Complicated Things ❂ One Direction

Terra Jo Wallace er en model - måske ikke så kendt men hun gør sit job godt. Så godt at hun efterhånden begynder at få mere betydningsfulde jobs hos større firmaer. Men modelbranchen er ikke den eneste der lægger mærke til hende, for man er altså ikke helt ukendt hvis man er Zayn Maliks bedsteveninde - og det er nu også det alle kender hende som. Terra har et super godt liv, venner med kendte, kærester med Josh Hutcherson, bedsteven med Zayn Malik og en velfungerende familie som hun virkelig holder af. Men nogle gange er tingene bare lidt for gode til at være sande, ikke? Og det finder Terra hurtigt ud af. På måder som hun aldrig havde troet ville ske for hende, måder som hun aldrig har set i øjnene kunne ske for hende. Hun har altid levet i en bobel af en perfekt liv, så hvordan går det når den sprænger?

139Likes
319Kommentarer
9554Visninger
AA

15. I love you.

 

I wanna be last yeah
Baby let me be your, let me be your last first kiss
I wanna be first yeah
Wanna be the first to take it all the way like this

- One Direction ~ Last First Kiss

 

ZAYN

”Hvad fanden har du sagt til hende?” jeg ignorerede åbenlyst Joshs spørgsmål, da han ingenting fyldte i mine tanker lige nu. Den glæde der strømmede igennem mig, ved tanken om at Josh stod her og ikke vidste hvor Terra var, kunne jeg ikke stoppe.

Jeg burde ikke være glad, for jeg vidste ikke hvordan Terra havde det. Men alligevel kom det lille håb om at Terra faktisk kunne blive min, tilbage igen og overtog fuldstændigt styringen i mit hoved. De var også derfor jeg allerede havde tastet hendes nummer ind, og nu stod med mobilen ved øret.

Men som jeg havde regnet med, så tog hun den selvfølgelig ikke. Josh der stod overfor mig, havde åbenbar fået samme idé, men blev afvist brat ligesom mig. Jeg ved ikke hvor mange sekunder vi sod og så på hinanden, inden jeg faktisk kom tilbage til virkeligheden.

”Zayn hvad har du sagt til hende?!” spurgte han, og hævede stemmen en tand. Men jeg var ligeglad, han kunne bare skride. Ikke at jeg nogensinde i mit liv havde tænkt mig at fortælle Josh at jeg havde kysset Terra. Så ville han jo flippe og gå fuldstændigt amok.

”Jeg har ikke sagt noget! Hvad fanden har du selv sagt?” svarede jeg koldt.

”Selvfølgelig har du sagt noget til hende Zayn! Hun kom jo ikke tilbage med sine ting, og det sidste sted hun var, var her!” blev han ved, mens vreden steg.

Hvorfor kunne den idiot ikke bare lade mig være? Ikke nok med at han havde knust Terras hjerte en gang, nu prøvede han fandeme at give mig skylden for at hun var væk! Okay, måske var det også delvist, men alligevel.

”Skrid med dig!”

Det kom tydeligvis bag på ham, for jeg havde aldrig snakket sådan til ham før. Bortset fra den dag nede i byen, men der var det også hans egen skyld. Han skulle bare have holdt sig langt væk fra Terra, hun havde intet godt fået ud af at møde ham.

”Du skal ikke snakke sådan til mig!” sagde han irriteret og skubbede mig mindre blidt, så jeg vaklede et par skridt baglæns.

Jeg så overrasket på ham, men det ændrede sig hurtigt til vredt og hurtigt vandt jeg min fulde balance tilbage og gik tilbage til ham.

”Gå nu Josh, eller ringer jeg til politiet?” sagde jeg lavt og stirrede på ham, mens jeg irriterede mig over at han var et par centimeter højere end mig.

 Der gik ikke andet end et par sekunder, før han vendte om på hælen og gik tilbage mod trapperne. Jeg kiggede lidt efter ham, mens en plan formede sig i mit hoved. Derfor greb jeg hurtigt min jakke fra knagen, og bilnøglerne fra kommoden, der stod ved siden af mig. Hurtigt kom jeg ud af døren og smækkede døren efter mig. På vej ned af trapperne overhalede jeg Josh, som stoppede op. Ja, det kunne jeg høre, eftersom der ikke var fodtrin efter mig mere. Jeg havde fået en idé om hvor Terra kunne være.. ikke at jeg var sikker, men det var en mulighed.

”Zayn!” hørte jeg Josh råbe efter mig, mens jeg bare fortsatte ned af trapperne, og ud på gaden. Ved siden af min bil, holdt Joshs. Ikke at jeg gik op i det, men det kunne ikke undgås, fordi de begge var ret dyre biler og det var jo ikke alle der kørte rundt i sådanne.

 Hurtigt fik jeg låst bilen op og hoppede ind på førersædet. Mine hænder rystede nærmest, som jeg startede bilen. Om det var fordi jeg tænkte på Terra, eller om det var på grund af kulden, vidste jeg ikke lige.

Jeg bakkede bilen ud fra parkeringspladsen, og kørte - måske lidt for hurtigt - i retningen af Annies lejlighed, som jeg heldigvis vidste hvor lå. Jeg havde et par gange hentet Terra der, hvis vi havde aftaler. Og det var nok meget heldigt i min situation lige nu.

Selvom jeg burde koncentrere mig om og køre, var mine tanker stadig på Terra. Josh var tydeligvis mindst luge så ivrig efter at få fat i hendes som jeg var, men jeg havde det lidt som om mine chancer var lige så gode som hans. Hun havde ikke sagt til ham hvor hun var taget hen, og havde sikkert heller ikke snakket med ham.

 Endelig nåede jeg frem til vejen hvor Annies lejlighedskompleks lå. Det var et meget stille og hyggeligt område, og jeg forstod godt hvorfor hun netop havde valgt dette sted. Terra ville sikkert også have valgt det, hvis Josh ikke havde tvunget hende med ind til midten af London. Selvom hun sagde de havde været fælles om beslutningen, så troede jeg ikke helt på det.

Jeg parkerede bilen lige foran bygningen, og væltede nærmest ud. Måske var jeg lidt for ivrig, men tanken om at Terra måske sad inde ved Annie, fik mit hjerte til at slå hurtigere, og gjorde mig ivrig. Jeg savnede hende jo, ingen tvivl om det.. specielt efter alt det der var sket, så trængte jeg bare til at få det hele på plads igen.

Stedet var ikke ligesom mit, så jeg behøvede ikke at ’ringe hende op’ eller hvad man skal kalde det, nede fra gaden af. Så jeg fortsatte bare ind, og gik op af trapperne indtil jeg fandt Annies navn på døren.

Annie Newton.

Jeg vidste tilfældigvis at det var hende, og var ikke langsom til at banke på døren. Utålmodigt ventede jeg, mens jeg lyttede på den sagte lyd af en person der kom gående på den anden side af døren. Døren blev låst op, og kort efter kom Annies velkendte, kønne ansigt til syne.

Hun virkede overrasket over at se mig, hvilket jeg også lidt selv var. Det var ikke fordi jeg snakkede just meget med Annie. Vi havde gået i skole sammen, i ret lang tid, men det var jo kun tilfældigt at jeg stødte på Terra. Annie var bare blevet en bekendt, som jeg kun snakkede med, hvis Terra var med.

Sådan var det så stadig.

”Zayn?”

”Ja, jeg ved godt det er underligt men… er Terra her? Jeg har virkelig brug for at snakke med hende!” forklarede jeg før hun kunne nå at sige mere. Forståelsen kom frem i hendes øjne, men hun rystede så kort på hovedet.

”Hun er her ikke Zayn.. hun er taget hjem til sine forældre.” mumlede hun til svar, og virkede ikke specielt glad. Mit hjerte sank ned i bunden af maven, ved tanken om at hun ikke var her.

Jeg vidste godt hvor hendes forældre boede, men det var trods alt uden for London. Men hvis jeg skule snakke med Terra, så skulle jeg finde hende, og det var lige meget hvor.

”Okay.. men tak,” jeg smilede kort til hende, og vendte så om på hælen og løb ned af trapperne igen. Trangen til at se Terra voksede sig større, og jeg var ikke i tvivl om at jeg skulle hen til hende.

Jeg kunne høre Annie råbe noget efter mig, men jeg ignorerede det, og styrtede ud på gaden. Alt andet var lige meget nu, det eneste jeg kunne tænke på var Terra.

 

 

 

Jeg overvejede, i hvad der føltes som minutter, om jeg skulle tage undergrunden, eller køre direkte ud til Terras forældres hus, i bil. Det ville være hurtigst at tage undergrunden, ingen tvivl om det, men på den anden side, så skulle jeg med taxa efter det, og jeg gad ikke risikere at blive overfaldet af fans.

Derfor endte det med at jeg igen satte mig ind i min bil, og gennemgik kort, i mit hoved, vejen ud til deres hus. Det lå jo lige uden for London, så det kom til at tage noget tid. Men da jeg mente at jeg havde husket det rigtigt, startede jeg igen bilen og satte kurs mod hovedvejen.

Fordi jeg vidste hvor Terra var, gjorde det mig kun endnu mere utålmodig da jeg skulle stoppe for rødt. Så irriteret at jeg slog min hånd en enkelt gang mod rattet. Men jeg fik dog hurtigt kontrol over mig selv og lukkede øjnene, i et par sekunder.

Men endelig skiftede det til grønt, og da jeg holdt forrest i køen, kunne jeg selvfølgelig køre frem med det samme. Jeg var ret irriteret over at jeg lige nu var midt inde i London, for der var der altid så meget trafik, så det ville tage lidt tid at komme ud.

 Efter et par minutter hvor jeg prøvede at beherske mig selv, fra at gøre noget dumt, nåede jeg endelig ud at centrum. Det lettede en hel del, da trafikken blev mindre, og nu var der heller ikke langt ud til Terras forældre.

Det område de boede i var hyggeligt, og etplanshuset kendte jeg ret godt, eftersom de altid havde boet der. Og siden Terra og jeg begyndte at se hinanden havde jeg været der ret ofte.

Og selvom jeg ikke burde, så begyndte jeg at tænke på hvorfor Terra var taget hjem til sine forældre. Havde hun ikke lyst til at se nogen af os mere? Hvad hvis jeg faktisk havde ødelagt alt, som jeg så fint havde overbevist mig selv om tidligere? Den irriterende følelse kom tilbage og i flere sekunder overvejede jeg om jeg skulle vende om og lade hende være. Hvis hun ikke gad se mig, så var det ikke smart at rende rundt som en stalker og lede efter hende, vel?

Men alligevel overbeviste jeg mig selv om at fortsætte. Jeg blev nødt til at snakke med hende, hun skulle i hvert fald vide at jeg var ked af hvad der var sket, og så måtte vi tage den derfra. Nu håbede jeg bare at hun gad tale med mig, for det var ikke engang sikkert.

 Som mine tanker bare sværmede omkring alt det negative, nåede jeg endelig frem til huset, som jeg med det samme genkendte. Mit hjerte begyndte med det samme at slå hurtigere, som jeg steg ud af bilen. Jeg sørgede for at låse den efter mig, og gik med lage skridt op af den lille sti, der førte op til huset.

Tøvende stoppede jeg ved hoveddøren, men tog så mod til mig og ringede på dørklokken. Jeg håbede inderligt på at det var Terra der åbnede, ellers skulle jeg hen og snakke med enten hendes mor eller far.

Der lød fodtrin på den anden side af døren, som hurtigt blev erstattet af lyden, af en dør der blev låst op. Døren gik op og Terras velkendte ansigt kom til syne. Hun havde grædt, mere end hvad der var normalt i hvert fald, og det gjorde mig virkelig ked af det. Hvis hun havde grædt på grund af mig, så kunne jeg ikke bære det.

Hendes øjne blev store, da hendes blik landede på mig. ”Z-Zayn?” sagde hun uforstående og trådte et skridt tilbage. Hendes øjne flakkede kort hen til døren, og hun ville sikkert smække døren i, om ikke særlig mange sekunder.

Men jeg kendte hende efterhånden godt, så jeg lagde en hånd på døren og fik den skubbet helt op. ”Lad mig forklare, please,” bad jeg, og sendte hende et bedende blik. Hun tøvede lidt, men nikkede så.

”Jeg er virkelig ked af det der er sket Terra, og det var slet ikke meningen at jeg skulle kysse dig, men..” jeg gik lidt i stå, så jeg sørgede i stedte for at fange hendes øjne. Tårerne var allerede ved at samle sig i hendes, hvilket gjorde mig ked af det.

Hun skulle ikke græde.

”Du må ikke græde,” skyndte jeg mig at sige, og lagde min hånd mod hendes kind. Hun gispede lidt, men trak sig ikke væk fra mig, som jeg egentlig havde regnet med hun ville gøre.

”Men jeg er forelsket i dig, og jeg er ked af hvis jeg har ødelagt noget.. for jeg ville jo aldrig såre dig, jeg elsker dig jo.” jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle stå foran Terra, hos hendes forældre, og fortælle hende at jeg var forelsket i hende. Jeg havde sagt det før, men der var hun løbet grædende bort, og jeg frygtede lidt nu at hun ville gøre det samme igen.

”Z-Zayn,” stammede hun og trådte et skridt ud af døren, så vi stod helt tæt. ”J-jeg elsker også dig.. og jeg tror også, j-jeg er f-forelsket i dig.” hendes stemme var ikke andet end en hvisken, men jeg hørte den tydeligt.

Jeg bukkede mig ned mod hende, da hun var lidt lavere end mig. Jeg stoppede, da min pande lagde sig mod hendes, og vores læber ikke var andet end et par centimeter fra hinanden. Denne her gang ville jeg have hendes tilladelse til at gøre det.

Hun nikkede en enkelt gang og det og jeg som et ja, og pressede blidt mine læber mod hendes. Det sendte en bølge af varme gennem min krop, da hun ivrigt gengældte kysset. Jeg trak hende tættere på mig, ved at lægge mine hænde omkring hendes lænd. Et smil kom frem i mellem vores kys, fra hendes side af, inden hun lod hendes arme vikle sig rundt om min nakke.

En følelse, der dårligt nok kunne beskrives var inde i min mave. Jeg var glad, lykkelig var nok snarere ordet. Terra var ikke sur, hun ville ikke tilbage til Josh. Hun havde valgt mig, og mere var der ikke. Det var fantastisk. Mere kunne jeg ikke sige.

Hendes fingre begyndte kort at lege med mine nakkehår, og fordi vi stod så tæt, kunne jeg næsten mærke hvordan hendes hjerte bankede mod mit. Det fik mig til at smile lidt, inden jeg langt om længe fjernede mine læber fra hendes. Vi stod stadig virkelig tæt, og så bare hinanden i øjnene. Den fortryllende brune farve i hendes øjne, tog næsten pusten fra mig. Hvorfor havde jeg først lagt mærke til det nu? Jeg havde aldrig set Terra på andre måder, end som ven.. måske fordi Josh havde stået i vejen for en udvikling i det sidste lange stykke tid.

Hun trådte et skridt tilbage, ind i gangen og tog i stedet min hånd. Hendes øjne fangede hurtigt mine igen.

”Vil du ikke med ind?” spurgte hun og bed sig i læben. Hun var sikkert nervøs for mit svar, men jeg nikkede smilende og fulgte efter hende ind.

Jeg fik mine sko og jakke af, og lod igen Terra tage min hånd, for derefter at føre mig ind i huset, som jeg kendte alt for godt. Jeg havde været her utallige gange, jeg havde ikke tal på det.

”Hvem er det Terra?” hørte jeg Ann, Terras mor, spørge inden hun kom til syne i døren ind til stuen. Som det første landede hendes øjne på mig, og hun virkede lidt overrasket. Men efter et par sekunder smilede hun svagt. ”Åh, hej Zayn.” hilste hun og gik hurtigt tilbage til stuen igen.

”Kom,” Terra førte mig ind på hendes værelse, som hun jo stadig havde. Det hele var så velkendt, og jeg havde det som om jeg var 14 igen, hvor jeg var her første gang. Terra havde været meget genert omkring det hele, og havde været lige ved at takke nej til at lave noget efter skole. Men heldigvis fik jeg hende overtalt.. ellers var vi jo ikke her nu.

 Mit blik landede på Terra, som stod foran mig. hendes øjne prøvede næsten desperat at fange mine, og da de endelig gjorde det, fandt et smil langsomt plads på hendes læber. Hun placerede sine hænder på mine skuldre, og fik mig skubbet ned og sidde på hendes seng. Jeg så først forvirret på hende, men da hun placerede et kys på mine læber forstod jeg lidt bedre hvad hun ville.

Hun skubbede mig ned og ligge, og lagde sig ind over mig. Hun vejede ingenting, men det var også de færreste modeller der vejede meget. Hendes hænder gled ubesværet om i mit hår, og mine lagde sig på hendes lår. Hvordan Terra fik mig til at føle, var der aldrig nogensinde nogen der havde fået frem i mig. Hun måtte være speciel.

Hun er speciel.

 

 

 

Det hele virkede pludselig meget mere akavet end hvad det før havde været. Der var næsten helt stille ved spisebordet, da vi spiste aftensmad. Terra havde næsten tigget mig om at spise med, og jeg kunne ikke sige nej.

Førhen havde jeg altid kunne føre en samtale med hendes forældre, men nu var det som om alt var ændret. Måske havde de lagt mærke til at vi nok ikke var ’kun venner’ mere, som Terra havde sagt til dem mindst hundrede gange, siden jeg var med hende hjemme første gang. De var ret overbeskyttende, men til sidst fandt de ud af at vi bare var venner, og egentlig blev ved med det.

Men hvordan kunne det ændre sig sådan, bare fordi vi nu var lidt mere end det. Det var jo ikke fordi vi viste tydeligt at vores forhold var ændret vel? Altså, vi holdt jo kun i hånd, for hvem kyssede også lige foran sine forældre?

 Endelig blev både Terra og jeg færdige med at spise, og fik tilladelse til at forlade bordet. Det var rart at komme væk fra den trykkede stemning i køkkenet, så Terra førte mig ind i stuen. Hun smilede lidt undskyldende til mig, da hun havde lukket døren efter os.

”Jeg fik vist fortalt dem om vores skænderi den anden dag,” mumlede hun flovt og så ned i gulvet. Jeg smilede lidt over hende, det var sødt at hun blev flov over det.. for der var ikke noget at blive flov over.

”Det gør ikke noget,” forsikrede jeg og lagde armene om hende. Hendes arme gled rundt om mit liv, og hun lod sit hoved hvile mod mit bryst. Jeg havde fået min Terra tilbage, og det kunne jeg ikke være mere glad for.

Jeg kastede et kort blik på uret der hang på væggen bag Terra. Klokken var snart 20:30, så vi havde spist ret sent. Ikke at der gjorde mig noget, det var jeg efterhånden også blevet vant til derhjemme, hvis drengene og jeg havde noget arbejde sent.

 

Svagt hørte jeg Terra gabe, og derfor trak jeg midt lidt væk fra hende og lagde en hånd under hendes hage. ”Er du træt, smukke?” spurgte jeg med et smil på læben. Hun nikkede lidt og gabte endnu en gang.

Hun tog min hånd og trak med igen med ud af stuen, så vi endte i køkkenet igen. ”Vi går i seng,” sagde hun, henvendt til sine forældre, der stadig sad ved spisebordet og snakkede. Vi begyndte at gå ned mod hendes værelse, da en stemme fik os til at stoppe op.

"Terra? Kan vi ikke lige snakke sammen?" Kom det fra hendes far, som havde rejst sig op fra den stol han sad på. "Alene, tak." tilføjede han, og lod kort sit blik lande på mig, før det gled tilbage på Terra.

Hun nikkede tøvende, men vendte sig så om, for at placere et blidt kys på mine læber. ”Bare gå ned på værelset,” hviskede hun i mit øre, og jeg nikkede som svar. Mens Terra gik hen og satte sig på stolen overfor hendes forældre, gik jeg med hurtige skridt ned mod hendes værelse.

Jeg lukkede døren på klem efter mig og satte mig på sengen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvad de skulle snakke med hende om. Det var tydeligvis noget jeg ikke skulle høre.. og så den måde hendes far havde kigget på mig. Det tegnede seriøst ikke godt noget af det her.

Jeg sprang nærmest op fra sengen, da Terras stemme tydeligt kunne høres gennem de tykke vægge. Det var tydeligt at høre hun ikke var glad, men det var først den næste sætning jeg hørte tydeligt.

”Hvad fanden bilder I jer ind? Hvordan kan I være så fordomsfulde?!”

 

 

Jeg er så glad i dag, jeg er så glad i dag, jeg har fået min medicin jeg er så glad i dag!

Okay nej, men det havde jeg bare lyst til at skrive.. men nu til det seriøse;

Terra og Zayn kyssede! Omg, Zerra er da bare for cute, hva'?

Hvad synes I om Zayns entré? Hvorfor er stemningen mon så trykket? Og hvad var det Terra snakkede med sine forældre om? Skriiiv en kommentar, så bliver jeg - Stinne - rigtig glad, og det gør Amalie også, det ved jeg.

Ja, og en stor tak til dig Malle! Vi ligger begge syge i dag, så vi har skypet hele morgenen, og Amalie har hjulpet mig rigtig meget med det her kapitel. Credit til dig, skat.<3333

Okay, tak fordi I læser det betyder meget. Og fordi jeg jo som sag er syg, så får I jeres kapitel nuuuu. 

Elsker jer<3

Stinne. xxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...