Goodbye after all

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2013
  • Opdateret: 27 jan. 2013
  • Status: Færdig

9Likes
8Kommentarer
674Visninger
AA

9. Goodbye after all

Jeg kørte gennem den tykke sne, og selvom min cykel svajede, kom jeg igennem det. Jeg lod min cykel stå lænet op af muren, som den altid gjorde. Jeg smilede. Jeg kunne stadig huske Magnus sidde der på trappen, selvom det var et halvt år siden. (Okay, det var jo heller ikke fordi jeg led af korttidshukommelse?!)

Der var sket meget siden da. Jeg havde klippet håret helt kort, og var blevet meget mere populær. Kun fordi jeg var begyndt at fokusere på andet end Magnus.

Jeg gik hen mod trappen, og havde netop trådt op på det første trin, da jeg hørte en stemme bag mig.

"Undskyld?"

Jeg vendte mig om. Der stod en dreng. Han var nok cirka på min alder, og virkede på en eller anden måde bekendt. Og det var han også.

Da jeg opfattede hvem han var, gik det igennem mig som et hurtigt stød. Han havde også forandret sig, men ikke særlig meget. Han så lidt ældre ud i hans træk, og havde en lidt anderledes frisure, men ellers lignede Magnus sig selv.

"Kan jeg hjælpe dig med noget?" spurgte jeg, og han smilede.

"Ja," svarede han, og fortsatte; "Ved du om der bor en, der hedder Rikke her?"

Han kunne ikke kende mig! Han kunne seriøst ikke se hvem jeg var!

"Hvorfor?" spurgte jeg.

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke fortalte ham det, men i det øjeblik blev jeg nysgerrig. Hvorfor var han mon kommet her tilbage. Der var gået et halvt år uden kontakt, og så kom han pludselig.

"Fordi jeg begik en fejl, som jeg gerne vil rette op på," svarede han.

Jeg kunne så let som ingenting hoppe ned i armene på ham, og råbe op om at jeg havde savnet ham! Jeg kunne så let som ingenting kysse ham på stedet, og fortælle ham at jeg elskede ham. Jeg kunne gøre det hele om igen. Jeg kunne få det til at blive som det altid havde været.

Jeg kunne være sammen med ham for evigt. Vi kunne være bedste venner, nej mere end det! Alle mine drømme og ønsker ville nok blive til virkelighed.

Jeg kunne genskabe alle vores minder, og endda få nye og bedre minder. Jeg kunne blive gift med ham en dag, og det hele ville starte her. På en kold vinterdag.

Jeg elskede ham virkelig, og det ville jeg altid gøre. Det var nu, hvor jeg kunne få ham tilbage.

"Beklager," svarede jeg, med et lille træk på skuldrene. "Der bor ingen Rikke her."

Han så lidt skuffet ud.

"Nå, men tak alligevel," svarede han, og vendte om.

"Hun ville nok have tilgivet dig," sagde jeg hurtigt. "Lige meget hvad du har gjort!"

Han vendte rundt, sendte mig et hurtigt smil, og gik så videre. Jeg smilede, og trådte så indenfor. Jeg havde virkelig brug for noget varm kakao.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...