Zayn før at det var at jeg ville tage hjem og hente mine ting. Jeg ville sørge for at komme når han ikke var der, så jeg ville ringe på nede på gaden og hvis ingen svarede ville jeg bruge min ekstranøgle til at komme ind.

 

 

Mit blik gled rundt inde i butikken, hvor jeg havde besluttet at købe en gave til Zayn. Jeg havde besluttet at købe en trøje, og en bamse eller et eller andet, opfindsomt. Indtil videre havde jeg fundet trøjen men jeg manglede bare bamsen. Egentlig havde jeg ingen idé om hvorfor det skulle være en bamse, men det skulle det altså.

Jeg havde ingen idé om hvilken slags det skulle være, så da jeg kom hen til hylderne med nogle bamser lod jeg endnu en gang mit blik glide ned over dem. De var alle sammen utrolig søde, men en bamse fangede mit blik.

Det var en lille koalabjørn, med et hjerte hvor der stod 'I Love You' i, og eftersom at jeg jo rent faktisk elskede Zayn, som min bedsteven, så var den god nok. Derfor snuppede jeg den sidste fra hylden, og gik hen imod kassen. Det var ret hurtigt min tur, da der ikke var særlig mange mennesker inde i den lille butik.

Kassedamen tog imod den, og sendte mig et overdrevet smil. "Til kæresten?" Hun skævede ned mod bamsen og så op til mig igen. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det, faktisk var jeg overrasket over spørgsmålet. Men jeg var endnu mere overrasket over at jeg ikke bare kunne sige nej, til hende. Det føltes bare underligt at skulle sige det. 

Jeg endte med at ryste på hovedet, og det fik hende flovt til at bippe prisen ind og inden hun nåede at sige mere havde jeg allerede overhalet hende. "På beløbet." Mumlede jeg, imens jeg var i gang med at finde mit kreditkort frem. Da jeg havde fundet det, var maskinen allerede ved mig.

Hurtigt satte jeg kortet ned i, trykkede min 4 cifrede kode, og tog det så op da handlen var godkendt. Bamsen fik jeg i hånden, i en lille pose. Jeg sendte damen et sidste smil, før jeg forlod butikken og gik ud på gaden.

Egentlig var det meningen at jeg skulle have taget en taxa, men eftersom at jeg nok ikke kom så meget hjem til Zayn så meget fremover. Så derfor ville jeg ligesom prøve at opfange så meget som overhovedet muligt, for jeg ville savne ham. Selvfølgelig ville jeg det!

Hurtigere end jeg havde regnet med stod jeg foran hans lejlighed. Måske var det også fordi der ikke var frygteligt langt hen til Zayn fra den lille butik, men det var stadig alt for hurtigt jeg stod foran den. Hvis det stod til mig, altså.

Jeg gik hen til døren, og tog en dyb indåndig før jeg trykkede på knappen, hvor der stod 'Malik'. Der var ikke nogle der svarede, så jeg regnede ikke med at han var hjemme, derfor valgte jeg at finde min nøgle frem, og sørge for at åbne døren indtil lejlighedskomplekset.

Jeg var ikke lang tid om at komme op af de trapper man skulle op ad, for at komme op på første sal. Da jeg stod foran hans dør, tog jeg endnu en gang en dyb indåndig, før jeg puttede nøglen ind i nøglehullet og drejede den rundt, indtil et klik lød og afslørede at døren nu var åben.

Hurtigt gik jeg ind, og havde taget nøglerne ud på vejen. Jeg lagde nøglerne i min taske, og stillede den så fra mig i gangen da jeg ikke ville have den med ind og hente mine ting. Denne gang var jeg nødt til selv at bære alle mine tasker.

Imens jeg gik imod soveværelset hvor de fleste af mine tasker stod, lod jeg mit blik glide rundt i de velkendte omgivelser. Det var her jeg havde været den sidste tid, her hvor mit hjerte var blevet healet, og her hvor min bedsteven boede. Min lille bassemand, om man så må sige.

Jeg lod mig selv indånde den duft der var herinde, imens jeg gik ned af gangen og til sidst landede inde på værelset. Jeg tog endnu en dyb indåndig, før jeg kiggede ned på posen jeg havde i hånden. Forsigtigt hev jeg bamsen op af den, og satte den pænt oven på Zayn's hovedpude. Så var jeg sikker på at han ville se den.

Da jeg havde sat den pænt, og lagt trøjen på dynen, så hev jeg en seddel op som jeg havde skrevet hjemmefra. Der stod ikke andet end 'From Terra'. Så det var ikke fordi det var det mest voldsomme, for bamsen sagde det hele. 

En sidste gang tjekkede jeg om bamsen sad fint nok, og derefter gik jeg hen til min taske. Eller den ene af dem. Jeg åbnede skabet, og derefter tasken hvorefter jeg begyndte at fylde noget tøj ned i den. 

Jeg vidste ikke hvor meget jeg nåede, men efterhånden var jeg færdig med den første taske. Så jeg gik videre til den næste taske. Den nåede jeg rimelig meget i, før jeg holdt op og gik i stedet for hen til vinduet. Jeg havde brug for en pause, og derfor gik jeg hen for at se ud.

Et smæk lød, men eftersom at der ikke var andre tog jeg mig ikke rigtigt af det. I stedet for gik jeg bare hen og lagde mine hænder på vindueskarmen. Jeg lod mit blik glide rundt nede på alle folkene og bilerne der holdt nede på gaden.

En velkendt bil ramte mit blik, en sort bil som jeg på det seneste havde kørt meget i. Mit blik gled ned over nummerpladen, bare for at se om det var den. Det var det! Men han var jo ikke hjemme.. Han havde ikke været hjemme, han var. Nej.

Jeg drejede rundt, fordi at jeg ville være sikker på at nå ud inden han kom hjem, for hvis han først kom så skulle jeg til at forklare en masse som jeg ikke rigtigt kunne. Men det var forsent, for Zayn stod allerede i døren, og fik mig til at stivne i min bevægelse.

"Terra? Er det dig?"

 

 

Sådan, endnu et kapitel.

Undskyld for ventetiden, men lige i øjeblikket er der bare en helt masse i gang i mit(Amalie's) liv, hvilket gør at jeg ikke ligefrem kan skrive så hurtigt. Så undskyld, men her har I altså kapitlet.

Jeg håber I syntes om det, nu er der jo rigtig dramaaa!

Men hvad syntes I, så lige der skal ske nu? Og vigtigst af alt hvordan tror I Zayn og ikke mindst Terra tager den her lille overraskelse.
Hvad siger I til Josh, overfor Terra? Er han helt fair eller hvordan er det?

Tak til alle vores tålmodige læsere!

Amalie. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...