Goodbye after all

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2013
  • Opdateret: 27 jan. 2013
  • Status: Færdig

9Likes
8Kommentarer
670Visninger
AA

7. Fredag

Da jeg kom ud til trappen næste morgen, var Magnus gået, men tæppet lå der stadig. Det var bare blevet foldet pænt sammen, og lagt lige ved siden af døren. Jeg smilede. Betænksomt.

Det var min sidste dag sammen med ham, og vi snakkede ikke sammen. Fed dag, var?! Lilly og Dina var sikkert ved at gøre klar til strandfesten, der skulle foregå den aften, men jeg var ikke sikker på om jeg ville tage med. Uden Magnus ville det ikke være det samme.

Jeg gik op på mit værelse, og lagde mærke til at min mobil vibrerede. Jeg greb den i samme sekund, og skyndte mig ind under sms'er. Der var en besked fra Magnus. Jeg blev lidt nervøs, men åbnede beskeden.

Vi ses til festen <3 Magnus.

Jeg blev så glad, at jeg bare lå ubevægelig på mit gulv i nogle minutter. Jeg blev helt varm inden i, som første gang han skrev smukke til mig, eller de første gange han krammede mig. Men så sprang jeg op. Jeg styrtede ud på badeværelset, og tændte for bruseren.

Jeg skulle på stranden, og jeg gik i bad først? Altså jeg ville ikke lugte grimt eller noget, så...? Jeg brugte nok en time i badet, (En vane!) men jeg ville have brugt længere tid, hvis ikke min mor havde banket på, og bedt mig om at stoppe med at bruge alt det varme vand.

Efter det sad jeg bare og skrev lidt på min computer, som jeg plejede. Mine tanker blev til endnu en af de mange historier jeg skrev på, men det var kun fordi jeg kedede mig. Vi skulle først mødes ved stranden kl. 17:30, så jeg havde masser af tid.

Så jeg tegnede, sang, skrev, sms'ede lidt, spiste og sov en smule. Da klokken blev 17:15 havde jeg fået min bikini på, og taget et par shorts og en luftig T-shirt på uden over. Jeg havde desuden sat mit hår i en hestehale, noget som jeg aldrig plejede at gøre.

Jeg hoppede uden for, skreg farvel til de andre, smækkede døren i, lagde min taske i min cykelkurv og satte mig så på cyklen. Jeg skulle ikke gå glip af noget. Den her aften skulle være perfekt.

Efter et kvarters tid var jeg ved stranden. Jeg smed min cykel tæt ved hvor der begyndte at komme sand, og gik så ned mod det bål som Dan og nogle andre drenge var ved at tænde. De eneste jeg kendte, som var ankommet, var Dan og Kristian. Ellers kendte jeg ikke nogen.

Jeg gik ned til dem, og mærkede sandet sive gennem mine sandaler. Det lod jeg mig ikke mærke af, men hjalp dem i stedet med at sætte gang i bålet. Kristian havde taget sin guitar med. Det skulle nok blive godt.

Vi havde alle sammen aftalt at tage noget mad med, men de andre havde taget mere med end mig. Lidt akavet syntes jeg selv, men de andre sagde at det ikke gjorde noget.

Ved 18 tiden kom Lilly og Dina, og de løb mig i møde. Vi krammede, og måtte bare fortælle hinanden en masse. Jeg havde ikke haft det sådan med dem i lang tid. Jeg havde ikke været så god en veninde.

Vi sad i det varme sand, og snakkede, men jeg undlod at nævne Magnus. Vi snakkede mere om dem, og det der lige skete for dem i øjeblikket. Jeg opdagede at Lilly faktisk kom lidt sammen med en. Hvor havde jeg været?!

Vi havde allerede spist, da Magnus kom. Jeg sad ude på badebroen sammen med Dina, med fødderne i vandet, og snakkede. Jeg lagde ikke mærke til ham i starten, men så drejede jeg hovedet. Han kom ned mod stranden, med målrette skridt og et blik hvilende på mig. Han gik igennem sandet, hilste hurtigt på Dan og Kristian, men uden rigtigt at se på dem. Han kom ud på badebroen, og gik mod mig.

Jeg rejste mig op, og stirrede på ham. Hvad ville han gøre? Ville han blive sur? På vores sidste aften sammen? Jeg rettede mig op, og gjorde klar til hvad der ventede. Men så gjorde han noget uventet.

Han krammede mig. Han knugede mig ind til sig, og jeg sukkede lettet. Det var lige det jeg havde brug for! Hans arme liggende om mig.

Jeg smilede, og begyndte at grine. Han begyndte også at grine, men uden at give slip på mig. Det var præcis sådan her det skulle være.

Da klokken blev ti, og lyset var begyndt at forsvinde lidt, sad vi ved bålet. Jeg så ind i flammerne, med Magnus ved min side. Han smilede, og det bredte sig i vores store flok. Der var stille, bortset fra den stille tankefulde musik som kom fra Kristians guitar.

Vi sad alle sammen uden at sige et ord, men med tusind tanker i hovedet. Jeg tænkte på Magnus. Kun på ham. Ikke på andet. Genoplevede alle de ting vi havde gjort sammen. Selv første gang jeg smilte til ham i anden klasse.

Jeg mærkede tårerne presse sig på, men jeg holdt dem tilbage. Ikke nu. Jeg ville ikke spolere det her øjeblik. Det var så hyggeligt.

Magnus tog min hånd, og jeg smilede. Det gjorde han aldrig, det her måtte egentlig være første gang. De andre lagde mærke til det, men sagde ikke noget. Det var ikke noget der skulle spoleres.

Ved elleve tiden stod vi alle sammen på badebroen i vores badetøj, i totalt mørke. Kun månen oplyste os. Dan talte højt.

"En - To - TRE!"

Vi sprang alle sammen, med hinanden i hænderne, og ramte vandet så det sprøjtede til alle sider. Da vi kom op over vandoverfladen igen, begyndte mange at grine, nogle at skrige. Det var virkelig koldt.

Med det samme jeg havde været oppe over vandoverfladen i to sekunder så jeg Magnus. Uden et ord begyndte vi at bevæge os hen mod hinanden, og vi stoppede ikke før vi stod med kun en centimeter mellem os.

"Tom beyder ingenting," hviskede han. "Men du betyder noget."

Jeg smilede. Jeg sagde ingenting, men han kunne åbenbart læse mig, for han smilede tilbage. Så trak han mig ind i et kram, og jeg kunne ikke andet end at nyde det.

Jeg blev så ked af det, da han gav slip, men det betød intet i sammenligning med det han så gjorde. Han kyssede mig på panden. Jeg lukkede øjnene, og mærkede hans bløde læber mod min pande. Jeg kunne have grædt. Men det gjorde jeg ikke.

Vi badede meget i det næste stykke tid, men ved 01 tiden tog jeg hjem. Jeg sov ikke den nat. Jeg kunne kun græde. Nu havde jeg ikke mere tid tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...