The football girl ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2013
  • Opdateret: 11 apr. 2013
  • Status: Igang
Alex er navet på den 17 årig pige der af hele sit hjerte ALTID har brændt for at spille fodbold, Men der har altid været nogle problemer, for siden hendes far døde har Alex og hendes mor levet meget Fattigt, så Alex har aldrig kunne starte til det. Men hun har selv trænet og er blevet rigtig god. Men hvad sker der når Alex mor for råd til en fodbold billet, Men hvem spiller overhoved til fodboldkampen? Og hvad sker der til en fodboldkamp, når man har glemt en ting...en lidt vigtig ting, når man ser udendørsfodbold, og den lille ting, ændre hendes liv..

11Likes
5Kommentarer
945Visninger
AA

1. ❤Prolog❤

Jeg husker dagen som det var i går, men det var faktisk præcis 6 år siden i dag, den gang jeg var 12 år.

24 august (6 år før, da hun var 12):

Jeg stod foran hoveddøren, jeg vendte hovedet mod postkassen, jeg stak nøglen i nøglehullet til postkassen. Jeg åbnede postkassen. Der lå nogle reklamer også et gulligt brev. På en måde viste jeg hvad brevet var, men jeg var ikke sikker. Og jeg ville håbe at jeg troede forkert. Brevet var skrevet til min mor, Katrine Loveless, og til mig Alex Loveless. Jeg låste mig ind i huset og lagde brevet og reklamerne på køkkenbordet.

Jeg satte mig på køkkenbordet og kiggede ud i luften. Jeg hoppede ned fra bordet igen, åbnede køleskabet, kiggede ind og lukkede det igen. Åbnede det igen, fandt ingenting, så jeg lukkede det igen.

Jeg tog en elastik fra køkkenbordet og satte mit brune hår, der  gik til mellem skuldrende og brystet, op i en høj hestehale.

Jeg hørte døren gå op og ind af døren kom min mor. Jeg tog brevet i hånden og gik ud til hende.  Jeg viste hende min hånd med brevet, og lige da hun så det, stivede hun i en bevægelse. Jeg rakte hende brevet, hun tog det i hånden og tog mig i den anden hånd. Hun hev mig med ind på mit værelse, hvor vi satte os i sengen. Jeg satte mig i mellem hendes ben, som jeg altid havde gjort da jeg var mindre. Hun åbnede brevet med en tøvende håndbevægelse. Hun tog det sammen foldet papir ud og foldede det ud. Hun begyndte at læse højt.

 

”Kære mrs. Katrine og frk. Alex Loveless

Vi er meget kede af at skulle bringe jer denne tragiske oplysning.

Hr. Dale Loveless (soldat nr. 203 ) blev den 23 august kl. 17:03, skudt i brystet og døde kort tid efter eller på stedet.

Hr. Dale Loveless vil altid blive husket og æret! Han var en yderst fremragende soldat!

Hilsen US. Militær general

Gale Sanders

PS. Hr. Dales hundetegn/ identitet skilt og hans ekstra uniform, vil blive sendt til jer, de følgende dage.

Vi er meget kede af det på jeres vegne. ”

 

Tårerne gled ned af mine kinder og det blev ikke bedre da jeg så min mor sidde med tårerne glide ned af hendes kinder og hende normalt honning brune øjne, var helt våde og helt røde! Vi sad i lang tid og bare holdt om hinanden og bare lod tårerne få frit løb.

”Jeg har noget jeg skal vise dig,” sagde min mor pludseligt, som om noget var gået op for hende. Hun rejste sig fra sengen og sagde jeg skal blive hvor jeg var. Hun kom tilbage til mig, med en æske i hånden.

”Din far købte denne præcis for 12 år siden, dagen før din fødselsdag,” hun holder en pause og det er der det faktisk går op for mig at jeg har fødselsdag dagen efter.

”Han viste at du ville blive født dagen efter. Han sagde til mig at jeg skulle give dig denne her, den dag han døde. ” Min far havde været i militæret lige siden jeg blev født. Det har altid været hårdt. Hver gang han var væk, om han ville komme tilbage til mig og mor. Han havde klaret det i 11 år, men nu var det forbi, jeg ville aldrig se ham mere, aldrig se ham smile, aldrig hører ham grine, aldrig blive drillet af ham mere. Alt var væk. Ligesom ham. Jeg ville aldrig se ham igen.

Jeg tørrede mine øjne og tog i mod æsken. Jeg åbnede den stille, og kigger ned i æsken. Det var en halskæde, med hjerte vedhæng. Hjertet var helt enkelt og hang bare fint i kæden. Jeg tog den op i hånden. Jeg studerede den længe og fik så øje på den del der for hjertet til at hænge fast i kæden ( Den ring eller oval der sidder på vedhænget og kæden skal igennem for at sidde sammen.) Det der stod fik mine øjne til at løbe i vand og små tårer glider ned af mine kinder igen. Jeg viste det til mig mor, som også fik tårer i øjnene. Men på en måde fik ordet mig til smile, jeg blev på en måde glad, for så vil han ALTID være med mig og ikke kun i hjertet. For der stod: 

Love You Alex <3
-Far

 

 

❤❤❤

Halskæden:  LINKER DEN I EN KOMMENTAR

Glæder i jer til det første 'rigtige' kapitel?? <3 Har progologen fanget jeres øhmm opmærksomhed??<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...