Complicated Things ❂ One Direction

Terra Jo Wallace er en model - måske ikke så kendt men hun gør sit job godt. Så godt at hun efterhånden begynder at få mere betydningsfulde jobs hos større firmaer. Men modelbranchen er ikke den eneste der lægger mærke til hende, for man er altså ikke helt ukendt hvis man er Zayn Maliks bedsteveninde - og det er nu også det alle kender hende som. Terra har et super godt liv, venner med kendte, kærester med Josh Hutcherson, bedsteven med Zayn Malik og en velfungerende familie som hun virkelig holder af. Men nogle gange er tingene bare lidt for gode til at være sande, ikke? Og det finder Terra hurtigt ud af. På måder som hun aldrig havde troet ville ske for hende, måder som hun aldrig har set i øjnene kunne ske for hende. Hun har altid levet i en bobel af en perfekt liv, så hvordan går det når den sprænger?

139Likes
319Kommentarer
9585Visninger
AA

17. Crazy in love.

 

Let love be love,
Dare to let your heart be your guide,
My darling,
Let life be life,
No matter what you do you'll do alright,
In my eyes.

- S.o.a.p. ~ Let Love Be Love

 

ZAYN

Lyset fra vinduet, lyste hele værelset op og gjorde dermed at jeg vågnede. Et smil var plantet på mine læber, da jeg langsomt åbnede mine øjne. Alt sammen fordi jeg vidste at Terra var her, og på trods af at vi måtte skride fra hendes forældre i løbet af natten, var jeg stadig glad.

Pladsen ved siden af mig var tom, men det kom ikke rigtig som en overraskelse. For jeg havde for vane at sove længe, hvilket jeg sikkert også havde gjort i dag. Og ganske rigtigt, da jeg tog min mobil fra natbordet, viste klokken 11:38, så Terra var sikkert for længst stået op.

 Træt slog jeg dynen til side og rejste mig fra sengen, selvom jeg 10 gange hellere ville være blevet liggende. Jeg fandt mine bukser fra i går og fik hurtigt trukket i dem. Alle hændelserne fra i går kom tilbage til mig, og det meste fik mig til at smile.

Jeg havde fået min Terra tilbage, derfor var der ingenting der kunne ødelægge mig humør lige nu. Jeg havde jo savnet hende så fandens meget, og nu var hun taget med mig tilbage.

 Med trætte skridt fik jeg bevæget mig ud i køkkenet, hvor jeg fandt Terra stående ved komfuret. Hun stod med ryggen til, og så ikke ud til at have opdaget mig. Jeg smilede lidt ved synet af hende, hun havde taget et af mine t-shirts på, som var lidt for stor til hende.

Jeg nåede hurtigt hen til hende, og placerede mine arme om hendes liv. ”Godmorgen, smukke,” mumlede jeg, kyssede hende blidt på halsen og lod så mit hoved hvile på hendes skulder.

”Godmorgen, sovetryne,” fnes hun og lagde sin ene hånd oven på min. Hun nussede blidt min håndryg, og jeg kunne ikke andet end at nyde øjeblikket. Hvorfor jeg først havde fået øje på Terra nu, vidste jeg ikke, hun var fantastisk og mere til.

”Du kender mig,” konkluderede jeg og fik hurtigt vendt hende om, så vi stod med fronten mod hinanden. Et lille smil var placeret på hendes læber, og hendes brune øjne stirrede kærligt ind i mine.

”Mhm,” svarede hun en smule fraværende og lagde sine hænder på mit bryst. Hendes berøring brændte på min hud, og sendte stød hele vejen gennem min krop. Aldrig havde nogen haft den effekt på mig før, Terra var den første og eneste.

 At hun smilede gjorde mig glad, på trods af hvad der egentlig var sket i løbet af de sidste par timer. Hun var praktisk talt stukket af fra sine forældre, uden et eneste ord. Det var de færreste der gjorde det, og Terra var tætte med sine forældre, det vidste jeg.. derfor måtte det også være hårdt for hende at gøre det.

Mit blik fjernede sig fra hende og landede i stedet på panden, der var på komfuret bag hende. Det så ud til at hun var i gang med en pandekage, og hvis hun ikke skyndte sig, så ville den nok brænde på.

”Terra,” mumlede jeg og fik et spørgende blik fra hende. ”Panden.” hurtigt fik hun vendt sig om, uden rigtig at tage hensyn til at jeg faktisk også stod der. ”Fuck!” sukkede hun, og lagde en meget sort pandekage over på tallerkenen der stod på bordet, ved siden af komfuret.

Jeg grinede lidt af hende og valgte i stedet at gå over til spisebordet, så jeg ikke fik forstyrret hende mere end højest nødvendigt. ”Det er også din skyld Zayn!” klagede hun, men sendte mig alligevel et lille smil.

”I know,” konstaterede jeg hurtigt og lænede mig lidt tilbage i stolen. Hun rystede bare på hovedet og gav sig igen til at lave pandekagerne færdige, hvilket jeg lod hende gøre. Hun lavede morgenmad og jeg klagede ikke.

Dog kunne jeg ikke lade være med at betragte hende. Hun var virkelig smuk, det havde jeg altid syntes. Men jeg havde aldrig set på hende, som jeg gjorde nu. Men på den anden side, så havde jeg heller aldrig været forelsket i hende før nu.

”Altså, hvis du bare skal sidde der og så lækker ud, så kunne du altså godt se at dække bord eller noget!” Terras stemme afbrød mine tanker, hvilket sagde mig, at jeg havde siddet lidt i min egen verden. Hun talte i en lidt streng tone, men smilede alligevel.

”Det er altså ikke lige mig, det med at dække bord,” protesterede jeg, men rejste mig fra stolen alligevel. Hun sukkede lidt, men forlod så komfuret for at stille sig foran mig. ”Det er utroligt at du er så doven, men alligevel ser så godt ud,” jeg grinede lidt over hendes ord, men blev afbrudt da hendes bløde læber lagde sig mod mine.

Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt, men måtte alligevel - modvilligt - afbryde kysset. ”Skulle du ikke lave de der pandekager?” spurgte jeg og strøg en tot hår om bag hendes øre.

”Skulle du ikke dække bord?” svarede hun, smilede selvsikkert og bakkede tilbage til komfuret. Jeg havde allermest lyst til at række tunge ad hende, men stadigvæk, jeg er 20 år, så det er nok ikke lige det smarteste.

 Med dovne skridt, gik jeg hen til køkkenskabet, hvor jeg fik to tallerkener ud. I skabet ved siden af greb jeg to glas, og fik så det hele placeret på spisebordet mens Terra fulgte interesseret med. Jeg valgte bare at ignorere hende og gik over til køleskabet, hvor jeg tog appelsinjuicen ud. Men da jeg lukkede det igen, og så over på Terra, mødte hendes øjne hurtigt mine.

Hun så forlegent væk, og jeg kunne nemt se hvordan hun rødmede en smule. Jeg smilede lidt over hende og placerede juicen på bordet. Terra dukkede op ved siden af mig, og satte sirup, sukker og en tallerken med pandekager, midt på bordet.

Vi stod bare lidt og betragtede vores bord, inden jeg endelig besluttede at gøre noget. Jeg lagde armene om livet på hende og trak hende ind til mig. Hun sukkede tilfreds og lagde sit hoved på mit bryst.

Hun var bare fantastisk.

 

 

”Hvad er det vi skal?” Terra lød virkelig som en der var ved at dø af spænding, men det ville de fleste nok også være, hvis man bliver ført ned gennem en park klokken 18 om aftenen, mens man bliver holdt for øjnene. Hun havde dog ikke været meget for det, men heldigvis så stolede hun så meget på mig, at hun til sidst havde ladet mig gøre det. Ja, det var mørkt, men der var lygtepæle de fleste steder - heldigvis, ellers havde jeg aldrig fået Terra med.

”Det er en overraskelse,” mumlede jeg hemmelighedsfuldt, og førte hende endnu et par skridt frem. Det gik ikke så hurtigt, da jeg både skulle holde hende for øjnene og holde øje med hvor vi gik.

Hun sukkede lidt, men tog alligevel de sidste skridt frem, inden jeg stoppede hende helt. ”Må jeg vide det nu?” kom det håbefuldt fra hende, som jeg ikke kunne lade være med at smile af. Hun var så sød.

 Langsomt fjernede jeg mine hænder fra hendes øjne, og kunne høre et gisp fra hende, før hun vendte sig om og stirrede med store øjne på mig. ”Nej Zayn, det mener du ikke!” hun så frem og tilbage mellem mig, og den hestevogn, der stod på stien.

Oh, jo jeg gjorde.

”Jo jeg gør, det bliver hyggeligt!” forsikrede jeg, kyssede hendes på kinden, tog hendes hånd og fik hende trukket ned mod hestevognen. Hun virkede helt paf over det, men nu kendte hun mig jo heller ikke fra den her side. Vi havde aldrig været mere end venner, så jeg havde aldrig arrangeret noget romantisk for hende.

”Jamen Zayn, det er jo alt for meget,” mumlede hun og så ned i jorden. Men jeg ignorerede hende bare, og hjalp hende først op. Vognen var åben, og klokken var 18 om aftenen, så jeg havde sørget for et par tæpper.

Jeg steg selv op i vognen, og satte mig ved siden af Terra, som stadig lignede en der ikke vidste hvad hun skulle sige. Derfor valgte jeg bare at ligge armene om hende, uden at sige noget, det var også fint med stilhed.

”Hvorfor har du gjort det her Zayn?” spurgte hun og så op på mig. Jeg trak bare på skuldrene og flettede mine fingre ind i hendes. ”Du fortjener det,” mumlede jeg til sidst og kyssede hendes kind. Der kom dog bare et lille suk fra hendes side, men lod så sit hoved hvile mod min skulder.

Det var ikke en speciel lang tur jeg havde planlagt, bare lidt rundt i parken. Det var så hyggeligt om aftenen, og så at det var med Terra, gjorde kun det hele meget bedre. Jeg havde savnet hende og jeg syntes vi trængte til noget tid sammen, selvom vi ikke havde lavet andet hele dagen.

”Zayn,” mumlede hun pludselig, og rev mig ud af mine tanker. Jeg nikkede svagt og så spørgende på hende. Hun bed sig lidt i læben, men smilede så.

”Tak!”

 

 

 

Med Terras hånd i min, gik vi de sidste skridt tilbage mod min lejlighedsblok. Hun var stadig meget i chok over min overraskelse til hende, og jeg kunne ikke andet end at smile over hende, når hun bragte det på bane, hvert eneste minut. Det var kun sødt.

Turen havde været rigtig hyggelig, selvom ingen af os rigtig sagde noget. Vi havde bare siddet i stilhed, og nydt udsigten over parken. Et par kys var også blevet vekslet, men det havde ikke rigtig været det helt store. Men det var også dejligt bare at nyde hende selskab efter alt der var sket.

”Zayn,” hørte jeg Terra sige med træt stemme. Hun virkede ret udkørt, men hun var selvfølgelig også stået forholdsvis tideligt op i dag, på trods af den smule nattesøvn vi havde fået.

”Mhm?”

”Jeg er træt!” et suk forlod hendes læber, hvilket fik et lille smil frem på hendes læber. Det var virkelig typisk Terra.. hun kunne bare lære at sove noget længere, når hun nu trods alt var hjemme ved mig. Hun vidste bedre end nogle andre, hvordan jeg var.

Men heldigvis for Terra var vi allerede foran lejlighedskomplekset, så vi kom hurtigt op til min dør. Hun trippede utålmodigt, mens jeg fumlede med at få nøglen frem fra min jakkelomme. Hun var utålmodig, det kunne jeg jo have sagt mig selv.

”Terra, tag det roligt!” grinede jeg, inden jeg satte nøglen i døren. Hun lignede virkelig en der havde travlt med at komme ind, selvom vi faktisk ingenting skulle nå. ”Jamen gider du godt skynde dig, Malik?” mumlede hun flabet og smilede uskyldigt til mig.

 Endelig fik jeg døren op, og nåede dårligt nok at få nøglen ud, før Terra var trådt ind foran mig, og var gået ind i lejligheden. Jeg rystede på hovedet over hende, og valgte selv at tage det stille og roligt. Jeg skulle ikke skynde mig, og ærligtalt vidste jeg ikke helt hvad det var Terra havde i tankerne. For hvad kunne dog være så vigtigt?

”Terra?” råbte jeg gennem lejligheden og smækkede døren efter mig. Men da hun ikke svarede mig, rystede jeg bare på hovedet og fik min jakke og sko af, for derefter at gå ind i stuen. Men der sad heller ingen Terra, og det gjorde der heller ikke i køkkenet. Derfor satte jeg kursen direkte mod mit værelse, hvor jeg forsigtigt åbnede døren.

Gardinerne var rullet helt ned og lyset var slukket, hvilket nok betød at hun var gået i seng. Men min teori blev hurtigt slået til jorden, da Terras søde grin lød lige foran mig. Hvad? Okay det var mørkt, så jeg vidste jo egentlig heller ikke hvor hun befandt sig henne.

Jeg trådte et skridt frem og rakte min hånd frem, og stødte på Terras, som jeg hurtigt greb. ”Hvorfor er her helt mørkt?” spurgte jeg forvirret og trak hende helt hen til mig. Jeg kunne kun svagt se omridset af hende, fordi der jo var helt mørkt.

”For at forvirre dig.. nej, nok fordi vi skal sove, ikke smarte?” mumlede hun og lagde sin anden hånd bag min nakke. Jeg smilede lidt over hende, og placerede min frie hånd på det nederste af hendes ryg.

 Vi stod helt tæt, ingen af os sagde noget, mens jeg prøvede desperat at finde hendes øjne, selvom jeg godt vidste det var lidt håbløst. Til sidst opgav jeg og lænede mig i stedet frem for at presse mine læber mod hendes.Jeg kunne ikke forhindre den glæde der skyllede gennem min krop, som kom hver eneste gang jeg kyssede hende.

Jeg gav slip på hendes hånd og lagde den i stedet på hendes hofte. ”Skulle vi ikke sove?” mumlede jeg mod hendes læber. Hun trak lidt på skuldrene, stillede sig på tæer og gengældte ivrigt kysset.

Jeg skubbede hende blidt baglæns, indtil vi stødte på sengen. Derfor løsnede jeg mit greb om hende og skubbede hende blidt ned på sengen og lagde mig ind over hende. Hele situationen var pludselig blevet ændret, og alt var gået fra det ene, til det andet.

Mine læber fandt hurtigt hendes, i takt med at jeg tog fat om kanten af bluse. Uden det store besvær fik jeg den, med hjælp fra Terra, af og smed den på gulvet. Hun var hurtigt til at gengælde tjenesten og hurtigt røg min t-shirt samme vej. Mine læber fjernede sig fra hendes, men kun for at lade dem kysse hendes kæbe og videre ned af hendes hals.

Jeg lod mine hænder finde vej ned til hendes bukser, og med en smule besvær fik jeg dem op. Hun løftede sig lidt fra madrassen, så jeg kunne trække dem af hende, for derefter igen at placerede mine læber på hendes.

Hendes hænder fandt vej til min buksekant, og der gik heller ikke særlig lang tid før de lå sammen med resten af vores tøj. Et øjeblik fjernede jeg igen mine læber fra hendes, for at lade mine fingre kærtegne hendes kind. Men der gik ikke mange sekunder, før hun igen lagde sine læber mod mine. Jeg fik uden besvær klipset hendes bh op, trukket den udover hendes arme og smidt den på gulvet.

Igen kyssede jeg hende ned langs halsen, mens jeg blidt trak ned i hendes trusser. Det hele føltes så rigtigt, og jeg forstod stadig ikke hvordan Terra havde været foran mig i alle de år, men at jeg først opdagede hende nu.

 Hun fik også trukket mine boxershorts af, som også endte på gulvet. Derefter lagde hun igen sine hænder bag min nakke og trak mit ansigt ned til hende. Vi mødtes i et lidenskabeligt kys, inden jeg igen trak mig lidt væk.

”Er du klar?” spurgte jeg lavt, og så afventende på hende. Hun nikkede en enkelt gang, og trykkede igen sine læber mod mine. ”Jeg elsker dig,” hviskede hun, hvilket fik mig til at spærre øjnene en smule op. Jeg var måske overrasket over at hun faktisk fortalte mig det.

”Jeg elsker også dig,” mumlede jeg med et svagt smil på læben, inden jeg trængte ind i hende.

 

 

Sååå nu fik endelig et kapitel! Jeg ved det næsten er en uge siden vi opdaterede sidst, men jeg har haft travlt, sorry. Og så har jeg - Stinne - jo været til opvisning her i weekenden! Det gik så godt, vi er udtaget til Galla opvisning i Antvorskov Hallen! Så nu fangirler jeg over det den næste uge, så please, bær' over med mig.

Håber også I kan acceptere min sukkersøde og måske lidt kedelige kapitel, men det er Amalies og min aftale, for de kapitler skal der også være plads til. 

Og tak for likes'ne, det betyder virkelig meget! Vi elsker jer, både Amalie og jeg. xx

Stinne. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...