Goodbye after all

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2013
  • Opdateret: 27 jan. 2013
  • Status: Færdig

9Likes
8Kommentarer
680Visninger
AA

5. Onsdag

Den morgen læste jeg alligevel Toms besked. Jeg lå i min seng, og ville tjekke om Magnus havde skrevet. Jeg gik ind under Tom i stedet, og læste Toms besked.

Skal du noget i aften? <3333 Tom

Jeg tror jeg fik kvalme. Ikke fordi han var grim.. Overhovedet ikke. Han var bare ikke min type. Jeg svarede ham ikke, da jeg ikke kunne lige at afslå folk, men når man ikke svarede så vidste man godt at det var et nej.

Jeg gik ud i køkkenet, og åbnede køleskabet. Jeg orkede ikke lige rundstykkerne som min mor og Jose sad og spiste i stuen. Hos min far fik vi altid brød eller rundstykker, men det var også noget andet der. Der var jeg jo kun hver anden weekend.

Intet i køleskabet. Så jeg tog nogle Frosties i stedet. Jeg satte mig i køkkenet og spiste, iført den alt for store T-shirt jeg sov i. Min mor kom ud med sin tallerken, for at sætte den i opvaskeren.

"Godmorgen, skat," nåede hun lige at sige i forbifarten.

"Goodmorning," svarede jeg, men så ikke op.

Hun kom hen og satte sig foran mig, og jeg løftede hovedet et enkelt sekund, smilede og sænkede det igen. Hun himlede med øjnene.

"Bare fordi du er flyttet hjemmefra i dit hovede, så bor du her stadig i virkeligheden," sagde hun, og tog fat i min ene hånd. "Kan du ikke snakke med din mor mere? Er det en regel når man er femten?"

"Nææ," sagde jeg bare, og spiste videre.

"Er det Magnus? Har han sagt noget?" hun blev ved, og kiggede stadig på mig. Jeg så op i hendes brune øjne, der var helt magen til mine.

Jeg sukkede, og skubbede mit hår om bag øret. "Nej, mor. Magnus har ikke gjort noget."

Hun kiggede afventende på mig. Ventede på at jeg skulle forklare videre, men jeg sagde ikke noget. Jeg orkede ikke lige at snakke om mine problemer. Jeg synes jeg havde så mange lige i øjeblikket.

"Jamen du virker ellers sur," vedblev hun.

Jeg sukkede. "Mor, jer er altid sur?"

Jeg tog min tomme dybe tallerken og stilte den ud i vasken, før jeg gik ind på mit værelse igen. For to år siden snakkede jeg altid med min mor om alting, men lige siden jeg var begyndt at være så nervøs for Magnus' afrejse, havde jeg ikke snakket med så mange om særlig meget.

Måske skubbede jeg faktisk folk væk? Måske var jeg lidt for indelukket? Jeg mener, en af de lækreste fyre på skolen havde lige inviteret mig ud, og jeg var blevet irriteret på ham?!

Jeg sukkede, og lagde mig ned på sengen. Det var varmt som altid, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig. Jeg havde godt nok et nedern liv her for tiden.

Jeg kom i tøjet (Igen; Enkelt!) og hoppede neden under. Jeg råbte et hurtigt 'Vi ses' ind i stuen, og skyndte mig så ud af døren. Magnus ventede allerede på mig derude.

"Hej," sagde jeg, og lukkede døren efter mig.

"Hej, ved du godt hvor lang tid jeg har ventet?" spurgte han, og jeg trak på skuldrene, han tjekkede sin mobil for at se det præcise tal for hans lange ventetid.

"Hvor længe?"

"14 minutter!" sagde han og slog ud med armene som om det gav sig selv, hvor forfærdeligt det var.

"Nå, men du er da ikke død endnu!" sagde jeg, og vi begyndte at gå.

Jeg vidste ikke hvorhen. Vi gik bare. Solen bagede ned, og jeg vidste at jeg var hjernedød, ved ikke at tage solcreme på, men sådan var jeg bare.

"Hvor skal vi hen?" spurgte jeg.

Han så op, og smilede som om han først lige havde opdaget mig. Han havde sikkert drømmet sig væk, i sine egne tanker, hvis drenge altså gjorde sådan noget.

"Jeg skal spille fodbold i dag," sagde han, og inden i skreg jeg bare. Jeg var ikke god til fodbold, og desuden hadede jeg sporten. "Du kan jo se på?"

Jeg nikkede bare. Jeg kunne godt lige holde til at se på, men det kom an på hvor lang tid kampen tog. Jeg var ikke så meget til at se på sport. Jeg anede ikke engang hvilket hold Messi kom fra? (Okay, hvem ved det?)

Vi gik hen på fodboldbanen, og jeg satte mig på tilskuerpladserne uden for banen. Dan og Kristian var der, sammen med en masse andre drenge, og de begyndte at vælge hold. Der sad allerede nogen piger for at kigge på, men de så mere ud til at savle over drengene, end at følge med i selve holdudtagelsen. Altså jeg fulgte heller ikke med, men jeg sad jo heller ikke og stirrede?

Jeg trak min mobil op af lommen, og begyndte at skrive med Lilly. Jeg så op et par gange da kampen startede, men efter det var jeg mest interesseret i et spil på min mobil.

Pludselig var der en der tog fat om mine skuldre. Jeg vendte hovedet og så lige op på Tom. Han sendte mig at smil, men gav ikke slip på mig.

"Tom, giv lige slip," sagde jeg, og rykkede en plads væk fra ham. Han hoppede ned på pladsen ved siden af mig, og smilede charmerende. Jeg himlede med øjnene.

"Du plejer da ikke at se fodbold, Riks?" sagde han, og jeg blev næsten helt vred.

"Lad være med at kalde mig det," sagde jeg bare.

"Kalde dig hvad?"

"Riks!"

"Hvorfor?"

"Fordi det kalder mine venner mig," sagde jeg, og håbede at han forstod en hentydning. Det gjorde han åbenbart ikke, for han lagde armen om mig. Skulle jeg skære det ud i pap for ham; Han. Er. IKKE. Min. Ven. Jeg prøvede at flytte mig væk igen, men han flyttede efter mig. Jeg sukkede.

"Vil du ikke godt gå?" spurgte jeg.

"Hvorfor?" spurgte han. Den idiot. Og så begyndte han at føre hånden op og ned af min ryg. Men mest nedad.

Jeg gad ikke mere. Jeg rejste mig bare op, og gik. Jeg gik indtil jeg var langt væk fra fodboldbanen, og satte mig så ned på en bænk. Nogle gange var drenge bare for meget.

Jeg skrev en hurtig undskyldene sms til Magnus, og valgte så at lade Onsdag være hans dag sammen med drengene. Det var jo også hans venner, han havde jo ikke kun mig.

Jeg skrev til Lilly om hun ville være sammen, og det endte med at Lilly, Dina og jeg var ude og shoppe. Jeg købte ikke rigtig noget, men vi fandt en masse tøj og poserede foran hinanden. Jeg havde helt glemt hvor sjovt det var at være sammen med pigerne. Det ville jeg jo også have masser af tid til, efter sommerferien...

Da jeg kom hjem den aften snakkede jeg faktisk med min mor. Jeg fortalte hende om de fleste af mine problemer (Altså ikke lige det med at Tom havde været ved at nappe mig bagi!) og vi endte med at sidde med is og halvtude-halvsnakke om det hele. Tænk hvis alle mødre og teenagedøtre havde det sådan med hinanden!

Da jeg gik i seng, fik jeg en besked fra Magnus.

Jeg så Tom tage dig på røven i dag?

Ingen smiley'er. Ingen hjerter. Intet som helst.

Det lover jeg dig, at han ikke gjorde. Jeg gik før han fik gjort det! <3

Svarede jeg hurtigt. Jeg ville ikke endne med at skændes med Magnus. Ikke nu. Ikke når det måske ville blive det sidste vi gjorde. Jeg satte min mobil til opladning, slettede Toms nummer, og lagde mig til at sove. Jeg ved ikke om jeg drømte, det kan jeg aldrig huske om jeg gør?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...