Goodbye after all

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2013
  • Opdateret: 27 jan. 2013
  • Status: Færdig

9Likes
8Kommentarer
682Visninger
AA

3. Mandag

Da jeg vågnede den morgen, havde jeg travlt med at komme op. Jeg skulle finde det rigtige tøj, nå i bad, og... Ja, hvad skulle jeg ikke nå?

Min mor forstod ikke det hastværk. Hun syntes godt jeg kunne slappe lidt af, da Magnus jo nærmest kom hver dag. Men det var jo nok ikke hver dag der var den sidste mandag jeg så ham, vel?!

Jeg stod på badeværelset, kun iført et tyrkis håndklæde, og var i gang med at redde mit brune skulderlange hår, da min mor kaldte på mig.

"Rikke!" råbte hun.

"Ja?!" råbte jeg tilbage.

"Rikke?!"

"JA?!"

"Jeg kører lige ud og køber ind!" råbte hun, og jeg kunne høre hende tage hendes nøgler.

"OKAY!" skreg jeg, og fortsatte med at få styr på mit hår. Da det endelig lagde sig ned og begyndte at krølle samtidig med at det tørrede, (Naturlig krøl! Folk siger det er så flot! Jar, right?! Det er bare altid filtret!) begyndte jeg at klæde mig på. Jeg trak med besvær mine blå cowboyshorts på, og tog min grønne top på. Jeg var enkel når det gjalt tøj, men sådan var jeg bare. Til sidst redte jeg mit hår igennem en ekstra gang, og kom så endelig ud fra badeværelset.

Min lillesøster, Jose, spænede forbi mig og ind på toilettet. Jeg himlede mig øjnene, og gik ind i køkkenet. Hurtigt smurte jeg nogle sandwich, og fandt nogle Cola'er. Jeg fandt også en pakke småkager, for min egen skyld. Det hele blev lagt i en kurv, sammen med et stort sort og mørkeblåt ternet tæppe, og blev stilt i gangen.

Alt var parat, og jeg smed mig i sofaen. Kun et kvarter så ville Magnus være her. Jose kom ind i stuen, og smilede drillende til mig. Det gjorde hun kun, når hun ville irritere mig.

"Jose, hvad er der?" spurgte jeg ligeglad, og lukkede øjnene. Jeg orkede ikke lige at se hendes smil blive bredere.

"Glæder du dig?" hun lød som om hun grinte og snakkede på samme tid. Det hadede jg når hun gjorde.

"Øm, ja?"

"Skal han så kysse dig?"

"Hold nu kæft."

"Og tage dig på røven?"

"Hold nu kæft, din spade!" sagde jeg irriteret, og åbnede øjnene igen. Det var utroligt sådan som en tolvårig, pludselig gjorde sig ekspert i den sag. Hun havde måske prøvet det?

Hun lagde armene over kors, og smilte selvtilfreds. Jeg sukkede, og lukkede øjnene igen. Bare et øjebliks fred! Er det for meget at be om?!

Og da ringede det på døren. Jeg hørte Jose styrte afsted, og jeg hoppede op, som havde jeg sat mig på en nål. Men det var for sent. Jose havde allerede åbnet døren.

"Hej Magnus," hørte jeg hende sige, og jeg spænede efter hende.

"Hej Josephine," svarede han. "Er Rikke her?"

Hun nikkede. Jeg vidste at hun ikke ville sige noget pinligt, men at hun var mere end tilfreds med at det var hende der havde åbnet døren. Nogen gange var hun bare for meget!

Jeg nåede endelig derud, greb hende i armen, og rev hende til side. Hun kiggede irriteret på mig, og løb hen mod trappen.

"Husk ikke at sluge hinanden når i snaver!" råbte hun, før hun forsvandt ind i stuen.

"Shut up!" råbte jeg efter hende, og hørte så Magnus grine. Jeg rødmede, og så ham i øjnene. Han havde pæne øjne.

"Skal vi gå, eller...?" spurgte han, og jeg nikkede. Jeg tog mine sanddaler på, og imens jeg spændte dem tog han kurven. Han var altid betænksom.

Vi gik ned til museet. Der lå en lille sø, som vi foldede tæppet ud et par meter fra. Jeg begyndte hastigt at tage mad frem, men lod kagerne ligge i kurven. Han sad bare og kiggede på søen, tænkte... Nogen gange ville jeg ønske at jeg kunne se ind i hans hoved, læse hans tanker. Finde ud af hvad han egentlig gik og tænkte på.

Jeg rømmede mig, så han så på mig, og jeg kastede med hovedet i retning af maden. Han smilede, og åbnede en Cola så man kunne høre det bruse. Jeg smilede, og tog også selv en. Han drak en tår, og så så på mig.

"Hvad så, Rikke?" sagde han, og smilede. "Noget nyt?"

"Nææ," sagde jeg, og drak en tår før jeg fortsatte; "Bare mit sædvanlige kedelige liv."

Han lo, og vi sad i stilhed lidt. Jeg brændte for at snakke. Jeg ville ikke høre andet end hans stemme i den uge, så stilhed var ikke lige min kop te.

"Jeg glæder mig," sagde han, og jeg sukkede.

"Du ved godt, jeg ikke gider og høre om efterskolen, ikke?" sagde jeg idt irriteret. "Du får masser af tid til..."

"Jeg mente til den her uge sammen med dig," afbrød han mig, og jeg blev rød i hovedet.

"Ej, undskyld!" sagde jeg, og vi begyndte begge to at grine. Jeg lod først den alt for søde sætning sive ind, efter mit grinflip. Jeg kom med en forsinket genert latter.

Vi spiste lidt imens vi snakkede om alt det vi kunne finde på. Vejret, familien, venner, sommerfarverne! Ja, vi snakkede endda om en James Bond film vi havde set for nogle år siden i biografen.

"Og jeg kan huske.. at du gik ind på den forkerte række, så du måtte nød til at undskylde... og gå op på den næste række!" sagde han imellem sine grineanfald. "Fuck, hvor var de sure, dem på den forkerte række!"

"Hold dog mund, Magnus!" sagde jeg grinende, og rakte ud efter en kage mere. Jeg virkede nok meget afhængig af mad, men jeg var da ikke fed endnu? En kage kunne ikke skade.

Jeg ved ikke hvor lang tid vi sad der, men efter at maden var blevet spist og vi havde snakket i nogle timer, gik vi i skoven. Vi lavede ikke noget specielt. Klatrede i træer; så hvem der kunne komme længest op; hoppede dumdristigt ned; løb og gemte os for hinanden; grinede; så på dyr... Dagen var forbi før vi vidste af det.

Han fulgte mig hjem (Gentleman!) og jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg tænkte ikke på at der kun var en uge tilbage. Jeg tænkte på at jeg skulle tilbringe seks dejlige dage mere med Magnus. Rikke og Magnus. De to navne var begyndt at hænge sammen i mit hovede.

Vi sagde vi ses til hinanden, og jeg krammede ham, i jeg ved ikke hvor lang tid. Det var som om der gik en evighed. Måneder. År. Jeg prøvede at beholde krammet så længe jeg kunne slippe afsted med det, indtil jeg langt om længe måtte give slip.

Aftensmaden stod på kylling, (som jeg ikke kan fordrage, med mindre det er grillet kyllingebryst!) så jeg spiste kun lidt af risen. Jeg talte med Lilly og Dina over skype den aften, og de havde selvfølgelig en million spørgsmål.

"Kyssede i?!"

"Bliver han alligevel?!"

"Sagde han at han elsker dig?!"

"Hvad lavede i?!"

"Holdt I i hånd?!"

Jeg havde forventet det, men det blev alligevel irriterende efter noget tid. Jeg gik i seng omkring tolvtiden, og kunne igen ikke sove på grund af spekulationer. Endnu en dag med Magnus ventede. Og i morgen var det hans tur til at bestemme hvad vi skulle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...